Atuagagdliutit - 16.02.1967, Page 3

'Virv-
sujunersut K’utdligssat
taimaitmeKarnigssånik
ilimanångilardlc aumarutigssanik piaineK uvgunåinaK unigti-
neKarumårtoK, nugtertugssat igdloKarfingne avdlane inigssa-
Kångingmata
L£jjåt "å
CJ
■
nunavtinut ministere Carl P. Jen-
sen nålagauvfiup aningaussanik aku-
erssissartne peKatigalugit sujunersu-
teKarpoK K’utdligssane aumarutig-
ssarsiorfiup matuneKarnigssånik. nu-
navtine aumarutigssanik atuinen ki-
ngugdlerne migdliartuinarsimavoK au-
marutigssarsiorfigdlo amigartdrute-
xartaKalune. tamdna peuatigalugo ig-
dloKarfingne sikussångitsune sulissug-
ssaileKineK malungnarsiartuinarsima-
mavoK. ministerip taivå K’utdligssat
laimaitineKåsagpata inue avdlane i-
nigssarsiuneKarKårtariaKartut.
taimaingmat ilimanångilaK K’utdlig-
ssane aumarutigssanik piainerup uv-
gunåinaK unigtineKarnigsså. grøn-
landsrådime aperxutip tamatuma
sangmineKartarsimanerane ersserKa-
rigportaoK isumagineKartoK ukiut
, — » K u n un q; n a k « n i u t
Lysmasten tog nogle elektriske lednin- nåparutip Kutdlilerfiup uplnermine led- C>
9er med sig i faldet, men ellers skete ningit ardlagdlit nusugpai, avdlamigdle 3.t3.UltsilTlU.t
ajoKusinane.
Snestorm med styrke 16
Vestkysten blev sidste torsdag ramt
a^ en voldsom snestorm, der varede
. * meste af natten. Værst var uvejret
* området Godthåb-Fiskenæsset. I
Godthåb måltes op til vindstyrke 16,
vindhastighed på 102—103 knob.
n så voldsom orkan havde man i
y^dthåb ikke oplevet siden september
og byens trafik var fuldstændig
lammet i de ca. 12 timer, orkanen va-
rede.
Orkanen anrettede en del skader,
bl. a. blev senderantennen til Danmark
beskadiget, og ved en byggeplads på
Tuapånguit væltede en 18 meter høj
lystmast. Uheldet forårsagede en læn-
gere strømafbrydelse i de nærmeste
omgivelser.
en mekaniserede snerydningstjeneste
^åtte arbejde i døgndrift.
apumut nivautarssuit motorigdlit ulåpå-
tunguput unuaKaratik.
anorerssuaK KaKutigortoK
kingugcjiermik sisamångormat nu-
vta kitåne anorerssuaK såkortoKi-
°K pitorarpoK, unuaK tamåt Kasumi-
glvigdlune. silardlugssuaK ingassang-
rPauvoK Nup K’eKertarssuatsiaitdlo
WsuseKarnigssaK. . .
(Kilp. sujugdl. nangitav.)
ti']KaUnerussumut nutaunerussumutdlo
’JSassut. OKalugiartoKarérångat o-
amlitoKartåsaoK.
^bierissarneK
osaiugjautit peKataussunut tamanut
3nfrnaSSUgssauPut> tåukule saniatigut
la PeKataussut arnat angutitdlo ing-
s . ut assiglngitsunik suliagssaKartug-
n uPut. tamåko ilagisavait sårKusior-
K tåukulo atorneKartarnerånik nav-
s a.IneK, avitarneK, ivigkanik suliat
Pangiornerdlo.
jj atyerineK åma suliagssat tamåko
j^i^savåt. tamatumunga atatitdlugo
sån 1®ssuivligineKartugssauvOK ajornå-
jjg ^lners°K Danmarkime åmerivit
]ta]ningonérsumik aggersitsinigssaK.
Sss’ Kavdlunåtdlo åmerissausiat
Pin ®.IngeKa0K. isumaKartoKarpordlo
pgs®aruteKåsagaluartoK tamatumuna
lsjsanik taortigigsinaussugaluaråine.
Kar ■ aulaianyerneKångilaK kursuse-
Tnanlassarne Ptsang anar turne tamatu-
j,e. e. kfkut peKatautinenåsanersut,
at^POfiuvdle eruarsautigå pena-
tjQ-Syt£,SSQt torKarneKarumårtut peua-
rnitlnarnit tiangminermit, højskoli-
k0’ arnat penatigigfinit imaualo ama
_ l1nun(tlbestyrelsinit.
neK-nale fu^e ersserKigsumik OKautigi-
seKars!naungikatdlarp°K kikht kursu-
rngnr?igssame iliniartitsissusanersut,
kG ^eKa^S*Sfik autdlarterugtor-
PrsuseKarnigssaK piarérsardlugo.
erKåine. Nungme anore 16 anguvdlugo
såkortussusilik ugtorneKarsimavoK, tå-
ssa 1964-ime september Kåumat ano-
rerssuatdlarmat kingorna taima så-
kortutigissumik anordlersimanane.
