Atuagagdliutit - 16.02.1967, Side 21

Kun løs er al fremmed tale
At man også fra kirkens side følger
en standende sprogdiskussion med
? ørste interesse, er hævet over en-
',er tvivl. Ikke mindst er den del
a diskussionen, der interesserer sig
°r spørgsmålet orrii hvorvidt det grøn-
andske sprog kan bevares og videre-
UQvikles, af helt selvfølgelig interesse
01 den, der er medarbejder i kirken
1 ^rønland. Hvis ikke det grønlandske
sprog både bevares og videreudvikles,
VlJ forkynderen af det kristne budskab
S a i en helt ny situation. Hvis det
s ulle ske, at det grønlandske sprog
synker ned til at blive et almuesprog,
de af trit med den moderne grøn-
andske hverdag, vil det være vanske-
i kirken at bringe forkyndelsen i
med den moderne verden. Og
S uHe det ske — hvad vel vil være
o aenkeligt — at det grønlandske folk i
Øbet af nogle få generationer sætter
o modersmål over styr, eller ikke
®ger om det og videreudvikler det,
o den grønlandske salmesang, og rod-
sheden også kunne spores inden for
h'kens mure. Forkyndelsen og mo-
etsmål har altid stået i nøje veksel-
virkning. Man tænker her på det for-
te0, at den romersk-katolske kirke
e ter det sidste koncilium i Rom har
haset, at det vil være af afgørende
gydning for forkyndelsen, om mo-
ersmålet får større plads i den ka-
ftee gudstjeneste, på bekostning af
tlnen. I Grønland har modersmålet
. od i særlig grad haft hjemstedsret
kirken og været med til at præge
j°l’kyndelsen. Man betænke her, hvor
et en prædiken falder fra hinanden
en dobbelt-sproget gudstjeneste.
a et af sprogene bliver den let me-
mgsløs, nemlig det sprog, hvortil der
°versættes.
f Danmark har man ikke tilsvarende
Progpj-obiemer. Men også dansk er
un en lille befolkningsgruppes sprog,
r ikke forstås ude i den store verden.
°g til har der derfor fra overfla-
iske brushoveder lydt røster i ret-
mg af, om det ikke var bedre at lade
ahsk sygne hen og lære alle at tale
raentlig engelsk. Verden bliver jo
indre, og den internationale forstå-
Se ville blive større, om de små lan-
s sprog afløstes af verdenssprogene.
^Redaktøren af Dansk Kirketidende
organ for den grundtvigske fløj in-
jeri ter folkekirken — har i en leder
°r et års tid siden gjort sig sine be-
tegtninger over forholdet mellem et
^ odersmål og fremmedsprog. Fordi
etragtningerne stærkt understreger
otydningen af, at et folk hæger om
* modersmål, skal noget af lederen
eres her som en replik ind i den
rønlandske sprogdiskussion. Redak-
^Ønen slår fast, at dette at indlære et
j. emmedsprog kræver en overordent-
mdsats af tid og flid både for læ-
eres og børns side, og det hedder så
videre:
jj "Spørgsmålet bliver, hvad der egent-
g kommer ud af det store, krævende
og kostbare arbejde. I mange tilfælde
må det erkendes som spildt. Selv en
nysproglig studentereksamen garante-
rer ikke, at man kan begå sig sprog-
ligt i England, Tyskland eller Fran-
krig. Selvfølgelig har mangen stats-,
videnskabs- og handelsmand sin skole
at takke for det grundlag, der sprogligt
blev lagt i ham, og hvorpå han siden
har bygget videre ved megen øvelse.
Men det ændrer ikke den sandhed, at
et virkelig solidt kendskab til et eller
flere fremmede sprog kræver års ar-
bejde af et menneske og tillige nød-
vendiggør hyppige og ikke for korte
ophold i de pågældende lande. For et
normalt indrettet menneske vil det
tillærte fremmede sprog aldrig falde så
let på tungen eller klinge så dybt i
sindet som det mål, hans moder lærte
ham. Der er forskel på at lære sprog
for effektivitetens og for livets skyld.
