Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 20

19 mindre både er
bestilt af en privat mand, to 60 tons
kuttere (den ene med laminerede span-
ter), og der skal bygges en 500 tons
trawler.
under bygning i år
16 både bygges på landskassens bådebyggeri i Egedesminde, resten på Hol-
steinsborg skibsværft.
Der er visse betænkeligheder med
hensyn til den nye type 22 fods line-
båd til de grønlandske fiskere i glas-
fiberarmeret plastic, KGH har i sinde
at lade bygge. Det er den høfe pris
(47.500 kr. pr. stk., hvis der bliver byg-
get mindst ti både) og eventuelle kon-
sekvenser, sådanne både kan få for de
grønlandske bådværfter, man er be-
tænkelig ved. Men der arbejdes sta-
digvæk med sagen, og planerne er
ikke opgivet endnu, oplyses der over
for Grønlandsposten.
SMÅ, MEN DYRE BÅDE
Erhvervsstøtteudvalget har iøvrigt
bevilget lån til ialt 19 ansøgere til
mindre både. Alle disse både bygges
i Grønland. På Landskassens Bådbyg-
geri i Egedesminde bygges seks 18
fods, tre 20 fods og syv 22 fods til le-
vering i år. På Holsteinsborgs skibs-
værft bygges to 18 fods både og en
enkelt 24 fods båd.
Priserne bliver omtrent følgende:
18 fods båd med 8 HK Sabb-motor:
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
altsåt tdssa
20.300 kr., 20 fods med 8 HK Sabb-
motor: 28.500 kr., 20 fods med 5/9 HK
motor: 31.900 kr. og 22 fods med 10/12
HK Hundested — samt 22 fods med
16 HK Sabb-motor: 49.000 kr.
Ekstra udstyr: linespil m. m. er
ikke medregnet i de opgivne priser, og
vil man have en båd med lukket sty-
rehus med ratstyring, koster det 1400
kr. ekstra, og et linespil koster 2200
kr. ekstra.
De 19 mindre både, der skal leveres
i år, koster tilsammen omkring 700.000
kr., og erhvervsstøtten har brugt alle
midlerne på ca. 600.000 kr. for i år til
denne kategori både.
I en økonomisk plan for 1966, 67 og
68, der er godkendt af ministeren for
Grønland og erhvervsstøtteudvalget,
er der afsat 1,5 mili. kr. til finansie-
ring af mindre både (under 40 tons)
der skal benyttes uden for åbent-
vandsområdeme, og een miil. kr. til
mindre både, der skal benyttes i åbent-
vandsområderne. Da erhvervsstøtte-
udvalget er meget tilbageholdende med
hensyn til at give lån til rejekuttere,
sålænge de eksisterende anlæg ikke
kan behandle større fangster, tyder
alt på, at hovedparten af midlerne
skal anvendes til køb af mindre både.
KUN FÅ STØRRE KUTTERE
I den nævnte økonomiske plan er
der afsat ialt 11,7 mili. kr. til køb af
større kuttere. Der bygges for tiden
bl. a. en 45 tons kutter, der er blevet
60 tons kuttere ejes og drives i
første omgang af staten i lighed
med de fire store linebåde, der al-
lerede er i gang. Der er chancer
for, at den ene af de første line-
skibe, „Jakob Heilmann“, bliver
overtaget af private, men forsøgs-
perioden med disse skibe er ikke
forbi endnu, først og fremmest for-
di der har været for mange repara-
tioner på dem. Men hvis der kom-
mer højt kvalificerede ansøgere til
disse lineskibe og til de to 60
ton’ere, der er under bygning, kan
erhvervsstøtten skaffe midler.
FLERE MEDARBEJDERE PÅKRÆVET
Hvis den nye erhvervsstøttelov, der
blev behandlet af landsrådet sidste år
og genfremsættes i år, bliver vedtaget,
får erhvervsstøttekontoret pålagt stør-
re opgaver. De nuværende bolig- og
erhvervsstøttekontorer flytter snart og
får dermed større albuerum, men kon-
torchef Nolsøe oplyser, at der stadig-
væk vil eksistere administrative pro-
blemer.