Nungme angatdlåneK tamarme unig-
dluinarpoK akunerit 12 sivisutigissu-
mik anorerssuarnerane.
anorerssuaK ilåtigut ajoKusingåt-
siarpoK, sordlo Danmarkimut telefo-
nip antenniata nåparutå ajoKuserne-
Kardlune, Tuapånguanilo igdluliorfiu-
ssume nåparut Kutdlilerfik 18 meteri-
sut portutigissoK upitdlune. tamatuma
kingunerissånik igdloKarfiup ilå sivi-
sumik ingnåtdlagissamut sarfaeruka-
luarpoK.
piniariat iluag-
titsivdluartut
Kangerdlugssuarme piniariat julip
nålernerane sujorna Angmagssaling-
mit autdlarsimassut ukiartordlutik
pakatsisimångeKaut.
Kåumatit kingugdlit arfinigdlit
ingerdlaneråne piniariat 16-inik nå-
nugsimåput, 25-nik Kemertanik Kila-
lugardlutik 2000-itdlo migssåine pui-
ssisimavdlutik.
nenssasassut
„KununguaK“mut ilaussut tamarmik
cafeteriame nangminérdlune tigorai-
ssarfingme nerissalernigssåt KGH-p
piarérsardlugo ingerdlåpå.
atuagagssiame „KGH-Orientering“-
ime tamåna ilåtigut ima agdlautigine-
KarpoK: — nerissagssanik piarérsai-
ssarfik måna atortOK angmarneKåsaoK,
erruissarfik umiarssup såmia’tungånut
nungneKåsavdlune nangminerdlo tigo-
raissarfigssaK nerriviussaK L-itut ilu-
silik sananeKåsavdlune. ilaussut tu-
nuleriårdlutik inigssisimassut bakki-
mik tigusigunik sujugdlermik neri-
ssagssat kissartut pisavait. ingerdlar-
Kigkunik nerriviussaK igfianik Kag-
dlersugkanik pivfigisinaussartik av-
Kusåsavåt. nerriviussap sangoriarnera
uiariardlugo nerriviussaK nigdlatår-
titsivik imianik imungmigdlo, kavfi-
mik maKitsiviussartoK, orangeademik
pivfiusinaussoK nerriviussardlo kågi-
nik, imugssuarnik Kagdlersugkanik
igfianigdlo avdlanik Kagdlersugkanik
pivfiusinaussoK saniorKuteriardlugit
pigssarsiat akilersuisitsissumut akiler-
neKåsåput.
ilaussut akilérérunik cafeteriame
nerrivit ardlåinut ingikiartusåput, ca-
feteriatutdlo atorneKåsaoK månamut
nerissarfiussoK månamutdlo cafeteria-
tut atorneKartoK. igkat talerpiup tu-
ngånltut pérneKåsåput, cafeteriap
nerriviussartå nerissagssanigdlo år-
Kigssussissarfik inerujugssup Kerita-
nisavdlutik.
kioske akilissarfiup akiane inip ig-
dlua’tungånitfneKåsaoK. inugtakitdli-
orneK pissutigalugo nerissoKartinago
aitsåt angmassåsaoK. nerissoKartina-
gulo cafeteriap nerriviussartåta ilå
pularKårtarfik matorKassåsaoK — i-
laussut nerriviussap angmassortåne
pisiarisinauvdlugit kavfe, imiat, ime-
ruersautit, igfiat Kagdlersugkat kågit-
dlo.
kilisaut sisamanit
sanaj umaneKarsimassoK
umiarssualiorfit sisamat nunavtine
kilisautit aKumikut amortarfigdlit su-
jugdlersånik 500 tonsilingmik sanaju-
mavdlutik nalunaersimåput. „Svend-
borg Avis“ maligdlugo tåssåuput
Svendborg Skibsværft, Århus Skibs-
og Maskinbyggeri, A. M. Liaaen Skibs-
verft og mek. verksted, Aalesund, ki-
salo Ankerløkkens verft, Bergen.
sanajumassut nalunaerutait KGH-
mit misigssorneKarput avisimutdle
nalunaerutigineKartut maligdlugit a-
kigitiniagaussoK syv åma otte mili. kr.
akornånlpoK.
umiarssualiorfik sordleK sanatine-
KåsanersoK sule aulajangerneKångi-
laK, ilåtigut pissutigalugo sanajumav-
dlutik nalunaertut sisamat sanå-
mingnik KaKugo inersiumanerdlutik
nalunaerutait åssiglngialoKingmata,
tåssa 1969-ip autdlartilårnerantt ukia-
lerneranut.
Knud Rasmussenip højskolia
junime 1967 Kåumat atauseK KajårKiornermik sårKutérKiornermigdlo
kursuseKartitsiniarpoK Kåiniornerup puigutsailineKamigssånut suliner-
mut ilångutugssamik. ilaunermut akiliutigssaK 450,00 kr. — nålagauv-
fingmit tapivfigineKarnigssamik KinuteKartoKarsinauvoK.
umiarssuarmik aggertugssanut avKutå akeKåsångilaK.
peKataorusugtut kingusingnerpåmik 15. april nalunaersinåuput, høj-
skolimut agdlagdlutik.