I et læserbrev i Jyllands-posten har
en vis Niels Pedersen fra Brabrand
klaget over danskernes „medfødte
sproglige handicap". Det synes ham
„ganske håbløst og irrationelit at fort-
sætte med undervisningen i flere
sprog", hvorfor han foreslår at kvitte
undervisningen i dansk og i stedet
flytte energien over på undervisning i
engelsk. Det skulle så efterhånden
„træde i stedet for dansk, således at
dansk kun bliver et talesprog svarende
til vore dialekter, som vi kender dem ■
i dag".
Det er faktisk mærkeligt, så tål-
somme vi danske undertiden er over-
for visse medborgere, som er vokset
op i Danmark, og som har nydt godt
af både dansk kultur og åndsliv og
den mad og det husly, vi har undt
dem, men som så til gengæld besudler
deres egen rede. Men der gives altså
den slags tomme individer, som aldrig
af hjertet har sunget en fædrelands-
sang eller skænket en taknemlig fø-
lelse til det sprog, som sætter dem i
stand til at ytre sig overfor slægt og
venner eller f. eks. til at forme et læ-
serbrev til en avis.
Et folk har mange måder, hvorpå det
kan udslette sig selv, ikke mindst i en
international tid som vor. En af dem
er at ringeagte sit sprog. Så kvæler
folket sig selv, glemmer sine minder
og sine sange og hindrer moderen i at
tale til sit barn.
Efter affæren med professor H. N.
Clausen var Grundtvig under censur
i 11 år. Da den i 1837 blev hævet,
skrev han en sang om modersmålet,
hvor han hævder, at det er „vort hjer-
lesprog/kun løs er al fremmed tale".
Der gives altså faktisk visse „danske"
Pedersen’er, som heller vil tale løst
på engelsk end fast på dansk.
Men selvfølgelig! Hvis livets indhold
er „erhverv og administration", som
han også skriver, så spiller et hjerte-
sprog naturligvis ingen rolle. Så lad
os hurtigst muligt lære vore børn
engelsk i stedet for dansk, så de som
voksne kan være med til at vedtage
en lov, der gør Danmark til en en-
gelsk provins. Der kan så fremtidens
mødre lære deres børn at synge:
„There was a lovely country".
Således skriver altså redaktøren af
Dansk Kirketidende om forholdet mel-
lem dansk og engelsk, tanker, som
føres frem her ikke for at tage del i
diskussionen om, hvornår undervisnin-
gen i modersmålet skal påbegyndes i
den grønlandske skole, men for at
mane til besindelse på betydningen af
at hæge om sit modersmål og videre-
udvikle det.
Også den grønlandske menigheds
rige liv og særpræg bygger på „hjerte-
sproget", det grønlandske sprog.
»takornartat OKausé pivivtitut
pigiliutdluarneK ajornartarput«
OKautsit pivdlugit agssortuneK uni-
lersoK ilagit tunganitaoK soKutigena-
lugo malingneKartoK Kularutigssåu-
ngivigpoK. pingårtumik agssortunerup
ilå aperKumut kalåtdlit oicautsiming-
nik pigingninarsinaunigssånut ineri-
artortitsisinaunerånutdlo tunganeru-
ssok Kalåtdlit-nunåne ilagingne su-
leKataussunut soKutiginardluartuvoK.
kalåtdlime OKausé piginarneKarsinau-
natigdlo ineriartortitausinåungigpata
kristumiut nalunaiautånik OKalussi-
ssartussut ajornartorsiumut nutår-
dluinarmut pissugssåusåput. imåisa-
galuarpat kalåtdlit OKausé nikanar-
siartorsimassut inuit Kåumarsagaor-
Kalårnerussortåinåine atulerdlutik,
kalåtdlit uvdluinarne inuneråne mo-
derniulersume atornérutilerdlutik,
tauva ilagingne ajornarsilerumårpoK
nalunaiaineK silarssuarmut moder-
niussumut nalerKutOK åsavdlugo. imåi-
sagaluarpatdlo — nauk taimaericunå-
ngikaluaKissoK — inuiait kalåtdlit ki-
nguårit Kavsinguit ingerdlaneråne o-
Kautsitik ånaisimagait, imalunit på-
rerKigsårsimångikait ineriartortisima-
nagitdlo, tauva kalåtdlit ilagit ingmi-
kut ilisarnautertik ilame ingmikut ili-
sarnautimik akisunerssåt ånailerumår-
påt: tåssalo kalåtdlisut tugsiartarneK;
sordloKångitsututdlo issuseK ilagit i-
luåne (oKalugfingmisaoK) misingnarsi-
sinaulerumårdlune. nalunaiaineK nu-
namilo inungorfingme OKauserissat
ingmingnut sunivigeKatigigtuåinartu-
put. tåssuna åma encainarpoK pissu-
seK katugdlit rumalerissut kingugdler-
mik Rumame atautsimikamik kingor-
nagut påsisimassåt nalunaiainermut
pingåruteKardluinartusassoK nuname
inungorfigissame OKautsit katugdlit
nålagiarneråne atorneKarnerulersug-
pata latinerisornermut taorsiutdlugit.
