Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 8

Oh menneske
Er vi danskere
da virkelig så amnasende
og alt rationaliserende
at vi ikke længer
tænker på menneskets
velfærd, —
endsige andre danskeres
velfærd?
Hvorfor vil vi dræbe
kulturen i Grønland
hvor folk
er oprigtige
mennesker
mer end i „Danmark"?
Er vi os selv nok?
Alt vil de „dygtige"
rationalister
indordne under een ramme:
Deres enestegode
syddanskel
Alle skoler
skal være som i Danmark.
Alle taler dansk
— og kun dansk!
Intet grønlandsk
må tales i skolen!
Tænk, hvis her mod syd,
alt i skoler
sku’ være på fransk?
Dansk i landsbyskolen
evigt bandlyst!
Under denne overskrift skriver lærer Frode Kainuk i tidsskriftet „Skole og
kirke", blandt andet:
Jeg tror, det ville være en stor for-
del for alle parter, hvis mah kunne
etablere et mere intimt samarbejde
mellem grønlandske og danske lærere.
Et sådant samarbejde skulle man
umiddelbart synes, at alle måtte være
interesserede i. De danske lærere har
måske den bedste faglige uddannelse,
men er dog alligevel — efter min me-
ning — ukvalificerede undervisere i
den grønlandske skole (måske undta-
get fagene dansk og regning). De grøn-
landske lærere er — sammenlignet
med danske — absolut kvalificerede,
og de er det vel først og fremmest, for-
di de er dobbeltsprogede, men også
Udtryk for politisk modenhed
Glem det ikke!
Måske vi i Grønland
har meget at lære.
Dér, hvor mennesker
endnu er mennesker!
— Dræb dog ikke deres sprog!
Erik Bergman Johansen.
I den grønlandske tjenestemands-
foreningens blad „Grønlandstj ene-
sten", skriver Grønlands minister Carl
P. Jensen bl. a.:
Når jeg tænker på folketingsvalget,
så gælder det også det udfald, det fik
i Grønland, hvor en genopstilling uden
modkandidat i 1. opstillingskreds og
Tag en Estimulante fra den hvide pakning • Tænd den •
Nyd den • Og læg mærke til den hvide aske - kende-
tegnet på en god cerut •
Estimulante puanit Kaxortumit liguk. ikiguk. iluarusutigiuk.
arssailo KaKorfut malugfkit — cerutip piisaussup ilisarnautai.
en hård valgkamp i 2. opstillingskreds
gav det resultat, at begge kandidater
fortsætter deres arbejde i folketinget.
Ikke mindst kan man vel tage den
intensive valgkamp i 2. opstillings-
kreds som udtryk for, at de politiske
synspunkter har været trukket stærkt
op, at valget i nok så høj grad har
været et valg med stillingtagen til en
række problemer, som netop denne
valgkamp placerede som noget cen-
tralt.
Ikke mindst derfor må det vel kunne
accepteres, at man bedømmer valgets
udfald som en tilkendegivelse af, at
den grønlandske befolkning har væ-
ret enige i at godkende de to genvalg-
te folketingsmedlemmers indsats og
dermed også den grønlandspolitiske li-
nie, der hidtil har været bred enighed
om i folketinget. Men når dette er sagt,
så skal det også føjes til, at denne til-
kendegivelse ikke skal blive misfor-
tolket; ingen vil heraf drage den slut-
ning, at alt er, som det skal være i
Grønland. Men man har accepteret en
støt fremadskridende udvikling med
den resignation, der har været uom-
gængelig nødvendig i et samfund i
en så voldsom udvikling, som den vi
har oplevet i Grønland i den sidste
halve snes år.
Valgets udfald vil alene blive taget
som udtryk for en politisk modenhed
i den grønlandske vælgerbefolkning og
en anerkendelse til de to genvalgte
folketingsmedlemmer.
Carl P. Jensen.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oKi'nerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nut&mut.
% Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
i kraft af deres større kendskab til
eleverne. De kan opnå den kontakt,
som vi andre så stærkt savner.
