Atuagagdliutit - 16.02.1967, Síða 26

Radiosignaler fra
Verdens største radioteleskop modtager signaler over en afstand på flere
milliarder lysår — Kaldesignaler fra Jorden.
Menneskets observationer i universet var indtil for få år siden ganske af-
hængigt af, hvad det kunne se med øjnene. Der gøres stadig flittig brug af
optiske teleskoper og kostbart fotografisk udstyr, og de indhøstede resultater
er mange og betydningsfulde. Imidlertid kan det menneskelige øje kun op-
fatte de bølger, som placerer sig i den synlige og relativt kortbølgede del af
det elektromagnetiske spektrum, som et himmellegeme udsender.
UENDELIGHED I FOCUS
Med de bedste teleskoper bygget
inden for de sidste 25 år er det muligt
at observere ud til en afstand af om-
kring 200 millioner lysår (1 lysår =
9.460.000.000.000 kilometer) fra vort
solsystem. Dette forskningsarbejde gav
allerede tidligt videnskaben en anelse
om, at universet er opbygget efter en
langt mere gigantisk målestok end op-
■ ■ ba: Lr riCA i
] FOR| SIKRING
Balficame sildllmasinex
GULD BARRE
igdlingnarnerpån ernarsautigisinaussat! Danmarkime sukulåte tu-
såmassaunerpåK.
'Tomf
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo mmagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — nånor-
tarissanik ilivitsunik ilanarpoK.
'Tom?
H
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel,
nuånårsaicatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
rummet
rindeligt antaget. Mælkevejen, hvori
Jorden er et ubetydeligt fnug, er ikke
længere „hele universet", men en en-
kelt galakse blandt millioner af gal-
akser af lige så enormt omfang.
Det blev radioastronomien, som få
år efter sin introduktion gav et sand-
synlighedebevis for sandheden af disse
forudanelser.
Den første spæde spire til radio-
astronomien blev lagt i 1931, da ame-
rikaneren K. Jansky under radio tek-
niske forsøg hos selskabet Bell Tele-
phone fandt ud af, at en irriterende
radiostøj måtte stamme fra en kilde
et sted i det ydre rum. En anden ame-
rikaner, Reber, fortsatte forsøgene og
undersøgte kilden til disse „udsendel-
ser". Først den anden verdenskrigs
intensive udvikling af radio og radar
gav imidlertid radioastronomien det
nødvendige skub fremad.
SIGNALER FRA EN TID,
DA JORDEN VAR DØD ENDNU
Radiobølger med bølgelængder en
million gange større end det synlige
lys kan sendes eller modtages fra en
station på Jorden uafhængig af de
meteorologiske forhold, der har stor
betydning for den optiske astronomi.
Dette er også grunden til, at verdens
største radioteleskop i dag findes i
England. Det er Jodrell Bank obser-
vatoriets parabolantenne med en dia-
meter på 76 meter.
Engelsk astronomi var i adskillige
årtier førende på den optiske astrono-
mis område og pioner med hensyn til
bygning af store teleskoper. Denne
nu også til lands
måna åma nunåkut
EVINRUDE
SKEETER
sne-scooteren meddemange
og vigtige fordele...
uundværlig i sne-, is- og
bjergrigt terrain ...
■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte,
sikre produktion
■ meget økonomisk, startsikker og
pålidelig
■ let at manøvrere, selv i dyb sne,
blandt andet p. gr. af blød affjedring
af skiene, bærehjulene samt drivhju-
lene og drivbælternes store bæreflade.
■ tophastighed 55 km/t. og storstige-
evne
■ 60 års erfaring giver styrke
■ forhandlere over hele Grønland
■ forlang brochure
aputisiui ajungexuterpagssualik,
nuname aputilingme, sermiling-
me xåxarfumilo pingitsornex
ajornarfoK .. moforia 14 KH
Evinrudep niorxutigssiorfianit
ilisimaneKardluarfumif. sipår-
nartoK, aufdlartikuminarfoK isu-
mangnångitsordlo. apufexara-
luamilunif ingerdlékuminarfox.
Klip her - og incsend til importøren
JA, send mig yderligere oplysninger
og brochureoverEVINRUDE SKEETER
uvgOna Kiordltigo nagsiuguk piniardlutit
atuagaussanik.
NAVN _________________________
ADRESSE ______________________
BY ___________________________
^KETNER MARINE
VOR DING BORGGADE 6-8 • XB H. 0 • TR IA 3131
Et nøglehul til verdensrummet: Ver-
dens største radioteleskop ved Jod-
rell Bank observatoriet i England
rækker 10 gange længere end de
bedste spejlteleskoper.'
silåinarssuarmut itsuartorfik: silar-
ssuarme radio atordlugo xingussuit
angnerssåt Tuluit-nunåne misigssui-
ssarfingme Jodrell Bank-imTtox xl-
ngussuarnit avdlanit pitsaunerpånit
xuleriardlune ungasingnerussumut
issigissarpox.
lederposition er imidlertid nu over-
taget af andre — navnlig USA, der
råder over verdens største spejltele-
skop — ikke mindst som følge af, at
de dårlige meteorologiske forhold i
England vanskeliggør observationer
med optiske hjælpemidler. For at gen-
vinde en ledende stilling, begyndte
man derfor i 1953 med både privat
og offentlig støtte at bygge Jodrell
Bank observatoriet, der blev færdigt
i 1957 og siden har været ledet af den
navnkundige astronom Sir Bernhard
Lo veil.
Jodrell Bank observatoriet modta-
ger radiosignaler fra kilder, der er
op til flere milliarder lysår fra vor
klode. Det vil sige, at signalerne blev
„udsendt", mens der på Jorden endnu
næppe var nogen form for liv.
