Atuagagdliutit - 16.02.1967, Síða 24

imialåt minutimut xalagtartut
igfiat
ivtt Kernertut
navgutérxat
KapQssiårxat
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
En bølge af forbrydelser
skyil er hen over Amerika
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtulerpunga
Befolkningen forlanger øget anvendelse af dødsstraf, mens skyd-først-men-
taliteten breder sig.
Send forbryderne i „stolen“ — rist dem, gas dem, hæng dem. Sådan lyder
råbet i dag fra større og større dele af den amerikanske befolkning.
Baggrunden er dybt alvorlig. — I disse år stiger antallet af grove forbrydelser
i USA næsten dag for dag, mens myndighederne mere eller mindre magtesløse
må se til. Man kan ikke stationere en betjent i hver eneste bank eller på hver
tankstation, og man kan ikke eskortere
seretur.
Befolkningen har reageret på en
måde, der er forståelig i et land som
USA, hvor traditionen for selv at for-
svare sig går tilbage til indianerkri-
gene i sidste halvdel af forrige år-
hundrede. Dengang var der heller ikke
en sherif på hvert gadehjørne eller
en afdeling kavalleri i nærheden af
hver en farm. Manden måtte selv for-
svare sig og sine mod overgreb.
På denne baggrund stiger salget af
håndvåben meget betydeligt i disse
år. Daglig ses annoncer i tidsskrifter
og aviser om tåregaspistoler, dolke,
knojern og gummiknipler. Døre pans-
res og forsynes med sikkerhedskæder,
og flere og flere melder sig til kursus
i selvforsvar.
Men samtidig forstærkes kravet til
myndighederne om skærpede foran-
staltninger, først og fremmest øget
brug af dødsstraf, der i de senere år
ikke har fundet anvendelse i samme
grad som tidligere, fordi toneangiven-
de kredse er gået ind for dens afskaf-
felse. Men sådanne „blødhjertede"
lovlydige borgere på deres aftenspad-
planer drukner nu i menigmands råb
om beskyttelse og gengældelse mod
den hastigt voksende forbryderverden.
UHYGGELIG FBI-RAPPORT
Allerede i 1965 blev problemet ta-
get op på højeste plan. Præsident
Johnson nedsatte en kommission, der
skulle undersøge den stigende krimi-
nalitet og den voksende mangel på
respekt for loven samt komme med
forslag til, hvad der kan gøres for at
dæmme op for den uhyggelige udvik-
ling.
Kommissionen, der kom til at bestå
af kendte jurister, videnskabsmænd,
kommunalfolk og repræsentanter for
en række organisationer, fik vidtgå-
ende beføjelser og blev anmodet om at
gøre sig færdig i løbet af 1966. Resul-
tatet af undersøgelserne ventes derfor
at foreligge meget snart.
Men de sidste to års megen snak om
denne kommission og dens arbejde har
ikke mindsket antallet af forbrydelser
— tværtimod. En statistik fra Federal
Bureau of Investigation, det berømte
forbundspoliti FBI, har yderligere gi-
vet fortalerne for skærpede foranstalt-
ninger vind i sejlene.
På eet år steg således antallet af
forbrydelser med 13 pct. — og endda
mere i sydstaterne og enkelte andre
steder, hvor man har oplevet en ek-
splosiv befolkningsudvikling f. eks.
Texas og Californien.
Hver tredie forbrydelse blev begået
af unge under 18 år — og ofte afslø-
rede man forbrydere i 14 års alderen.
Særlig uhyggelig er antallet af sek-
sualforbrydelser. Tallet steg mere end
20 pct., og statistikken viser, at der
begås et overfald på en kvinde hvert
30. minut. Også andre former for vold,
indbrud og røveri steg stærkt, hvert
5. minut sker der et hold-up i USA.
Antallet af mord steg med 8 pct. — Det
svarer til, at der hver time døgnet
rundt myrdes en amerikaner.
