Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 23

atuarfik ilagitdlo
Kalåtdlit-nunåne sukaKissumik i-
ngerdlaneKartoK kingumut-åsit ug-
PernarsautigssarsivoK. Kalåtdlit-nu-
nåne atuarfit pivdlugit inatsisigssap
inatsissartune åipagssånik OKatdlisigi-
neKarnerane Knud Hertling ilåtigut
irnåitunik oKauseKarpoK: „ilagit atuar-
fitdlo ingmikulernerat Kangarssuardle
Danmarkime atulerérsimassoK Kalåt-
dlit-nunåne sule atulersimångilarput.
tåssunga tungatitdlugo taiglnåsavara
tamatuma avdlångortitaunigssånik ne-
i'iungncKarsimagaluaK Kalåtdlit-nu-
nane atuarfit pivdlugit inatsisit nu-
tarterniarneKarKålermata. palasit sko-
leudvalgenut ilaussortaujuartugssau-
^erat provstivdlo skoledirektionimut
ilaussortaujuartugssaunera erninaK
Kangarnisångutugssåuput.“
ersserKigsåsavara atuarfik ilagissu-
serdlo 1951-ime ingmikulermata, atu-
arfiuvdlo sujulerssugaunera tamåna
tikitdlugo provstimit nåkutigissauga-
luaK skoledirektørimit tiguneKarsi-
fnavdlune. taimatutdlo palasit atuar-
ftngnik palaseKarfingmingnitunik S14-
lulerssuinerat sapingisamik piårner-
Pamik perorsainermik iliniarsimassu-
nik taorserneKarsimavdlune. avdlå-
agorneK pissoK tamåna atuartitsissu-
Vlt atuarfingmik ingerdlåssilernerat
7~ inerikiartornerup pissusigssamisut
ingerdlassup anguniagagssineruvdlo
kinguneråt, åmalo palasit nangming-
neK kigsautigissåtut pisimavdlune. av-
Plångornerup nagsataringmago pi-
ngitsorane atuartitsissugssaunermut
uvdlutdlo tamaisa atuarfingmik suju-
lerssuinigssamut pissugssauj ungnaer-
sitauneK, tåssa palasiusavdlutik lku-
ssaunermingne suliagssamingnut piv-
ligssaKarnerulersitauvdlutik. nalungi-
laralo ilagingne Kutdlersaussut aki-
ssugssåussuseKartut akornåne avig-
sartitauneK tåuna issornartorsiorne-
KarsimångitsoK.
kalåtdlit inatsissartunut ilaussortåta
Pakatsivdlune avigsårtitauneK atuler-
sirnånginerarmago uvguna erKortorta-
KarpoK palasit skoleinspektøritutdle
skoleudvalgine ilaussortaujuartug-
ssaungmata sordlutaoK provste skole-
direktionime ilaussortaujuartugssau-
ssok.
Kalåtdlit -nunåne ukiune tåukunane
lr>gerdlalertorneK erKaigavko ernar-
sautigåra ukiut 15—16 sujornagut atu-
artitsineK tamarme ilagissutsip atåni-
lineKarmat månale atuarfiup ilagé-
Karneruvdlo atane Kagdlikut atåssuti-
tuaulersoK „ilaussortaujuartugssat
mardluk“ kalåtdlit folketingimut ilau-
ssortåta kigtorarneicarKungmago pisi-
haulerfikut erninaK. tåuna ilagissutsip
atuarfiup tungånut sunilårfigisinau-
ssatuå 1951-ip sujomagumut naler-
K>utdlugo „erninaK Kanganisångutug-
ssaussoK“ inatsissartune OKautigine-
KarpoK.
inatsissartunut ilaussortap OKausé
°KauserineKarput matumunga tunga-
ssumik: nuånårutigalugo angajorKåt
uiungnitdlo Kinigaussut kalåtdlit atu-
arfine sujulerssuinermut peKataune-
rulernerata nakussagtitauneranut nu-
ånårutigingningnermut tungassumik,
folketingimutdlo ilaussortaK tamatu-
minga nuånårutigingningnerane peKa-
tigisinauvara. atåssutituavdle amiå-
kuata Kalåtdlit-nunåne atuarfingne
ilagingnilo kigtorameKarnigssånik o-
Kausisa issuameKarneråne „inatsissar-
tut oKaluserissåne (spalte 3338) palasit
provstivdlo ilaussortaunerata ipititau-
nigssånut Knud Hertlingip unåinaK
tungavigissutut ipå: Danmarkime i-
maitdlunilo imaingmat.
