Atuagagdliutit - 16.02.1967, Page 12

Den syge skal til lægen
i stedet for omvendt
Århundredgammel praksis ændres til gavn for læger og patienter — „Den
bestående danske ordning er i høj grad forkastelig", erklærer distriktslæge
Bent Jørgensen, Godthåb.
Distriktslæge Bent Jørgensen, Godthåb, har indført en ny, mere effektiv
og mere rationel praksis: Lægebesøg i hjemmet indskrænkes til et minimum.
I stedet skal de syge i videst muligt omfang undersøges i det nyindrettede am-
bulatorium på Dronning Ingrids Hospital, hvor der er de bedste betingelser
for en grundig undersøgelse under de mest betryggende omstændigheder, og
hvor en behandling kan påbegyndes straks.
„Den bestående danske ordning,
hvorefter lægen opsøger patienten, er
på mange måder forkastelig", erklæ-
rer distriktslæge Jørgensen. „Ordnin-
gen har vel sin oprindelse i konkur-
rencen om patienterne — af økono-
miske grunde. I gamle dage kunne det
også gå — da fandtes der ikke mere
lægeudstyr, end at det hele kunne væ-
re i lægens taske. Men i dag kan en
lægetaske ikke hamle op med en vel-
udstyret konsultation.
FARE FOR FEJLDIAGNOSER
„Før i tiden var lægerne ofte frem-
ragende psykologer og kunne til en vis
grad med held erstatte den tids mangel-
fulde medicinske viden med personl
lig autoritet. I dag er den personlige
autoritet veget for faglig viden og
dygtighed. Men selv den dygtigste
læge er kun et menneske og kan tage
fejl. Og risikoen for en fejldiagnose
er langt størst, når en patient under-
GUM Ml REDNINGSFLÅD ER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Cummiflåde-råd
NR. 2
Ved brug: Kast flåden over bord i
containeren og træk i udløserlinen.
énangniut gumiussox - ilitsersussut
NR. 2
atornerane: anangniuf puanififdlugo
avåmut naluguk siårtautålo nusugdlu-
go.
Forhandlere og servicestationer:
tuniniaissartut iluaKuserstiteKarfiussutdlo:
R. F. D. Flådestation
v/ N. J. Reding
Holsteinsborg
Flådeservice
v/ J. Gadegaard
Frederikshåb
Forhandlere:
tuniniaissartut:
Magasin Nord
v/ Hans Schonning Jensen
Julianehåb
Hr. E. Tommerup
c/o tømrermester Schmidt
Godthåb
ALFRED RAFFEL A-S
FABRIKSPARKEN 56 . GLOSTRUP
søges i sit hjem under ugunstige for-
hold. En fejldiagnose er i så tilfælde
tillige alvorligere, fordi det varer læn-
gere, før fejlen bliver opdaget. Hjem-
met vil sjældent kunne gøre opmærk-
som på en fejltagelse, fordi man stoler
blindt på lægens ufejlbarlighed.
„Jeg oplevede fornylig et ganske
karakteristisk eksempel", fortæller di-
striktslægen. „En ung mor kom med et
3—4-årigt barn, der havde feber og
var lidt pirreligt. Ved undersøgelsen
var der intet at finde, men moderen
fik besked om at komme igen nogle
timer senere. Da var feberen faldet.
Næste dags aften, da moderen kom
for tredie gang, havde barnet imidler-
tid en let nakkestivhed, et symptom
på en begyndende meningitis, der nu
omgående kunne tages under effektiv
behandling.
„Efter det gamle mønster havde sagen
set helt anderledes ud: Moderen tilkal-
der lægen, der intet finder, men for en
sikkerheds skyld kommer igen næste
dag. Ved det næste besøg konstaterer
han, at feberen er faldet, og det ser
ud til at have været blind alarm. At
det drejer sig om meningitis, ser han
tidligst den tredie dag, og da kan syg-
dommen allerede være betydeligt
fremskreden.
„Alene det, at belysningen i de fle-
ste hjem er utilstrækkelig til en om-
hyggelig undersøgelse, er et alvorligt
faremoment. F. eks. kan en læge ved
dårlig belysning have svært ved at
se, om hududslet skyldes mæslinger
eller røde hunde, eller om det er en
hudblødning, der kan være ret farlig.
