Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 14
Ujuåt m memoriam Den 12. marts er det 100-årsdagen for grønlandspioneren, østgrønlændernes forgudede kolonibestyrer Johan Petersens fødsel. Han blev født i Sagdlit i Nanorta- likdistriktet som søn af udstedsbesty- rer Andreas Martin Petersen, og elleve år gammel kom han med forældrene til Danmark, hvor faderen overtog en landejendom i nærheden af Helsingør, hvor sønnen desårsag fik sin skole- gang. Efter at have endt denne, gik han faderen til hånde ved landbruget og blev iøvrigt uddannet som tømrer og kontormand, medens det egentlig var hans hensigt at gå til søs, hvilket dog ikke blev til noget, idet han tillige med sin tre år ældre broder, den senere assistent og kolonibestyrer i Grønland Theodor Petersen, blev engageret til at deltage i de daværende premier- løjtnant Gustav Holm og T. V. Gardes konebådsekspedition til Grønlands østkyst i årene 1883—85, på hvilken han var tolk og ved denne lejlighed formidlede et etnografisk materiale af uvurderlig betydning. Johan Petersen overvintrede sam- men med Gustav Holm, den norske geolog Hans Knudsen og sin morbro- der, overkateket Hanséraic, der deltog i ekspeditionen for at få lejlighed til at forkynde kristendommen for de he- denske østgrønlændere, ved Angmag- ssalik, hvor han bl. a. optegnede og oversatte østgrønlændernes sagn og fortællinger, som senere bearbejdes af den vidt bekendte videnskabsmand og sydgrønlandsinspektør H. J. Rink. Efter ekspeditionens tilbagekomst fik han ansættelse i Den grønlandske Handels tjeneste og genoprettede i 1888 udstedet på Kronprinsens Ejland i Diskobugten, af hvilket han også blev bestyrer. I 1891—92 var han medlem af pre- mierløjtnant Ryders Scoresbysund- ekspedition og var senere med på flere andre rejser, som fik betydning for hans forståelse af Østgrønland og øst- grønlænderne; han var også med på T. V. Gardes og sekondløjtnant, greve Moltkes opmålingsekspedition til Ju- lianehåbs distrikt, under hvilken han deltog i en undersøgelsesvandring ind over indlandsisen; samtidig oprettede han udstedet Itivdlen på Eggers 0 ved Kap Farvel. Da der i 1894 oprettedes en handels- og missionsstation på Østkysten ved Angmagssalik, var Johan Petersen som følge af sit kendskab til forholdene og sin indlevethed med befolkningen selvskrevet til at blive dens leder, og her, hvor han iøvrigt året efter blev gift med Ane Sørensen, en gårdmands- datter fra Jerne på Sjælland, udfol- dede han nu, i fuld forståelse og sam- arbejde med missionen, i over 20 år en udmærket civilisatorisk virksom- hed, fra 1904 som kolonibestyrer. Han var den første bestyrer i den nyoprettede koloni og i virkeligheden sjælen i grundlæggelsen af denne. I en lang årrække virkede han med ild- hu og kærlighed blandt østgrønlæn- derne, hvis ven og fortrolige han var samtidig med, at han i høj grad var opdrageren og vejlederen for dem, hvorunder det bl. a. lykkedes ham sammen med den udsendte missionær, pastor F. C. P. Rtittel at dæmme op for de mange hævnmord, som havde raset i denne del af landet. I 1916 tog han sin afsked som kolo- nibestyrer uden dog derfor at have afsluttet sit virke i Østgrønland. I 1921 deltog han i udgravningen af kirke- ruinen i Herjulfsnæs, og i 1923—24 som den, der bedst kendte til sæd, skik og sprog i Østgrønland påtog sig at vikariere som bestyrer i Angmag- ssalik og det efterfølgende år over- førte en del af dette distrikts befolk- ning til den nye koloni Scoresbysund, i hvis anlæggelse han deltog og som også dennes første bestyrer ledede til 1926 og atter som vikar 1934—35 efter ilmiartitsissugssarsiorpugut iliniartitsissumik kalåtdlimik KavdlunåtorsinaussumigtaoK Knud Ras- mussenip højskoliane pigssarsiorpugut 1. juli 1967 autdlartitugssamik. ukiunut mardlungnut kontrakteKåsaoK, Lov om statens tjenestemænd i Grønland, lønningsklasse 13. maligdlugo akigssauserneKåsaoK. højskolime lejlighedimik nutåliaussumik inigssaKarpoK. påsissutigssat kigsautigineKarsinaussut højskolimut sågfigingningnikut pineKarsinéuput. højskolip sujuligtaissua sågfigineKåsaoK. — kingusingnerpåmik 