Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 3
'Virv- sujunersut K’utdligssat taimaitmeKarnigssånik ilimanångilardlc aumarutigssanik piaineK uvgunåinaK unigti- neKarumårtoK, nugtertugssat igdloKarfingne avdlane inigssa- Kångingmata L£jjåt "å CJ ■ nunavtinut ministere Carl P. Jen- sen nålagauvfiup aningaussanik aku- erssissartne peKatigalugit sujunersu- teKarpoK K’utdligssane aumarutig- ssarsiorfiup matuneKarnigssånik. nu- navtine aumarutigssanik atuinen ki- ngugdlerne migdliartuinarsimavoK au- marutigssarsiorfigdlo amigartdrute- xartaKalune. tamdna peuatigalugo ig- dloKarfingne sikussångitsune sulissug- ssaileKineK malungnarsiartuinarsima- mavoK. ministerip taivå K’utdligssat laimaitineKåsagpata inue avdlane i- nigssarsiuneKarKårtariaKartut. taimaingmat ilimanångilaK K’utdlig- ssane aumarutigssanik piainerup uv- gunåinaK unigtineKarnigsså. grøn- landsrådime aperxutip tamatuma sangmineKartarsimanerane ersserKa- rigportaoK isumagineKartoK ukiut , — » K u n un q; n a k « n i u t Lysmasten tog nogle elektriske lednin- nåparutip Kutdlilerfiup uplnermine led- C> 9er med sig i faldet, men ellers skete ningit ardlagdlit nusugpai, avdlamigdle 3.t3.UltsilTlU.t ajoKusinane. Snestorm med styrke 16 Vestkysten blev sidste torsdag ramt a^ en voldsom snestorm, der varede . * meste af natten. Værst var uvejret * området Godthåb-Fiskenæsset. I Godthåb måltes op til vindstyrke 16, vindhastighed på 102—103 knob. n så voldsom orkan havde man i y^dthåb ikke oplevet siden september og byens trafik var fuldstændig lammet i de ca. 12 timer, orkanen va- rede. Orkanen anrettede en del skader, bl. a. blev senderantennen til Danmark beskadiget, og ved en byggeplads på Tuapånguit væltede en 18 meter høj lystmast. Uheldet forårsagede en læn- gere strømafbrydelse i de nærmeste omgivelser. en mekaniserede snerydningstjeneste ^åtte arbejde i døgndrift. apumut nivautarssuit motorigdlit ulåpå- tunguput unuaKaratik. anorerssuaK KaKutigortoK kingugcjiermik sisamångormat nu- vta kitåne anorerssuaK såkortoKi- °K pitorarpoK, unuaK tamåt Kasumi- glvigdlune. silardlugssuaK ingassang- rPauvoK Nup K’eKertarssuatsiaitdlo WsuseKarnigssaK. . . (Kilp. sujugdl. nangitav.) ti']KaUnerussumut nutaunerussumutdlo ’JSassut. OKalugiartoKarérångat o- amlitoKartåsaoK. ^bierissarneK osaiugjautit peKataussunut tamanut 3nfrnaSSUgssauPut> tåukule saniatigut la PeKataussut arnat angutitdlo ing- s . ut assiglngitsunik suliagssaKartug- n uPut. tamåko ilagisavait sårKusior- K tåukulo atorneKartarnerånik nav- s a.IneK, avitarneK, ivigkanik suliat Pangiornerdlo. jj atyerineK åma suliagssat tamåko j^i^savåt. tamatumunga atatitdlugo sån 1®ssuivligineKartugssauvOK ajornå- jjg ^lners°K Danmarkime åmerivit ]ta]ningonérsumik aggersitsinigssaK. Sss’ Kavdlunåtdlo åmerissausiat Pin ®.IngeKa0K. isumaKartoKarpordlo pgs®aruteKåsagaluartoK tamatumuna lsjsanik taortigigsinaussugaluaråine. Kar ■ aulaianyerneKångilaK kursuse- Tnanlassarne Ptsang anar turne tamatu- j,e. e. kfkut peKatautinenåsanersut, at^POfiuvdle eruarsautigå pena- tjQ-Syt£,SSQt torKarneKarumårtut peua- rnitlnarnit tiangminermit, højskoli- k0’ arnat penatigigfinit imaualo ama _ l1nun(tlbestyrelsinit. neK-nale fu^e ersserKigsumik OKautigi- seKars!naungikatdlarp°K kikht kursu- rngnr?igssame iliniartitsissusanersut, kG ^eKa^S*Sfik autdlarterugtor- PrsuseKarnigssaK piarérsardlugo. erKåine. Nungme anore 16 anguvdlugo såkortussusilik ugtorneKarsimavoK, tå- ssa 1964-ime september Kåumat ano- rerssuatdlarmat kingorna taima så- kortutigissumik anordlersimanane. Nungme angatdlåneK tamarme unig- dluinarpoK akunerit 12 sivisutigissu- mik anorerssuarnerane. anorerssuaK ilåtigut ajoKusingåt- siarpoK, sordlo