Og til den dårlige belysning kommer
mange steder ubetryggende hygiejni-
ske forhold.
„Der er en lang række sygdomme af
vidt forskellig farlighedsgrad, der ved
en overfladisk undersøgelse viser de
samme symptomer. Mavesmerter kan
f. eks. skyldes en let maveforgiftning
— eller en blindtarmsbetændelse. I
mange tilfælde er foruden grundige
undersøgelser laboratorieanalyser af
urin og blod, røntgenundersøgelser,
elektrokardiogram etc. nødvendige for
at kunne stille en korrekt diagnose.
I så tilfælde må patienten alligevel
forlade sengen og komme til ambula-
toriet. Ofte må også behandlingen
finde sted på ambulatoriet.
FORVÆNT MED SYGEBESØG
„Den mest logiske fremgangsmåde
er, at den syge kommer til lægen —
går, kører i taxa eller bliver hentet i
ambulancen", fortsætter Bent Jørgen-
sen. „Det er det, vi gennemfører i
Godthåb nu. I akute tilfælde — hjer-
teanfald, åndenød, cpilektiske anfald
— tilfælde, hvor der er fare for pa-
tientens liv — vil lægen naturligvis
fortsat køre ud, og det hellere en gang
for meget end en gang for lidt.
„Undertiden kan det også være nød-
vendigt, at en læge får indblik i pa-
tientens hjemlige forhold. Men i langt
de fleste tilfælde vil en henvendelse
til lægen blive besvaret med en op-
fordring til at komme ned til ambula-
toriet. Om nødvendigt vil sådanne pa-
tienter blive undersøgt før andre, der
eventuelt måtte side i venteværelset.
„Denne ordning har nu fungeret i
nogle uger, og vi har høstet gode er-
faringer. Men det kan undertiden væ-
re lidt svært at få folk til at forstå,
at det ikke skyldes dovenskab, når
en læge opfordrer et sygt menneske
til at komme i stedet for selv at køre
ud. Til tider kan man være fristet
til alligevel at køre ud fremfor at
spilde tiden med endeløse forklaringer
i telefonen.
„Folk er blevet forvænt af vore for-
gængere her i Godthåb. I stedet for
at benytte sig af, at lægevæsenet her
er en institution, har de tidligere læ-
ger i byen indført den bestående dan-
ske skik med hjemmebesøg. Det er
sikkert også ubehageligt at skulle for-
lade sin varme seng, når man er syg.
Men man tager sjældent skade af det.
F. eks. er det en indgroet misforståel-
se, at feberpatienter ikke må blive af-
kølet. Når vi får patienter med høj
feber ind, klæder vi dem helt af og
dækker dem højst med et lagen. Un-
dertiden sætter vi endog en vifte i
gang, fordi legemstemperaturen i vis-
se tilfælde må bringes ned for enhver
pris. — Forøvrigt er det også en ud-
bredt opfattelse, at alvorlig sygdom
altid ytrer sig i høj feber. Men der
findes adskillige alvorlige sygdomme
uden feber.
BEKVEMMELIGHED KONTRA
SIKKERHED
„Fra hvilken synsvinkel man end
betragter det, er det forkert, at lægen
skal fungere som stik-i-rend-dreng.
Patienterne kan komme til at betale
dyrt for den bekvemmelighed, det er
at modtage lægen i sit hjem. En læge,
der bliver kaldt ud på alle døgnets
tider, kan ikke konstant være fuldt
på højde med sig selv, og det kan
være farligt i de tilfælde, hvor det
virkeligt gælder liv eller død. Det kan
også ske, at akut syge ikke tidsnok
kommer under lægebehandling, fordi
lægen er kaldt ud til et mindre far-
ligt tilfælde.
„Natlægeordningen i København er
et grelt eksempel herpå. De fortrav-
lede læger haster fra den ene patient
til den anden og giver morfin til højre
og venstre for at skaffe hurtig lin-
dring. De er nødt til at følge rutepla-
ner for at kunne overkomme alle sy-
gebesøg, og det kan betyde, at en al-
vorligt syg patient først får behand-
ling 2—3 timer efter, at lægen er ble-
vet alarmeret. Drejer det sig om en
blindtarmsbetændelse, kan netop dis-
se timer være afgørende.