— Hvis der pålægges os større op-
gaver, må vi bl. a. have en skibs- og
maskinkyndig person som medarbej-
der. Vi kan mulig-
vis starte et sam-
arbejde med
Skibstilsynet, der
har planer om at
oprette en filial
heroppe, eventuelt
også med private
kreditinstitutioner.
Men det er svært
at få kvalificeret mandskab, og penge
til boliger, kontorer m. m. til ekstra
arbejdskraft, vi skal have, skal også
skaffes. Vi håber, at vi kan klare pro-
blemerne, så at vi kan komme ud af
det dødvande, vi er kommet ind i på
grund af underbemanding, siger kon-
torchef Nolsøe.
Forslag
om
lukning
af K’utdligssat
Man kan imidlertid ikke forvente, at minedriften indstilles med kort varsel,
da der ikke findes nødvendige boliger i andre byer.
Grønlandsminister Carl P. Jensen har
i et samråd med finansudvalget fore-
slået lukning af kulbruddet i K’ut-
dligssat. Kulforbruget i Grønland er
nedadgående, og bruddet har et stort
underskud. Samtidig stiger behovet
for arbejdskraft i åbentvands-byerne
med den voksende fiskeindustri. Mini-
steren betonede, at en forudsætning
for kulbruddets lukning er, at der kan
skaffes boliger andetsteds.
Af den grund kan man ikke forven-
te, at minedriften i K’utdligssat ind-
stilles med kort varsel. Af tidligere
møder i Grønlandsrådet, hvor man har
behandlet dette spørgsmål fremgik det
også, at man er indstillet på, at afvik-
lingen af kulbruddet må ske over en
længere årrække.
jtéfm tf
anGlI
ANGLI ilugdleK pitsaussoK
såkutut atissait
tlngmissartortartut kavajat nalt-
sok nutfiK, kussanartorujugs.su-
armik pitsåussusilik nasartallk 218,—
tingmissartortartut jakke nylonlt
iluleKuttgdlit nutat ............123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savarKat am i mit åssingu-
ssunlk lluleKutigclUt ........... 145,—
tlngmissartortartut kavåjat nait-
sok UuleKutUik nu ta k pérneitar-
sinaussumik nasartallk ........... 69,—
Isslgtorsiutit nutat UuleKutigdllt .. 99,—
tingmissartortartut aitsue nylonlt
UuleKutigdllt .................... 25,—
NATO-jakkit nutåt ................ 85,—
Kardligpat nutåt UuleKutigdllt .. 29,—
atissat tuluit sanåve Kajangnaltsut
UuleKutigdllt sigtartugdlit kau-
ssarfigpagssuagdlitdlo (168 cm
tikitdlugo taixnågdlåt anglssusl-
Ungnut) .......................... 75,—
atissat ikiaKutigdlit (166 cm tikit-
dlugo taimågdlåt anglssusiling-
nut) ............................... 57,—
malugalugo: atlssanik pits&ungltsunlk
pisissarnak, kislåne KulamavSrKuslner-
put critaimajuk: pislatit nåmaglnardlu-
inartusåput imalunlt namaginartlngl-
kugkit anlngaussat utertlslnauvatlt
ARMY VARER
Nye US pUotparcapjækkerter,
pragtfuld kvalitet med hætte .. 218,—
Nye forede US nylon pilotjakker 123,—
Do. ekstra kraftige med imiteret
lammefoer ..................... 145,—
Nye forede US pilotpjækkerter
med aftagelig hætte .......... 69,—
Nye forede US arctic sæt ....... 99,—
Forede nylon pilotveste .......... 25,—
Nye NATO-jakker .................. 85,—
Nye forede US overtræksbukser 29,—
Gennemforede kraftige engelske
dragter med lynlåse og mange
lommer (kun indtil 168 cm’s
højde) ........................ 75,—
Kapokdragter (kun Indtil 166 cm’s
højde) ........................... 57,—
BEMÆRK: Køb ikke katten 1 sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld til-
fredshed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
Spørgsmålet om K’utdligssats frem-
tid var også til drøftelse på Grøn-
landsrådets sidste møde i november.
