Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 16.02.1967, Blaðsíða 21
Kun løs er al fremmed tale At man også fra kirkens side følger en standende sprogdiskussion med ? ørste interesse, er hævet over en- ',er tvivl. Ikke mindst er den del a diskussionen, der interesserer sig °r spørgsmålet orrii hvorvidt det grøn- andske sprog kan bevares og videre- UQvikles, af helt selvfølgelig interesse 01 den, der er medarbejder i kirken 1 ^rønland. Hvis ikke det grønlandske sprog både bevares og videreudvikles, VlJ forkynderen af det kristne budskab S a i en helt ny situation. Hvis det s ulle ske, at det grønlandske sprog synker ned til at blive et almuesprog, de af trit med den moderne grøn- andske hverdag, vil det være vanske- i kirken at bringe forkyndelsen i med den moderne verden. Og S uHe det ske — hvad vel vil være o aenkeligt — at det grønlandske folk i Øbet af nogle få generationer sætter o modersmål over styr, eller ikke ®ger om det og videreudvikler det, o den grønlandske salmesang, og rod- sheden også kunne spores inden for h'kens mure. Forkyndelsen og mo- etsmål har altid stået i nøje veksel- virkning. Man tænker her på det for- te0, at den romersk-katolske kirke e ter det sidste koncilium i Rom har haset, at det vil være af afgørende gydning for forkyndelsen, om mo- ersmålet får større plads i den ka- ftee gudstjeneste, på bekostning af tlnen. I Grønland har modersmålet . od i særlig grad haft hjemstedsret kirken og været med til at præge j°l’kyndelsen. Man betænke her, hvor et en prædiken falder fra hinanden en dobbelt-sproget gudstjeneste. a et af sprogene bliver den let me- mgsløs, nemlig det sprog, hvortil der °versættes. f Danmark har man ikke tilsvarende Progpj-obiemer. Men også dansk er un en lille befolkningsgruppes sprog, r ikke forstås ude i den store verden. °g til har der derfor fra overfla- iske brushoveder lydt røster i ret- mg af, om det ikke var bedre at lade ahsk sygne hen og lære alle at tale raentlig engelsk. Verden bliver jo indre, og den internationale forstå- Se ville blive større, om de små lan- s sprog afløstes af verdenssprogene. ^Redaktøren af Dansk Kirketidende organ for den grundtvigske fløj in- jeri ter folkekirken — har i en leder °r et års tid siden gjort sig sine be- tegtninger over forholdet mellem et ^ odersmål og fremmedsprog. Fordi etragtningerne stærkt understreger otydningen af, at et folk hæger om * modersmål, skal noget af lederen eres her som en replik ind i den rønlandske sprogdiskussion. Redak- ^Ønen slår fast, at dette at indlære et j. emmedsprog kræver en overordent- mdsats af tid og flid både for læ- eres og børns side, og det hedder så videre: jj "Spørgsmålet bliver, hvad der egent- g kommer ud af det store, krævende og kostbare arbejde. I mange tilfælde må det erkendes som spildt. Selv en nysproglig studentereksamen garante- rer ikke, at man kan begå sig sprog- ligt i England, Tyskland eller Fran- krig. Selvfølgelig har mangen stats-, videnskabs- og handelsmand sin skole at takke for det grundlag, der sprogligt blev lagt i ham, og hvorpå han siden har bygget videre ved megen øvelse. Men det ændrer ikke den sandhed, at et virkelig solidt kendskab til et eller flere fremmede sprog kræver års ar- bejde af et menneske og tillige nød- vendiggør hyppige og ikke for korte ophold i de pågældende lande. For