„Under det herskende tidspres er
det umuligt ved telefonen at skelne
mellem alvorlige og mindre alvorlige
tilfælde. Hvis man i stedet for en
natlæge-ordning havde en nat-konsul-
tation, kunne sygdomstilfældene be-
handles i rette rækkefølge, og en akut
blindtarmsbetændelse kunne omgåen-
de komme på operationsbordet.
ØKONOMISKE GRUNDE
„Jeg var praktiserende læge i fire
år, før jeg kom til Grønland", fort-
Distriktslæge Bent Jørgensen
— En læge skal ikke være
stik-i-rend-dreng
sætter distriktslægen. „Jeg har ofte
diskuteret problemet med mine kolle-
ger, og såvidt jeg kan se, holder læ-
gerne i Danmark kun fast ved den
bestående ordning af økonomiske
grunde. Man konkurrerer stadig om
patienterne. Og patienterne lider sta-
dig af den vrangforestilling, at en
læge, der kommer, når man kalder,
er en god læge. Der er aldrig blevet
gjort forsøgt på at forklare, at også
en god læge arbejder bedst — det
vil sige sikrest — i et veludstyret am-
bulatorium.
„Den danske ordning er enestående
i Norden. Både i Norge, Sverige og
Finland er et moderne ambulatorium
de praktiserende lægers vigtigste red-
skab, og sygebesøg er langt mindre
almindelige end i Danmark. Derfor
overkommer lægerne i de andre nor-
diske lande også flere patienter end
deres danske kolleger — og har kor-
tere arbejdstid.
„Man er for traditionsbunden i Dan-
mark. Et af argumenterne for bibe-
holdelse af den gamle ordning, hvor-
efter lægen får betaling for hver kon-
sultation, lidt mere for sygebesøg —
er, at privat betaling er en tilskyndel-
se til at yde bedre behandling. Men
dels er det en insinuation mod hospi-
talslægerne, dels smager det lidt af
forskelsbehandling. Patienterne beta-
ler jo nemlig ikke alle lige meget.
GRUPPE-PRAKSIS EN LØSNING
„Jeg kunne tænke mig, at de prak-
tiserende læger blev statsansat. Det
er ikke nogen populær tanke blandt
danske læger, men det ville være en
løsning. Det ville automatisk hæve
konsultationsudstyrets standard og
føre til ordnede forhold med faste
vagtordninger o.s.v. I dag er mange
læger imod at etablere vagtordninger
med kolleger af frygt for at miste
patienter. I mange byer har man dog
allerede weekend- og nattevagtordnin-
ger, og flere steder har læger sluttet
sig sammen i en gruppe-praksis med
en lignende monopolstilling, som vi
har her i Godthåb.
„Det er gennemgående yngre læger,
der opretter sådanne gruppepraksiser,
og idéen har utvivlsomt en fremtid
for sig. Det økonomiske konkurrence-
moment bliver herved udelukket, og
lægerne kan koncentrere sig om at
behandle patienterne på den mest
effektive og fagligt mest forsvarlige
måde. Man kan give sig tid til grun-
dige undersøgelser og har langt bedre
muligheder for at stille korrekte diag-
noser — og en korrekt diagnose kan
give en læge stor tilfredstillelse.
„Yderligere tiltalende ved en grup-
pe-praksis er, at man kan drøfte pro-
blemer med kolleger, få lejlighed til
at opnå en vis specialisering inden for
bestemte områder, og få tid til at læse
fagskrifter og holde sig ajour med
den nyeste udvikling inden for læge-
videnskaben. Det sidste er ikke det
mindst vigtige. Mange fortravlede læ-
ger er rent fagligt gået i stå, fordi de
mangler tid.