Danmarkimut telefo- nip antenniata nåparutå ajoKuserne- Kardlune, Tuapånguanilo igdluliorfiu- ssume nåparut Kutdlilerfik 18 meteri- sut portutigissoK upitdlune. tamatuma kingunerissånik igdloKarfiup ilå sivi- sumik ingnåtdlagissamut sarfaeruka- luarpoK. piniariat iluag- titsivdluartut Kangerdlugssuarme piniariat julip nålernerane sujorna Angmagssaling- mit autdlarsimassut ukiartordlutik pakatsisimångeKaut. Kåumatit kingugdlit arfinigdlit ingerdlaneråne piniariat 16-inik nå- nugsimåput, 25-nik Kemertanik Kila- lugardlutik 2000-itdlo migssåine pui- ssisimavdlutik. nenssasassut „KununguaK“mut ilaussut tamarmik cafeteriame nangminérdlune tigorai- ssarfingme nerissalernigssåt KGH-p piarérsardlugo ingerdlåpå. atuagagssiame „KGH-Orientering“- ime tamåna ilåtigut ima agdlautigine- KarpoK: — nerissagssanik piarérsai- ssarfik måna atortOK angmarneKåsaoK, erruissarfik umiarssup såmia’tungånut nungneKåsavdlune nangminerdlo tigo- raissarfigssaK nerriviussaK L-itut ilu- silik sananeKåsavdlune. ilaussut tu- nuleriårdlutik inigssisimassut bakki- mik tigusigunik sujugdlermik neri- ssagssat kissartut pisavait. ingerdlar- Kigkunik nerriviussaK igfianik Kag- dlersugkanik pivfigisinaussartik av- Kusåsavåt. nerriviussap sangoriarnera uiariardlugo nerriviussaK nigdlatår- titsivik imianik imungmigdlo, kavfi- mik maKitsiviussartoK, orangeademik pivfiusinaussoK nerriviussardlo kågi- nik, imugssuarnik Kagdlersugkanik igfianigdlo avdlanik Kagdlersugkanik pivfiusinaussoK saniorKuteriardlugit pigssarsiat akilersuisitsissumut akiler- neKåsåput. ilaussut akilérérunik cafeteriame nerrivit ardlåinut ingikiartusåput, ca- feteriatutdlo atorneKåsaoK månamut nerissarfiussoK månamutdlo cafeteria- tut atorneKartoK. igkat talerpiup tu- ngånltut pérneKåsåput, cafeteriap nerriviussartå nerissagssanigdlo år- Kigssussissarfik inerujugssup Kerita- nisavdlutik. kioske akilissarfiup akiane inip ig- dlua’tungånitfneKåsaoK. inugtakitdli- orneK pissutigalugo nerissoKartinago aitsåt angmassåsaoK. nerissoKartina- gulo cafeteriap nerriviussartåta ilå pularKårtarfik matorKassåsaoK — i- laussut nerriviussap angmassortåne pisiarisinauvdlugit kavfe, imiat, ime- ruersautit, igfiat Kagdlersugkat kågit- dlo. kilisaut sisamanit sanaj umaneKarsimassoK umiarssualiorfit sisamat nunavtine kilisautit aKumikut amortarfigdlit su- jugdlersånik 500 tonsilingmik sanaju- mavdlutik nalunaersimåput. „Svend- borg Avis“ maligdlugo tåssåuput Svendborg Skibsværft, Århus Skibs- og Maskinbyggeri, A. M. Liaaen Skibs- verft og mek. verksted, Aalesund, ki- salo Ankerløkkens verft, Bergen. sanajumassut nalunaerutait KGH- mit misigssorneKarput avisimutdle nalunaerutigineKartut maligdlugit a- kigitiniagaussoK syv åma otte mili. kr. akornånlpoK. umiarssualiorfik sordleK sanatine- KåsanersoK sule aulajangerneKångi- laK, ilåtigut pissutigalugo sanajumav- dlutik nalunaertut sisamat sanå- mingnik KaKugo inersiumanerdlutik nalunaerutait åssiglngialoKingmata, tåssa 1969-ip autdlartilårnerantt ukia- lerneranut. Knud Rasmussenip højskolia junime 1967 Kåumat atauseK KajårKiornermik sårKutérKiornermigdlo kursuseKartitsiniarpoK Kåiniornerup puigutsailineKamigssånut suliner- mut ilångutugssamik. ilaunermut akiliutigssaK 450,00 kr. — nålagauv- fingmit tapivfigineKarnigssamik KinuteKartoKarsinauvoK. umiarssuarmik aggertugssanut avKutå akeKåsångilaK. peKataorusugtut kingusingnerpåmik 15. april nalunaersinåuput, høj- skolimut agdlagdlutik. H. C. Petersen — sujuligtaissoK. Kavsit ingerdlaneråne aumarutigssar- siornerup taimaitikiartuårneKarnig- sså. K’utdligssat sujunigssånik aperKut sangmineKarsimavortaoK grønlands- rådip kingugdlermik atautsiminerane november Kåumat. taimane OKautigi- neKarpoK