et normalt indrettet menneske vil det tillærte fremmede sprog aldrig falde så let på tungen eller klinge så dybt i sindet som det mål, hans moder lærte ham. Der er forskel på at lære sprog for effektivitetens og for livets skyld. I et læserbrev i Jyllands-posten har en vis Niels Pedersen fra Brabrand klaget over danskernes „medfødte sproglige handicap". Det synes ham „ganske håbløst og irrationelit at fort- sætte med undervisningen i flere sprog", hvorfor han foreslår at kvitte undervisningen i dansk og i stedet flytte energien over på undervisning i engelsk. Det skulle så efterhånden „træde i stedet for dansk, således at dansk kun bliver et talesprog svarende til vore dialekter, som vi kender dem ■ i dag". Det er faktisk mærkeligt, så tål- somme vi danske undertiden er over- for visse medborgere, som er vokset op i Danmark, og som har nydt godt af både dansk kultur og åndsliv og den mad og det husly, vi har undt dem, men som så til gengæld besudler deres egen rede. Men der gives altså den slags tomme individer, som aldrig af hjertet har sunget en fædrelands- sang eller skænket en taknemlig fø- lelse til det sprog, som sætter dem i stand til at ytre sig overfor slægt og venner eller f. eks. til at forme et læ- serbrev til en avis. Et folk har mange måder, hvorpå det kan udslette sig selv, ikke mindst i en international tid som vor. En af dem er at ringeagte sit sprog. Så kvæler folket sig selv, glemmer sine minder og sine sange og hindrer moderen i at tale til sit barn. Efter affæren med professor H. N. Clausen var Grundtvig under censur i 11 år. Da den i 1837 blev hævet, skrev han en sang om modersmålet, hvor han hævder, at det er „vort hjer- lesprog/kun løs er al fremmed tale". Der gives altså faktisk visse „danske" Pedersen’er, som heller vil tale løst på engelsk end fast på dansk. Men selvfølgelig! Hvis livets indhold er „erhverv og administration", som han også skriver, så spiller et hjerte- sprog naturligvis ingen rolle. Så lad os hurtigst muligt lære vore børn engelsk i stedet for dansk, så de som voksne kan være med til at vedtage en lov, der gør Danmark til en en- gelsk provins. Der kan så fremtidens mødre lære deres børn at synge: „There was a lovely country". Således skriver altså redaktøren af Dansk Kirketidende om forholdet mel- lem dansk og engelsk, tanker, som føres frem her ikke for at tage del i diskussionen om, hvornår undervisnin- gen i modersmålet skal påbegyndes i den grønlandske skole, men for at mane til besindelse på betydningen af at hæge om sit modersmål og videre- udvikle det. Også den grønlandske menigheds rige liv og særpræg bygger på „hjerte- sproget", det grønlandske sprog. »takornartat OKausé pivivtitut pigiliutdluarneK ajornartarput« OKautsit pivdlugit agssortuneK uni- lersoK ilagit tunganitaoK soKutigena- lugo malingneKartoK Kularutigssåu- ngivigpoK. pingårtumik agssortunerup ilå aperKumut kalåtdlit oicautsiming- nik pigingninarsinaunigssånut ineri- artortitsisinaunerånutdlo tunganeru- ssok Kalåtdlit-nunåne ilagingne su- leKataussunut soKutiginardluartuvoK. kalåtdlime OKausé piginarneKarsinau- natigdlo ineriartortitausinåungigpata kristumiut nalunaiautånik OKalussi- ssartussut ajornartorsiumut nutår- dluinarmut pissugssåusåput. imåisa- galuarpat kalåtdlit OKausé nikanar- siartorsimassut inuit Kåumarsagaor- Kalårnerussortåinåine