15. marts nalunaerfiusinauvoK. H. C. Petersen. Hanomag B 8 serie B er leveret til Tømrermester Sv. Sigvartsen, Frederikshåb Murermester Poul Brandt, Godthåb HANOMAG angatdlånerme moderneussume avKusernit amerdlanerussut pitsaunerussutdlo pl- ssariaicartfneKarput .... Smålo pivfigssaK sivikmerussoK atordlugo avKusfniomig- ssaK. taimaitumik masktnarssuit HANOMAG amerdlanerujartufnartut sulinerme ator- nøKalerput. B 8 Serie B éssersOtigssauvdluarpoK KanoK ajornéngitsigissumik ator- neKarsinaunerånut, namagsissaKardluarsfnaunerfinut ingerdianeratalo isumangnåissu- sianut; pisatsersornexarsimavoK 4-takts dieselmotorimik 4-nik cylinderilingmik 88 SAE hk-mik sékortoKissumik nukigtussusilingmik, kaujatdlagkiartortauteKardlune nikissartauteKardiunilo. B 8 Serie B pTgaKarsinéussusexarpoK 6500 ktlunik, tal- maingmatdlo åssiglngmik atordluarsfnauvdlune ujarKerivingne sulerulungnarnerpåno taimétaoK ivssunik nugterissarnerne. Hanomag-ip entreprenøreKarfiata pigissarai nivautarssuit usilersQtitdlo kigutaussar- ssuamik agssakfissugdlit ama gummiussunik agssakåssugdlit 55 hk-nit 165 hk-nut. PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S B8 Den moderne trafik kræver flere og bedre veje .... og kortere byggetid. Derfor indsættes flere oa flero HANOMAG entreprenørmaskiner i arbejdet. B 8 Serie B er et glimrende eksempel på let betjening, stor ydelse og driftssikkerhed; den er udstyret med en kraftig 4-cyl. 4-takts dieselmotor, der udvikler 88 SAE hk, torque converter og power-shift. B 8 Serie B har en brydnings- kraft på 6500 kg, der gør den lige effektiv til savel det hårdeste arbejde I stenbrud som til almindeligt jord- flytningsarbejde. Hanomags entreprenørprogram omfatter dozere og læs- semaskiner på larvebånd og gummihjul fra 55-165 hk. SERIE B København — Herlev ■ Sønderlundvej 218 Telegramadresse: CEMENTINDUSTRI — Telex 5565 i 1928—31 at have været forstander for Grønlænderhjemmet i København. Han har skrevet om angmagssa- likerne i værket „To hundrede året for Hans Egedes ankomst til Grøn- land“, om fuglelivet i Angmagssalik i „Meddelelser om Grønland", om Grønlands sprog og litteratur i tids- skriftet „Danmark" samt givet oplys- ninger om vejr og vind i Østgrønland i Meteorologisk Instituts årbøger. Sine seneste år levede han roligt og fredeligt, næsten ubemærket i Køben- havn, men havde til det sidste en le- vende erindring om alt, hvad der skete dengang østgrønlænderne endnu var hedninger, hvordan de efterhån- den blev vænnet til en tilværelse, der lignede den, der førtes i Vestgrønland, og han var til stadighed en kilde, som grønlandsforskere øste af, når intet skriftligt, men kun hukommelsen, kunne give svar på et spørgsmål. Ujuåt, det navn, han var kendt un- der og selv holdt af, var en af de allersidste, som havde kendt de nu- værende østgrønlænderes eskimoiske forfædre og havde ganske særlige for- udsætninger for sit virke i Grønland, som han helt ofrede sig for. Johan Petersen, der i 1916 blev hæd- ret med Dannebrogsmændenes hæ- derstegn og en halv snes år senere med ridderkorset af Dannebrogsorde- nen samt var dekoreret med Den kon- gelige belønningsmedalje, døde den 7. december 1960 knap 94 år gammel; han var æresmedlem af grønlænder- foreningen Kalåtdlit og af Det grøn- landske Selskab. I. O. Ens passager-bespisning ombord på »KununguaK« KGH er i gang med forberedelserne til at ændre hele „KununguaK“s pas- sager-bespisning til et moderne selv- bet j enings-caf eteria. Forhåbentlig slipper man nu for de irriterende spise-billetter. „KGH-Orientering“ skriver herom bl. a.: — Det nuværende pantry åbnes, opvaskerummet flyttes helt ud i borde (bagbord), og der etableres en selv- betjeningsskranke i L-form. Passage- rerne stiller op i kø, tager en bakke og får først udleveret den varme mad. Videre går køen forbi en disk, hvor- fra „frokost-platter" udleveres. Køen fortsætter rundt om skrankens hjørne forbi køledisk med øl og mælk, forbi kaffeautomat, orangeadefontæne og skranke med kager, ostemad og andet smørrebrød, indtil regnskabet afgøres med kasserersken. Når betalingen er overstået, forde- ler