Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 24
imialåt minutimut xalagtartut igfiat ivtt Kernertut navgutérxat KapQssiårxat MINUT-ØLLEBRØD RUGBRØD SKIBSBRØD SKIBSKIKS En bølge af forbrydelser skyil er hen over Amerika JEG ER OGSÅ GÅET OVER TIL PRINCE uvangåtaoK PRINCEtulerpunga Befolkningen forlanger øget anvendelse af dødsstraf, mens skyd-først-men- taliteten breder sig. Send forbryderne i „stolen“ — rist dem, gas dem, hæng dem. Sådan lyder råbet i dag fra større og større dele af den amerikanske befolkning. Baggrunden er dybt alvorlig. — I disse år stiger antallet af grove forbrydelser i USA næsten dag for dag, mens myndighederne mere eller mindre magtesløse må se til. Man kan ikke stationere en betjent i hver eneste bank eller på hver tankstation, og man kan ikke eskortere seretur. Befolkningen har reageret på en måde, der er forståelig i et land som USA, hvor traditionen for selv at for- svare sig går tilbage til indianerkri- gene i sidste halvdel af forrige år- hundrede. Dengang var der heller ikke en sherif på hvert gadehjørne eller en afdeling kavalleri i nærheden af hver en farm. Manden måtte selv for- svare sig og sine mod overgreb. På denne baggrund stiger salget af håndvåben meget betydeligt i disse år. Daglig ses annoncer i tidsskrifter og aviser om tåregaspistoler, dolke, knojern og gummiknipler. Døre pans- res og forsynes med sikkerhedskæder, og flere og flere melder sig til kursus i selvforsvar. Men samtidig forstærkes kravet til myndighederne om skærpede foran- staltninger, først og fremmest øget brug af dødsstraf, der i de senere år ikke har fundet anvendelse i samme grad som tidligere, fordi toneangiven- de kredse er gået ind for dens afskaf- felse. Men sådanne „blødhjertede" lovlydige borgere på deres aftenspad- planer drukner nu i menigmands råb om beskyttelse og gengældelse mod den hastigt voksende forbryderverden. UHYGGELIG FBI-RAPPORT Allerede i 1965 blev problemet ta- get op på højeste plan. Præsident Johnson nedsatte en kommission, der skulle undersøge den stigende krimi- nalitet og den voksende mangel på respekt for loven samt komme med forslag til, hvad der kan gøres for at dæmme op for den uhyggelige udvik- ling. Kommissionen, der kom til at bestå af kendte jurister, videnskabsmænd, kommunalfolk og repræsentanter for en række organisationer, fik vidtgå- ende beføjelser og blev anmodet om at gøre sig færdig i løbet af 1966. Resul- tatet af undersøgelserne ventes derfor at foreligge meget snart. Men de sidste to års megen snak om denne kommission og dens arbejde har ikke mindsket antallet af forbrydelser — tværtimod. En statistik fra Federal Bureau of Investigation, det berømte forbundspoliti FBI, har yderligere gi- vet fortalerne for skærpede foranstalt- ninger vind i sejlene. På eet år steg således antallet af forbrydelser med 13 pct. — og endda mere i sydstaterne og enkelte andre steder, hvor man har oplevet en ek- splosiv befolkningsudvikling f. eks. Texas og Californien. Hver tredie forbrydelse blev begået af unge under 18 år — og ofte afslø- rede man forbrydere i 14 års alderen. Særlig uhyggelig er antallet af sek- sualforbrydelser. Tallet steg mere end 20 pct., og statistikken viser, at der begås et overfald på en kvinde hvert 30. minut. Også andre former for vold, indbrud og røveri steg stærkt, hvert 5. minut sker der et hold-up i USA. Antallet af mord steg med 8 pct. — Det svarer til, at der hver time døgnet rundt myrdes en amerikaner. I vide kredse — navnlig blandt race- ligheds-tilhængerne — har det vakt uro, at kriminaliteten er steget særlig stærkt blandt neger-befolkningen. Det gælder først og fremmest m. h. t. ty- veri og røveri, men også overfald og vold gør sig stærkere gældende. ÅRSAG OG VIRKNING Årsagerne hertil er ikke vanskelige at få øje på. De store neger-slumkvar- terer er en førsteklasses grobund for kriminalitet, og dertil kommer større arbejdsløshed end blandt de hvide, fordi negrene ofte er de første, der fyres, hvis en virksomhed kommer i vanskeligheder. Manglende uddannelse og børn og unges trøstesløse lediggang i snuskede baggårde og blindgader spiller naturligvis også ind, men det er ikke noget specielt problem for ne- grene. Også de hvide har deres slum- kvaterer. Derimod har det vakt overraskelse, at der sker forholdsvis flere forbry- delser i byernes nye forstadskvarterer fremfor i den egentlige by-kerne for slet ikke at tale om landområdeme, der endnu klarer sig bedst. Også her kan man imidlertid pege på i hvert fald mulige årsager. Den affolkede by-midte, hvor kontorer og forretninger dominerer og om natten ligger øde hen, tiltrækker nu kun ind- brudstyve, mens andre former for forbrydelser er flyttet med befolknin- gen uden for byen. Dertil kommer en forholdsvis ny slags forbrydere, der også kendes udenfor USA — f. eks. i Danmark. Det er ungdomsbander, ofte rekrutteret blandt bedre folks børn, der af lut- ter kedsomhed søger spænding og un- dertiden også flere penge, end deres forældre vil give dem. Hustugten er i Ja, rigtige eigaretrygere har valgt Prlnce, cigaretten med den fine, afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med fuld tobakssmag. ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKUsågaKartarmat tupasungningne- ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette filterilik tupasungnigdluartoK. SKANDINAVISK TO BAKS KOMPAGNI dag så beskeden, at sådanne børn har alt for store muligheder for at flakke om — ofte i faderens bil, hvis de ikke selv har køretøj. Disse ungdomsforbrydere er ofte vanskelige at komme på sporet af, fordi de jo om dagen lever en normal tilværelse som børn af agtede foræl- dre. Men det har vist sig, at disse lømler tit er mere rå og sadistiske end deres „professionelle kolleger". Den Den „gammeldags" forbrydertype, for hvem forbrydelsen er et erhverv, sky- der f. eks. normalt kun, hvis han bli- ver tvunget til det. Ungdomsbanderne kan derimod finde på at forulempe folk uden noget egentligt formål. Blot fordi det er „sjovt", skyder de en mand i maven med en salonpistol eller rid- ser mærker i en køn piges ansigt med springknive. De kan også binde et of- fer og udsætte det for næsten middel- alderlig tortur med glødende cigaret- ter eller hjemmelavede tommelskruer. POLITIETS OFRE Den stigende sadisme og forråelse blandt slynglerne har givet den en- kelte politimand noget at tænke på. Mens det trods alt er en enestående begivenhed, når fire betjente skydes ned i København, hører mord på po- litifolk til de stadigt hyppigere fore- kommende forbrydelser i USA. En opgørelse fra 1964 viser, at hver 10. betjent dette år blev angrebet un- der udførelse af sin tjeneste. 81 poli- tifolk mistede livet og heraf faldt næ- sten halvdelen som ofre for forbry- dere under 18 år. Den amerikanske betjent har draget konsekvensen af denne udvikling. I dag skal der ikke meget til, før hans revolver ryger af hylstret — og der skydes for at ramme. Men det løser stadig ikke problemet for den enkelte borger, thi betjentene kan jo ikke være overalt. Det har ført til, at der i de senere år i mange for- stæder er dannet borgerværn, hvis medlemmer binder sig til patruljetje- neste aftenen og natten igennem. Det har måske for en tid løst visse problemer, men borgerne er bekymret begyndt at spørge, hvor længe de skal ofre deres nattesøvn på opgaver, der rettelig burde løses af politiet. Nu venter man i spænding på de forslag, der skal blive en følge af kommissionens arbejde. I mellemtiden forærer bekymrede mødre deres døtre små fikse „damedolke" til at have i tasken, bilisterne kører rundt med skarpladte revolvere i handskerummet — og den første gasaflæser har fået et skud hagl i brystet. Han ringede på en dør og den bekymrede husejer syn- tes, han så mistænkelig ud. Han hen- tede sit jagtgevær, lukkede døren op og skød omgående — for en sikker- heds skyld. T.J. Clutter-familiens mordere, den 31-årige Perry Smith og den 28-årige Richard Hickock. Begge blev henrettet den 14- april 1965. De indrømmede deres skyld, men kunne ikke give forklaringer. ilaKutarit Clutterikut toKutsissue, Perry Smith 31 -nik ukiulik åma Richard Hic- kock 28-nik ukiulik. tåuko tamarmik to- KuneKarput 14. april 1965. ilumut pi' ssQvdlutik navsuersimåput, kisiåne nav- suiaisinausimanatik. Milliarder til oprustning mens millioner børn dør UNICEFs årsbudget svarer til, hvad hele verden bruger til oprustning på fem kvarter. „Børn indtager en central plads i fredsstrategien. Måske nedrustningskon- ferencer, der mislykkes, burde give sig selv bøder ved at skænke et beløb til FNs børnefond, modsvarende prisen på en undervandsbåd eller et kampfly Således sagde en af talerne ved høj- tideligheden i Oslo i 1965, da FNs børnefond, UNICEF, fik overrakt No- bels fredspris. Fredsstrategi går ud på at forandre verden. Intet kan forandre verden mere, end hvis alle børn kunne få en god start i livet. For en meget lille del af de penge, der nu bruges til at fremstille krigsmateriel, kunne alle verdens børn beskyttes mod sult, syg- domme og forsømmelse. De kunne og- så få undervisning og uddannelse, hed- der det i publikationen „FN-Nyt“. UNICEF, der den 11. december fyldte 20 år, har gennemsnitligt haft ca. 26 millioner dollars (182 mili. kr.) til rådighed om året — lige så meget, som verden giver ud til våbenproduk- tion på fem kvarter. 20.547.942 dollars anvendes i timen til fremstilling af krigsmateriel eller 493.150.608 dollars om dagen eller 180 milliarder dollars (1.260 milliarder kr.) om året. Samtidig lever 840 millioner af u- landenes børn og unge i områder, hvor årsindkomsten pr. indbygger er under 3500 kroner. Det gælder tre af fen* 1 * * * børn i verden. 500 millioner børn og unge lever i områder, hvor gennem' snitsindtægten er under 700 kroner om året. Børnedødeligheden er 5—10 gange større i udviklingslandene end i indu- strilandene. I nogle u-lande er den 40 gange større for børn i alderen 1-® år. 30.000 børn dør hver dag af sult eller sygdom på grund af fattigdom. 16,5 millioner spædbørn dør hvert år, inden de fylder 1 år. 15,85 millio- ner i u-lande — 0,65 millioner i indu- strilande. „Fredsmateriel" er i modsætning td krigsmateriel meget billigt. UNICEF5 mål er i øjeblikket at forøge sit bud- get til 50 miil. dollars. Det svarer til 0,005 pct. af den samlede nationalind- komst i de lande, der bidrager til FNS børnefond. aparicutigiuélnékif ttt pltsaunersiugkat SINGALWATTE THE 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.