Atuagagdliutit - 02.03.1967, Side 15

LITTERATURFORTEGNELSE:
I- Andersen. S. og Håhr, Jørgen:
Tuberkuloseundersøgelse 1 Ang-
magssalik 1965. Ugeskr. Læg. Nr.
6, 1967, side 209-212.
II. Andersen, S. og Håhr, Jørgen:
Audiometri og Otologi Angmag-
ssalik 1964-65. (Ikke publiceret).
III. Berthelsen, A.: Meddelelser om
Grønland, bind 117. nr. 1 side 75.
Iv. Hansen, Søren: Bidrag til Øst-
grønlændernes Antropologi 1886.
Meddelelser om Grønland 10. hæf-
te side 41, København 1888.
V. Helms, p.: Investigations into Tu-
berculosis at Angmagssalik, Kø-
benhavn 1957, Table 1. side 13.
VI. Hoff, e. : Danske spor i sneen. Po-
litiken, søndag den 8. august 1965.
Vil. Holm, G.: Den østgrønlandske ek-
spedition. Meddelelser om Grøn-
land, hæfte 10, side 200 nederst.
',HI. Rink, H.: Eskimoiske Eventyr og
Sagn. Kobenhavn 1866, indledning
side 44.
IX. Rørdam-Holm, R.: Indberetning
til Grønlands Sundhedsvæsen 1956.
x- Sagild, U., Littauer, Jørgen, Sand-
Jespersen C. og Andersen, S.:
Diabetis mellitus in Eskimoes.
Acta Medica Scandinavica Vol.
179, fase. 1, 1966.
XI. Sandgren, O.: En eventyrlig præ-
sterejse. Den grønlandske Kirke-
sag, nr. 100, 1964, side 59.
Xl1- Ujuåts dagbøger. Figur 27. Det
grønlandske Selskab 1957.
Joidis kan proviant ikke bringes over
ra Angmagssaliksiden. Derfor er be-
derne i vinteren 1965-66 flyttet over
’ TiniteKilåK, og i 1966 bygges huse
! c*Grn- Rejsen går videre syd på forbi
den
gamle boplads AkerninaK til Ikå-
6K> s°m ligger næsten ved Sermilik-
^lordens udløb i Danmarksstrædet på
sstsiden af Angmagssalikøen. Det er
n gammel boplads, og tidligere boede
PVer 100 mennesker her. Nu er ind-
yggerantallet ca. 30. Husene er mest
6 vbyggertræhuse, men ret gode. Der
ei god fangst af fugle og sæler. Efter
ndt arbejde fortsættes sydpå gennem
anmarksstrædet til IsortoK, som lig-
150 km syd for TiniteKilåK. Her bor
0 mennesker. Der er rig fangst af
*ler og fugle, blandt andet findes
atige ænder og grågæs. Der er mange
ajer, som fanges og bruges til hun-
eføde. i en af fjordene findes et fedt-
* ensbrud, hvor man bryder fedtsten,
^°m gennem KGH sælges til husflids-
j'oejde. Et kvarters sejlads fra bo-
adsen ligger loranstationen Orssu-
_ IagssuaK. Fortsætter man mod syd,
asserer man øerne Dannebrogsøen,
ver '
km
bo
n<l Om og Hornemandsø og når 125
syd for IsortoK til Pikiutdlit. Her
r ca. 30 mennesker. Det er en usæd-
^ anlig rig fangstplads. Spæk og kød
Sger i store dynger udenfor husene,
udenfor er skind stablet fra gulv til
loft
som blade i en bog. Det er ikke
ualmindeligt, at en fanger ved sæso-
etis afslutning afsætter skind i Ang-
magssalik for 10.000 kr. Endnu 100
,an længere mod syd ligger Umivik,
V°5 der bor ca. 20 mennesker. Det er
gså et godt fangststed. Det var her
ansen i 1888 gik op på indlandsisen.
0 km mod syd fra Angmagssalik lig—
er Skjoldungen. Der boede her 101
®rsoner. Der har fra gammel tid væ-
e boplads her. Først i 1950 anlagdes
andelsdepot. Befolkningen blev i 1965
yttet til Kungmiut, hvor de alle fik
huse. Ialt 500 km syd for Angmag-
ssalik ligger K’utdleK med vejrstation.
Her var tandlægen 1965, ellers har
sundhedsvæsenet ikke været der. Rej-
sen går nu hjem til Angmagssalik
over havet, og man har sejlet ca.
1500 km.
