Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Page 8

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Page 8
Oh menneske Er vi danskere da virkelig så amnasende og alt rationaliserende at vi ikke længer tænker på menneskets velfærd, — endsige andre danskeres velfærd? Hvorfor vil vi dræbe kulturen i Grønland hvor folk er oprigtige mennesker mer end i „Danmark"? Er vi os selv nok? Alt vil de „dygtige" rationalister indordne under een ramme: Deres enestegode syddanskel Alle skoler skal være som i Danmark. Alle taler dansk — og kun dansk! Intet grønlandsk må tales i skolen! Tænk, hvis her mod syd, alt i skoler sku’ være på fransk? Dansk i landsbyskolen evigt bandlyst! Under denne overskrift skriver lærer Frode Kainuk i tidsskriftet „Skole og kirke", blandt andet: Jeg tror, det ville være en stor for- del for alle parter, hvis mah kunne etablere et mere intimt samarbejde mellem grønlandske og danske lærere. Et sådant samarbejde skulle man umiddelbart synes, at alle måtte være interesserede i. De danske lærere har måske den bedste faglige uddannelse, men er dog alligevel — efter min me- ning — ukvalificerede undervisere i den grønlandske skole (måske undta- get fagene dansk og regning). De grøn- landske lærere er — sammenlignet med danske — absolut kvalificerede, og de er det vel først og fremmest, for- di de er dobbeltsprogede, men også Udtryk for politisk modenhed Glem det ikke! Måske vi i Grønland har meget at lære. Dér, hvor mennesker endnu er mennesker! — Dræb dog ikke deres sprog! Erik Bergman Johansen. I den grønlandske tjenestemands- foreningens blad „Grønlandstj ene- sten", skriver Grønlands minister Carl P. Jensen bl. a.: Når jeg tænker på folketingsvalget, så gælder det også det udfald, det fik i Grønland, hvor en genopstilling uden modkandidat i 1. opstillingskreds og Tag en Estimulante fra den hvide pakning • Tænd den • Nyd den • Og læg mærke til den hvide aske - kende- tegnet på en god cerut • Estimulante puanit Kaxortumit liguk. ikiguk. iluarusutigiuk. arssailo KaKorfut malugfkit — cerutip piisaussup ilisarnautai. en hård valgkamp i 2. opstillingskreds gav det resultat, at begge kandidater fortsætter deres arbejde i folketinget. Ikke mindst kan man vel tage den intensive valgkamp i 2. opstillings- kreds som udtryk for, at de politiske synspunkter har været trukket stærkt op, at valget i nok så høj grad har været et valg med stillingtagen til en række problemer, som netop denne valgkamp placerede som noget cen- tralt. Ikke mindst derfor må det vel kunne accepteres, at man bedømmer valgets udfald som en tilkendegivelse af, at den grønlandske befolkning har væ- ret enige i at godkende de to genvalg- te folketingsmedlemmers indsats og dermed også den grønlandspolitiske li- nie, der hidtil har været bred enighed om i folketinget. Men når dette er sagt, så skal det også føjes til, at denne til- kendegivelse ikke skal blive misfor- tolket; ingen vil heraf drage den slut- ning, at alt er, som det skal være i Grønland. Men man har accepteret en støt fremadskridende udvikling med den resignation, der har været uom- gængelig nødvendig i et samfund i en så voldsom udvikling, som den vi har oplevet i Grønland i den sidste halve snes år. Valgets udfald vil alene blive taget som udtryk for en politisk modenhed i den grønlandske vælgerbefolkning og en anerkendelse til de to genvalgte folketingsmedlemmer. Carl P. Jensen. DAN-NORMO semi DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik, 2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit 4-nik cylinderiligtut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussoK inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat oKi'nerussoK sipårnarne- russoK DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob- lingeKardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik Kitserar- tarput Vælg DAN-NORMO til den nye båd. Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nut&mut. % Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR i kraft af deres større kendskab til eleverne. De kan opnå den kontakt, som vi andre så stærkt savner. Skulle det ikke være muligt at etab- lere et bedre samarbejde mellem disse to grupper, som hver især er „stærke" på deres felt? En anden side af samme sag er, at der lærerne imellem burde være en større udveksling af erfaringer, syns- punkter og — resultater. Måske kunne det gøres på den måde, at faglærerne hver 14. dag eller hver måned holdt et møde, hvor man disku- terede, udvekslede erfaringer og sam- menlignede resultater. Endvidere kunne der måske 3—4 gange årligt afholdes orienteringsmø- der, hvor alle fag var repræsenterede. En „formand" fra hver faglærergruppe kunne da her orientere de øvrige „uvidende" om, hvilke ting, der var sket inden for hans fag. Sluttelig kunne dette jo følges op fra administrativ side derved, at man én gang årligt sendte en lærer fra hver skole til et møde, hvor man ud- vekslede erfaringer skolerne imellem. Mødedeltagerne kunne da efter mø- dets afslutning aflægge beretning for kollegerne derhjemme. Skolecentralen kunne måske også i højere grad, end det er tilfældet nu, være medvirkende til denne oriente- ring af lærerne. Dette skal ikke opfattes som en ne- gativ kritik, idet jeg anser centralen for at være meget nyttig. Men uden at fornærme nogen, kan man vel roligt sige, at det er lærerne i Godthåb, der drager langt den største nytte af den. I forbindelse med det tidligere nævnte kunne skolerne sende en rapport om årets orienteringsmøder til skolecen- tralen. Her kunne rapporterne samles i