imaKa inatsissartunut ilaussortaK
erKungitsuliorfigisinauvara — tai-
maigpatdle isumåkérfigerKUVunga. —
palasitdle provstilo pivdlugit OKause-
rissai avdlatut påsisinausoringilåka
kisiåne sordlume ajussåringningneru-
ssut kalåtdlit inuiaKatigit silamiorpat-
dlagkiartornerata sukanerunginera-
nut. ilagingne sulissut tåukua skole-
udvalgime skoledirektionimilo ajoKu-
taunerånik misigissutigssaKarpatdlå-
runångilaK, pissusiussordle-una ila-
gingne sulissussut taimaitdlutik atuar-
fingmut akuliusimanigssåt isumaKati-
gisinåungikå.
isuma tamånarpiaK landsrådime
1965 sarKumersimavoK atuarfingnut
inatsisigssaK tåssane oKatdlisigineKar-
titdlugo. udvalgime inatsisigssamik
suliaringnigtugssatut landsrådimit Ki-
nigaussume ikingnernit sujunersutigi-
neKaraluarmat provstip skoledirektio-
nime ilaussortaujungnaernigsså. suju-
nersuteKartup taimanikut pissutigisså
Knud Hertlingip pissutigissåtut inar-
Pok: „nunane avdlane pissutsit i-
maingmata inuit Kinigait nålagkersui-
ssussut skoledirektionime suniuteKar-
nerpaussardlutik.“ (landsrådit OKalus.
Kavdlunåtuane Kup. 97).
landsrådinisaoK taimane ikingnernit
sarKumiussaK pissutsinik tungaveKar-
tineKarpoK. pissutsitdle naluneKångit-
sutut Keratavatdlålersinaussarput u-
måssuseKarnerugaluaK ipitisinauvdlu-
go. taimåikamik pissutsinik maling-
ningniarpatdlåt Kavsitigut ajutorajug-
sinaussarput. landsrådimilo taisini-
kut ikingnernit sujunersutigissaK 13-
init atortugssautikumaneKångilaK. tai-
mågdlåt sujunersuteKartoK kisime su-
junersuminut akuerssisimavoK. tama-
tuma sujornagut OKatdlinerme oKau-
serissat soKutiginartut ilaussortanit
Kavsinit (palasiungitsunit) oKauserine-
Karsimåput. OKalugtut tamarmik pi-
ngårtitdlugo erssersipåt provstip sko-
ledirektionime ilaussortaunigsså år-
Kigssuinermut kalåtdlit pissariaKagå-
nut nalerKunerpautitdlugo. tåssungalo
tungatitdlugo erKåisavara atuarfing-
me suleKataussut ilåinit 100 sivnigdlit
— ajoKiunerit ajoKit læseritdlo — å-
måtaoK ilagingne sulivfeKarmata, å-
malo niuvertoruseKarfit asimioKarfit-
dlo amerdlanerssåine igdluteKaKati-
gingneKardlune atuarfiutigalutik OKa-
lugfiussunik. téukuinaitdlunit tunga-
vigalugit pissutigssaKarpoK atuarfe-
Karfiup ilagitdlo akornåne atautsimut
„suleKatigigfeKåsavdlune." (kussanåi-
nåsagaluarpordlo Knud Hertlingip ta-
månalunit inatsissartune taitsiarsima-
galuarpago, tamåkuninga ilisimatine-
Karpatdlårunångingmata).