passagererne sig over hele cafete- ria-arealet, som omfatter den gamle spisesalon og det hidtidige cafeteria- område agten for casingen. Væggene brydes ned i styrbords side, og cafe- teriadisken og pantryet kommer til at ligge som en ø midt i et stort lokale. Kiosken placeres ude i borde over for kasseapparatet. Af personalemæs- sige grunde har den kun åben for spisetiderne. I disse perioder lukkes den første del af cafeteria-skranken — passagererne kan købe kaffe, øh læskedrikke, smørrebrød og kager i den resterende, åbne del af skranken. Togte-program for »G. O. Sars« Det norske hav- og fiskeriundersø- gelsesskib „G. O. Sars" kommer i år til at opholde sig i de grønlandske farvande i et par måneder. Skibet vil fortsætte de hydrografiske undersø- gelser mellem Kap Farvel og Hol- steinsborg-dybet, skriver „Fiskets Gang" og fortsætter bl. a.: Udbredelsen af og gydeforholdene for torsk er stærkt influeret af miljø- faktorer i disse farvande, hvor torsken så at sige lever på grænsen af sit ud- bredelses-område. Det er derfor me- get vigtig at få klarlagt de hydrogra- fiske forhold og de årlige variationer. Vore hidtidige observationer synes at vise, at fiskeriet efter torsk er afhæn- gig af dybden og mægtigheden af det polare atlantiske blandingsvand. På togtet vil man også undersøge mængden og udbredelsen af torskeæg og forsøge at finde ud af afhængig- heden mellem søens temperatur, æg- mængden og årsklassernes størrelse. Det er sandsynligt, at de til dels ekstreme miljø-forhold i gydetiden for torsken ved Vest-Grønland har stor betydning for klækningen af æggene. Dette synes også at fremgå af det materiale, som foreløbig er samlet ind, men det er nødvendigt med flere ob- servationer for at få et klart billede af forholdene. Systematiske undersøgelser af tor- skens maveindhold bliver også fore- taget. Torskens næringsdyr er kun lidt kendt i disse farvande, og biologien til disse har sikkert betydning både for torskens udbredelse og årsklasser- nes størrelse. Den faste komtie for undersøgelser og statistik i ICNAF har fået forelagt spørgsmålet om, hvilke virkninger en eventuel fredning af Store Hellefiske- banke får. Komiteen understreger, at der må foretages flere undersøgelser, før man kan give et tilfredstillende svar. Man skal derfor bl. a forsøge at finde ud af, hvor store mængder af unge fisk, der vandrer til og fra Store Hellefiskebanke. I den udstrækning, der bliver tid til det, vil man på togtet gøre fiskerifor- søg efter helleflynder til mærkning og for indsamling af biologisk-stati- stisk data. Man vil forsøge at finde ud af helleflynder-bestandens størrelse i de vestgrønlandske farvande. Hvis tiden tillader det, vil man fort- sætte med opmåling af de vestgrøn- landske banker. Hidtil har man fået et godt grundlag for dette arbejde, der viser, at de foreliggende kort er meget mangelfulde og har forkert an- givne dybdeforhold. Dette nye mate- riale bør suppleres med videre opmå- linger som kan udføres i forbindelse med de andre undersøgelser, hedder det til slut i „Fiskets Gang". Togtets leder, videnskabelig konsu- lent ved Havforskningsinstituttet 1 Bergen Erling Bratberg, siger til et af de norske blade, at han ikke tror på en øjeblikkelig fare for torskebe- standen ved Vest-Grønland. — Jeg tror, at nedgangen i bestande« først sker om et par årgange. De dår- lige årgange skyldes ikke den for- holdsvis stærke beskatning, der sker i disse år, men mere de naturlige for- hold i havet. I årene 1964, 1965 og 1966 var gydningen meget dårlig dføl' ge de undersøgelser, vi har foretaget- Undersøgelserne baserer sig på ind- samling af torskeæg, så helt sikre er vi ikke i vor sag. I år skal vi imid- lertid foretage trawling med en spe- ciel finmasket trawl. Vi håber da at få foretaget grundigere undersøgelser, når det gælder årgangenes størrelse i den nævnte periode, siger Erling Brat- berg, der har ledet de norske under- søgelser af torskebestanden ved Vest- grønland i de senere år. A. E. SØRENSEN REDERI god KAFFE gennem generationer ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.