Atuagagdliutit - 02.03.1967, Page 14

Sundhedsvæsenet...
(Fortsat fra foregående side)
lægeboligen, B 47, type 514 er med
2 stuer, 3 kamre, køkken, gang, depot,
vinterhave og distriktslægekontor,
hvor sygehusets tidsskriftssamling be-
ror. Der er kombineret toilet og bad.
I kælderen er depot, vaskerum og fyr-
rum med oliefyr. På radiofjeldet har
sygehuset 2 */a type 25, hvoraf den ene
benyttes til bolig for 2 fødselshjæl-
persker og den anden til varmemester-
bolig. Som bolig for sundhedsplejer-
sken benyttes et type 25 beliggende
nær ved sygehuset. Dette sidste er et
puljehus, men har siden det blev byg-
get, været benyttet af sygehuset. I
1967-68 er planlagt opførelse af et fler-
familieshus i Angmagssalik med 18 lej-
ligheder, hvoraf de 4 er beregnet til
sundhedsvæsenet. I Kungmiut benyttes
en udvidet type 25 som sygeplejesta-
tion. Den blev taget i brug 1959, og
er udstyret med røntgenapparat af
typen Philips Practix. Der er køkken,
Fiskeindustrien i KOngmiut. Man ser
tørrestativer til fisk. Huset i forgrun-
den er et mobilt hus med vaske og toi-
letter. Opfyldelse af de hygiejniske krav
til fiskeindustrien er ofte vanskelige,
hvor man ikke har vandværk eller elek-
tricitet.
konsultationsstue, depot og ovenpå 3
kamre, hvoraf det ene benyttes til
patientstue, når patienten ikke kan
bringes til sygehuset i Angmagssalik.
På fødselshjælperskestationerne findes
ikke noget særudstyr. De er alle af
type 14. I Kap Dan er stationen taget
i brug 1955, i IsortOK 1958, i SermiligåK
og TiniteKilåK 1960.
I 1965 er oprettet radiostationer i
TiniteKilåK, SermiligåK og Kap Dan.
1 forvejen fandtes sådanne i Kungmiut
og IsortOK. Disse radiostationer er en
stor hjælp for sundhedsvæsenet, idet
man hurtig kan få forbindelse med
fødselshjælperskestationerne og tage
stilling til behandling af syge. Før
kunne der gå dage til uger inden bud
på ski eller båd kom til sygehuset med
meddelelse om sygdomstilfælde, og så
kunne det nemt blive for sent.
Som tidligere anført rejser sund-
hedsvæsenet om sommeren med båd
og om vinteren på slæde til udsteder-
KQngmiune aulisagkerivik. aulisagkanut
panersivit ikåt takuneKarsinåuput. igdlo
KaningneK angatdlåneKarsinaussoK tå-
ssa anartarfingnik assagtarfingnigdlo pi-
lersugaK. nunaKarfingne imiliaKångit-
sune ingnåtdlagialiorfeKångitsunilo au-
lisagkanik niorKutigssiorfit evKiiuisår-
nigssamut atortulersorniarnere ajorna-
kusorsinaussarput.
ne. Man forsøger at besøge pladserne
een gang om måneden, og Kungmiut
helst 2 gange månedlig da der her bor
over 800 mennesker.
Om sommeren er det en stor ople-
velse at besøge distriktet pr. skib. Man
kan vælge at rejse til den østlige del
først. Rejsen går fra Angmagssalik ud
i den 70 km dybe Angmagssalikfjord,
hvor man besøger sommerbopladsen
Amitsivartik, der ligger een times sej-
lads fra Angmagssalik på Angmag-
ssalikøens østlige kyst. Det er en gam-
mel sommerboplads. Nu bor mange af
de fastansatte grønlændere her ude i
deres sommerferie i telte. Det varer
vel ikke længe, inden man bygger
sommerhuse. Det er en smuk piads
med høje fjelde til begge sider, ud-
strakt grønt plateu med elv med klart
vand som kommer direkte fra isen.