Fra januar og sommetider tidligere,
rejser man på slæde. Slæderejserne er
ofte besværlige over strømskarne, is-
lagte fjorde og bugter og over pas, af
hvilke det højeste er 1000 m. Den bed-
ste tid er marts-april, hvor man trods
stærk kulde rejser i solskin på glat is
og med lethed kan tilbagelægge over
100 km på en dag. Med udgangspunkt
i Angmagssalik kører man ned over
Kong Oscars Havn, passerer passet
ved KigtertivaK, som er godt 700 m
højt og meget stejlt (det tager 1 time
at komme op, og 2 minutter at komme
ned). Man ankommer i regien efter 4
timers kørsel til K’ernertivartivit, hvor
man med SKibet sejler over til iskanten
ved Du Nord. Her læsses siæder, hunde
og bagage af, og man kører mellem
øerne op til Kap Dan. Efter afsluttet
arbejde går turen, hvis isen er god,
uden om øerne over havet til Sermi-
ligåK. Det er en interessant rejse. Ofte
træffer man fangere på isen. Fangere
fra SermiligåK mødes med de fra Kap
Dan, og nyheder udveksles. Fra Ser-
miligåK går rejsen gennem SermiligåK-
fjorden og IkåteKstrædet til Kungmiut,
en strækning på ca. 100 km. Herfra
fortsættes gennem Angmagssalikfjor-
den til K’ernertivartivit og op over
bræen på Angmagssalikøen. Man skal
under rejsen over bræen holde godt
mod øst, da man ellers krydser de far-
lige gletcnerspalter, som der findes
mange af, særlig ned mod TiniteKilåK-
fjorden mod nordvest. Efter 55 km
rejse over øens is kommer man ned
over IkåattivaKStrædets udløb i Ser-
milikfjorden, og over SarpaKøen når
man op til TiniteKilåK. Fra TiniteKilåK
påbegyndes den 150 km lange rejse
mod syd til IsortoK, idet man først
erkyndiger sig hos fangerne i Tini-
teKilåK om isens holdbarhed i Sermi-
likfjorden. Man kører i reglen tidlig
om morgenen for at kunne nå frem
samme dag. Rejsen går ned over Ser-
milikfjorden. Man besøger måske
Umigtuartivit på modsatte bred og
fortsætter op i Johan Petersensfjord.
Herfra kører man op på indlandsisen,
og rejsen går nu hurtigt mod syd. Hvis
vejret er dårligt, det vil sige storm,
kan man risikere at måtte grave sig
ned på isen og overnatte der.
Der kan opstå storme på isen med
umådelig vindstyrke, de såkaldte pi-
teraK. Så må man hurtigst muligt gra-
ve sig ned. Slæder fra teletjenesten i
Angmagssalik, som skulle til IsortoK
for at reparere radiostationen, ople-
vede en sådan storm deroppe, og det
havde nær kostet dem livet. Man pas-
serer kort før IsortoK stedet, hvor den
franske ekspedition under Victors le-
delse gik ned fra isen efter rejsen fra
Jakobshavn over indlandsisen 1937.
Under opholdet i IsortoK aflægges be-
søg på loranstationen OrssugiagssuaK.
Man rejser eventuelt videre til Pikiut-
dlit, som ligger 125 km syd for IsortoK.
Under denne rejse passerer man Ug-
sugtusoKf jorden, som er frygtet af
slædekørerne, da der altid er meget
skrueis, indtil hushøjt. Dertil kommer
strækninger af tyndis, som man plud-
selig kører ud på. Der findes i disse om-
råder strømninger i havet, som gør,
mii ii idLnnromniiiiiooiSwSSwSaaa
s^n9miut den 11. februar 1966. Man
25 (’y^PMerskestationen, udvidet type
Veri °9 ta9et ‘ brug 1959. Fra
-y stre ses fødselshjælperske Cecilie
HgUnajil<i fødselshjælperske Helene Ka-
°9 fødselshjælperske Kamilla Kalie.
~ 1.... i■ O....i..
Kungmiut 11. februar 1966. nåparsima-
ssunik pårssissup igdlua type 25 agdli-
ssax 1959-ime sananekartoK atorneKa-
lersordlo. åssilisisimassut såmerdlernit
tåssåuput ernisugsiortut Cecilie Tauna-
jik, Helene Kalie åma Kamilla Kalie.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
at isen pludselig bryder op over store
strækninger. Hvor man få timer i for-
vejen færdedes på fast is, ser man
pludselig blank vand. Efter en dags-
rejse når man på den anden side af
fjorden og kan overnatte i en fanger-
hytte, hvor der er sælkød, primusap-
parat og petroleum.
Herfra fortsætter man syd på, og
slædeføret er nu ret godt, idet skrue-
isen kun findes stedvis, og man ofte
kører over søer og bugter. Lægevæse-
net har aldrig været i Pikiutdlit på
slæde, men var februar 1966 så langt
mod syd som ved Hornemands 0, der
ligger 25 km nord for Pikiutdlit. Dette
var i forbindelse med eftersøgning af
en mand, som under jagt ved iskanten
ved indsejlingen til Angmagssalik
nogle dage i forvejen var forsvundet,
og man fandt hans spor så langt mod
syd som ved Hornemands 0. Man talte
med fangere fra Pikiutdlit, og da de
meddelte, at alle havde det godt der,
undlod man at fortsætte dertil. Pastor
Henrik Abeisen besøgte marts 1966
Pikiutdlit, og pastor Sandgren var i
1957 så langt mod syd som Skjoldun-
gen (XI). Han nåede først hjem om
sommeren derefter. Hvis havet er til-
frosset, kan man køre direkte op til
lkåteK og over øen til Angmagssalik.
