Atuagagdliutit - 02.03.1967, Page 11

G RØN LANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Korrespondent i København:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement ....
Løssalgspris .......
pissartagaKarneK uk.
pisiarineKarnerane ..
kr. 37,50
kr. 1,50
kr. 37,50
kr. 1,50
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiterivianc
nauitigkat
Tryk: Svdgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Åbningsdebat i landsrådet
- F. Fristen for kandidatanmeldelse
1 landsrådsvalget nærmer sig. Den
f °re forhåndsinteresse og de mange
andidater viser, at det drejer sig om
® historisk valg, og at det betragtes
j0rn en ære at blive medlem af det
,ørste landsråd med en valgt grøn-
andsk formand. Det peger mod en
und udvikling, et udtryk for en våg-
ende national interesse.
1 Grønland tillægger man landsråds-
alget en stor betydning. Enkelte for-
ag fra kandidaterne er allerede kom-
frem, og flere vil uden tvivl følge
fer. Hvis man med åbningen af det
rste arbejdsmøde under en ny for-
and vil markere en historisk dag,
1''!matl *^ke indskrænke sig til fest-
lghederne omkring åbningen. Hvad
ville
være mere nærliggende end en
ningsdebat, hvor den nye udvikling
ed dens forskelligartede problemer
*^er genstand for generel drøftelse?
Pa en sådan åbningsdebat må man
j røve på at komme til klarhed over
andsdelens fremtidige status som en
1 af Danmark. Ønsker grønlænderne,
landsdelen Grønland skal kunne
yiie f sjg sejv økonomisk og dermed
mulighed for senere politisk selv-
yndighed? Eller ønsker grønlænder-
ei at Grønland og Danmark knyttes
aoig nærmere sammen økonomisk og
Politisk?
de
Getti
e uafvigelige spørgsmål vil mel-
Slg før eller senere, efterhånden
°m udviklingen skrider frem. Lands-
dets første arbejdsmøde under en
rønlandsk formand vil være det rette
°rum til at komme til klarhed om
detti
e vitale spørgsmål i udviklingen.
Et andet vigtigt problem, der melder
sig, er, hvordan man skal gøre over-
gangsperioden til et industrisamfund
så kort og så smertefrit som muligt.
Hvordan skal man kunne give den
voksende ungdom fast grund under
fødderne, så den kan finde balance og
leve op til kravene i et moderne sam-
fund, i besiddelse af selvrespekt og i
harmoni med sig selv og samfundet?
Det er fremtiden for det grønlandske
menneske, det gælder. Hvordan skal
man skabe balance i udviklingen, så
grønlænderen genvinder den selvre-
spekt, han har mistet? Hvordan kan
man sikre, at grønlænderen kommer
frelst igennem udviklingens malstrøm
med oprejst pande og med tro på
fremtiden?
Det er farligt, bevidst at prøve på
at få en surrogat-dansker ud af grøn-
lænderen. Prisen kan blive for dyr
på længere sigt. Grønlænderen må
ikke genere sig for at vedkende sig sin
oprindelighed og sin kulturelle arv.
Kun ved respekt for kultur og sprog
kan man udvikle et sundt og leve-
dygtigt samfund. Den gensidige re-
spekt for kultur og sprog skulle også
være grundlaget, hvorpå man bygger
det fremtidige samarbejde op mellem
de to befolkningsgrupper.
Det nye landsråd må ikke tøve med
at tage de to vigtige problemer op,
der uden tvivl bliver altoverskyggende
i forholdet til Danmark. En varig til-
knytning til Danmark kan kun sikres,
hvis grønlænderen finder sig selv og
på lige fod kan samarbejde med bor-
gerne i det øvrige rige.
angmainerme oKatdlineK
.' landsrådimut Kinigagssångorti-
arhassut nalunaerfigssåta kigdligsså
i atla KanigdlivoK. Kinersinigssap su-
J-uhut soKutigineKarnerujugssua Kini-
, Sssångortiniartorpagssuitdlo taku-
s SlPut, tamåna nunavta OKalugtuari-
aunerane pingåruteKartugssaussoK,
hdsrådimilo sujugdlerme kalåtdlimik
JuligtaissoKartume ilaussortaunig-
aK atarKinautitut issigineKartoK. ta-
ana tikuartussivoK iluamérsumik i-
®r*artornermik, inuiaKatigissutsimik
^kutigingniiernermik erssersitsivdlu-
landsrådimut KinersinigssaK nunav-
ne PingårtineKaKaoK. Kinigauniutut
ausiåkåt sujunersutimingnik sancu-
‘Usserérput, Kularnångilardlo sule
^ oierdlanerussut malingna j umårtut.
ndsrådip nutåmik sujuligtaissoKar-
s Ulle sulisavdlune atautsiminerata
Jugdliup angmarneKarnera malung-
rtiniarneKåsagpat nalinginåungitsu-
^ > tauva nåmångilaK angmainersior-
Utle nagdliutorsiornigssaK. anersa-
n e Pissusigssamisoraluångila angmai-
rnae OKatdlitoKarune, ineriartorner-
* _nutame ajornartorsiuterpagssuit
Slgingitsut atautsimut sangmine-
Kardlutik?
