Atuagagdliutit - 16.02.1967, Qupperneq 16

Tyske trawlere truer linefiskeriet
Adskillige brutale overgreb er blevet anmeldt, siden KGHs linebåde er be-
gyndt at fiske på bankerne. — „Tvivlsomt om fiskeriet kan fortsætte, hvis
bådene ikke får lov at fiske i fred“, erklærer handelsinspektør Holten Møller.
Fremmede trawleres hensynsløse adfærd på bankerne kan blive en alvorlig
trussel for udviklingen af det unge grønlandske langlinefiskeri. Ikke blot be-
skatter trawlerne torskeynglen hårdt — dette problem behandles nu på inter-
nationalt plan i fiskeriorganisationen IGNAF — trawlerne søger tilsyneladende
også at gennemtrumfe den stærkeres ret, hvilket i adskillige tilfælde er gået ud
over grønlandske linebådes redskaber.
TRAWLER HEN OVER LINERNE
Senest er det gået ud over linebåden
„Carl Egede“, der under fiskeri ud for
Godthåb den 27. og 28. januar mistede
22 liner og en bøje på grund af to
vesttyske trawleres hensynsløse sej-
lads. '
„Carl Egede“s skipper, Alvi Mikkel-
sen, har indgivet politianmeldelse. I
hans rapport, der er bevidnet af bed-
stemanden Johannes Eydunsson, hed-
der det bl. a., at de to tyske trawlere
„Tiibingen“ og „Freiburg" — begge
fabriksskibe på 2600 tons — den 27.
januar gentagne gange trawlede hen
over „Carl Egede“s liner under fiskeri
ved position 64 grader 16 minutter
nord og 52 grader 46 minutter vest.
Både fartøj og liner var afmærket på
reglementeret måde. I to tilfælde hav-
de de tyske trawlere kurs ret mod line-
båden, og drejede først af efter uaf-
brudt signalgivning fra „Carl Egede“.
Da man om natten tog linerne ind,
var hovedlinen knækket to steder, og
tre liner å 150 favne var forsvundet.
En bøje med stage og lys var blevet
knust ved påsejling.
Ved syv-tiden den 28. januar be-
gyndte „Carl Egede“ at sætte linerne
ud igen. Umiddelbart efter kom „Frei-
burg“ sydover med kurs mod linernes
nordende, der var markeret med en
bøje. Bøjen var forsynet med to lan-
terner og en radar-reflektor, og man
kunne derfor tydeligt både gennem
kikkert og på radarskærmen se, at
bøjen blev sejlet ned. „Freiburg" hav-
de da trawlet ude.
FORSØGTE AT VÆDRE
„CARL EGEDE"
Da der var 14 liner tilbage at sætte
ud, kom „Tiibingen" sydfra med kurs
mod „Carl Egede". Da skipper Alvi
Mikkelsen så, at trawleren, skønt den
havde vigepligt, undlod at gøre noget
som helst, var han nødt til i absolut
sidste øjeblik at lægge roret hårdt om.
Bådene passerede hinanden i en af-
stand af 10—15 meter. Alvi Mikkelsen
regnede med, at den vagthavende på
r
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
slkunik ajornartorsiuteKar-
slnaunek pissutigalugo mo-
torlt åsslglngltsut tamar-
mlk pislaritineKarslnåuput
sisangmlk mångertomluit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuak isumangnalt
sok flliatungitsoK
IkiissflkumlnartOK
slvisttmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunlgdlo
pineKarslnauvOK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takst
Seml-Diesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
sarpilik. — akikitsut nåvferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kåkamåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tåniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
Kfmagsauflgssangnlk
kaussarflngmlulerlt!
pinener sinåuput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve p ingitsorsindu-
ngitdlulnarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!
x
I .
II
H
*3
St
««
SI
Si
Ét
61
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra A /
tåssa uvånga pissut / S
GALLE & JESSEN
trawleren eventuelt kunne sove eller
var fraværende, og han affyrede der-
for et løst skud op i luften. Traw-
leren svarede med en grøn signal-
kugle, der blev skudt direkte mod
„Carl Egede".
Da linerne ved 11-tiden blev taget
ind igen, var 19 terylene-liner forsvun-
det og flere andre svært skamferede.
Ved 21-tiden tog „Tiibingen“ igen
„Carl Egede“s nordbøje under traw-
ling, og senere på natten fandt man
to af lineskibets bøjer løst drivende
med tydelige mærker efter nedsejling.
„Carl Egede" mistede ialt 22 lang-
liner og en bøje med anker, hvilket
sammen med et fangsttab på ca. 1800
kilo torsk giver en totalskade på 5574
kroner.
Alvi Mikkelsen slutter rapporten
med at bemærke, at han i de mere
end 20 år, han har fisket, aldrig har
været udsat for en så rå og brutal
behandling.
(Grønlandsposten har anmodet de to
trawleres rederi, Hanseatische Hoch-
seefischerie AG i Bremenhaven, om en
kommentar. Rederiet svarer, at man
vil vende tilbage til sagen, når „Tii-
bingen" og „Freiburg" er vendt hjem
fra det nuværende togt).
