Atuagagdliutit - 16.02.1967, Qupperneq 14

Ujuåt
m memoriam
Den 12. marts er det 100-årsdagen for grønlandspioneren, østgrønlændernes
forgudede kolonibestyrer Johan Petersens fødsel.
Han blev født i Sagdlit i Nanorta-
likdistriktet som søn af udstedsbesty-
rer Andreas Martin Petersen, og elleve
år gammel kom han med forældrene
til Danmark, hvor faderen overtog en
landejendom i nærheden af Helsingør,
hvor sønnen desårsag fik sin skole-
gang.
Efter at have endt denne, gik han
faderen til hånde ved landbruget og
blev iøvrigt uddannet som tømrer og
kontormand, medens det egentlig var
hans hensigt at gå til søs, hvilket dog
ikke blev til noget, idet han tillige med
sin tre år ældre broder, den senere
assistent og kolonibestyrer i Grønland
Theodor Petersen, blev engageret til
at deltage i de daværende premier-
løjtnant Gustav Holm og T. V. Gardes
konebådsekspedition til Grønlands
østkyst i årene 1883—85, på hvilken
han var tolk og ved denne lejlighed
formidlede et etnografisk materiale af
uvurderlig betydning.
Johan Petersen overvintrede sam-
men med Gustav Holm, den norske
geolog Hans Knudsen og sin morbro-
der, overkateket Hanséraic, der deltog
i ekspeditionen for at få lejlighed til
at forkynde kristendommen for de he-
denske østgrønlændere, ved Angmag-
ssalik, hvor han bl. a. optegnede og
oversatte østgrønlændernes sagn og
fortællinger, som senere bearbejdes af
den vidt bekendte videnskabsmand og
sydgrønlandsinspektør H. J. Rink.
Efter ekspeditionens tilbagekomst
fik han ansættelse i Den grønlandske
Handels tjeneste og genoprettede i
1888 udstedet på Kronprinsens Ejland
i Diskobugten, af hvilket han også
blev bestyrer.
I 1891—92 var han medlem af pre-
mierløjtnant Ryders Scoresbysund-
ekspedition og var senere med på flere
andre rejser, som fik betydning for
hans forståelse af Østgrønland og øst-
grønlænderne; han var også med på
T. V. Gardes og sekondløjtnant, greve
Moltkes opmålingsekspedition til Ju-
lianehåbs distrikt, under hvilken han
deltog i en undersøgelsesvandring ind
over indlandsisen; samtidig oprettede
han udstedet Itivdlen på Eggers 0
ved Kap Farvel.
Da der i 1894 oprettedes en handels-
og missionsstation på Østkysten ved
Angmagssalik, var Johan Petersen som
følge af sit kendskab til forholdene og
sin indlevethed med befolkningen
selvskrevet til at blive dens leder, og
her, hvor han iøvrigt året efter blev
gift med Ane Sørensen, en gårdmands-
datter fra Jerne på Sjælland, udfol-
dede han nu, i fuld forståelse og sam-
arbejde med missionen, i over 20 år
en udmærket civilisatorisk virksom-
hed, fra 1904 som kolonibestyrer.
Han var den første bestyrer i den
nyoprettede koloni og i virkeligheden
sjælen i grundlæggelsen af denne. I
en lang årrække virkede han med ild-
hu og kærlighed blandt østgrønlæn-
derne, hvis ven og fortrolige han var
samtidig med, at han i høj grad var
opdrageren og vejlederen for dem,
hvorunder det bl. a. lykkedes ham
sammen med den udsendte missionær,
pastor F. C. P. Rtittel at dæmme op
for de mange hævnmord, som havde
raset i denne del af landet.
I 1916 tog han sin afsked som kolo-
nibestyrer uden dog derfor at have
afsluttet sit virke i Østgrønland. I 1921
deltog han i udgravningen af kirke-
ruinen i Herjulfsnæs, og i 1923—24
som den, der bedst kendte til sæd,
skik og sprog i Østgrønland påtog sig
at vikariere som bestyrer i Angmag-
ssalik og det efterfølgende år over-
førte en del af dette distrikts befolk-
ning til den nye koloni Scoresbysund,
i hvis anlæggelse han deltog og som
også dennes første bestyrer ledede til
1926 og atter som vikar 1934—35 efter
ilmiartitsissugssarsiorpugut
iliniartitsissumik kalåtdlimik KavdlunåtorsinaussumigtaoK Knud Ras-
mussenip højskoliane pigssarsiorpugut 1. juli 1967 autdlartitugssamik.
ukiunut mardlungnut kontrakteKåsaoK, Lov om statens tjenestemænd
i Grønland, lønningsklasse 13. maligdlugo akigssauserneKåsaoK.
højskolime lejlighedimik nutåliaussumik inigssaKarpoK. påsissutigssat
kigsautigineKarsinaussut højskolimut sågfigingningnikut pineKarsinéuput.
højskolip sujuligtaissua sågfigineKåsaoK. — kingusingnerpåmik 15.
marts nalunaerfiusinauvoK.