Man fortsætter til K’ernertivartivit på
en ø 35 kilometer oppe i fjorden. Her
bor 23 personer. Der er ansat medicin-
depotforvalter, som samtidig er læser
på stedet. Det er trafikcentrum om
vinteren for slædekørslen mellem fly-
pladsen ved Kulusuk og Angmagssalik,
og talrige er de rejsenue, som om vin-
teren har nydt godt af gæstfriheden
på denne plads. Rejsen går videre
gennem fjorden. Til venstre har man
Angmagssalikøen med flere småvige,
hvor man kan søge ly i storm og til
højre ligger talrige SLørre og mindre
øer. Man når den største boplads i di-
striktet, Kungmiut, som ligger 50 km
fra Angmagssalik og har godt 800 ind-
byggere. Man arbejder i regien 3-4
dage her, da der er mange konsulta-
tioner og mange sygebesøg at varetage.
Indtjeningen er god i Kungmiut, idet
man fisker og indnandler til fiskepak-
kehuset. Boligforholdene er ret gode.
Der er mange nye boligstøttehuse, men
stadig bebos dog en del af de gamle
selvbyggertræhuse, som ikke er alt for
gode. Sommer og vinter hentes vand
til husholdning og rengøring fra en
elv, som løber gennem byen. Der er
udarbejdet projekt og overslag for et
vandanlæg, der påregnes udført som
helårsvandanlæg i 1967. Det vil komme
til at koste mellem 125.000 og 135.000
kr. Herfra sejler man videre gennem
IkåteKsundet, hvor man passerer den
gamle, nu nedlagte amerikanske fly-
base, der ligner en spøgelsesby med
sammenfaldne hangarer, garager, el-
værk og endnu intakt vandværk. Ved
havnen ligger en kæmpemæssig kran
væltet. Man kommer ind i Sermili-
gåKfjorden, som udgør den østligste af
de 3 fjorde, der ligger i Angmagssalik-
området og er ca. 35 km dyb. Her be-
søger man den gamle boplads Sermi-
ligåK eller, som den hed i gamle dage,
Utorkarmiut. Her bor 111 personer, og
hovederhvervet er fangst af sæler, og
bjørne samt hellefiskfiskeri. Saltfisk-
anlægget fra Skjoldungen bliver flyt-
tet herop i 1967, og det vil forhåbent-
lig give anledning til øget indtjenings-
TiniteKilåK 9. februar 1966. Fødselshjæl-
perskestationen, type 14 bygget 1960.
På trappen ses fødselshjælperske Char-
lotte Jonathansen og hendes mand, fan-
ger og kommunalbestyrelsesmedlem
ErinartaK Jonathansen.
mulighed for fangerne. Husene er me-
get dårlige, tørvemurshuse, selvbyg-
gertræhuse og kombinationer af disse.
Man vil afvente udbygning af Sermi-
ligåK indtil man har set, hvordan det
går med saltfiskproduktionen. Hvis
denne bliver god, skal der bygges nye
huse for midler over boligstøtten. Om
vinteren tager fangerne herfra 400
km mod nord på slæde til Kangerdlug-
ssuaK, bliver borte op til 3 uger og
kommer i reglen hjem med mange
bjørne. Sejladsen lægges nu fra Ser-
meligåKfjorden ud i Danmarksstrædet,
og man når ad denne vej efter ca. 50
TiniteKilåK 9. februar 1966. ernisugsior-
tup igdlua, type 14 1960-ime sanaujuvoK.
majuartarfingmTtut tåssa ernisugsiortoK
Charlotte Jonathansen uvialo piniartoK
kommunalbestyrelsimutdlo ilaussortaK
ErinartaK Jonathansen.