Kalåtdlit-nunåne kalåtdlit OKausé ila-
gingne atorneKarfeKartuarsimåput na-
lunaiainermutdlo malungnautaoKatau-
simavdlutik. tåssuna erKaivara KanoK
ajornångitsigissumik OKaluseK isassu-
tut isinaussartoK kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo OKautsit mardluit atordlugit
nålagiarneKartitdlugo, OKautsit ardlåt
isumaKångitsutut ilissarmat tåssalo
nugterissutaussoK.
Danmarkime OKautsit tungåtigut ta-
måkua åssinginik ajornartorsiuteKå-
ngilaK. taimåikaluardle Kavdlunåt o-
Kausé tåssåuputaoK inuiait ikigtunguit
OKausé silarssup ilarujugssuane påsi-
neKarsinåungitsut. taimåitumik KaKU-
tigut puvfajanerup Kagdlinarsiorne-
ruvdlo piånik tutsiutoKartaraluarpoK
imailerKussissumik: pitsaunerusångi-
nersoK Kavdlunåt OKausé pinerunagit
tamarmik tulugtut iluamik iliniardlu-
åinarpata. silarssuarme migdliartortu-
tut ungasigigssauvfiujungnaeriartor-
poK, silarssuarmioKatigitdlo påseKati-
gigsinaunerat agdliartusangatineKar-
poK nunat mingnerussut OKausé tama-
gingne taorserneKariartorpata OKaut-
sinik silarssuarme atorneKarnerpau-
ssunik.
Dansk Kirketidendeme folkekirkep
iluane Grundtvigianerit aviserineru-
ssåne — akissugssauvdlune åndgssui-
ssussok måna ukiumik sujorKutdlugo
agdlautigissamine pingårnerme er-
KartugaKarpoK inuiait nangmingneK
OKausisa takornartatdlo OKausisa ing-
mingnut pissusiånik. agdlauserissami-
nilo pingårtitdlugo uparuartormago
inuiait OKautsimingnik pårssivdluar-
niartariaKåssusiat, agdlauserisså issu-
arneKåsaoK kalåtdlit OKausé pivdlugit
agssortunermut tungatitdlugo. årKig-
ssuissup aulajangiupå inuiait avdlat
OKausinik iliniarnerup pissariaKartarå
pivfigssamik atuinerujugssuaK eKia-
suisårnerdlo iliniartitsissut mérKatdlo
tungånit pissoK, imalo nangitdlune:
„aperKutaulersarpoK suliarujugssup
piumavfigingnigtup akisuvdlo KanoK
agtigissumik kinguneKartarnera. Kav-
sérssuartigut maungåinartutut OKau-
tigissariaKartarpoK. agdlåme iliniar- ■
nertugssatut soraerumérnerup tulug-
tut tyskisut franskisutdlo iliniarnertu-
ngorniutigalugit, tamatumalunit ku-
larnarungnaersineic sapertarpå tuluit-
nunane tyskit nunåne franskitdlo nu-
nåne oKautsitigut iluagtitdluarsinau-
nigssaK. soruname inuit Kavsit nå-
lagkersuinermut niuvernermutdlo tu-
ngåssuteKartunik suliaKartut atuarfig-
tik Kutsavigssarissarpåt atuarfing-
mingne OKautsit tungaisigut tungavi-
UssuneKarnertik nangmingneK kingor-
na sungiusarnermikut ingerdlatencig-
simassartik pivdlugo. tamatumale ilu-
mortoK måna avdlångortingilå takor-
nartat OKausinut atautsinut ardlaling-
nutdlunit iluamik ilikardluarnigssap
inungmit piumassarigåt ukiorpåluit
sulinerat. taimatutdlo nunat OKausinik
iliniarfigissat akulikitsunik sivikipat-
dlångitsunik najortarnigssåt pissaria-
Kardlune. inungmut nalinginaussumut
takornartat OKausé ilikagkat OKause-
risavdlugit anånamit ilikagkatut
(nangmineK OKausivigtut) OKitsigina-
tigdlo tåukutut ititigissumik suniuneK
ajorput. OKautsit suniuteKardluarne-
runigssaK pivdlugo iliniagkat OKaut-
sitdlo inunerme atugagsSavigtut ilini-
agkat åssiglngissuteKarput.