Ellers må man kere samme vej tilbage
over indlandsisen og TiniteKilåK. Lige
beskrevne rejse androg ca. 1000 km.
Sundhedstilstanden i distriktet må
betegnes som god. Hos småbørn fin-
des mange tilfælde af mellemørebe-
tændelse før étårsalderen. Ca. 15 */o er
nervetunghøre på grund af influenza-
epidemierne, som med års mellemrum
har raset i distriktet. 95 % af mænd
over 50 år har svært traume i diskan-
ten på grund af skydning. Tuberkulo-
sestatus er nogenlunde som på vest-
kysten med en registreringsprocent på
9 (I). Man fandt ved en undersøgelse
af befolkningen 1965 59 børn i alders-
gruppen 0-4 år, som var naturpositive.
Dette gav formodning om smittekilder,
og man fandt da også 33 behandlings-
krævende tilfælde, hvoraf 14 var bacil-
lære. Sukkersyge findes ikke i di-
striktet (X).
Som udtryk for sundhedsvæsenets
virksomhed kan fremdrages nogle tal
fra virksomheden i 1965. På sygehuset
var indlagt til behandling 721 patien-
ter. Dette gav en daglig gennemsnits-
belægning på 34,05. Der udførtes 414
operationer på indlagte og 161 på am-
bulante patienter. Der blev ydet 8858
konsultationer på sygehuset og aflagt
933 sygebesøg i byen. Der blev udført
1872 vaccinationer heraf 119 koppe-
vaccinationer, 718 difterivaccinationer,
674 polio- og 314 calmettevaccinatio-
ner. Sundhedsvæsenet rejste dels med
slæde, dels med skib 9881 km, og man
var på rejse i 179 dage. Der blev ydet
892 konsultationer og aflagt 346 syge-
besøg. Hele befolkningen blev gen-
nemlyst. I flere omgange blev foreta-
get vaccination af hunde mod hunde-
galskab og klipning af hjørnetænder.
Siden 1956 har kæmneren forestået
budgetlægningen og ført regnskabet
for sundhedsvæsenet. Før denne tid
førte lægen selv regnskabet.
I Angmagssalik findes et børnesana-
torium med 24 pladser. Det ejes af
„Foreningen til Hjælp for Grønland-
ske Børn“ og er bygget 1955. Det var
oprindelig beregnet til serufuløse børn
af tuberkuloseramte forældre. I dag
benyttes det mest til børn, der ind-
lægges af sociale grunde.
I børnehaven er der plads til ca. 30
børn. Der er mulighed for såvel hel-
som halvdagspleje. Børnehaveklasse
har været forsøgt 1965.
Der findes mange forældreløse børn,
og det er såvel sundhedsvæsenets som
kommunens håb snart at få et børne-
hjem for 25-30 forældreløse børn enten
i tilknytning til sygehuset eller børne-
sanatoriet.
For kvalitetens skyld
Értanlk C-vitamlneicardlu-
artuntk nunlangnlutå aKer-
dlortigaussunik imaicarput
— KivdlertOssat tamarmik
TABE1 I.
Aldersfortegnelse af fastboende indbyggere i Angmagssalik
Alder 1884 1950 1965
0—4 34 8 °/o 207 18% 423 19,58%
5— -9 60 15 % 192 17% 371 17,17 %
10— -19 102 25 % 299 26 % 474 21,94 %
20—29 75 18 % 193 17% 331 15,32%
30—39 81 19% 126 11% 281 13,00 %
40— -49 32 8% 77 8% 136 6,29 %
50- -59 21 5% 30 2,8 % 77 3,56 %
60- -69 7 2% 16 1% 58 2,68 %
70—79 2 0,2 % 8 0,37 %
80- -89 1 0,04 %
Ialt 412 1142 2160
Tabellerne fra 1884 og 1950 er taget fra P. Helms (V), København 1957.
Børn henter vand i Kap Dan. Vandet
hentes sommer og vinter fra lille sø 50
m fra nærmeste beboelse. Der er ud-
arbejdet forslag og lavet lokal skitse
til vandværk i Kap Dan.
Kap Danime mérKat imertartut. aussau-
nerane ukiuneranilo tasinguaK igdlut
ilånit 50 meterinik ungasigtigissumTtoK
imertarfigineKartarpoK. Kap Danime
imeKarfigssaK tåssanimiut sujunersO-
siorsimavåt titartarsimavdlugulo.
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
nutåliauvok
sanardfåfu vok
avdlauvok
TUBORG
CITRON
IS