Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 12
Den syge skal til lægen i stedet for omvendt Århundredgammel praksis ændres til gavn for læger og patienter — „Den bestående danske ordning er i høj grad forkastelig", erklærer distriktslæge Bent Jørgensen, Godthåb. Distriktslæge Bent Jørgensen, Godthåb, har indført en ny, mere effektiv og mere rationel praksis: Lægebesøg i hjemmet indskrænkes til et minimum. I stedet skal de syge i videst muligt omfang undersøges i det nyindrettede am- bulatorium på Dronning Ingrids Hospital, hvor der er de bedste betingelser for en grundig undersøgelse under de mest betryggende omstændigheder, og hvor en behandling kan påbegyndes straks. „Den bestående danske ordning, hvorefter lægen opsøger patienten, er på mange måder forkastelig", erklæ- rer distriktslæge Jørgensen. „Ordnin- gen har vel sin oprindelse i konkur- rencen om patienterne — af økono- miske grunde. I gamle dage kunne det også gå — da fandtes der ikke mere lægeudstyr, end at det hele kunne væ- re i lægens taske. Men i dag kan en lægetaske ikke hamle op med en vel- udstyret konsultation. FARE FOR FEJLDIAGNOSER „Før i tiden var lægerne ofte frem- ragende psykologer og kunne til en vis grad med held erstatte den tids mangel- fulde medicinske viden med personl lig autoritet. I dag er den personlige autoritet veget for faglig viden og dygtighed. Men selv den dygtigste læge er kun et menneske og kan tage fejl. Og risikoen for en fejldiagnose er langt størst, når en patient under- GUM Ml REDNINGSFLÅD ER ANANGNIUTIT KUMIUSSUT Cummiflåde-råd NR. 2 Ved brug: Kast flåden over bord i containeren og træk i udløserlinen. énangniut gumiussox - ilitsersussut NR. 2 atornerane: anangniuf puanififdlugo avåmut naluguk siårtautålo nusugdlu- go. Forhandlere og servicestationer: tuniniaissartut iluaKuserstiteKarfiussutdlo: R. F. D. Flådestation v/ N. J. Reding Holsteinsborg Flådeservice v/ J. Gadegaard Frederikshåb Forhandlere: tuniniaissartut: Magasin Nord v/ Hans Schonning Jensen Julianehåb Hr. E. Tommerup c/o tømrermester Schmidt Godthåb ALFRED RAFFEL A-S FABRIKSPARKEN 56 . GLOSTRUP søges i sit hjem under ugunstige for- hold. En fejldiagnose er i så tilfælde tillige alvorligere, fordi det varer læn- gere, før fejlen bliver opdaget. Hjem- met vil sjældent kunne gøre opmærk- som på en fejltagelse, fordi man stoler blindt på lægens ufejlbarlighed. „Jeg oplevede fornylig et ganske karakteristisk eksempel", fortæller di- striktslægen. „En ung mor kom med et 3—4-årigt barn, der havde feber og var lidt pirreligt. Ved undersøgelsen var der intet at finde, men moderen fik besked om at komme igen nogle timer senere. Da var feberen faldet. Næste dags aften, da moderen kom for tredie gang, havde barnet imidler- tid en let nakkestivhed, et symptom på en begyndende meningitis, der nu omgående kunne tages under effektiv behandling. „Efter det gamle mønster havde sagen set helt anderledes ud: Moderen tilkal- der lægen, der intet finder, men for en sikkerheds skyld kommer igen næste dag. Ved det næste besøg konstaterer han, at feberen er faldet, og det ser ud til at have været blind alarm. At det drejer sig om meningitis, ser han tidligst den tredie dag, og da kan syg- dommen allerede være betydeligt fremskreden. „Alene det, at belysningen i de fle- ste hjem er utilstrækkelig til en om- hyggelig undersøgelse, er et alvorligt faremoment. F. eks. kan en læge ved dårlig belysning have svært ved at se, om hududslet skyldes mæslinger eller røde hunde, eller om det er en hudblødning, der kan være ret farlig. Og til den dårlige