danskit avisisa ilåne atuartartut ag-
dlagåine angutip Niels Pedersenimik
atigdlup ajussårutigå „danskit oKaut-
sinut pikoringissusiat inunguserissa-
tut pigissåt." tåuna isumaKarpoK „a-
jornaKalunilo sianitdliornerussoK o-
Kautsinik åssiglngitsunik Kavsinik ili-
niartitsineK nangituéinåsavdlugo." tai-
måitumik sujunersuteKarpoK Kavdlu-
nåt OKausinik iliniartitsineK atorung-
naiginarKuvdlugo. taorsiutdlugule tu-
lugtut ilmiartitsineKarneruinalerKuv-
dlugo. tuluit OKausisa „Kavdlunåt o-
Kausé taorsisangmatigik taimalo Kav-
dlunåtut OKalungneK oKautsinik ataut-
sinik OKalungnerup iluane avdlåussu-
taulåginartutut ilisavdlune (dialekt)."
uvagut Kavdlunaussugut inuiaKativ-
ta ilaisa Danmarkime agdliartorsima-
ssut danskitdlo kulturiånik inussau-
siånigdlo iluaKuteKarsimassut neri-
ssagssåinik igdlugssåinigdlo tunisima-
ssavta taimåitordle nangmingneK uv-
dloKarfingmingnigdlusoK mingugteri-
ssunut nåmagigtartarnerput tuping-
nåinarpoK. tåssale taimåitoKartarpoK
inungnik imaKångitsutut itunik, uma-
timingnit pissumik nunamingnik eri-
narssutinik atuingisåinartunik, OKaut-
simingnigdlunit erKardlimingnut iki-
ngutimingnutdlo OKaloKatigingnissuti-
gissamingnik sordlo atuartartut agdla-
gåine avisimut agdlangnikut atorsi-
naussamingnik Kujåssutigingnigtutut
misigingitsunik peKarsinaussarpoK.
inuiait Kavsit avKutigalugit ing-
mingnik nungutisinåuput mingneru-
ngivigsumik nalivtinisut inuiangnut
avdlanut silarssuarmutdlo tamarmut
atåssuteKarfiutigissume. nungussutau-
sinaussut ilåt tåssa nangmineK OKau-
serissanik nikagingningneK. tauva i-
nuiait ingmingnik ipiartortitarput. er-
Kaimassat pigissatik puiulersarpait, e-
rinarssutautitigdlo, åmalo anånaK Ki-
lornaminik OKaloKateKarnigssamut a-
kornuteKalersardlune.
Kanga Grundtvig erKartuneKarpoK
agdlagai misigssorneKartalisavdlutik,
misigssorneKartarneratdlo ukiune ar-
Kanilingne atavoK. 1837-me tamåna
atorungnaersitaungmat taigdliorpoK
inuiåussutsime OKauserissanut tunga-
ssumik, tåssane erssersitdlugo „inui-
åussutsime OKauserissat misigissutsiv-
ta OKauserigait, takornartatdlo OKausé
pivivtitut pigiliutdluarneK ajornartar-
tut." taimåikaluardle „Kavdlunånik"
PederseneKartarpoK tulugtut pivigi-
ngisaminik OKalugkumanerussunik
Kavdlunåtut pivingminik OKalungnig-
ssamingarnit.
sorunale inunerme sut tamarmik
ukunungåinaK eKiterneKarsinaugalu-
arpata „inussutigssarsiornermut nå-
lagkersuinermutdlo" sordlo Pedersen
tåuna agdlagtoir, tauva misigissutsivta
OKauserissait soKutaujungnåisagaluar-
put. tauva Kitornavut tulugtut iliniar-
tipatdlåsagaluarpavut Kavdlunåtut ili-
niarnigssånut taorsiutdlugo. tauva i-
nersimalerunik inatsisigssamik aula-
jangersaeKatåusåput Danmarkip tu-
iuit-nunåta pigissåtut tulungnut ata-
lerneranik. nunamilo taimåitume anå-
naujumårtugssat Kitornatik erinar-
ssordlutik iliniartitalisagaluarpait dan-
skit inuiåussutsimingne erinarssutåt
tulugtungordlugo."