„Om det så en dag lykkes at over-
vinde de praktiserende lægers mod-
stand mod at blive offentlige funktio-
nærer, er også et økonomisk spørgs-
mål. 1 dag må en ung læge købe en
praksis, hvilket i reglen omfatter kon-
sultationsudstyr og -lokaler og den af
den hidtidige læge oparbejdede good-
will svarer gerne til den gennemsnit-
lige års-bruttoindtægt. Det drejer sig
om en ganske betydelige sum, der er
død kapital, indtil lægen en dag sæl-
ger sin praksis videre og får pengene
hjem igen som en slags tillægs-pen-
sion. Men hvordan får de nu prakti-
serende læger disse penge ind igen,
hvis privatlæge-ordningen ophæves?
Det er en væsentlig del af problemet.
„Her i Grønland er vi heldigvis fri
for disse økonomiske spekulationer. I
kraft af sundhedsvæsenets status som
institution kan vi gennemføre en me-
re tidssvarende og på alle måder bed-
re ordning. Og det er altså nu sket
her i Godthåb, hvor det nyindrettede
ambulatorium har givet os de bedste
betingelser for at tage dette skridt-
Jeg mener, at noget tilsvarende ma
kunne gennemføres i andre grønland-
ske byer.
KONSULTATION EFTER AFTALE
„Vi har også indført en anden ny-
skabelse: Øjenundersøgelser, alminde-
lige undersøgelser med henblik Pa
helbredsattest, gynækologiske under-
søgelser vedrørende prævention og be-
handling af psykiske problemer hol-
des uden for den almindelige konsul-
tationstid. I sådanne tilfælde bør folk
ringe, så vi kan aftale en tid.
„Har de nye lokaler nedsat vente-
tiden for patienterne?"
„Det har de vel nok, men de for-
bedrede forhold har mest sat sig spol
i grundigere og derfor mere langva-
rige konsultationer. Hvis ventetiden
undertiden kan føles lidt lang, bøf
man imidlertid overveje, om man selv
ville foretrække en kortere konsulta-
tion. Det har været foreslået at ind-
føre træffetider, og hvis lægerne kon-
stant er på ambulatoriet i stedet fot
at køre rundt på sygebesøg, skulle dal
være muligt. Men det ville stille stora
krav til patienternes præcision. Fore-
løbig nøjes vi med at indskrænke sy-
gebesøgene, så kan vi siden overveja
indførelse af træffetider.
FARETRUENDE UDVIKLING
„Går det fremad med den alminde-
lige sundhedstilstand?"
„Jeg kan kun udtale mig for Godt-
håbs vedkommende, og her går det
fremad. Generelt kan man sige, at for
hvert nyt etagehus, der bliver taget i
brug, får vi færre patienter. Rindende
vand har meget stor betydning for
hygiejnen og derigennem for fore-
byggelsen af infektionssygdomme.
„Men samtidig sker der i det skjulte
en faretruende udvikling. Mange børn
er i dag miljøskadet. Det skyldes ho-
vedsageligt, at de er overladt til sig
selv det meste af tiden, fordi begge
forældre er udearbejdende. Og der er
ikke, som i det gamle samfund, na-
boer, der tager sig af børnene. Føl-
gen bliver dels sløve, dels adfærds-
forstyrrede børn, der må have psy-
kiatrisk behandling eller ligefrem ind-
lægges på sygehuset.
„I mange tilfælde er skolen blevet
det vigtigste led i opdragelsen, og det
øger kravene til skole og lærere gan-
ske betydeligt. Der er i høj grad brug
for flere institutioner,, der kan tage
sig af børnene i deres fritid. Børnene
— og de unge med forresten — må
have mulighed for at udfolde deres
fantasi og virketrang, begge dele må
holdes vedlige. Ellers vil sløvhed og
adfærdsforstyrrelse — der kan ende >
kriminalitet — næsten uundgåeligt
blive følgen.
„løvrigt må byerne — når man er
kommet til den konklusion, at hjem-
met ikke kan tage sig tilstrækkeligt
af børnene — sørge for åbne, børne-
venlige områder," slutter distrikts-
læge Jørgensen. „Et par vipper od
gynger er ikke nok. Skrammel- °0
bygge-legepladser er bedre. Der skal-
være plads til udfoldelse af fanta-
sien, hvis børnene skal udvikles til
sunde mennesker." co.
NÆSTVED DANMARK
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1791
Indehavere: P. Fabrlcius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassinek pajugfuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
12