I vide kredse — navnlig blandt race-
ligheds-tilhængerne — har det vakt
uro, at kriminaliteten er steget særlig
stærkt blandt neger-befolkningen. Det
gælder først og fremmest m. h. t. ty-
veri og røveri, men også overfald og
vold gør sig stærkere gældende.
ÅRSAG OG VIRKNING
Årsagerne hertil er ikke vanskelige
at få øje på. De store neger-slumkvar-
terer er en førsteklasses grobund for
kriminalitet, og dertil kommer større
arbejdsløshed end blandt de hvide,
fordi negrene ofte er de første, der
fyres, hvis en virksomhed kommer i
vanskeligheder. Manglende uddannelse
og børn og unges trøstesløse lediggang
i snuskede baggårde og blindgader
spiller naturligvis også ind, men det
er ikke noget specielt problem for ne-
grene. Også de hvide har deres slum-
kvaterer.
Derimod har det vakt overraskelse,
at der sker forholdsvis flere forbry-
delser i byernes nye forstadskvarterer
fremfor i den egentlige by-kerne for
slet ikke at tale om landområdeme,
der endnu klarer sig bedst.
Også her kan man imidlertid pege
på i hvert fald mulige årsager. Den
affolkede by-midte, hvor kontorer og
forretninger dominerer og om natten
ligger øde hen, tiltrækker nu kun ind-
brudstyve, mens andre former for
forbrydelser er flyttet med befolknin-
gen uden for byen.
Dertil kommer en forholdsvis ny
slags forbrydere, der også kendes
udenfor USA — f. eks. i Danmark. Det
er ungdomsbander, ofte rekrutteret
blandt bedre folks børn, der af lut-
ter kedsomhed søger spænding og un-
dertiden også flere penge, end deres
forældre vil give dem. Hustugten er i
Ja, rigtige eigaretrygere har valgt Prlnce, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
ilumut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKUsågaKartarmat tupasungningne-
ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnigdluartoK.
SKANDINAVISK TO BAKS KOMPAGNI
dag så beskeden, at sådanne børn har
alt for store muligheder for at flakke
om — ofte i faderens bil, hvis de ikke
selv har køretøj.
Disse ungdomsforbrydere er ofte
vanskelige at komme på sporet af,
fordi de jo om dagen lever en normal
tilværelse som børn af agtede foræl-
dre. Men det har vist sig, at disse
lømler tit er mere rå og sadistiske end
deres „professionelle kolleger". Den
Den „gammeldags" forbrydertype, for
hvem forbrydelsen er et erhverv, sky-
der f. eks. normalt kun, hvis han bli-
ver tvunget til det. Ungdomsbanderne
kan derimod finde på at forulempe
folk uden noget egentligt formål. Blot
fordi det er „sjovt", skyder de en mand
i maven med en salonpistol eller rid-
ser mærker i en køn piges ansigt med
springknive. De kan også binde et of-
fer og udsætte det for næsten middel-
alderlig tortur med glødende cigaret-
ter eller hjemmelavede tommelskruer.
POLITIETS OFRE
Den stigende sadisme og forråelse
blandt slynglerne har givet den en-
kelte politimand noget at tænke på.
Mens det trods alt er en enestående
begivenhed, når fire betjente skydes
ned i København, hører mord på po-
litifolk til de stadigt hyppigere fore-
kommende forbrydelser i USA.
En opgørelse fra 1964 viser, at hver
10. betjent dette år blev angrebet un-
der udførelse af sin tjeneste. 81 poli-
tifolk mistede livet og heraf faldt næ-
sten halvdelen som ofre for forbry-
dere under 18 år.
Den amerikanske betjent har draget
konsekvensen af denne udvikling. I
dag skal der ikke meget til, før hans
revolver ryger af hylstret — og der
skydes for at ramme.
Men det løser stadig ikke problemet
for den enkelte borger, thi betjentene
kan jo ikke være overalt. Det har ført
til, at der i de senere år i mange for-
stæder er dannet borgerværn, hvis
medlemmer binder sig til patruljetje-
neste aftenen og natten igennem.