taima Dansk Kirketidendeme åndg-
ssuissussoK agdlagpoK Kavdlunåtut tu-
lugtutdlo ingmingnut pissusiat piv-
dlugo. isumatdle tamåko måne sarKu-
miukavkit KaKugo Kalåtdlit-nunåne
atuarfit kalåtdlisut iliniartitsinermik
autdlarninigssåt pivdlugo OKatdlitut
akuliuvfiginiångilåka. kalåtdlinutdle
inuiangnut isumaliutigssissutigininar-
para nangmineK nunagissame inu-
ngorfingme OKauserissat sernigssu-
savdlugit inerikiartortisavdlugitdlo pi-
ngåruteKéssusianut takussutigssatut.
åmåtaoK kalåtdlit ilagit inunerat pi-
sk ingmikutdlo ilisarnaKuteKarnerat
„misigissutsivta OKauserissåinik" ka-
låtdlit OKausinik tungaveKarpoK.
ser.
-----------------------------------
Dagens ord
Det er mit håb og min tro, at den
grønlandske kirke må formå at
bevare sin åndelige kraft under
den nye fremstormende tids pres.
Erhvervsmæssige, boligmæssige,
sociale og sundhedsmæssige opga-
ver må nødvendigvis trænge sig
frem i første række. Og dog er det
sådan overalt, hvor det gælder
menneskelig trivsel, at der må vær-
nes i lige grad om åndelige og ma-
terielle værdier.
Bodil Koch,
kulturminister.
uvdlormut
erKarsautigissagssat
neriutigåra ugperalugulo ilagit
kalåtdlit nukingernerssup supissi-
nerata nalåne anersåkut nukigtik
pårinarsinaujumåråt. — inussutig-
ssarsiutitigut, igdloKarniarnikut i-
kiuinikut, peruingnigssåkut su-
liagssat sagdliuvdlutik pingårtine-
KartariaKdsdput. inungnigdle inger-
dlatsinerme tamarme atutartutut
erdlingnartutit anersåkut timikut-
dlo itut tamarmik åssigingmik ig-
dlersortariaKåsdput. j
Bodil Koch, j
kulturminister. I
--------------------------------
Jesu
lignelser
Utro vingårdsmænd
Markus evang. 12, 1-9)
Jlsusip
åssersutai
n£tetsiviutigdlit ilumungitsut
**^orsip i vang. 12, 1-9)
Jesus skal også have fortalt en historie om de utro vin-
gårdsforpagtere. Denne historie skal forklare, hvorledes
jøderne og deres ledende mænd ikke ville vide af ham;
men måske er denne fortælling først blevet til efter Jesu
død.
Jlsusip åma OKalugtuarisimassåtut oKautigineKartarpoK
nautsivingmik vineKutilingmik åtartortunik ilumQngitsunik
OKalugtuaK. oKalugtuåkut tåssuna navsuiarniarneKarpoK jil-
tit sujulerssuissuisalo Jisusimik sokutigingninginerat; osa-
lugtuardle Jlsusip tokunerata kingorna aitsåt Imasa plngor-
simavok.
Der var engang en mand, som plantede sig en vingård.
Han satte et gærde omkring den, gravede en Perse og byg-
gede et vagttårn, og så forpagtede han den ud og rejste
bort til et fremmed land.
ilånlgok angut nautsivingmut vlnekutiliagssanik ikussui-
vok. ungaluliorpå, tunguiaivfigssaK agssagdlugo nåkutig-
dlivfigssamigdlo napassulialiordlune, åtartorteriardlugulo
nunamut avdlamut autdlarpok.
Da vinhøsten kom, sendte han en af sine folk til vingården
for at hente noget af dens afgrøde; men forpagterne greb
ham, slog løs på ham og sendte ham derpå bort uden at
have givet ham noget.
vlnigssanik katerssinigssaK nagdlermat sulissume ilåt
nautsivingmut autdlartipå nautitat ilåinik aigdlersitdlugo;
åtartortutdle tiguvåt unatariardlugulo autdlartitdlugo tunit-
dlånguarnago.
21