belysning kommer mange steder ubetryggende hygiejni- ske forhold. „Der er en lang række sygdomme af vidt forskellig farlighedsgrad, der ved en overfladisk undersøgelse viser de samme symptomer. Mavesmerter kan f. eks. skyldes en let maveforgiftning — eller en blindtarmsbetændelse. I mange tilfælde er foruden grundige undersøgelser laboratorieanalyser af urin og blod, røntgenundersøgelser, elektrokardiogram etc. nødvendige for at kunne stille en korrekt diagnose. I så tilfælde må patienten alligevel forlade sengen og komme til ambula- toriet. Ofte må også behandlingen finde sted på ambulatoriet. FORVÆNT MED SYGEBESØG „Den mest logiske fremgangsmåde er, at den syge kommer til lægen — går, kører i taxa eller bliver hentet i ambulancen", fortsætter Bent Jørgen- sen. „Det er det, vi gennemfører i Godthåb nu. I akute tilfælde — hjer- teanfald, åndenød, cpilektiske anfald — tilfælde, hvor der er fare for pa- tientens liv — vil lægen naturligvis fortsat køre ud, og det hellere en gang for meget end en gang for lidt. „Undertiden kan det også være nød- vendigt, at en læge får indblik i pa- tientens hjemlige forhold. Men i langt de fleste tilfælde vil en henvendelse til lægen blive besvaret med en op- fordring til at komme ned til ambula- toriet. Om nødvendigt vil sådanne pa- tienter blive undersøgt før andre, der eventuelt måtte side i venteværelset. „Denne ordning har nu fungeret i nogle uger, og vi har høstet gode er- faringer. Men det kan undertiden væ- re lidt svært at få folk til at forstå, at det ikke skyldes dovenskab, når en læge opfordrer et sygt menneske til at komme i stedet for selv at køre ud. Til tider kan man være fristet til alligevel at køre ud fremfor at spilde tiden med endeløse forklaringer i telefonen. „Folk er blevet forvænt af vore for- gængere her i Godthåb. I stedet for at benytte sig af, at lægevæsenet her er en institution, har de tidligere læ- ger i byen indført den bestående dan- ske skik med hjemmebesøg. Det er sikkert også ubehageligt at skulle for- lade sin varme seng, når man er syg. Men man tager sjældent skade af det. F. eks. er det en indgroet misforståel- se, at feberpatienter ikke må blive af- kølet. Når vi får patienter med høj feber ind, klæder vi dem helt af og dækker dem højst med et lagen. Un- dertiden sætter vi endog en vifte i gang, fordi legemstemperaturen i vis- se tilfælde må bringes ned for enhver pris. — Forøvrigt er det også en ud- bredt opfattelse, at alvorlig sygdom altid ytrer sig i høj feber. Men der findes adskillige alvorlige sygdomme uden feber. BEKVEMMELIGHED KONTRA SIKKERHED „Fra hvilken synsvinkel man end betragter det, er det forkert, at lægen skal fungere som stik-i-rend-dreng. Patienterne kan komme til at betale dyrt for den bekvemmelighed, det er at modtage lægen i sit hjem. En læge, der bliver kaldt ud på alle døgnets tider, kan ikke konstant være fuldt på højde med sig selv, og det kan være farligt i de tilfælde, hvor det virkeligt gælder liv eller død. Det kan også ske, at akut syge ikke tidsnok kommer under lægebehandling, fordi lægen er kaldt ud til et mindre far- ligt tilfælde. „Natlægeordningen i København er et grelt eksempel herpå. De fortrav- lede læger haster fra den ene patient til den anden og giver morfin til højre og venstre for at skaffe hurtig lin- dring. De er nødt til at følge rutepla- ner for at kunne overkomme alle sy- gebesøg, og det kan betyde, at en al- vorligt syg patient først får behand- ling 2—3 timer efter, at lægen er ble- vet alarmeret. Drejer det sig om en blindtarmsbetændelse, kan netop dis- se timer være