Det udtaltes dengang, at økonomiske
argumenter taler for en hurtig luk-
ning af minen, men at det ikke vil
være muligt at flytte K’utdligssat’s
befolkning på ca. 1300 indbyggere til
andre byer, før tidligst i begyndelsen
af 1970’erne. Der findes ikke de nød-
vendige boliger i andre byer og det so-
ciale administrationsapparat er ikke
tilstrækkeligt udbygget til at forestå
en sådan flytning.
På mødet i Grønlandsrådet beslut-
tede man desuden at henstille, at der
oprettes en flytteservice i K’utdligssat
til hjælp for den del af befolkningen,
der kan flytte. Endvidere henstilles
det, at en omskoling af arbejdere i
K’utdligssat måtte påbegyndes snarest
muligt.
Fire værtter ønsker
at bygge hæktrawleren
Fire værfter har givet tilbud på byg-
ning af Grønlands første hæktrawler
på ca. 500 tons. Det drejer sig om
Svendborg Skibsværft, Århus Skibs-
og Maskinbyggeri, A. M. Liaaen Skips-
verft og mek. verksted, Aalesund, og
Ankerløkkens verft i Bergen, skriver
„Svendborg Avis“.
Tilbuddene er ved at blive gennem-
gået hos KGH. Efter hvad der oplyses
til bladet, varierer prisen mellem syv
og otte miil. kr.
Den endelige beslutning om kontra-
heringen af hæktrawleren er endnu
ikke truffet, bl. a. fordi det indgår i
overvejelserne, at der mellem de fire
tilbudgivende værfter er ret store va-
riationer i leveringsfristerne, nemlig
fra begyndelsen af 1969 til eftersom-
meren samme år.
angatdlatit mikissut 19
ukioK mana sananeKartut
angatdlatit 16 Ausiangne landskassip umiatsialiorfiane sanane-
Karput, sivnerilo Sisjmiune umiatsialiorfingme
kalåtdlit aulisartuinut ningitagar-
ssutigssatut KGH-p sanatiniagå nutåK
isigkanik 22-nik takissusilik plasliciu-
ssok nangånartoKartineKarpoK. akisu-
nerssua (mingnerpåmik Kulit sanane-
Kåsagpata atautsip 47.500 kr-Karnig-
sså) åmalo angatdlatit taimåitut nu-
navtine umiatsialiorfingnut suniutigi-
sinaussait nangåssuteKarnermut pi-
ssutåuput. sufunersutdle sule sulissu-
tigineKarmat pilerssårutit sule taimai-
tineKångitsut Atuagagdliutinut nalu-
naerutigineKarpo k.
angatdlatit mikissut akisutdle
inutigssarsiutinut ikiorsissarnerme
udvalge mikissunik angatdlatitåmiar-
dlutik KinuteKartunut katitdlugit 19-
mut taorsigagssarsisitsisimavoK. a-
ngatdlatit tåuko tamarmik nunavtine
sananeKåsåput. landskassip Ausiang-
ne umiatsialiorfiutåne sananeitartug-
ssat tåsséuput isigkatut 18-itut takiti-
gissut arfinigdlit, 20-tut takitigissut
pingasut 22-tutdlo takitigissut arfi-
neK-mardluk ukioK måna inugtagssa-
mingnit tiguneKartugssat. Sisimiune
umiatsialiorfingme sananeKåsåput i-
sigkatut 18-itut takitigissut mardluk
atauserdlo isigkatut 24-tut takitigi-
SSOK.
uko migssiliordlugit akeKartugssåu-
put: isigkatut 18-itut takitigissoK Sab-
bimik 8 HK-lingmik motorilik: 20.300
kr., isigkatut 20-tut takitigissoK 5-—9
HK-lingmik motorilik: 31.900 kr. ki-
salo isigkatut 22-tut takitigissoK 10—12
HK-lingmik Hundestedimérsumik å-
malo isigkatut 22-tut takitigissoK Sab-
bimik 16 HK-lingmik motorilik: 49.000
kr.
ingmikut atortut: ningitagkanut a-
morut, il. il. akinut taineKartunut i-
lautineKångitdlat. matorKassumik a-
Kugtarfilingmik aKumutdlo ipiteruti-
talingmik angatdlatitåmiaråine ing-
mikut 1400 kronértariaKarpoK, ningi-
tagkanutdlo amorut ingmikut 2200 kr-
nik akilertariaKardlune.