atulerdlutik, kalåtdlit uvdluinarne inuneråne mo- derniulersume atornérutilerdlutik, tauva ilagingne ajornarsilerumårpoK nalunaiaineK silarssuarmut moder- niussumut nalerKutOK åsavdlugo. imåi- sagaluarpatdlo — nauk taimaericunå- ngikaluaKissoK — inuiait kalåtdlit ki- nguårit Kavsinguit ingerdlaneråne o- Kautsitik ånaisimagait, imalunit på- rerKigsårsimångikait ineriartortisima- nagitdlo, tauva kalåtdlit ilagit ingmi- kut ilisarnautertik ilame ingmikut ili- sarnautimik akisunerssåt ånailerumår- påt: tåssalo kalåtdlisut tugsiartarneK; sordloKångitsututdlo issuseK ilagit i- luåne (oKalugfingmisaoK) misingnarsi- sinaulerumårdlune. nalunaiaineK nu- namilo inungorfingme OKauserissat ingmingnut sunivigeKatigigtuåinartu- put. tåssuna åma encainarpoK pissu- seK katugdlit rumalerissut kingugdler- mik Rumame atautsimikamik kingor- nagut påsisimassåt nalunaiainermut pingåruteKardluinartusassoK nuname inungorfigissame OKautsit katugdlit nålagiarneråne atorneKarnerulersug- pata latinerisornermut taorsiutdlugit. Kalåtdlit-nunåne kalåtdlit OKausé ila- gingne atorneKarfeKartuarsimåput na- lunaiainermutdlo malungnautaoKatau- simavdlutik. tåssuna erKaivara KanoK ajornångitsigissumik OKaluseK isassu- tut isinaussartoK kalåtdlisut Kavdlu- nåtutdlo OKautsit mardluit atordlugit nålagiarneKartitdlugo, OKautsit ardlåt isumaKångitsutut ilissarmat tåssalo nugterissutaussoK. Danmarkime OKautsit tungåtigut ta- måkua åssinginik ajornartorsiuteKå- ngilaK. taimåikaluardle Kavdlunåt o- Kausé tåssåuputaoK inuiait ikigtunguit OKausé silarssup ilarujugssuane påsi- neKarsinåungitsut. taimåitumik KaKU- tigut puvfajanerup Kagdlinarsiorne- ruvdlo piånik tutsiutoKartaraluarpoK imailerKussissumik: pitsaunerusångi- nersoK Kavdlunåt OKausé pinerunagit tamarmik tulugtut iluamik iliniardlu- åinarpata. silarssuarme migdliartortu- tut ungasigigssauvfiujungnaeriartor- poK, silarssuarmioKatigitdlo påseKati- gigsinaunerat agdliartusangatineKar- poK nunat mingnerussut OKausé tama- gingne taorserneKariartorpata OKaut- sinik silarssuarme atorneKarnerpau- ssunik. Dansk Kirketidendeme folkekirkep iluane Grundtvigianerit aviserineru- ssåne — akissugssauvdlune åndgssui- ssussok måna ukiumik sujorKutdlugo agdlautigissamine pingårnerme er- KartugaKarpoK inuiait nangmingneK OKausisa takornartatdlo OKausisa ing- mingnut pissusiånik. agdlauserissami- nilo pingårtitdlugo uparuartormago inuiait OKautsimingnik pårssivdluar- niartariaKåssusiat, agdlauserisså issu- arneKåsaoK kalåtdlit OKausé pivdlugit agssortunermut tungatitdlugo. årKig- ssuissup aulajangiupå inuiait avdlat OKausinik iliniarnerup pissariaKartarå pivfigssamik atuinerujugssuaK eKia- suisårnerdlo iliniartitsissut mérKatdlo tungånit pissoK, imalo nangitdlune: „aperKutaulersarpoK suliarujugssup piumavfigingnigtup akisuvdlo KanoK agtigissumik kinguneKartarnera. Kav- sérssuartigut maungåinartutut OKau- tigissariaKartarpoK. agdlåme iliniar- ■ nertugssatut soraerumérnerup tulug- tut tyskisut franskisutdlo iliniarnertu- ngorniutigalugit, tamatumalunit ku- larnarungnaersineic sapertarpå tuluit- nunane tyskit nunåne franskitdlo nu- nåne oKautsitigut iluagtitdluarsinau- nigssaK. soruname inuit Kavsit nå- lagkersuinermut niuvernermutdlo tu- ngåssuteKartunik suliaKartut atuarfig- tik Kutsavigssarissarpåt atuarfing- mingne OKautsit tungaisigut tungavi- UssuneKarnertik