Skulle det ikke være muligt at etab-
lere et bedre samarbejde mellem disse
to grupper, som hver især er „stærke"
på deres felt?
En anden side af samme sag er, at
der lærerne imellem burde være en
større udveksling af erfaringer, syns-
punkter og — resultater.
Måske kunne det gøres på den måde,
at faglærerne hver 14. dag eller hver
måned holdt et møde, hvor man disku-
terede, udvekslede erfaringer og sam-
menlignede resultater.
Endvidere kunne der måske 3—4
gange årligt afholdes orienteringsmø-
der, hvor alle fag var repræsenterede.
En „formand" fra hver faglærergruppe
kunne da her orientere de øvrige
„uvidende" om, hvilke ting, der var
sket inden for hans fag.
Sluttelig kunne dette jo følges op
fra administrativ side derved, at man
én gang årligt sendte en lærer fra
hver skole til et møde, hvor man ud-
vekslede erfaringer skolerne imellem.
Mødedeltagerne kunne da efter mø-
dets afslutning aflægge beretning for
kollegerne derhjemme.
Skolecentralen kunne måske også i
højere grad, end det er tilfældet nu,
være medvirkende til denne oriente-
ring af lærerne.
Dette skal ikke opfattes som en ne-
gativ kritik, idet jeg anser centralen
for at være meget nyttig. Men uden at
fornærme nogen, kan man vel roligt
sige, at det er lærerne i Godthåb, der
drager langt den største nytte af den.
I forbindelse med det tidligere nævnte
kunne skolerne sende en rapport om
årets orienteringsmøder til skolecen-
tralen. Her kunne rapporterne samles
i årgange, som så igen kunne rekvire-
res af de enkelte lærere.
Det ville være rart, hvis man kunne
skriver efter „Guldkorn årg. 1965“ og
det kunne måske være medvirkende
til, at vi kunne drage nytte af hinan-
dens erfaringer, og vi kunne undgå
allesammen at lave de samme fejl.
For tiden begås disse unødige fejl
hver dag. Det er spild af lærerens
energi, og hvad værre er: DET ER
BØRNENE, DER MA BØDE DERFOR!
Lærer Frode Kamuk,
Egedesminde.
Mere effektiv
oplysning
Oplysning er en uundværlig faktor
i udviklingen. Efter min mening er
oplysningscentret i Godthåb for lille
til at kunne løse sin opgave på en til-
fredsstillende måde. Derfor må oplys-
ningsarbejdet gøres mere effektivt.
Befolkningskoncentrationen gennem-
føres med stor hast i vore dage. Be-
boere fra de små steder flytter ind
til byerne uden forudsætninger for at
kunne glide ind i bylivet. Når der sker
den slags ting, griber oplysningsfol-
kene ikke ind. De er bare tilskuere.
Her i Angmagssalik by og distrikt
er befolkningen meget forsømt med
hensyn til oplysningsarbejdet. De er
fangere, der ikke er vant til bylivet,
og ingen kan forlange, at de små fan-
gersamfund uden videre kan opsuges i
et bysamfund.
Det må være oplysningskonsulatets
opgave at sende foredragsholdere til
tilflytterbyerne. Oplysningsmedarbej-
derne må gennem foredrag vejlede til-
flytterne om, hvad der kræves af en
byboer. Når man er vokset op i en
tørvehytte, er det nødvendigt at lære,
hvordan man skal vedligeholde et ty-
pehus med centralkomfur. Var det
ikke en opgave for oplysningsfolkene?
Man siger, at vi grønlændere har
svært ved at fatte den nye tid. Det er
et yndet emne i danske blade og i det
danske TV. Det er nu på tide at ud-
vide oplysningsarbejdet. Det kan ikke
klares alene ved radioforedrag.
Man må også give ungdommen mu-
ligheder for idrætsøvelser. Man må
anlægge sportspladser i de forskellige
byer. Det kan ikke være meningen,
at man skal koncentrere sig om en en-
kelt by, når det gælder muligheder for
sportsudøvelse. — Sportsforeningerne
kan ikke klare opgaven alene. Kom-
munen må være pligtig til at tage
sig af ungdommens interesser på dette
område.
