Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 26
Radiosignaler fra Verdens største radioteleskop modtager signaler over en afstand på flere milliarder lysår — Kaldesignaler fra Jorden. Menneskets observationer i universet var indtil for få år siden ganske af- hængigt af, hvad det kunne se med øjnene. Der gøres stadig flittig brug af optiske teleskoper og kostbart fotografisk udstyr, og de indhøstede resultater er mange og betydningsfulde. Imidlertid kan det menneskelige øje kun op- fatte de bølger, som placerer sig i den synlige og relativt kortbølgede del af det elektromagnetiske spektrum, som et himmellegeme udsender. UENDELIGHED I FOCUS Med de bedste teleskoper bygget inden for de sidste 25 år er det muligt at observere ud til en afstand af om- kring 200 millioner lysår (1 lysår = 9.460.000.000.000 kilometer) fra vort solsystem. Dette forskningsarbejde gav allerede tidligt videnskaben en anelse om, at universet er opbygget efter en langt mere gigantisk målestok end op- ■ ■ ba: Lr riCA i ] FOR| SIKRING Balficame sildllmasinex GULD BARRE igdlingnarnerpån ernarsautigisinaussat! Danmarkime sukulåte tu- såmassaunerpåK. 'Tomf — Lige hvad De trænger til. Toms Yankie Bar giver energi og godt humør. YANKIE BAR — tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie Bar nukigssaKalersitsissardlunilo mmagtitsi- ssarpoK. Alle holder af Toms Holly Bar — den er med hele hasselnødder. HOLLY BAR tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — nånor- tarissanik ilivitsunik ilanarpoK. 'Tom? H GULD KARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel, nuånårsaicatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik. TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof. rummet rindeligt antaget. Mælkevejen, hvori Jorden er et ubetydeligt fnug, er ikke længere „hele universet", men en en- kelt galakse blandt millioner af gal- akser af lige så enormt omfang. Det blev radioastronomien, som få år efter sin introduktion gav et sand- synlighedebevis for sandheden af disse forudanelser. Den første spæde spire til radio- astronomien blev lagt i 1931, da ame- rikaneren K. Jansky under radio tek- niske forsøg hos selskabet Bell Tele- phone fandt ud af, at en irriterende radiostøj måtte stamme fra en kilde et sted i det ydre rum. En anden ame- rikaner, Reber, fortsatte forsøgene og undersøgte kilden til disse „udsendel- ser". Først den anden verdenskrigs intensive udvikling af radio og radar gav imidlertid radioastronomien det nødvendige skub fremad. SIGNALER FRA EN TID, DA JORDEN VAR DØD ENDNU Radiobølger med bølgelængder en million gange større end det synlige lys kan sendes eller modtages fra en station på Jorden uafhængig af de meteorologiske forhold, der har stor betydning for den optiske astronomi. Dette er også grunden til, at verdens største radioteleskop i dag findes i England. Det er Jodrell Bank obser- vatoriets parabolantenne med en dia- meter på 76 meter. Engelsk astronomi var i adskillige årtier førende på den optiske astrono- mis område og pioner med hensyn til bygning af store teleskoper. Denne nu også til lands måna åma nunåkut EVINRUDE SKEETER sne-scooteren meddemange og vigtige fordele... uundværlig i sne-, is- og bjergrigt terrain ... ■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte, sikre produktion ■ meget økonomisk, startsikker og pålidelig ■ let at manøvrere, selv i dyb sne, blandt andet p. gr. af blød affjedring af skiene, bærehjulene samt drivhju- lene og drivbælternes store bæreflade. ■ tophastighed 55 km/t. og storstige- evne ■ 60 års erfaring giver styrke ■ forhandlere over hele Grønland ■ forlang brochure aputisiui ajungexuterpagssualik, nuname aputilingme, sermiling- me xåxarfumilo pingitsornex ajornarfoK .. moforia 14 KH Evinrudep niorxutigssiorfianit ilisimaneKardluarfumif. sipår- nartoK, aufdlartikuminarfoK isu- mangnångitsordlo. apufexara- luamilunif ingerdlékuminarfox. Klip her - og incsend til importøren JA, send mig yderligere oplysninger og brochureoverEVINRUDE SKEETER uvgOna Kiordltigo nagsiuguk piniardlutit atuagaussanik. NAVN _________________________ ADRESSE ______________________ BY ___________________________ ^KETNER MARINE VOR DING BORGGADE 6-8 • XB H. 0 • TR IA 3131 Et nøglehul til verdensrummet: Ver- dens største radioteleskop ved Jod- rell Bank observatoriet i England rækker 10 gange længere end de bedste spejlteleskoper.' silåinarssuarmut itsuartorfik: silar- ssuarme radio atordlugo xingussuit angnerssåt Tuluit-nunåne misigssui- ssarfingme Jodrell Bank-imTtox xl- ngussuarnit avdlanit pitsaunerpånit xuleriardlune ungasingnerussumut issigissarpox. lederposition er imidlertid nu over- taget af andre — navnlig USA, der råder over verdens største spejltele- skop — ikke mindst som følge af, at de dårlige meteorologiske forhold i England vanskeliggør observationer med optiske hjælpemidler. For at gen- vinde en ledende stilling, begyndte man derfor i 1953 med både privat og offentlig støtte at bygge Jodrell Bank observatoriet, der blev færdigt i 1957 og siden har været ledet af den navnkundige astronom Sir Bernhard Lo veil. Jodrell Bank observatoriet modta- ger radiosignaler fra kilder, der er op til flere milliarder