H. C. Petersen.
Hanomag B 8 serie B er leveret til
Tømrermester Sv. Sigvartsen, Frederikshåb
Murermester Poul Brandt, Godthåb
HANOMAG
angatdlånerme moderneussume avKusernit amerdlanerussut pitsaunerussutdlo pl-
ssariaicartfneKarput .... Smålo pivfigssaK sivikmerussoK atordlugo avKusfniomig-
ssaK. taimaitumik masktnarssuit HANOMAG amerdlanerujartufnartut sulinerme ator-
nøKalerput. B 8 Serie B éssersOtigssauvdluarpoK KanoK ajornéngitsigissumik ator-
neKarsinaunerånut, namagsissaKardluarsfnaunerfinut ingerdianeratalo isumangnåissu-
sianut; pisatsersornexarsimavoK 4-takts dieselmotorimik 4-nik cylinderilingmik 88
SAE hk-mik sékortoKissumik nukigtussusilingmik, kaujatdlagkiartortauteKardlune
nikissartauteKardiunilo. B 8 Serie B pTgaKarsinéussusexarpoK 6500 ktlunik, tal-
maingmatdlo åssiglngmik atordluarsfnauvdlune ujarKerivingne sulerulungnarnerpåno
taimétaoK ivssunik nugterissarnerne.
Hanomag-ip entreprenøreKarfiata pigissarai nivautarssuit usilersQtitdlo kigutaussar-
ssuamik agssakfissugdlit ama gummiussunik agssakåssugdlit 55 hk-nit 165 hk-nut.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
B8
Den moderne trafik kræver flere og bedre veje ....
og kortere byggetid. Derfor indsættes flere oa flero
HANOMAG entreprenørmaskiner i arbejdet. B 8 Serie B
er et glimrende eksempel på let betjening, stor ydelse
og driftssikkerhed; den er udstyret med en kraftig 4-cyl.
4-takts dieselmotor, der udvikler 88 SAE hk, torque
converter og power-shift. B 8 Serie B har en brydnings-
kraft på 6500 kg, der gør den lige effektiv til savel det
hårdeste arbejde I stenbrud som til almindeligt jord-
flytningsarbejde.
Hanomags entreprenørprogram omfatter dozere og læs-
semaskiner på larvebånd og gummihjul fra 55-165 hk.
SERIE B
København — Herlev ■
Sønderlundvej 218
Telegramadresse:
CEMENTINDUSTRI —
Telex 5565
i 1928—31 at have været forstander
for Grønlænderhjemmet i København.
Han har skrevet om angmagssa-
likerne i værket „To hundrede året
for Hans Egedes ankomst til Grøn-
land“, om fuglelivet i Angmagssalik
i „Meddelelser om Grønland", om
Grønlands sprog og litteratur i tids-
skriftet „Danmark" samt givet oplys-
ninger om vejr og vind i Østgrønland
i Meteorologisk Instituts årbøger.
Sine seneste år levede han roligt og
fredeligt, næsten ubemærket i Køben-
havn, men havde til det sidste en le-
vende erindring om alt, hvad der
skete dengang østgrønlænderne endnu
var hedninger, hvordan de efterhån-
den blev vænnet til en tilværelse, der
lignede den, der førtes i Vestgrønland,
og han var til stadighed en kilde, som
grønlandsforskere øste af, når intet
skriftligt, men kun hukommelsen,
kunne give svar på et spørgsmål.
Ujuåt, det navn, han var kendt un-
der og selv holdt af, var en af de
allersidste, som havde kendt de nu-
værende østgrønlænderes eskimoiske
forfædre og havde ganske særlige for-
udsætninger for sit virke i Grønland,
som han helt ofrede sig for.
Johan Petersen, der i 1916 blev hæd-
ret med Dannebrogsmændenes hæ-
derstegn og en halv snes år senere
med ridderkorset af Dannebrogsorde-
nen samt var dekoreret med Den kon-
gelige belønningsmedalje, døde den 7.
december 1960 knap 94 år gammel;
han var æresmedlem af grønlænder-
foreningen Kalåtdlit og af Det grøn-
landske Selskab.
I. O.
Ens passager-bespisning
ombord på »KununguaK«
KGH er i gang med forberedelserne
til at ændre hele „KununguaK“s pas-
sager-bespisning til et moderne selv-
bet j enings-caf eteria. Forhåbentlig
slipper man nu for de irriterende
spise-billetter.
„KGH-Orientering“ skriver herom
bl. a.: — Det nuværende pantry åbnes,
opvaskerummet flyttes helt ud i borde
(bagbord), og der etableres en selv-
betjeningsskranke i L-form. Passage-
rerne stiller op i kø, tager en bakke
og får først udleveret den varme mad.