H. C. Petersen — sujuligtaissoK.
Kavsit ingerdlaneråne aumarutigssar-
siornerup taimaitikiartuårneKarnig-
sså.
K’utdligssat sujunigssånik aperKut
sangmineKarsimavortaoK grønlands-
rådip kingugdlermik atautsiminerane
november Kåumat. taimane OKautigi-
neKarpoK aningaussat pissutigalugit
pissariaKalersimassoK aumarutigssanik
piainerup piårtumik unigtineKarnig-
sså, ilångutdlugule taineKarpoK K’ut-
dligssat inue 1300 migssåinftut igdlo-
Karfingnut avdlanut nungneKarsinau-
lernaviångitsut 1970-it autdlartisima-
lernigssåt sujorKutdlugo. igdloKarfing-
ne avdlane inigssaKartitsineKångilaK
ikiuissarnermutdlo tungassut sule pi-
orsaivfigineKarsimånginerat erKåisa-
gåine taimatut atautsikut inugpagssuit
nugtineKarnigssåt ajornaratdlarpoK.
grønlandsrådime atautsimmerme
aulajangerneKarportaoK norudissuti-
ginexdsassoK Kutdligssarmiut månd-
k ut nugkumassut ilitsersuneKartar-
nigssåt, taimatutaoK sujunersutigine-
KarpoK K’utdligssane sulissartut av-
dlanik suliagssanik iliniartineKaler-
nigssåt piårnerpåmik isumagineKali-
januarime
sårugdligtat
ukiup Kåumatåne sujugdlerme så-
rugdlit KGH-mut tunissat 600 tonsiu-
put (niaKugdlit, erdlaveKångitsut), su-
jorna januarime tunissanit 331 tonsi-
nik amerdlanerussut. nerpiagagssatut
tunissat 470 tonsiuput (+ 284), paner-
siagssatut 72 tons (+ 10) tarajugagssa-
tutdlo 58 tons (+ 37).
igdloKarfingne pigissåinilo tunissat
katitdlutik: Manitsume: 320 tons (+
223), K’aKortume: 90 (+ 32), Påmiu-
ne: 58 (+ 35), Angmagssalingme: 41
(+ 1), Narssame: 36 (+ 2), Sisimiune:
30 (+ 30), Nungme: 16 (+ 5) Nanorta-
lingmilo: 9 (+ 3).
taineKartut saniatigut Nungme su-
livfigssuarmut (K’eKertarssuatsiait i-
långutdlugit) januarime tunineKarput
sårugdlit 442 tonsit (niaKugdlit, erdla-
veKångitsut), sujorna pivfigssame ta-
matumane 493 tonsit tunineKaramik.
1966-imut, 1965-imut 1964-imut 1963-
imut 1962-imutdlo nalerKiutdlugit
procentinik ukuninga sujuariarneKar-
POk: 36,7, 274,8, 485,4, 274,8 åma 160,5
(Nungme sulivfigssuarmut tunissat i-
långutdlugit). tunissat tamarmiussut
ilait ningitagarssutinit tunineKartut:
340 tonsit imalunit 32,6 pct.
Konstitueret
landshøvding
Chefen for Grønlandsrådets sekre-
tariat Claus Bornemann vil blive kon-
stitueret i landshøvdingeembedet un-
der landshøvding N. O. Christensens
permission i vinteren 1967—68. Claus
Bornemann har været ansat i Grøn-
landstjenesten siden 1949 og har til-
bragt 9 år i Grønland dels som fuld-
mægtig og konstitueret kontorchef i
landshøvdingeembedet. Han blev ud-
nævnt til chef for Grønlandsrådets
sekretariat i 1964.
Første bank i Grønland
Banken skal placeres i Godthåb og
påbegynder virksomheden i juli
Den første bank i Grønland, aktiesel-
skabet „Grønlandsbanken" er nu stif-
tet i København. Det blev oplyst, at
man regner med at kunne påbegynde
bankvirksomheden i Godthåb allerede
fra 1. juli i år.
Spørgsmålet om „Grønlandsban-
kens" grund i Godthåb er ikke ende-
lig afklaret. Banken placeres i en mid-
lertidig bygning ved Skibshavnsvejen.
Bygningen, der består af færdigfabri-
kerede elementer, bliver på omkring
200 kvadratmeter. Senere flytter ban-
ken sammen med en række andre for-
retninger blandt andet Bikuben ind i
det planlagte bycenter på den store
slette.
Bag „Grønlandsbanken" står de tre
hovedbanker i Danmark samt danske
provinsbankers forening, københavn-
ske bankers forening af 1920 og An-
delsbanken. Aktiekapitalen blev fast-
sat til 4,5 miil. kroner. Stifterne har
tegnet to trediedele af kapitalen, mens
resten tegnes af Danmarks National-
bank.
^ Den gyldne, ^
S smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
/ -------------------------------------------------------
| OMA margarine kultiussartalik akungnaifsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
^ éssigingmik piukunarpoKl oicaufigiuk aleic:
^ O M A margarine!
3