lysår fra vor klode. Det vil sige, at signalerne blev „udsendt", mens der på Jorden endnu næppe var nogen form for liv. FRA VOR EGEN MÆLKEVEJ Radioteleskopet kan rettes mod langt større dele af rummet under en enkelt observation, end selv det stør- ste optiske teleskop i verden. Instru- mentets parabolske reflektor har et areal på over en acre (0,41 ha), og reflektoren kan frit bevæges både ho- risontalt og vertikalt. Instrumentets sender- og modtagerspektrum spæn- der over bølgelængder fra 1 centime- ter til 20 meter. En af teleskopets hovedopgaver er at deltage i en kortlægning af univer- set ved at stedfæste og finde frem til afstandene ud til de radiokilder, der findes i rummet. Man har allerede registreret adskil- lige tusinde radiokilder ude 1 rummet, og man regner med, at forskningen med Jodrell Bank teleskopet før eller senere vil kunne give et svar på, hvor- dan disse radiokilder opstår. I dag har man kun ringe viden herom. Af de tusinder af radiokilder, som er observeret, regnes der med, at kun 15—20 befinder sig inden for vor egen galakse. Den kraftigste radiokilde be- finder sig et sted i stjernebilledet Cassiopeia. Fænomenet er enestående derved, at det synes vanskeligt at be- dømme, om det skyldes efterladenska- ber fra en gammel supernova hastig- heder på op til 10.000 km i sekundet), en stellar atomeksplosion, eller om det er en ny stjerne under dannelse. NÅR GALAKSER KOLLIDERER Af endnu større betydning er opda- gelsen af en anden kraftig radiokilde i stjernebilledet Svanen. Kilden her ligger uden for vor galakse og har vist sig at stamme fra to galakser i kollision, ca. 200 lysår fra vort sol- system. De enkelte stjerner i de to galakser er her så langt fra hinanden, at en kollision mellem to stjerner er højst usandsynligt. Derimod kan det med sikkerhed konstateres, at de med- følgende gasskyer kolliderer med voldsom hastighed. Det synes rimeligt at antage, at både galaktisk og ekstra- galaktisk radiostøj dannes, hvor kos- miske gasmasser sættes i heftig bevæ- gelse. Opdagelsen af radiokilden i Svanen viser iøvrigt, at lignende kollisioner, nær ved grænsen eller hinsides græn- sen for de optiske observationer (ca. 200 mili. lysår borte), er almindelige og den sandsynligste årsag til radio- sendingerne fra rummet. Jodrell Bank observatoriet og andre radioteleskoper i Europa, USA og Sovjetunionen har også andre vigtige opgaver. Ved at sende signaler til Må- nen og planeterne og derpå registrere reflektionen kan man som med et ekkolod få oplysninger om objektets beskaffenhed. Endvidere kan man med radiobølger granske den del af atmos- færen, der strækker sig op til 125 km over jordoverfladen. Og siden det in- ternationale geofysiske år 1957—58 hører også sporing af rumfartøjer til radioteleskopernes opgaver. JORDEN KALDER RUMMET Men det mest fascinerende arbejds- felt er afgjort modtagelsen og under- søgelsen af raiosignaler fra verdens- rummet. Videnskaben nærer et lille håb om ad denne vej engang at $ meddelelse om en anden intelligens et sted i universet. For et par år si- den vakte en sovjetisk astronom sen- sation ved at påstå, at visse radiosig- naler fra en stjerne nogle tusinde lys* år borte var for regelmæssige til, at de kunne være opstået ved tilfældig' heder. Andre astronomer viste skep- sis, og det blev ved påstanden. Men ved denne lejlighed oplystes det, at der fra Jorden sendes regel- mæssige radiosignaler ud i rummet — i håb om, at de engang skal blive op' fanget og besvaret af intelligensvæse- ner. Det er enkle matematiske form- ler, der sendes i en simpel kode. Man mener, at væsener, der råder o ver apparater til at modtage interstellare radiosignaler, også forholdsvis let vil kunne dechiffrere disse meddelelser. Hvis disse kaldesignaler nogensin- de opfanges og tydes af andre væse- ner, er det imidlertid muligt, at Jor- den forlængst er ophørt at være hjem- sted for tænkende væsener. Millioner af år tæller kun lidt efter universets målestok. Kæmpeskibe samles uden for dokken Den japanske industrikoncern Mit' subishi Heavy Industries Ltd., der bl. a. ejer flere storværfter, har udviklet en ny teknik, der gør det muligt at bygge et kæmpeskib i flere dele og derefter sætte skroget sammen ved bolværket uden at anvende byggedok. Der blev for nogle måneder siden med godt resultat foretaget en afprøv' ning af den nye teknik på Mitsubishi’5 Yokohama-værft med et tankskib på 40.000 tons som model. Fremgangsmåden var følgende: Tank' skibets forskib og agterskib, som tid' ligere var skåret fra hinanden, bleV fortøjet ved en mole i stedet for at komme i dok. De to dele blev derefter sat midlertidigt sammen med metal' beslag og spænder, hvorefter der blev svøbt et gummibælte omkring sam' menføjningen. Efter at alt vandet var pumpet ud af skibet og sammenføj' ningen var gjort vandtæt, blev de to dele svejset sammen med én-sideS svejseanordning. Mitsubishi venter nu blot på det japanske transportministeriums g°d' kendelse. Den nye metode vil ikke alene fordoble dok-kapaciteten, rnen også gøre det muligt at bygge kæmpe' skibe i 400.000-tons-klassen uden kost' bare investeringer i en tilsvarende kæmpedok. 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.