tsknatut angmaivdlune oKatdlinig-
Ssarne
n PasinarsisiniartariaKarpoK nu-
Kaa Danmarkip ilåtut sujunigsså
tø °K issigineKamersoK. kalåtdlit
autiginerpåt Danmarkip ilå nu-
PuL nangminérdlune ingerdlasi-
taimiåSasS0K; aningaussarsiomikut,
analo kingorna politikikutaoK nang-
s; .erssulernigssamut såriarfigssaKar-
Sa ausavdlune? imalunit kalåtdlit kig-
tø xSinerpåt nunarput Danmarkilo
Pin ^ngtlUt atanerujartuinåsassut a-
Saussarsiornikut politikikutdlo?
aPencut tamåna sanerKuneKarsinåu-
kut S°K ineriartorneK peKatigalugo su-
la ar^1åtigut sarKumerumårsimavoK.
Kar ®rachp kalåtdlimik sujuligtaisso-
per- lune atautsiminigsså sujugdleK
.^'SssaiivdluartugssauvOK aper-
Op- p. tamatuma ineriartornerme pi-
SsånutSUP ersserKigsaivfigineKarnig-
avdi^a®.ssaK PingårtoK sujomiutoK
a tåssa, maskinat atordlugit nior-
Kutigssiornermut ukiut ikårsårfiussut,
KanoK iliornikut sapingisamik sivikit-
dlisarneKarsinaussut OKinerussumig-
dlo anigorniarneKarsinaussut. KanoK
iliornikut inusugtut tungavigssaKaler-
sineKarsinåupat isumangnaitsumik,
torKigsisimassumik pissuseKardlutik
ukiut nutåt piumassait nåpertutumik
inuvfigisinaorKuvdlugit, ingminut ta-
tigineK pigalugo? tåssauna kalåtdlip
nangmineK inugtut sujunigsså tama-
tumane pineKartoK. Kanon iliornikut
ineriartornerme oKimaeKatigigsårineK
pilersinenarsinauva, ingminut tatigi-
nen ånaisimassane kalåtdlip pigiler-
Kigsinåusavdlugo? Kanon iliornikut
isumangnaitdlisaivfigineKarsinauva,
ineriartornerup sarfatut Kalalianera-
nit, ajoKutigssarsinane kalåtdlip ani-
guisinaunigsså, nakimaitdlune suju-
nigssamigdlo isumavdluardlune?
ulorianarpoK KanoK itugssaK nalu-
ngikaluardlugo sianigingitsussårdlu-
gule kalåleK Kagdlinåkut Kavdlunå-
ngortiniåsagåine. tamatuma kingunig-
sså akisuvatdlåsaoK ungatå issigalugo.
kalåtdlip igtorutigissariaKångilå kalå-
liussutse kulturikutdlo sujuliminit ki-
ngornussane pugtangniåsagunigit.
kulturimut oKautsinutdlo atancing-
ningnikut aitsåt inonatigit patajaitsut
atasinauvdluartutdlo ineriartortine-
Karslnåuput. kulturikut OKautsitigut-
dlo atameKatigingneK inimigeKati-
gingnerdlo tåssaussariaKarportaoK,
kalåtdlit Kavdlunåtdlo sujunigssame
suleKatigingnigssånut tungaviussug-
ssaK.
landsråde nutåK nangåssariaKångi-
laK apernutit tåuko pingårtut mar-
dluk, Danmarkimut Kanon pissuse-
Karnivtinut tungavdluinalersugssat,
OKatdlisigisavdlugit. Danmarkimut a-
tajuarnigssarput aitsåt isumangnait-
dlisaivfigineKarsinauvoK kalåtdlit ki-
nåussusertik ilisarigpåssuk, nålagauv-
fingmilo atautsime inugtaoKatitik na-
ligissatut suleKatigisinaugpatigik.
Tronfølgeren og hendes forlovede
Skal de inviteres til at overvære åbningen af landsrådets første arbejdsmøde under den nye formand?
kungigssak uvigssalo
Kaernunenåsanerdlutik landsrådip nutåmik sujuligtaissonardlune atautsimérnårnigsså najQvfigisavdlugo?
Ny Østgrønlands-traktat
opfylder landsrådets krav
Traktaten kan opsiges efter fem år.
Under to dages forhandlinger i København mellem danske og norske em-
bedsmænd er der blevet udarbejdet et nyt forslag til den dansk-norske traktat,
der skal afløse den 40 år gamle Østgrønlands-traktat. Traktatudkastet skal nu
forelægges de to regeringer.