angatdlatit mingnerussut 19 ukioK
måna inugssåinut tuniuneKartugssat
katitdlutik 700.000 kr. migssiliordlugit
akeKarput, inutigssarsiutinutdlo ikior-
sissarfik angatdlatinut taimåitunut a-
tugagssaminik tamanik ukioK måna
600.000 kr. migssiliordlugit amerdlå-
ssuseKartunik atuisimavoK.
aningaussat 1966-ime, 67-ime 68-imi-
lo atugagssatut pilerssårutigineKartut
nunavta ministerianit inutigssarsiuti-
nutdlo ikiorsissarnerme udvalgimit
akuerssissutigineKarsimassut malig-
dlugit 1,5 mili. kr. angatdlatinut ming-
nerussunut (40 tonsilingnit mingneru-
ssunut) sikussartune atugagssanut ani-
ngaussalissutigssåuput, 1 mili. kr-tdlo
angatdlatinut mingnerussunut sikuneK
ajortune atugagssanut. inutigssarsiu-
tinut ikiorsissarnerme udvalge rejer-
niutigssanik taorsigagssarsisitsinig-
ssamik ilaleringeKingmat sulivfigssuit
måna atorneKartut pissarineKartartu-
nit amerdlanerussunik sulisinåungi-
katdlartitdlugit, ilimanarpoK aningau-
ssat atugagssångortineKarsimassut a-
merdlanerssait mikissunik angatdlati-
sissutau j umårtut.
angisut ikigtuinaussugssat
aningaussanik atugagssångortitsi-
vingme taineKartume katitdlugit 11,7
miil. kr. angnerussunik aulisariutitår-
nigssamut atugagssångortitåuput. uv-
dlune måkunane sananeKarput 45 ton-
silik, nangminerssortumit pisiariniar-
neKarsimassoK, 60 tonsigdlitdlo mar-
dluk (åipå Kissungnik ingmingnut ni-
pititigkanik nangmilik); åmalo kilisaut
500 tonsilik sananeKartugssauvoK.
aulisariutit 60 tonsigdlit autdlar-
k dumut nålagauvfingmit pigine-
Kardlutigdlo ingerdldneicaratdldsd-
put, ningitagarssutit angisut siso-
mat atornenarérsut ingerdldnenar-
nerisut. ilimanarpoK ningitagarssu-
tit sufugdlit ilåt, „Jakob Heilmann"
nangminerssortunit pisiarinendsa-
ssok, angatdlatitdle tåuko ondtå-
rivfiunerat sule nångilan, iluarsar-
neKakulavatdlårnerat angnermik
tamatumunga pissutauvdlune. ni-
ngitagarssutinigdle tåukuninga 60
tonsilingnigdlo måna sananenartu-
nik pisiumassut piukunauteuardlu-
artut nalundisagaluarpata aningau-
ssanik atugagssanik inutigssarsiu-
tinut ikiorsissarfik pigssarsisinau-
VOK.
suleicatit amerdlanerit _
pissariaKartineKartut
inutigssarsiutinut ikiorsissarnerme
inatsisitågssaK sujorna landsrådimit o-
KatdlisigineKartoK ukiordlo måna sar-
KumiuneKarKigtugssaK akuerssissuti-
gineKåsagpat inutigssarsiutinut ikior-
sissarnerme KutdlersaKarfik angner-
tunerussunik suliagssineKartugssau-
vok. igdloKarnermut åmalo inutig-
ssarsiutinut ikiorsissarnerme Kutdler-
saKarfingmiut agdlagfé ungasingitsu-
kut avdlamut nutugssåuput taimalo
sulissue tåtordliupatdlårungnåisagalu-
ardlutik, Kutdlersåtdle Nolsøe nalu-
naerpoK ingerdlatsinikut ajornartor-
siutit anigorneKarnaviångtisut.