afgørende. „Under det herskende tidspres er det umuligt ved telefonen at skelne mellem alvorlige og mindre alvorlige tilfælde. Hvis man i stedet for en natlæge-ordning havde en nat-konsul- tation, kunne sygdomstilfældene be- handles i rette rækkefølge, og en akut blindtarmsbetændelse kunne omgåen- de komme på operationsbordet. ØKONOMISKE GRUNDE „Jeg var praktiserende læge i fire år, før jeg kom til Grønland", fort- Distriktslæge Bent Jørgensen — En læge skal ikke være stik-i-rend-dreng sætter distriktslægen. „Jeg har ofte diskuteret problemet med mine kolle- ger, og såvidt jeg kan se, holder læ- gerne i Danmark kun fast ved den bestående ordning af økonomiske grunde. Man konkurrerer stadig om patienterne. Og patienterne lider sta- dig af den vrangforestilling, at en læge, der kommer, når man kalder, er en god læge. Der er aldrig blevet gjort forsøgt på at forklare, at også en god læge arbejder bedst — det vil sige sikrest — i et veludstyret am- bulatorium. „Den danske ordning er enestående i Norden. Både i Norge, Sverige og Finland er et moderne ambulatorium de praktiserende lægers vigtigste red- skab, og sygebesøg er langt mindre almindelige end i Danmark. Derfor overkommer lægerne i de andre nor- diske lande også flere patienter end deres danske kolleger — og har kor- tere arbejdstid. „Man er for traditionsbunden i Dan- mark. Et af argumenterne for bibe- holdelse af den gamle ordning, hvor- efter lægen får betaling for hver kon- sultation, lidt mere for sygebesøg — er, at privat betaling er en tilskyndel- se til at yde bedre behandling. Men dels er det en insinuation mod hospi- talslægerne, dels smager det lidt af forskelsbehandling. Patienterne beta- ler jo nemlig ikke alle lige meget. GRUPPE-PRAKSIS EN LØSNING „Jeg kunne tænke mig, at de prak- tiserende læger blev statsansat. Det er ikke nogen populær tanke blandt danske læger, men det ville være en løsning. Det ville automatisk hæve konsultationsudstyrets standard og føre til ordnede forhold med faste vagtordninger o.s.v. I dag er mange læger imod at etablere vagtordninger med kolleger af frygt for at miste patienter. I mange byer har man dog allerede weekend- og nattevagtordnin- ger, og flere steder har læger sluttet sig sammen i en gruppe-praksis med en lignende monopolstilling, som vi har her i Godthåb. „Det er gennemgående yngre læger, der opretter sådanne gruppepraksiser, og idéen har utvivlsomt en fremtid for sig. Det økonomiske konkurrence- moment bliver herved udelukket, og lægerne kan koncentrere sig om at behandle patienterne på den mest effektive og fagligt mest forsvarlige måde. Man kan give sig tid til grun- dige undersøgelser og har langt bedre muligheder for at stille korrekte diag- noser — og en korrekt diagnose kan give en læge stor tilfredstillelse. „Yderligere tiltalende ved en grup- pe-praksis er, at man kan drøfte pro- blemer med kolleger, få lejlighed til at opnå en vis specialisering inden for bestemte områder, og få tid til at læse fagskrifter og holde sig ajour med den nyeste udvikling inden for læge- videnskaben. Det sidste er ikke det mindst vigtige. Mange fortravlede læ- ger er rent fagligt gået i stå, fordi de mangler tid. „Om det så en dag lykkes at over- vinde de praktiserende lægers mod- stand mod at blive offentlige funktio- nærer, er også et økonomisk spørgs- mål. 1 dag må en ung læge købe en praksis, hvilket i reglen omfatter kon- sultationsudstyr og -lokaler og den af den hidtidige læge oparbejdede good- will svarer gerne til den gennemsnit- lige års-bruttoindtægt. Det drejer sig om en ganske betydelige