nangmingneK kingor- na sungiusarnermikut ingerdlatencig- simassartik pivdlugo. tamatumale ilu- mortoK måna avdlångortingilå takor- nartat OKausinut atautsinut ardlaling- nutdlunit iluamik ilikardluarnigssap inungmit piumassarigåt ukiorpåluit sulinerat. taimatutdlo nunat OKausinik iliniarfigissat akulikitsunik sivikipat- dlångitsunik najortarnigssåt pissaria- Kardlune. inungmut nalinginaussumut takornartat OKausé ilikagkat OKause- risavdlugit anånamit ilikagkatut (nangmineK OKausivigtut) OKitsigina- tigdlo tåukutut ititigissumik suniuneK ajorput. OKautsit suniuteKardluarne- runigssaK pivdlugo iliniagkat OKaut- sitdlo inunerme atugagsSavigtut ilini- agkat åssiglngissuteKarput. danskit avisisa ilåne atuartartut ag- dlagåine angutip Niels Pedersenimik atigdlup ajussårutigå „danskit oKaut- sinut pikoringissusiat inunguserissa- tut pigissåt." tåuna isumaKarpoK „a- jornaKalunilo sianitdliornerussoK o- Kautsinik åssiglngitsunik Kavsinik ili- niartitsineK nangituéinåsavdlugo." tai- måitumik sujunersuteKarpoK Kavdlu- nåt OKausinik iliniartitsineK atorung- naiginarKuvdlugo. taorsiutdlugule tu- lugtut ilmiartitsineKarneruinalerKuv- dlugo. tuluit OKausisa „Kavdlunåt o- Kausé taorsisangmatigik taimalo Kav- dlunåtut OKalungneK oKautsinik ataut- sinik OKalungnerup iluane avdlåussu- taulåginartutut ilisavdlune (dialekt)." uvagut Kavdlunaussugut inuiaKativ- ta ilaisa Danmarkime agdliartorsima- ssut danskitdlo kulturiånik inussau- siånigdlo iluaKuteKarsimassut neri- ssagssåinik igdlugssåinigdlo tunisima- ssavta taimåitordle nangmingneK uv- dloKarfingmingnigdlusoK mingugteri- ssunut nåmagigtartarnerput tuping- nåinarpoK. tåssale taimåitoKartarpoK inungnik imaKångitsutut itunik, uma- timingnit pissumik nunamingnik eri- narssutinik atuingisåinartunik, OKaut- simingnigdlunit erKardlimingnut iki- ngutimingnutdlo OKaloKatigingnissuti- gissamingnik sordlo atuartartut agdla- gåine avisimut agdlangnikut atorsi- naussamingnik Kujåssutigingnigtutut misigingitsunik peKarsinaussarpoK. inuiait Kavsit avKutigalugit ing- mingnik nungutisinåuput mingneru- ngivigsumik nalivtinisut inuiangnut avdlanut silarssuarmutdlo tamarmut atåssuteKarfiutigissume. nungussutau- sinaussut ilåt tåssa nangmineK OKau- serissanik nikagingningneK. tauva i- nuiait ingmingnik ipiartortitarput. er- Kaimassat pigissatik puiulersarpait, e- rinarssutautitigdlo, åmalo anånaK Ki- lornaminik OKaloKateKarnigssamut a- kornuteKalersardlune. Kanga Grundtvig erKartuneKarpoK agdlagai misigssorneKartalisavdlutik, misigssorneKartarneratdlo ukiune ar- Kanilingne atavoK. 1837-me tamåna atorungnaersitaungmat taigdliorpoK inuiåussutsime OKauserissanut tunga- ssumik, tåssane erssersitdlugo „inui- åussutsime OKauserissat misigissutsiv- ta OKauserigait, takornartatdlo OKausé pivivtitut pigiliutdluarneK ajornartar- tut." taimåikaluardle „Kavdlunånik" PederseneKartarpoK tulugtut pivigi- ngisaminik OKalugkumanerussunik Kavdlunåtut pivingminik OKalungnig- ssamingarnit. sorunale inunerme sut tamarmik ukunungåinaK eKiterneKarsinaugalu- arpata „inussutigssarsiornermut nå- lagkersuinermutdlo" sordlo Pedersen tåuna agdlagtoir, tauva misigissutsivta OKauserissait soKutaujungnåisagaluar- put. tauva Kitornavut tulugtut iliniar- tipatdlåsagaluarpavut Kavdlunåtut ili- niarnigssånut taorsiutdlugo. tauva i- nersimalerunik inatsisigssamik