— månarnit angnertunerussunik su-
liagssineKåsaguvta ilåtigut angatdla-
tinik maskinanigdlo påsisimassaling-
nik suleKatitårtariaKåsaugut. Dan-
markime umiarssuarnik nåkutigdli-
ssut, Kalåtdlit-nunåne ingmikortorta-
KarfeKalernigssamik pilerssåruteKar-
tut, imaKalo åma aningaussanik atug-
kissarfit nangminerssortunit ingerdlå-
neKartut imaKa suleKatigilersinauga-
luarpavut. sulissugssanigdlo iliniar-
dluarsimassunik pigssarsinigssaK ajor-
nakusorpoK; åma sulissuvta amerdli-
ssutigssaisa igdlugssaisa, agdlagfig"
ssaisa il. il. aningaussartagssait pig'
ssarsiarissariaKarput. neriugpugut a-
jornartorsiutit anigorumårivut, suli-
ssuvta amigarnerat pissutigalugo ma-
na unigtupajårsimanerput anigorsi-
nauniåsagavtigo. kontorchef Nolsøe o-
KarpoK.
atualerdlåt åmåtaoK
kalåtdlisortåsåpat ?
ilimagineKartoK atuarfit pivdlugit inatsisigssamut avdlångutig-
ssamik sarKumiussaKartoKarnigsså, kalåtdlit ouause atualerdlåt
åma 3. realimiut pingitsdratik iliniartalisavdlugit
avdldngutigssatut sujunersut kalåt-
dlit OKausisa nunavtine atuartitsissu-
tigineKarnerata nukigtorsagaunigsså-
nik sujunertanartOK sarKumiuneudsd-
nguatsiarpoK folketingip udvalgiane,
nunavtine atuarfeKarnermut tunga-
titdlugo inatsisigssamik suliamrtume.
atuarfit pivdlugit inatsisigssamik
sujunersutausimassoK landsrådip a-
kuerisimasså maligdlugo, kalåtdlit o-
Kausinik iliniartitsineKartartugssåu-
ngikaluarpoK klassene sujugdlerne
mardlungne, tamåna angajorKåt kig-
sautigisimagångåssuk.
folketingivdle udvalgiane ilaussor-
taussut ardlagdlit isumaKarput kalåt-
dlit OKausé pingitsomatik iliniartaria-
Kartut atualerKårnermit. nunavtinut
ministere Carl P. Jensen tamatuminga
su j unersuteKåsångigpat, ilimanarsi-
nauvoK avdlångutigssamik sujunersu-
teKartoKarumårtOK, iliniartitsissugssai-
leKineKarångat aitsåt kalåtdlisut atu-
artitsinerup 3. klassimit autdlarner-
tarnigssånik. tamatuminga sujunersu-
tigssaK sarKumiuneKåsangatineKarpoK
Knud Hertlingimit åma Hans Jørgen
Lembournimit.
ilimanarsinauvortaoK udvalge suju-
nersuteKasassoK tyskit OKausé 3. reali-
me nangmineK kajumissutsimik Kiner-
neKartalisassut, kalåtdlitdlo OKausé 3.
realime pingitsornane atuartitsissuti-
gineKåsassut. åmåtaordle udvalgip
misigssuivfigå såriarfigssaKarnersok
Kavdlunåt iliniartitsissut nunavtinu-
karniartut kalåtdlit OKausinik påsi-
ssaKarnerussarnigssånik.
atuarfit pivdlugit inatsisigssap su-
liarineKarnera mana folketingip ud-
valgiane inerneKangajalerpoK, ataut-
siminigssanilo tugdlerne nunavtinut
ministere peKatigalugo sangmineKar-
tugssåuput aperKutit måne taineKar-
tut.
landshøvdingip sivnisså
Grønlandsrådip agdlagtoKarfiane pi'
ssortaK Claus Bornemann landshøv-
dingimut sivnissusaoK 1967—68-ip u-
kiunerane, landshøvding N. O. Chri-
stensenip sulingivfeKarnigssåne. Claus
Bornemann 1949-mitdle nunavtinut
tungassumik atorfeKarsimavoK, ukiut ■
9 nunavtinisimavdlune fuldmægtigitut
kontorchefitutdlo landshøvdingeKar-
fingme. 1964-ime Claus Bornemann
KutdlersångortitausoK Grønlandsrådip
agdlagtoKarfiane.
20