Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 16
Tyske trawlere truer linefiskeriet Adskillige brutale overgreb er blevet anmeldt, siden KGHs linebåde er be- gyndt at fiske på bankerne. — „Tvivlsomt om fiskeriet kan fortsætte, hvis bådene ikke får lov at fiske i fred“, erklærer handelsinspektør Holten Møller. Fremmede trawleres hensynsløse adfærd på bankerne kan blive en alvorlig trussel for udviklingen af det unge grønlandske langlinefiskeri. Ikke blot be- skatter trawlerne torskeynglen hårdt — dette problem behandles nu på inter- nationalt plan i fiskeriorganisationen IGNAF — trawlerne søger tilsyneladende også at gennemtrumfe den stærkeres ret, hvilket i adskillige tilfælde er gået ud over grønlandske linebådes redskaber. TRAWLER HEN OVER LINERNE Senest er det gået ud over linebåden „Carl Egede“, der under fiskeri ud for Godthåb den 27. og 28. januar mistede 22 liner og en bøje på grund af to vesttyske trawleres hensynsløse sej- lads. ' „Carl Egede“s skipper, Alvi Mikkel- sen, har indgivet politianmeldelse. I hans rapport, der er bevidnet af bed- stemanden Johannes Eydunsson, hed- der det bl. a., at de to tyske trawlere „Tiibingen“ og „Freiburg" — begge fabriksskibe på 2600 tons — den 27. januar gentagne gange trawlede hen over „Carl Egede“s liner under fiskeri ved position 64 grader 16 minutter nord og 52 grader 46 minutter vest. Både fartøj og liner var afmærket på reglementeret måde. I to tilfælde hav- de de tyske trawlere kurs ret mod line- båden, og drejede først af efter uaf- brudt signalgivning fra „Carl Egede“. Da man om natten tog linerne ind, var hovedlinen knækket to steder, og tre liner å 150 favne var forsvundet. En bøje med stage og lys var blevet knust ved påsejling. Ved syv-tiden den 28. januar be- gyndte „Carl Egede“ at sætte linerne ud igen. Umiddelbart efter kom „Frei- burg“ sydover med kurs mod linernes nordende, der var markeret med en bøje. Bøjen var forsynet med to lan- terner og en radar-reflektor, og man kunne derfor tydeligt både gennem kikkert og på radarskærmen se, at bøjen blev sejlet ned. „Freiburg" hav- de da trawlet ude. FORSØGTE AT VÆDRE „CARL EGEDE" Da der var 14 liner tilbage at sætte ud, kom „Tiibingen" sydfra med kurs mod „Carl Egede". Da skipper Alvi Mikkelsen så, at trawleren, skønt den havde vigepligt, undlod at gøre noget som helst, var han nødt til i absolut sidste øjeblik at lægge roret hårdt om. Bådene passerede hinanden i en af- stand af 10—15 meter. Alvi Mikkelsen regnede med, at den vagthavende på r MOTOREN — angatdlatinut tamanut atorsinaoK — til alle formål slkunik ajornartorsiuteKar- slnaunek pissutigalugo mo- torlt åsslglngltsut tamar- mlk pislaritineKarslnåuput sisangmlk mångertomluit- sumlk sarpé ulungnaler- dlugit. Af hensyn til Isvanskelig- hederne kan alle motortyper leveres med skrueblade af rustfrit stål. nakuak isumangnalt sok flliatungitsoK IkiissflkumlnartOK slvisttmlk plussartOK KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID tartunlgdlo pineKarslnauvOK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 åma 3 cylindereKardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takst Seml-Diesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug- sarpilik. — akikitsut nåvferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut. Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENM MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre! kåkamåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu- månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tåniu- sfnaussatit pitsaunerpåt! Kfmagsauflgssangnlk kaussarflngmlulerlt! pinener sinåuput sukulåti- sungnialårtut imugsung- nialårtutdlo pårtat 60-inik imagdlit. kukarnåt G&J’ip sa- nåve p ingitsorsindu- ngitdlulnarpatit — kaussarfingmio- riuåinåkit! x I . II H *3 St «« SI Si Ét 61 Fås med chokolade- smag eller med smag af lækker, fed fløde i 60-stk. kartoner. — G&J flødekarameller kan De slet ikke undvære — hav altid lommen fuldi — alt godt fra A / tåssa uvånga pissut / S GALLE & JESSEN trawleren eventuelt kunne sove eller var fraværende, og han affyrede der- for et løst skud op i luften. Traw- leren svarede med en grøn signal- kugle, der blev skudt direkte mod „Carl Egede". Da linerne ved 11-tiden blev taget ind igen, var 19 terylene-liner forsvun- det og flere andre svært skamferede. Ved 21-tiden tog „Tiibingen“ igen „Carl Egede“s nordbøje under traw- ling, og senere på natten fandt man to af lineskibets bøjer løst drivende med tydelige mærker efter nedsejling. „Carl Egede" mistede ialt 22 lang- liner og en bøje med anker, hvilket sammen med et fangsttab på ca. 1800 kilo torsk giver en totalskade på 5574 kroner. Alvi Mikkelsen slutter rapporten med at bemærke, at han i de mere end 20 år, han har fisket, aldrig har været udsat for en så rå og brutal behandling. (Grønlandsposten har anmodet de to trawleres rederi, Hanseatische Hoch- seefischerie AG i Bremenhaven, om en kommentar. Rederiet svarer, at man vil vende tilbage til sagen, når „Tii- bingen" og „Freiburg" er vendt hjem fra det nuværende togt). INGEN ERSTATNING ENDNU „Det er desværre ikke det første sammenstød mellem lineskibene og fremmede trawlere på bankerne", ud- taler handelsinspektør Holten Møller. „Siden februar sidste år har trawlere i 15 tilfælde ødelagt fiskeredskaber for adskillige tusinde kroner. De har alle været fra Vesttyskland, og i ingen til- fælde har vi modtaget den krævede erstatning, selv om sagerne er gået gennem Fiskeriministeriet, og vi i flere tilfælde selv har henvendt os direkte til de tyske rederier. „Vi har meget ringe muligheder for at gribe ind over for trawlerne. Ude på bankerne, i internationalt farvand, kan vi ikke røre dem, og de anløber kun sjældent grønlandsk havn. De få gange, en af de implicerede trawlere har anløbet grønlandsk havn, og poli- tiet har forhørt skipperen, er beskyld- ningerne blevet afvist". INTERNATIOAL AFMÆRKNING „Kunne det tænkes, at de tyske trawlere ikke er kendt med lineaf- mærkningen?" „Det kunne forsåvidt godt tænkes, men det ville ikke være nogen und- skyldning. Dels følger afmærkningen af langlinerne nøje nordmændenes, der beror på en overenskomst mellem Norge, Storbritannien, Sovjetunionen Evinrudep tamaisa pigai Evinrude giver Dem det hele Evinrude Kineruk, tauva pitsangmlk plsasautit, ilusUerdluagauvoK, llev- KårtoK, angatdlatikuminartoK ukiu- nutdlo mardlungnut KUlamavérKU- sigaK, Evlnrudellortartut ukiune 59- lne misillgtagaKarput. tamånalo ta- tiglnarslnauvat. katalogerput plnlaruk. En driftsikker, vandtæt motor, der starter øjeblikkeligt i al slags vejr, og som vil arbejde lydløst og på- lideligt i årevis. Vælg Evinrude og De får sikkerhed for gennemfort kvalitet, gennemtænkt konstruktion, økonomisk, driftsikker sejlads og 2 års garanti, for bag De- res Evinrude ligger 59 års erfaring i produktion af påhængsmotorer. Det giver styrke og sikkerhed. Rekvirer katalog. Altid reservedele på lager. EVINRUDE Forhandles over hele Grønland. Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6-8, København 0. og Vesttyskland. Dels har vi i juli- august sidste år anmodet Ministeriet for Grønland om at underrette de udenlandske rederier, der fisker ved Grønland, om lineafmærkningen. Og jeg tror ikke, denne sag er blevet syl- tet i ministeriet. TRAWLERNE ER LANGT OVERLEGNE „Fiskeriet er et hårdt erhverv, og den slags episoder forekommer på fiskepladser over hele verden", fort- sætter Holten Møller. Men her er det meget alvorligere, fordi trawlernes hensynsløse adfærd er en direkte trus- sel mod linefiskeriet. Der er kun ret få fiskepladser ved Grønland, og hvis der skal konkurreres om fiskeriet med så brutale metoder, kan linebådene ikke være med. Fiskerne skal delvis selv bære tabet af redskaber og fangst. Hvis linebådene ikke kan få lov at fiske i fred på de gode fiskepladser, må de søge andre steder, hvor fang- sten er dårligere og konkurrencen derfor heller ikke så hård. Det vil også betyde et mærkbart økonomisk tab. „Hvis ikke dette uvæsen standses, er det et spørgsmål, om det grønland- ske linefiskeri overhovedet kan videre- føres efter de fastsatte retningslinier. På investeringsplanen er der afsat penge til en række nye lineskibe, men kan lineskibene ikke få lov at fiske i fred på bankerne ved Grønland, nyt- ter det jo ikke ret meget", erklærer handelsinspektøren. „Trawlerne er i forvejen lineski- bene overlegne. De er betydeligt større og hurtigere, og mens linefiskeriet faktisk ikke kan udvikles yderligere, udvikles trawlfiskeriet stadigt, bl. a. gennem udrustning med stadig bedre redskaber, f. eks. elektronisk udstyr. Derigennem bliver trawlfiskeriet na- turligvis stadig mere kostbart. Dertil kommer, at fiskeriet tilsyneladende er blevet dårligere på visse traditio- nelle trawler-fiskepladser. I hvert fald er antallet af trawlere i fiskeriet ved Grønland steget enormt i løbet af det sidste år. Og fangsten ved Grønland er blevet stadig mindre pr. bådenhed, fordi fiskene er blevet mindre — så trawlerne er nødt til at være om sig. „Lineskibene er også handicappet ved, at de med deres langliner marke- rer, hvor fisken er. Det er derfor me- get almindeligt, at trawlere går langs med de udsatte langliner, og det kan man ikke gøre noget ved. Men de ta- ger tilsyneladende også gerne nogle liner med i trawlet — dem ved de jo, der er fisk på. Og det er straks alvor- ligere. UMULIG OPGAVE AT HOLDE OPSYN PÅ BANKERNE „Da vi planlagde det søgående line- fiskeri, var vi klar over, at det kunne komme til episoder med trawlerne. Men det ville være en helt umulig opgave at holde kontrol med fiskeriet ude på bankerne. Det ville kræve en hel armada af inspektionsfartøjer, del alligevel ikke har nogen juridisk myn- dighed i internationalt farvand. „Man må håbe, at trawlerne efter- hånden lærer at respektere det grøn- landske linefiskeri på bankerne. Jeg ved ikke, om det vil være muligt at tvinge dem til det. I hvert fald bør det undersøges, hvordan linefiskeriet kan beskyttes mod overgreb", slutter handelsinspektør Holten Møller. NÆPPE DRASTISKE FORHOLDSREGLER Den formentlig eneste mulighed for eventuelt at tvinge trawlerne til at respektere de grønlandske linebåde i internationalt farvand ville være at nægte visse trawlere eller måske alle trawlere fra visse rederier eller fra visse nationer assistance i land, f. eks. ved havari, nægte dem drikkevand og forbyde besætningerne at gå i land. Noget sådant gennemførte Island over for britiske trawlere under den hårde torskekrig for nogle år siden. Det er imidlertid begrænset, hvor hårdhændet en sådan modforholdsre- gel ville