årgange, som så igen kunne rekvire- res af de enkelte lærere. Det ville være rart, hvis man kunne skriver efter „Guldkorn årg. 1965“ og det kunne måske være medvirkende til, at vi kunne drage nytte af hinan- dens erfaringer, og vi kunne undgå allesammen at lave de samme fejl. For tiden begås disse unødige fejl hver dag. Det er spild af lærerens energi, og hvad værre er: DET ER BØRNENE, DER MA BØDE DERFOR! Lærer Frode Kamuk, Egedesminde. Mere effektiv oplysning Oplysning er en uundværlig faktor i udviklingen. Efter min mening er oplysningscentret i Godthåb for lille til at kunne løse sin opgave på en til- fredsstillende måde. Derfor må oplys- ningsarbejdet gøres mere effektivt. Befolkningskoncentrationen gennem- føres med stor hast i vore dage. Be- boere fra de små steder flytter ind til byerne uden forudsætninger for at kunne glide ind i bylivet. Når der sker den slags ting, griber oplysningsfol- kene ikke ind. De er bare tilskuere. Her i Angmagssalik by og distrikt er befolkningen meget forsømt med hensyn til oplysningsarbejdet. De er fangere, der ikke er vant til bylivet, og ingen kan forlange, at de små fan- gersamfund uden videre kan opsuges i et bysamfund. Det må være oplysningskonsulatets opgave at sende foredragsholdere til tilflytterbyerne. Oplysningsmedarbej- derne må gennem foredrag vejlede til- flytterne om, hvad der kræves af en byboer. Når man er vokset op i en tørvehytte, er det nødvendigt at lære, hvordan man skal vedligeholde et ty- pehus med centralkomfur. Var det ikke en opgave for oplysningsfolkene? Man siger, at vi grønlændere har svært ved at fatte den nye tid. Det er et yndet emne i danske blade og i det danske TV. Det er nu på tide at ud- vide oplysningsarbejdet. Det kan ikke klares alene ved radioforedrag. Man må også give ungdommen mu- ligheder for idrætsøvelser. Man må anlægge sportspladser i de forskellige byer. Det kan ikke være meningen, at man skal koncentrere sig om en en- kelt by, når det gælder muligheder for sportsudøvelse. — Sportsforeningerne kan ikke klare opgaven alene. Kom- munen må være pligtig til at tage sig af ungdommens interesser på dette område. Peter Ostermann, Angmagssalik. Valgreglerne må ændres Der er ved at ske partidannelser i Grønland i disse år. Flere og flere kandidater lægger vægt på, at de re- præsenterer forskellige organisationer som arbejdere, fiskere eller lønmod- tagere. Vi har endnu ikke egentlige partier, og det er naturligt, at kandi- dater ønsker at stå bag de forskellige organisationer. Denne tendens kræver imidlertid, at valgreglerne ændres grundigt. Det er ikke længere nok, at en kandidat væl- ges fra en bestemt valgkreds. På den måde går en masse stemmer til spilde. Når det drejer sig om et parti, f. eks. Inuit-partiet, må vælgerne i alle dele af landet have lov til at stemme på partiets kandidat, uanset fra hvilken kreds denne kandidat opstiller. Derfor trænger vi til en genemgribende æn- dring i valgreglerne. Det samme må være tilfældet, når det gælder en kandidat, der repræsenterer de for- skellige organisationer. Inuit-partiet mister mange stemmer, fordi partiet under de nuværende valgregler ikke har mulighed for at opstille en kandidat i de valgkredse, hvor partiet ikke har en afdeling. Mange gifte kvinder under 21 år har ingen stemmeret. Det må også ændres. Vi kan ikke tilslutte os Inuit-partiet, sålænge det ikke er bedre organiseret. Med dette formål for øje må partiet Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutarKat uvavtinut suliarititarniaruk ardlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig til sommer sende en repræsentant til at berejse kysten. Inuit-partiet vil få en repræsentant i landsrådet, når valgreglerne engang bliver lavet om. Hvad angår landsrådet har vi alt for mange valgkredse. For eksempel vil jeg nævne, at de vil være mest praktisk, hvis man slår Vejgats og Bugtens valgkredse sammen. Under den nuværende ordning har vi ingen muligheder for at få de helt rigtige medlemmer ind i landsrådet. Nathan Petersen, Godhavn. Helligtrekongersdag Helligtrekongersdag er en gammel grønlandsk helligdag, der markerer af- slutningen på julehøjtiden. Vi ældre grønlændere betragter dagen som en helligdag på linie med andre hellig- dage, og vi mener, at den burde bestå- Såvel den øverste kirkelige myndig- hed i Grønland som landsrådet har ud- talt sig om den nye ordning, der gjorde helligtrekongersdag til en hver- dag. Vi synes ikke om den nye ord- ning. I år blev helligtrekongersdag holdt i Godthåb på mange forskellige måder, og det er grunden til, at vi fø- ler os foranlediget til at komme med et par bemærkninger. Dagen faldt på en fredag, en løn- ningsdag, hvor butikkerne havde åbent til klokken 20. Under gudstjenesten var der således livlig handel i butik- kerne. Det var en gammel skik, at skole- børnene holdt fri denne dag. Skole- børnene havde også fri i den ene skole, men det var ikke tilfældet 1 den anden skole. Argumenterne herfor var ikke tilfredsstillende i betragt- ning af, at loven om ændring af da- gens status som helligdag endnu ikke var vedtaget. Den slags forhold giver anledning til forvirring. Vi grønlændere, der hol- der af helligtrekongersdag som hellig' dag har pligt til over for myndighe- derne at gøre opmærksom på, at vi ikke ønsker at miste denne helligdag- Vi håber at få støtte fra andre langs kysten, og samtidig vil vi opfordre de lovgivende myndigheder i Danmark om at holde fast ved den gamle ord- ning. På Den Kristelige Forenings vegne, E. Lynge, Godthåb. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.