Peter Ostermann,
Angmagssalik.
Valgreglerne må ændres
Der er ved at ske partidannelser i
Grønland i disse år. Flere og flere
kandidater lægger vægt på, at de re-
præsenterer forskellige organisationer
som arbejdere, fiskere eller lønmod-
tagere. Vi har endnu ikke egentlige
partier, og det er naturligt, at kandi-
dater ønsker at stå bag de forskellige
organisationer.
Denne tendens kræver imidlertid, at
valgreglerne ændres grundigt. Det er
ikke længere nok, at en kandidat væl-
ges fra en bestemt valgkreds. På den
måde går en masse stemmer til spilde.
Når det drejer sig om et parti, f. eks.
Inuit-partiet, må vælgerne i alle dele
af landet have lov til at stemme på
partiets kandidat, uanset fra hvilken
kreds denne kandidat opstiller. Derfor
trænger vi til en genemgribende æn-
dring i valgreglerne. Det samme må
være tilfældet, når det gælder en
kandidat, der repræsenterer de for-
skellige organisationer.
Inuit-partiet mister mange stemmer,
fordi partiet under de nuværende
valgregler ikke har mulighed for at
opstille en kandidat i de valgkredse,
hvor partiet ikke har en afdeling.
Mange gifte kvinder under 21 år har
ingen stemmeret. Det må også ændres.
Vi kan ikke tilslutte os Inuit-partiet,
sålænge det ikke er bedre organiseret.
Med dette formål for øje må partiet
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutarKat
uvavtinut suliarititarniaruk
ardlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
til sommer sende en repræsentant til
at berejse kysten.
Inuit-partiet vil få en repræsentant
i landsrådet, når valgreglerne engang
bliver lavet om.
Hvad angår landsrådet har vi alt
for mange valgkredse. For eksempel
vil jeg nævne, at de vil være mest
praktisk, hvis man slår Vejgats og
Bugtens valgkredse sammen. Under
den nuværende ordning har vi ingen
muligheder for at få de helt rigtige
medlemmer ind i landsrådet.
Nathan Petersen,
Godhavn.
Helligtrekongersdag
Helligtrekongersdag er en gammel
grønlandsk helligdag, der markerer af-
slutningen på julehøjtiden. Vi ældre
grønlændere betragter dagen som en
helligdag på linie med andre hellig-
dage, og vi mener, at den burde bestå-
Såvel den øverste kirkelige myndig-
hed i Grønland som landsrådet har ud-
talt sig om den nye ordning, der
gjorde helligtrekongersdag til en hver-
dag. Vi synes ikke om den nye ord-
ning. I år blev helligtrekongersdag
holdt i Godthåb på mange forskellige
måder, og det er grunden til, at vi fø-
ler os foranlediget til at komme med
et par bemærkninger.
Dagen faldt på en fredag, en løn-
ningsdag, hvor butikkerne havde åbent
til klokken 20. Under gudstjenesten
var der således livlig handel i butik-
kerne.
Det var en gammel skik, at skole-
børnene holdt fri denne dag. Skole-
børnene havde også fri i den ene
skole, men det var ikke tilfældet 1
den anden skole. Argumenterne herfor
var ikke tilfredsstillende i betragt-
ning af, at loven om ændring af da-
gens status som helligdag endnu ikke
var vedtaget.
Den slags forhold giver anledning
til forvirring. Vi grønlændere, der hol-
der af helligtrekongersdag som hellig'
dag har pligt til over for myndighe-
derne at gøre opmærksom på, at vi
ikke ønsker at miste denne helligdag-
Vi håber at få støtte fra andre langs
kysten, og samtidig vil vi opfordre de
lovgivende myndigheder i Danmark
om at holde fast ved den gamle ord-
ning.
På Den Kristelige Forenings vegne,
E. Lynge,
Godthåb.
8