aula- jangersaeKatåusåput Danmarkip tu- iuit-nunåta pigissåtut tulungnut ata- lerneranik. nunamilo taimåitume anå- naujumårtugssat Kitornatik erinar- ssordlutik iliniartitalisagaluarpait dan- skit inuiåussutsimingne erinarssutåt tulugtungordlugo." taima Dansk Kirketidendeme åndg- ssuissussoK agdlagpoK Kavdlunåtut tu- lugtutdlo ingmingnut pissusiat piv- dlugo. isumatdle tamåko måne sarKu- miukavkit KaKugo Kalåtdlit-nunåne atuarfit kalåtdlisut iliniartitsinermik autdlarninigssåt pivdlugo OKatdlitut akuliuvfiginiångilåka. kalåtdlinutdle inuiangnut isumaliutigssissutigininar- para nangmineK nunagissame inu- ngorfingme OKauserissat sernigssu- savdlugit inerikiartortisavdlugitdlo pi- ngåruteKéssusianut takussutigssatut. åmåtaoK kalåtdlit ilagit inunerat pi- sk ingmikutdlo ilisarnaKuteKarnerat „misigissutsivta OKauserissåinik" ka- låtdlit OKausinik tungaveKarpoK. ser. ----------------------------------- Dagens ord Det er mit håb og min tro, at den grønlandske kirke må formå at bevare sin åndelige kraft under den nye fremstormende tids pres. Erhvervsmæssige, boligmæssige, sociale og sundhedsmæssige opga- ver må nødvendigvis trænge sig frem i første række. Og dog er det sådan overalt, hvor det gælder menneskelig trivsel, at der må vær- nes i lige grad om åndelige og ma- terielle værdier. Bodil Koch, kulturminister. uvdlormut erKarsautigissagssat neriutigåra ugperalugulo ilagit kalåtdlit nukingernerssup supissi- nerata nalåne anersåkut nukigtik pårinarsinaujumåråt. — inussutig- ssarsiutitigut, igdloKarniarnikut i- kiuinikut, peruingnigssåkut su- liagssat sagdliuvdlutik pingårtine- KartariaKdsdput. inungnigdle inger- dlatsinerme tamarme atutartutut erdlingnartutit anersåkut timikut- dlo itut tamarmik åssigingmik ig- dlersortariaKåsdput. j Bodil Koch, j kulturminister. I -------------------------------- Jesu lignelser Utro vingårdsmænd Markus evang. 12, 1-9) Jlsusip åssersutai n£tetsiviutigdlit ilumungitsut **^orsip i vang. 12, 1-9) Jesus skal også have fortalt en historie om de utro vin- gårdsforpagtere. Denne historie skal forklare, hvorledes jøderne og deres ledende mænd ikke ville vide af ham; men måske er denne fortælling først blevet til efter Jesu død. Jlsusip åma OKalugtuarisimassåtut oKautigineKartarpoK nautsivingmik vineKutilingmik åtartortunik ilumQngitsunik OKalugtuaK. oKalugtuåkut tåssuna navsuiarniarneKarpoK jil- tit sujulerssuissuisalo Jisusimik sokutigingninginerat; osa- lugtuardle Jlsusip tokunerata kingorna aitsåt Imasa plngor- simavok. Der var engang en mand, som plantede sig en vingård. Han satte et gærde omkring den, gravede en Perse og byg- gede et vagttårn, og så forpagtede han den ud og rejste bort til et fremmed land. ilånlgok angut nautsivingmut vlnekutiliagssanik ikussui- vok. ungaluliorpå, tunguiaivfigssaK agssagdlugo nåkutig- dlivfigssamigdlo napassulialiordlune, åtartorteriardlugulo nunamut avdlamut autdlarpok. Da vinhøsten kom, sendte han en af sine folk til vingården for at hente noget af dens afgrøde; men forpagterne greb ham, slog løs på ham og sendte ham derpå bort uden at have givet ham noget. vlnigssanik katerssinigssaK nagdlermat sulissume ilåt nautsivingmut autdlartipå nautitat ilåinik aigdlersitdlugo; åtartortutdle tiguvåt unatariardlugulo autdlartitdlugo tunit- dlånguarnago. 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.