FRA VOR EGEN MÆLKEVEJ
Radioteleskopet kan rettes mod
langt større dele af rummet under en
enkelt observation, end selv det stør-
ste optiske teleskop i verden. Instru-
mentets parabolske reflektor har et
areal på over en acre (0,41 ha), og
reflektoren kan frit bevæges både ho-
risontalt og vertikalt. Instrumentets
sender- og modtagerspektrum spæn-
der over bølgelængder fra 1 centime-
ter til 20 meter.
En af teleskopets hovedopgaver er
at deltage i en kortlægning af univer-
set ved at stedfæste og finde frem til
afstandene ud til de radiokilder, der
findes i rummet.
Man har allerede registreret adskil-
lige tusinde radiokilder ude 1 rummet,
og man regner med, at forskningen
med Jodrell Bank teleskopet før eller
senere vil kunne give et svar på, hvor-
dan disse radiokilder opstår. I dag
har man kun ringe viden herom.
Af de tusinder af radiokilder, som
er observeret, regnes der med, at kun
15—20 befinder sig inden for vor egen
galakse. Den kraftigste radiokilde be-
finder sig et sted i stjernebilledet
Cassiopeia. Fænomenet er enestående
derved, at det synes vanskeligt at be-
dømme, om det skyldes efterladenska-
ber fra en gammel supernova hastig-
heder på op til 10.000 km i sekundet),
en stellar atomeksplosion, eller om det
er en ny stjerne under dannelse.
NÅR GALAKSER KOLLIDERER
Af endnu større betydning er opda-
gelsen af en anden kraftig radiokilde
i stjernebilledet Svanen. Kilden her
ligger uden for vor galakse og har
vist sig at stamme fra to galakser i
kollision, ca. 200 lysår fra vort sol-
system. De enkelte stjerner i de to
galakser er her så langt fra hinanden,
at en kollision mellem to stjerner er
højst usandsynligt. Derimod kan det
med sikkerhed konstateres, at de med-
følgende gasskyer kolliderer med
voldsom hastighed. Det synes rimeligt
at antage, at både galaktisk og ekstra-
galaktisk radiostøj dannes, hvor kos-
miske gasmasser sættes i heftig bevæ-
gelse.
Opdagelsen af radiokilden i Svanen
viser iøvrigt, at lignende kollisioner,
nær ved grænsen eller hinsides græn-
sen for de optiske observationer (ca.
200 mili. lysår borte), er almindelige
og den sandsynligste årsag til radio-
sendingerne fra rummet.
Jodrell Bank observatoriet og andre
radioteleskoper i Europa, USA og
Sovjetunionen har også andre vigtige
opgaver. Ved at sende signaler til Må-
nen og planeterne og derpå registrere
reflektionen kan man som med et
ekkolod få oplysninger om objektets
beskaffenhed. Endvidere kan man med
radiobølger granske den del af atmos-
færen, der strækker sig op til 125 km
over jordoverfladen. Og siden det in-
ternationale geofysiske år 1957—58
hører også sporing af rumfartøjer til
radioteleskopernes opgaver.
JORDEN KALDER RUMMET
Men det mest fascinerende arbejds-
felt er afgjort modtagelsen og under-
søgelsen af raiosignaler fra verdens-
rummet. Videnskaben nærer et lille
håb om ad denne vej engang at $
meddelelse om en anden intelligens
et sted i universet. For et par år si-
den vakte en sovjetisk astronom sen-
sation ved at påstå, at visse radiosig-
naler fra en stjerne nogle tusinde lys*
år borte var for regelmæssige til, at
de kunne være opstået ved tilfældig'
heder. Andre astronomer viste skep-
sis, og det blev ved påstanden.
Men ved denne lejlighed oplystes
det, at der fra Jorden sendes regel-
mæssige radiosignaler ud i rummet —
i håb om, at de engang skal blive op'
fanget og besvaret af intelligensvæse-
ner. Det er enkle matematiske form-
ler, der sendes i en simpel kode. Man
mener, at væsener, der råder o ver
apparater til at modtage interstellare
radiosignaler, også forholdsvis let vil
kunne dechiffrere disse meddelelser.
Hvis disse kaldesignaler nogensin-
de opfanges og tydes af andre væse-
ner, er det imidlertid muligt, at Jor-
den forlængst er ophørt at være hjem-
sted for tænkende væsener. Millioner
af år tæller kun lidt efter universets
målestok.
Kæmpeskibe samles
uden for dokken
Den japanske industrikoncern Mit'
subishi Heavy Industries Ltd., der bl.
a. ejer flere storværfter, har udviklet
en ny teknik, der gør det muligt at
bygge et kæmpeskib i flere dele og
derefter sætte skroget sammen ved
bolværket uden at anvende byggedok.
Der blev for nogle måneder siden
med godt resultat foretaget en afprøv'
ning af den nye teknik på Mitsubishi’5
Yokohama-værft med et tankskib på
40.000 tons som model.
Fremgangsmåden var følgende: Tank'
skibets forskib og agterskib, som tid'
ligere var skåret fra hinanden, bleV
fortøjet ved en mole i stedet for at
komme i dok. De to dele blev derefter
sat midlertidigt sammen med metal'
beslag og spænder, hvorefter der blev
svøbt et gummibælte omkring sam'
menføjningen. Efter at alt vandet var
pumpet ud af skibet og sammenføj'
ningen var gjort vandtæt, blev de to
dele svejset sammen med én-sideS
svejseanordning.
Mitsubishi venter nu blot på det
japanske transportministeriums g°d'
kendelse. Den nye metode vil ikke
alene fordoble dok-kapaciteten, rnen
også gøre det muligt at bygge kæmpe'
skibe i 400.000-tons-klassen uden kost'
bare investeringer i en tilsvarende
kæmpedok.
26