Det har måske for en tid løst visse
problemer, men borgerne er bekymret
begyndt at spørge, hvor længe de skal
ofre deres nattesøvn på opgaver, der
rettelig burde løses af politiet.
Nu venter man i spænding på de
forslag, der skal blive en følge af
kommissionens arbejde. I mellemtiden
forærer bekymrede mødre deres døtre
små fikse „damedolke" til at have i
tasken, bilisterne kører rundt med
skarpladte revolvere i handskerummet
— og den første gasaflæser har fået
et skud hagl i brystet. Han ringede på
en dør og den bekymrede husejer syn-
tes, han så mistænkelig ud. Han hen-
tede sit jagtgevær, lukkede døren op
og skød omgående — for en sikker-
heds skyld.
T.J.
Clutter-familiens mordere, den 31-årige
Perry Smith og den 28-årige Richard
Hickock. Begge blev henrettet den 14-
april 1965. De indrømmede deres skyld,
men kunne ikke give forklaringer.
ilaKutarit Clutterikut toKutsissue, Perry
Smith 31 -nik ukiulik åma Richard Hic-
kock 28-nik ukiulik. tåuko tamarmik to-
KuneKarput 14. april 1965. ilumut pi'
ssQvdlutik navsuersimåput, kisiåne nav-
suiaisinausimanatik.
Milliarder til oprustning
mens millioner børn dør
UNICEFs årsbudget svarer til, hvad hele verden bruger til oprustning på
fem kvarter.
„Børn indtager en central plads i fredsstrategien. Måske nedrustningskon-
ferencer, der mislykkes, burde give sig selv bøder ved at skænke et beløb til
FNs børnefond, modsvarende prisen på en undervandsbåd eller et kampfly
Således sagde en af talerne ved høj-
tideligheden i Oslo i 1965, da FNs
børnefond, UNICEF, fik overrakt No-
bels fredspris.
Fredsstrategi går ud på at forandre
verden. Intet kan forandre verden
mere, end hvis alle børn kunne få
en god start i livet. For en meget lille
del af de penge, der nu bruges til at
fremstille krigsmateriel, kunne alle
verdens børn beskyttes mod sult, syg-
domme og forsømmelse. De kunne og-
så få undervisning og uddannelse, hed-
der det i publikationen „FN-Nyt“.
UNICEF, der den 11. december
fyldte 20 år, har gennemsnitligt haft
ca. 26 millioner dollars (182 mili. kr.)
til rådighed om året — lige så meget,
som verden giver ud til våbenproduk-
tion på fem kvarter.
20.547.942 dollars anvendes i timen
til fremstilling af krigsmateriel eller
493.150.608 dollars om dagen eller 180
milliarder dollars (1.260 milliarder kr.)
om året.
Samtidig lever 840 millioner af u-
landenes børn og unge i områder, hvor
årsindkomsten pr. indbygger er under
3500 kroner. Det gælder tre af fen* 1 * * *
børn i verden. 500 millioner børn og
unge lever i områder, hvor gennem'
snitsindtægten er under 700 kroner
om året.
Børnedødeligheden er 5—10 gange
større i udviklingslandene end i indu-
strilandene. I nogle u-lande er den
40 gange større for børn i alderen 1-®
år.
30.000 børn dør hver dag af sult eller
sygdom på grund af fattigdom.
16,5 millioner spædbørn dør hvert
år, inden de fylder 1 år. 15,85 millio-
ner i u-lande — 0,65 millioner i indu-
strilande.
„Fredsmateriel" er i modsætning td
krigsmateriel meget billigt. UNICEF5
mål er i øjeblikket at forøge sit bud-
get til 50 miil. dollars. Det svarer til
0,005 pct. af den samlede nationalind-
komst i de lande, der bidrager til FNS
børnefond.
aparicutigiuélnékif
ttt pltsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
24