km.s sejlads Kap Dan på Kulusukøen-
Søgangen kan ofte være voldsom her,
de svære dønninger slår ind mod den
klippefyldte kyst, og det er ikke til'
rådeligt at berejse denne strækning 1
småbåde. I Kap Dan bor 350 menne-
sker. Alle har nye huse af type 3-
Fangst og fiskeri har været dårlig de
sidste 2-3 år, og mange fangere lever
af at lave husflid. Det er smukke hus-
flidsgenstande i træ, fedtsten, tand el-
ler ben der fremstilles, og sidste år
afsattes til KGH for 160.000 kr. Vand-
forsyningen er dårlig. Drikkevandet
hentes fra en lille sø 50 m fra nær-
meste beboelse. Der er ansøgt om
vandværk og lokalt udarbejdet skitse-
forslag og a-overslag. Drikkevandet er
stærkt forurenet, og man er i færd
med at foretage analyser af dette. Fly-
vepladsen Kulusuk ligger et kvarters
gang over fjeldene fra bopladsen-
Mange turister besøger om sommeren
bopladsen, køber husflid og ser trom-
medans.
Inden afrejsen fra Kap Dan besøger
man sommerbopladserne vest for Ku-
lusukøen. Teltene er slået op på øerne,
og fangerne sidder dag efter dag Pa
klippesiderne ud til havet og skyder
sæler. I kajakken sejler man ud efter
de fældede dyr og bringer dem i land-
Kursen sættes nu atter op i Angmag-
ssalikfjorden forbi K’ernertivartivit, og
gennem det smukke IkåattivaKStræde
med høje fjelde på begge sider nar
man TiniteKilåK, som ligger ved den
vestligste af fjordene, Sermilikfjorden-
I IkåattivaKstrædet på dettes nordlige
bred havde en ekspedition fra „Dansk
Bjergbestigningsklub" i sommeren
1965 basislejr, og herfra foretogeS
blandt andet 4 førstebestigninger (VI)’
1 TiniteKilåK bor ca. 150 mennesker-
Der er ret godt fiskeri og torsk tørres
og indhandles til KGH. 1 1966 er på'
begyndt hellefiskefiskeri. Fangst at
sæl og bjørn er god. Boligerne er mest
boligstøttehuse, og der er ingen græs-
tørvshuse. Fra TiniteKilåK fortsættes
op i Sermilikfjorden, som er 90 km
dyb. I bunden af denne findes stærkt
aktive bræer, der strækker sig langt
op i Schweizerlandets bjergkæder. H6X
besøges sommerbopladsen Paornakajit,
som ligger ved grænsen for en lir»e
nord for hvilket al motorbådssejlads
er forbudt, grundet de talrige isfjeld6
og aktive bræer. På denne boplads fim
des mange laks i en elv, som løber di-
rekte fra indlandsisen ned i fjorden-
Man krydser nu fjorden og når over
på den vestlige bred, hvor Umigtuart1'
vit ligger. Her bor 3 familier. Om vin'
teren kan det være vanskeligt at skat-
fe føde, og på grund af den usikre
„Ejnar Mikkelsen"
lægger til ved Umt-
vik 26. august 1964.
Efter gammel skik
kommer kajakmand
skibet i møde for
at hilse det vel-
kommen. Det er
storfanger Ignatius
Ignatiusson vi ser i
kajakken.
„Ejnar Mikkelsen" Umtvingmut 26. august 1964 talfkiartortitdlugo Kangånit ilerKQ-
ssok maligdlugo Kéinamit parssiarneKarpoK. parssiaissoK tåssa piniartorssuaK
Ignatius Ignatiussen.
KVALITETSVARER
l
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Skibslakker
Oliefarver
Tegnerekvisitter
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
Skolen i TiniteKilåK den 9. februar 1966,
der benyttes samtidig til kirke. Man ser
klokketårnet. Uden for venter en klasse
på at blive kaldt ind til time.

TiniteKilåme atuarfik 9. februar 1966;
oKalugfigtutaoK atorneKartoK. sujarngup
napassuliartå takuneKarsinauvoK. atuar-
tut atuarfiup silatåne utarKissut sujaner-
sivdlugo.
14