Dansk forfatterpar fra
Grønland vandt
konkurrence om en
Grønlands-bog
Forfatter-ægteparret Franz og Bibi
Berliner har i november måned i to
små kamre i et forfaldent husmands-
sted i Jylland skrevet en bog om Grøn-
land, og forleden blev bogen udpeget
som den bedste i en litteratur-kon-
kurrence, der var udskrevet af Munks-
gaards Forlag.
Blandt konkurrencens betingelser
var, at manuskriptet skulle rumme en
skildring af grønlandsk livsform, hold-
ning og tankesæt og være egnet til
læsning for unge fra 14 til 18 år.
Ægteparret Berliner købte i efter-
året et husmandssted i Vrold mellem
Horsens og Skanderborg, og netop som
de stod midt i en ombygning og fami-
lien var flyttet ind i to små kamre, tog
de fat på bogen.
Den handler om en forældreløs pige,
Amalie, der fødes i Angmagssalik, men
senere kommer til Vestkysten og der-
fra til Danmark. Man følger hende fra
hun er ganske lille, til hun er omkring
17 år.
Bogen udkommer til efteråret i se-
rien Ny Litteratur.
Franz Berliner vil være velkendt
blandt A/G’s læsere. I nogle år, indtil
han rejste til Danmark, var han A/G’s
litteraturanmelder og fast kritiker af
radioudsendelser. Berliner og hans
kone har i en årrække været i Ang-
magssalik, hvor han var telegrafist,
og i nogle år i Godthåb. I forvejen har
Franz Berliner udsendt tre bøger med
Grønland som motiv: „Hundene" fra
1957, „Måne over Fjeldet" i 1962 samt
„Godnat Skipper".
Dommerkomiteen, der udpegede æg-
teparrets manuskript som det bedste,
bestod af forfatterne Knud Holst og
Jens Rosing, af afdelingsleder mag. art.
Gunnar Jakobsen og kommunelærer,
cand. psych. Mogens Jansen.
Franz Berliner har iøvrigt fornylig
modtaget 10.000 kr. fra Kunstfondet
til en rejse til Grønland. Han har ideen
til en ny bog, men forudsætningen for
dens tilblivelse vil være, at han vender
tilbage til Grønland i nogle måneder.
Officielt blev der ikke oplyst andet
om forhandlingerne, end at de havde
fundet sted i „venskabelig ånd og at-
mosfære". Uofficielt forlyder det, at
den betænkelighed, som landsrådet
under behandlingen af det forrige
traktatudkast gav udtryk for, er blevet
tilgodeset i det nye forslag.
Den nye traktat giver nordmændene
samme rettigheder som danske stats-
borgere, der ikke er bosiddende i
Grønland, i området fra Lindenows
Fjord til Nordostrundingen.
Landsrådet var ængstelig for, at det
Foreløbig koncentrerer man sig om
tre områder, nemlig Disko, Nugssuak-
halvøen og Melville-bugten. Initiativ-
tageren til efterforskningen er dansk-
canadieren Niels Ægidius Andersen,
der siden begyndelsen af 1960’erne har
undersøgt mineralforekomster i Grøn-
land med canadiske virksomheder som
økonomiske bagmænd.
De tre selskaber har alle samme
stiftere. Det er folketingsmand Knud
Hertling, Ægidius Andersen, direktør
Knud Pagh og højesteretssagfører H.
Møhring-Andersen.
Selskabernes navne er Fernico Mine-
ralselskab, Carbomino, New Quebec
norske fiskeri ville skade det grøn-
landske erhvervsliv, og man var be-
tænkelig ved at lade traktaten gælde i
mere end fem år. Derfor indeholder
det nye traktatudkast en bestemmelse
om, at traktaten kan opsiges ved ud-
løbet af femårs-perioden, som be-
gynder den 7. juli i år, hvis den viser
skadelige virkninger.
Traktaten vil ikke omfatte beboede
områder. Ud for Angmagssalik må
nordmændene ikke komme inden for
6-sømilegrænsen, og fra 1973 ikke in-
den for 12 sømil.
Mining and Exploration Ltd., og Elisa-
panguaK. De to af selskaberne har en
aktiekapital på 100.000 kr. hver, mens
det tredie har en kapital på 10.000 kr.
Folketingsmand Knud Hertling ud-
taler til dagbladet „Information", at
med stiftelsen af de tre aktieselskaber
vil man søge at udbygge en efterforsk-
ning, som allerede i en del år har væ-
ret i gang i Grønland. Han er kommet
med i arbejdet, fordi efterforsknin-
gen foregår i hans valgkreds, og fordi
han gerne vil støtte bestræbelserne for
at skabe flere arbejdspladser i Grøn-
land.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersuklt
■fr ft -jJr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Tre nye grønlandske mineselskaber
De har alle folketingsmand Knud Hertling som medstifter.
Der er stiftet tre nye aktieselskaber med det formål at undersøge mulighe-
derne for at udnytte mineralske forekomster i Grønland. Selskabsdannelsen be-
tyder, at eftersporingen af givtige mineraliseringer skal intensiveres.
11