sum, der er død kapital, indtil lægen en dag sæl- ger sin praksis videre og får pengene hjem igen som en slags tillægs-pen- sion. Men hvordan får de nu prakti- serende læger disse penge ind igen, hvis privatlæge-ordningen ophæves? Det er en væsentlig del af problemet. „Her i Grønland er vi heldigvis fri for disse økonomiske spekulationer. I kraft af sundhedsvæsenets status som institution kan vi gennemføre en me- re tidssvarende og på alle måder bed- re ordning. Og det er altså nu sket her i Godthåb, hvor det nyindrettede ambulatorium har givet os de bedste betingelser for at tage dette skridt- Jeg mener, at noget tilsvarende ma kunne gennemføres i andre grønland- ske byer. KONSULTATION EFTER AFTALE „Vi har også indført en anden ny- skabelse: Øjenundersøgelser, alminde- lige undersøgelser med henblik Pa helbredsattest, gynækologiske under- søgelser vedrørende prævention og be- handling af psykiske problemer hol- des uden for den almindelige konsul- tationstid. I sådanne tilfælde bør folk ringe, så vi kan aftale en tid. „Har de nye lokaler nedsat vente- tiden for patienterne?" „Det har de vel nok, men de for- bedrede forhold har mest sat sig spol i grundigere og derfor mere langva- rige konsultationer. Hvis ventetiden undertiden kan føles lidt lang, bøf man imidlertid overveje, om man selv ville foretrække en kortere konsulta- tion. Det har været foreslået at ind- føre træffetider, og hvis lægerne kon- stant er på ambulatoriet i stedet fot at køre rundt på sygebesøg, skulle dal være muligt. Men det ville stille stora krav til patienternes præcision. Fore- løbig nøjes vi med at indskrænke sy- gebesøgene, så kan vi siden overveja indførelse af træffetider. FARETRUENDE UDVIKLING „Går det fremad med den alminde- lige sundhedstilstand?" „Jeg kan kun udtale mig for Godt- håbs vedkommende, og her går det fremad. Generelt kan man sige, at for hvert nyt etagehus, der bliver taget i brug, får vi færre patienter. Rindende vand har meget stor betydning for hygiejnen og derigennem for fore- byggelsen af infektionssygdomme. „Men samtidig sker der i det skjulte en faretruende udvikling. Mange børn er i dag miljøskadet. Det skyldes ho- vedsageligt, at de er overladt til sig selv det meste af tiden, fordi begge forældre er udearbejdende. Og der er ikke, som i det gamle samfund, na- boer, der tager sig af børnene. Føl- gen bliver dels sløve, dels adfærds- forstyrrede børn, der må have psy- kiatrisk behandling eller ligefrem ind- lægges på sygehuset. „I mange tilfælde er skolen blevet det vigtigste led i opdragelsen, og det øger kravene til skole og lærere gan- ske betydeligt. Der er i høj grad brug for flere institutioner,, der kan tage sig af børnene i deres fritid. Børnene — og de unge med forresten — må have mulighed for at udfolde deres fantasi og virketrang, begge dele må holdes vedlige. Ellers vil sløvhed og adfærdsforstyrrelse — der kan ende > kriminalitet — næsten uundgåeligt blive følgen. „løvrigt må byerne — når man er kommet til den konklusion, at hjem- met ikke kan tage sig tilstrækkeligt af børnene — sørge for åbne, børne- venlige områder," slutter distrikts- læge Jørgensen. „Et par vipper od gynger er ikke nok. Skrammel- °0 bygge-legepladser er bedre. Der skal- være plads til udfoldelse af fanta- sien, hvis børnene skal udvikles til sunde mennesker." co. NÆSTVED DANMARK PETERSEN, MØLLER & HOPPE EDSVORNE SKIBSMÆGLERE Etableret 1791 Indehavere: P. Fabrlcius & J. Lemkow Bredgade 34, København K. Befragtning . Klarering angatdlassinek pajugfuinerdlo Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.