INGEN ERSTATNING ENDNU
„Det er desværre ikke det første
sammenstød mellem lineskibene og
fremmede trawlere på bankerne", ud-
taler handelsinspektør Holten Møller.
„Siden februar sidste år har trawlere
i 15 tilfælde ødelagt fiskeredskaber for
adskillige tusinde kroner. De har alle
været fra Vesttyskland, og i ingen til-
fælde har vi modtaget den krævede
erstatning, selv om sagerne er gået
gennem Fiskeriministeriet, og vi i
flere tilfælde selv har henvendt os
direkte til de tyske rederier.
„Vi har meget ringe muligheder for
at gribe ind over for trawlerne. Ude
på bankerne, i internationalt farvand,
kan vi ikke røre dem, og de anløber
kun sjældent grønlandsk havn. De få
gange, en af de implicerede trawlere
har anløbet grønlandsk havn, og poli-
tiet har forhørt skipperen, er beskyld-
ningerne blevet afvist".
INTERNATIOAL AFMÆRKNING
„Kunne det tænkes, at de tyske
trawlere ikke er kendt med lineaf-
mærkningen?"
„Det kunne forsåvidt godt tænkes,
men det ville ikke være nogen und-
skyldning. Dels følger afmærkningen
af langlinerne nøje nordmændenes, der
beror på en overenskomst mellem
Norge, Storbritannien, Sovjetunionen
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmlk
plsasautit, ilusUerdluagauvoK, llev-
KårtoK, angatdlatikuminartoK ukiu-
nutdlo mardlungnut KUlamavérKU-
sigaK, Evlnrudellortartut ukiune 59-
lne misillgtagaKarput. tamånalo ta-
tiglnarslnauvat.
katalogerput plnlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemfort kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 59 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer. Det
giver styrke og sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6-8, København 0.
og Vesttyskland. Dels har vi i juli-
august sidste år anmodet Ministeriet
for Grønland om at underrette de
udenlandske rederier, der fisker ved
Grønland, om lineafmærkningen. Og
jeg tror ikke, denne sag er blevet syl-
tet i ministeriet.
TRAWLERNE ER LANGT OVERLEGNE
„Fiskeriet er et hårdt erhverv, og
den slags episoder forekommer på
fiskepladser over hele verden", fort-
sætter Holten Møller. Men her er det
meget alvorligere, fordi trawlernes
hensynsløse adfærd er en direkte trus-
sel mod linefiskeriet. Der er kun ret
få fiskepladser ved Grønland, og hvis
der skal konkurreres om fiskeriet med
så brutale metoder, kan linebådene
ikke være med. Fiskerne skal delvis
selv bære tabet af redskaber og fangst.
Hvis linebådene ikke kan få lov at
fiske i fred på de gode fiskepladser,
må de søge andre steder, hvor fang-
sten er dårligere og konkurrencen
derfor heller ikke så hård. Det vil
også betyde et mærkbart økonomisk
tab.
„Hvis ikke dette uvæsen standses,
er det et spørgsmål, om det grønland-
ske linefiskeri overhovedet kan videre-
føres efter de fastsatte retningslinier.
På investeringsplanen er der afsat
penge til en række nye lineskibe, men
kan lineskibene ikke få lov at fiske i
fred på bankerne ved Grønland, nyt-
ter det jo ikke ret meget", erklærer
handelsinspektøren.
„Trawlerne er i forvejen lineski-
bene overlegne. De er betydeligt større
og hurtigere, og mens linefiskeriet
faktisk ikke kan udvikles yderligere,
udvikles trawlfiskeriet stadigt, bl. a.
gennem udrustning med stadig bedre
redskaber, f. eks. elektronisk udstyr.
Derigennem bliver trawlfiskeriet na-
turligvis stadig mere kostbart. Dertil
kommer, at fiskeriet tilsyneladende
er blevet dårligere på visse traditio-
nelle trawler-fiskepladser. I hvert fald
er antallet af trawlere i fiskeriet ved
Grønland steget enormt i løbet af det
sidste år. Og fangsten ved Grønland er
blevet stadig mindre pr. bådenhed,
fordi fiskene er blevet mindre — så
trawlerne er nødt til at være om sig.
„Lineskibene er også handicappet
ved, at de med deres langliner marke-
rer, hvor fisken er. Det er derfor me-
get almindeligt, at trawlere går langs
med de udsatte langliner, og det kan
man ikke gøre noget ved. Men de ta-
ger tilsyneladende også gerne nogle
liner med i trawlet — dem ved de jo,
der er fisk på. Og det er straks alvor-
ligere.
UMULIG OPGAVE AT HOLDE
OPSYN PÅ BANKERNE
„Da vi planlagde det søgående line-
fiskeri, var vi klar over, at det kunne
komme til episoder med trawlerne.
Men det ville være en helt umulig
opgave at holde kontrol med fiskeriet
ude på bankerne. Det ville kræve en
hel armada af inspektionsfartøjer, del
alligevel ikke har nogen juridisk myn-
dighed i internationalt farvand.