kunne gennemføres ved Grøn- land. De meteorologiske og geografiske forhold gør en vis hjælpsomhed til et elementært krav. Måske ville det også vise sig, at Færingehavn — den af udenlandske trawlere hyppigst an- løbne grønlandske havn — er den mistelten, man ikke kan tage i ed. Alligevel ville en sådan „lockout" være et så drastisk skridt, at det er tvivlsomt, om det nogensinde vil blive genstand for alvorlige overvejelser. Forinden vil man forsøge andre veje — først og fremmest diplomatiske. Det er da ikke helt umuligt, at det via udenrigsministeriet i Bonn kan lykkes at tale de vesttyske trawlere til for- nuft. I hvert fald kan man næppe fort- sætte med at behandle fremmede trawleres overgreb mod grønlandske linebåde som ubetydelige rutinesager- Her gælder det en hel erhvervsgren> der står over for en trussel om at blive kvalt i fødslen. Det hævdes, at private grønlandske fiskere i enkelte tilfælde har måttet bruge skydevåben for at få lov at fiske i fred på bankerne. Det skulle nødigt danne skole. Men der er ingen rimelig- hed i, at grønlandske fiskere skal for- drives fra deres naturlige fangstplad- ser — om det så nok så meget er inter- nationalt farvand. co. Grønlandske får har akklimatiseret sig En islandsk landbrugskonsulent Hjalti Getsson havde besøgt en række fåre- holdere og undersøgt ca. 3000 får for at konstatere udviklingen i den grøn- landske fårebestand. Kontorchef Jens Fynbo, KGH, skriver i „GH-Oriente- ring", at det samlede resultat af kon- sulent Gestssons undersøgelser er ble- vet formuleret i en kort rapport, som nu vil blive behandlet i Det jordbrugs- faglige Udvalg i begyndelsen af dette år. — Et af de indtryk, som Gestsson har refereret, er at fårebestanden si- den indførelsen til Grønland i begyn- delsen af dette århundrede (1915, red.) har ændret sig i en glædelig retning, navnlig hvad to egenskaber angår. For det første er fårebestanden blevet no- genlunde fri for brune hår i ulden, og for det andet er benbygningen på de grønlandske får blevet stærkere og kraftigere, end den var, da fårene i sin tid blev indført fra Island. Forbedrin- gen af farven er udtryk for et posi- tivt avlsarbejde, som er blevet udført ved udvalg af vædderbestanden, og den kraftigere benbygning er forment- lig udtryk for fårenes akklimatisering til det grønlandske bjergterræn, skri- ver kontorchef Fynbo og fortsætter: Hjalti Gestsson var glad for at se Grønland og det grønlandske fårehold, men gør som andre sagkyndige op- mærksom på nødvendigheden af, der dyrkes mere hø og andre afgrø' der til fårenes vinterfoder. Han anbe- faler et mere kontrolleret avlsarbejde på den måde, at man skal skille fårene fra bukkene, så gimmerflammene ikke får lam, før de er to år gamle. At der stadig forestår et avlsarbejde ved udvælgelsen af vædderlam, under- streger Gestsson også i sin rapport, ligesom han går stærkt ind for inten- sivering af forsøgsarbejdet ved de private fårehold og aktiv medvirken i dyrkningsforsøg af afgrøder og brug af de forskellige gødningsstoffer til opnåelse af større udbytte på de area- ler, som anvendes til avl af vinterfo- der. Disse avlsforsøg anbefaler land- brugskonsulent Gestsson gennemført såvel på landbrugsstationen som ude hos de private fåreholdere. Landbrugskonsulent Gestssons be- dømmelse af situationen for den grøn- landske fåreavl må nu sammen med andre eksperters udtalelse indgå i be' dømmelsen af planlægningen for den grønlandske fåreavls fortsatte udvik- ling. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.