aningaussat pissutigalugit pissariaKalersimassoK aumarutigssanik piainerup piårtumik unigtineKarnig- sså, ilångutdlugule taineKarpoK K’ut- dligssat inue 1300 migssåinftut igdlo- Karfingnut avdlanut nungneKarsinau- lernaviångitsut 1970-it autdlartisima- lernigssåt sujorKutdlugo. igdloKarfing- ne avdlane inigssaKartitsineKångilaK ikiuissarnermutdlo tungassut sule pi- orsaivfigineKarsimånginerat erKåisa- gåine taimatut atautsikut inugpagssuit nugtineKarnigssåt ajornaratdlarpoK. grønlandsrådime atautsimmerme aulajangerneKarportaoK norudissuti- ginexdsassoK Kutdligssarmiut månd- k ut nugkumassut ilitsersuneKartar- nigssåt, taimatutaoK sujunersutigine- KarpoK K’utdligssane sulissartut av- dlanik suliagssanik iliniartineKaler- nigssåt piårnerpåmik isumagineKali- januarime sårugdligtat ukiup Kåumatåne sujugdlerme så- rugdlit KGH-mut tunissat 600 tonsiu- put (niaKugdlit, erdlaveKångitsut), su- jorna januarime tunissanit 331 tonsi- nik amerdlanerussut. nerpiagagssatut tunissat 470 tonsiuput (+ 284), paner- siagssatut 72 tons (+ 10) tarajugagssa- tutdlo 58 tons (+ 37). igdloKarfingne pigissåinilo tunissat katitdlutik: Manitsume: 320 tons (+ 223), K’aKortume: 90 (+ 32), Påmiu- ne: 58 (+ 35), Angmagssalingme: 41 (+ 1), Narssame: 36 (+ 2), Sisimiune: 30 (+ 30), Nungme: 16 (+ 5) Nanorta- lingmilo: 9 (+ 3). taineKartut saniatigut Nungme su- livfigssuarmut (K’eKertarssuatsiait i- långutdlugit) januarime tunineKarput sårugdlit 442 tonsit (niaKugdlit, erdla- veKångitsut), sujorna pivfigssame ta- matumane 493 tonsit tunineKaramik. 1966-imut, 1965-imut 1964-imut 1963- imut 1962-imutdlo nalerKiutdlugit procentinik ukuninga sujuariarneKar- POk: 36,7, 274,8, 485,4, 274,8 åma 160,5 (Nungme sulivfigssuarmut tunissat i- långutdlugit). tunissat tamarmiussut ilait ningitagarssutinit tunineKartut: 340 tonsit imalunit 32,6 pct. Konstitueret landshøvding Chefen for Grønlandsrådets sekre- tariat Claus Bornemann vil blive kon- stitueret i landshøvdingeembedet un- der landshøvding N. O. Christensens permission i vinteren 1967—68. Claus Bornemann har været ansat i Grøn- landstjenesten siden 1949 og har til- bragt 9 år i Grønland dels som fuld- mægtig og konstitueret kontorchef i landshøvdingeembedet. Han blev ud- nævnt til chef for Grønlandsrådets sekretariat i 1964. Første bank i Grønland Banken skal placeres i Godthåb og påbegynder virksomheden i juli Den første bank i Grønland, aktiesel- skabet „Grønlandsbanken" er nu stif- tet i København. Det blev oplyst, at man regner med at kunne påbegynde bankvirksomheden i Godthåb allerede fra 1. juli i år. Spørgsmålet om „Grønlandsban- kens" grund i Godthåb er ikke ende- lig afklaret. Banken placeres i en mid- lertidig bygning ved Skibshavnsvejen. Bygningen, der består af færdigfabri- kerede elementer, bliver på omkring 200 kvadratmeter. Senere flytter ban- ken sammen med en række andre for- retninger blandt andet Bikuben ind i det planlagte bycenter på den store slette. Bag „Grønlandsbanken" står de tre hovedbanker i Danmark samt danske provinsbankers forening, københavn- ske bankers forening af 1920 og An- delsbanken. Aktiekapitalen blev fast- sat til 4,5 miil. kroner. Stifterne har tegnet to trediedele af kapitalen, mens resten tegnes af Danmarks National- bank. ^ Den gyldne, ^ S smidige OMA margarine \ / er lige velegnet til bordbrug / og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! / ------------------------------------------------------- | OMA margarine kultiussartalik akungnaifsordlo ^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo ^ éssigingmik piukunarpoKl oicaufigiuk aleic: ^ O M A margarine! 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.