„Man må håbe, at trawlerne efter-
hånden lærer at respektere det grøn-
landske linefiskeri på bankerne. Jeg
ved ikke, om det vil være muligt at
tvinge dem til det. I hvert fald bør
det undersøges, hvordan linefiskeriet
kan beskyttes mod overgreb", slutter
handelsinspektør Holten Møller.
NÆPPE DRASTISKE
FORHOLDSREGLER
Den formentlig eneste mulighed for
eventuelt at tvinge trawlerne til at
respektere de grønlandske linebåde i
internationalt farvand ville være at
nægte visse trawlere eller måske alle
trawlere fra visse rederier eller fra
visse nationer assistance i land, f. eks.
ved havari, nægte dem drikkevand og
forbyde besætningerne at gå i land.
Noget sådant gennemførte Island over
for britiske trawlere under den hårde
torskekrig for nogle år siden.
Det er imidlertid begrænset, hvor
hårdhændet en sådan modforholdsre-
gel ville kunne gennemføres ved Grøn-
land. De meteorologiske og geografiske
forhold gør en vis hjælpsomhed til et
elementært krav. Måske ville det også
vise sig, at Færingehavn — den af
udenlandske trawlere hyppigst an-
løbne grønlandske havn — er den
mistelten, man ikke kan tage i ed.
Alligevel ville en sådan „lockout"
være et så drastisk skridt, at det er
tvivlsomt, om det nogensinde vil blive
genstand for alvorlige overvejelser.
Forinden vil man forsøge andre veje
— først og fremmest diplomatiske. Det
er da ikke helt umuligt, at det via
udenrigsministeriet i Bonn kan lykkes
at tale de vesttyske trawlere til for-
nuft.
I hvert fald kan man næppe fort-
sætte med at behandle fremmede
trawleres overgreb mod grønlandske
linebåde som ubetydelige rutinesager-
Her gælder det en hel erhvervsgren>
der står over for en trussel om at
blive kvalt i fødslen.
Det hævdes, at private grønlandske
fiskere i enkelte tilfælde har måttet
bruge skydevåben for at få lov at fiske
i fred på bankerne. Det skulle nødigt
danne skole. Men der er ingen rimelig-
hed i, at grønlandske fiskere skal for-
drives fra deres naturlige fangstplad-
ser — om det så nok så meget er inter-
nationalt farvand.
co.
Grønlandske får har
akklimatiseret sig
En islandsk landbrugskonsulent Hjalti
Getsson havde besøgt en række fåre-
holdere og undersøgt ca. 3000 får for
at konstatere udviklingen i den grøn-
landske fårebestand. Kontorchef Jens
Fynbo, KGH, skriver i „GH-Oriente-
ring", at det samlede resultat af kon-
sulent Gestssons undersøgelser er ble-
vet formuleret i en kort rapport, som
nu vil blive behandlet i Det jordbrugs-
faglige Udvalg i begyndelsen af dette
år.
— Et af de indtryk, som Gestsson
har refereret, er at fårebestanden si-
den indførelsen til Grønland i begyn-
delsen af dette århundrede (1915, red.)
har ændret sig i en glædelig retning,
navnlig hvad to egenskaber angår. For
det første er fårebestanden blevet no-
genlunde fri for brune hår i ulden, og
for det andet er benbygningen på de
grønlandske får blevet stærkere og
kraftigere, end den var, da fårene i sin
tid blev indført fra Island. Forbedrin-
gen af farven er udtryk for et posi-
tivt avlsarbejde, som er blevet udført
ved udvalg af vædderbestanden, og
den kraftigere benbygning er forment-
lig udtryk for fårenes akklimatisering
til det grønlandske bjergterræn, skri-
ver kontorchef Fynbo og fortsætter:
Hjalti Gestsson var glad for at se
Grønland og det grønlandske fårehold,
men gør som andre sagkyndige op-
mærksom på nødvendigheden af,
der dyrkes mere hø og andre afgrø'
der til fårenes vinterfoder. Han anbe-
faler et mere kontrolleret avlsarbejde
på den måde, at man skal skille fårene
fra bukkene, så gimmerflammene ikke
får lam, før de er to år gamle. At
der stadig forestår et avlsarbejde ved
udvælgelsen af vædderlam, under-
streger Gestsson også i sin rapport,
ligesom han går stærkt ind for inten-
sivering af forsøgsarbejdet ved de
private fårehold og aktiv medvirken
i dyrkningsforsøg af afgrøder og brug
af de forskellige gødningsstoffer til
opnåelse af større udbytte på de area-
ler, som anvendes til avl af vinterfo-
der. Disse avlsforsøg anbefaler land-
brugskonsulent Gestsson gennemført
såvel på landbrugsstationen som ude
hos de private fåreholdere.
Landbrugskonsulent Gestssons be-
dømmelse af situationen for den grøn-
landske fåreavl må nu sammen med
andre eksperters udtalelse indgå i be'
dømmelsen af planlægningen for den
grønlandske fåreavls fortsatte udvik-
ling.
16