Videre går køen forbi en disk, hvor-
fra „frokost-platter" udleveres. Køen
fortsætter rundt om skrankens hjørne
forbi køledisk med øl og mælk, forbi
kaffeautomat, orangeadefontæne og
skranke med kager, ostemad og andet
smørrebrød, indtil regnskabet afgøres
med kasserersken.
Når betalingen er overstået, forde-
ler passagererne sig over hele cafete-
ria-arealet, som omfatter den gamle
spisesalon og det hidtidige cafeteria-
område agten for casingen. Væggene
brydes ned i styrbords side, og cafe-
teriadisken og pantryet kommer til at
ligge som en ø midt i et stort lokale.
Kiosken placeres ude i borde over
for kasseapparatet. Af personalemæs-
sige grunde har den kun åben for
spisetiderne. I disse perioder lukkes
den første del af cafeteria-skranken
— passagererne kan købe kaffe, øh
læskedrikke, smørrebrød og kager i
den resterende, åbne del af skranken.
Togte-program for »G. O. Sars«
Det norske hav- og fiskeriundersø-
gelsesskib „G. O. Sars" kommer i år
til at opholde sig i de grønlandske
farvande i et par måneder. Skibet vil
fortsætte de hydrografiske undersø-
gelser mellem Kap Farvel og Hol-
steinsborg-dybet, skriver „Fiskets
Gang" og fortsætter bl. a.:
Udbredelsen af og gydeforholdene
for torsk er stærkt influeret af miljø-
faktorer i disse farvande, hvor torsken
så at sige lever på grænsen af sit ud-
bredelses-område. Det er derfor me-
get vigtig at få klarlagt de hydrogra-
fiske forhold og de årlige variationer.
Vore hidtidige observationer synes at
vise, at fiskeriet efter torsk er afhæn-
gig af dybden og mægtigheden af det
polare atlantiske blandingsvand.
På togtet vil man også undersøge
mængden og udbredelsen af torskeæg
og forsøge at finde ud af afhængig-
heden mellem søens temperatur, æg-
mængden og årsklassernes størrelse.
Det er sandsynligt, at de til dels
ekstreme miljø-forhold i gydetiden for
torsken ved Vest-Grønland har stor
betydning for klækningen af æggene.
Dette synes også at fremgå af det
materiale, som foreløbig er samlet ind,
men det er nødvendigt med flere ob-
servationer for at få et klart billede
af forholdene.
Systematiske undersøgelser af tor-
skens maveindhold bliver også fore-
taget. Torskens næringsdyr er kun lidt
kendt i disse farvande, og biologien
til disse har sikkert betydning både
for torskens udbredelse og årsklasser-
nes størrelse.
Den faste komtie for undersøgelser
og statistik i ICNAF har fået forelagt
spørgsmålet om, hvilke virkninger en
eventuel fredning af Store Hellefiske-
banke får. Komiteen understreger, at
der må foretages flere undersøgelser,
før man kan give et tilfredstillende
svar. Man skal derfor bl. a forsøge
at finde ud af, hvor store mængder
af unge fisk, der vandrer til og fra
Store Hellefiskebanke.
I den udstrækning, der bliver tid til
det, vil man på togtet gøre fiskerifor-
søg efter helleflynder til mærkning
og for indsamling af biologisk-stati-
stisk data. Man vil forsøge at finde ud
af helleflynder-bestandens størrelse i
de vestgrønlandske farvande.
Hvis tiden tillader det, vil man fort-
sætte med opmåling af de vestgrøn-
landske banker. Hidtil har man fået
et godt grundlag for dette arbejde,
der viser, at de foreliggende kort er
meget mangelfulde og har forkert an-
givne dybdeforhold. Dette nye mate-
riale bør suppleres med videre opmå-
linger som kan udføres i forbindelse
med de andre undersøgelser, hedder
det til slut i „Fiskets Gang".
Togtets leder, videnskabelig konsu-
lent ved Havforskningsinstituttet 1
Bergen Erling Bratberg, siger til et
af de norske blade, at han ikke tror
på en øjeblikkelig fare for torskebe-
standen ved Vest-Grønland.
— Jeg tror, at nedgangen i bestande«
først sker om et par årgange. De dår-
lige årgange skyldes ikke den for-
holdsvis stærke beskatning, der sker
i disse år, men mere de naturlige for-
hold i havet. I årene 1964, 1965 og
1966 var gydningen meget dårlig dføl'
ge de undersøgelser, vi har foretaget-
Undersøgelserne baserer sig på ind-
samling af torskeæg, så helt sikre er
vi ikke i vor sag. I år skal vi imid-
lertid foretage trawling med en spe-
ciel finmasket trawl. Vi håber da at
få foretaget grundigere undersøgelser,
når det gælder årgangenes størrelse i
den nævnte periode, siger Erling Brat-
berg, der har ledet de norske under-
søgelser af torskebestanden ved Vest-
grønland i de senere år.
A. E. SØRENSEN
REDERI
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
14