tamatumångale sule pingårneruvoK
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo pi-
ssutsit amerdlasutigut åssigigtuåinå-
ngingmata umåtaoK tungåtigut: „ila-
gigpalugtumik" taineKarsinaussoK ka-
låtdlit misigissusiåne sule pingårneru-
juartardlune. OKatdlinerme tåssane ta-
måna ajungitsumik piviussorpalugtu-
migdlo formandimit OKautigineKarpoK
aperKut sok palase skoleudvalgeme
ilaussortaujuåsassoK akigamiuk: „pa-
lasip skoleudvalgeme ilaussortaunig-
ssånut pissutaussoK provstip skoledi-
rektionime ilaussortaunigssånut pissu-
taussutut ipoK, tåssa kalåtdline pissut-
sit atutut atåne ilagingne atuarfing-
milo soKutigissaKaKatigissutit. tama-
tumungalo ilauvoK ilagissutsip inui-
angne kalåtdline inigssisimanera Dan-
markimingarnit aulajåineroKingmat,
taimåitumigdlo isumaKarnångilaK ila-
gissutsip suniuteKarnera sujornatigor-
nit måna mingnerussungortineKåsa-
ssok.“ (landsr. OKalus. Kup. 101).
pingårtitdlugo tikuardlara ilagissut-
sime lutherikussume palasiuvdlunga
nalungitdluariga atuarfiup kristumiu-
tut tungaviata atåssutiginagulo su-
jungnaerutiginaviångikå palasip sko-
leudvalgemut provstivdlunit skoledi-
rektionimut ilaussortaunerat. taimåi-
tordle Knud Hertlingip inatsissartune
aperKut tåuna pivdlugo OKausé tå-
ssausorinartutut iput Kanordlunit iliv-
dlune inuiaKatigit månitut silamior-
palungnerata sukanerunigssånik kig-
sauteKarnertut inerit. OKautsit kalåt-
dlit folketingimut ilaussortånit parti-
mik nutåmik autdlartitsigssamårtumit
OKauserissaungmata arajutsinavérsår-
tariaKarumårpoK partip „moderat ven-
stre-orienterede“-p (socialistit folke-
socialistitdlo akornånitugssap) suju-
nertarissai imaKarumårnersut partip
ilagit tungånut pissusinik ilagissutsiv-
dlo inuiåussutsime inigssisimaneranut
tungassunik ilalingnik.
ilagissutsip atuarfiup tungånut pi-
ssusinik aperKut soruname tamati-
gut landsrådimit inatsissartunitdlo au-
la j angigagssaussåsaoK. nipaitsumigdle
ingminut aperissariaKartåsaoK sila-
miorpatdlangnermik anguniagaKarneK
inuiangnut kalåtdlinut KanoK pivdlu-
arnartigisinaunersoK. pivfigssame Ka-
låtdlit-nunåne sut tamarmik mume-
Kåtårtutut ivfiåne ilagissutsivdlo ka-
låliussup nauk KajangnauteKaralua-
Kalune taimåitoK ukiune påtsivéruv-
fiussutut itune kisime aulajåinerussu-
tut ivfiane aperissariaKarumårpoK å-
måtaoK inuiangnut kalåtdlinut nuånå-
rutigssåusanersoK ilagissutsip inuiang-
nut suninera sapingisamik piarniåsa-
gåine, pingårtumik piainiarnermut u-
nåinaK tungavigineKåsagpat Dan-
markime pissutsit taimåinerat.
åssersutigssaK taiumavara Savaling-
miune provste (måna vicebiskorpe)
skoledirektionime ilaussortaujuarmat.
Savalingmiutdlo Kalåtdlit-nunånut
migssingersutdlugit kingusingnerungi-
vigput. aperKuteKarfigigavne vicebi-
skorpip navsuiåupånga ilaussortauju-
arneK tamåna såssuneKångisåinartoK
„taimåinigssaK uvavtine pissutsinut
pitsaunerutinarame.“ taima OKarpoK.
savalingmiormiutdlo nakussutaisa
Kavsinik ilagissarpåt danskit periau-
sinut tupigusutigingnigpatdlårtorssu-
nginertik.
ilagit atuarfitdlo ingmikulernerat
Kangarssuardle Danmarkime atulerér-
simassoK Kalåtdlit-nunåne sule atu-
lersimångilarput." Nungme iliniarfig-
ssup ukiumortumik nagdliutorsiorne-
rane sujorna OKautsit kussanardlui-
nartut atorneKarput. atuarfit pivdlu-
git inatsisigssamut sujunersumut tu-
ngåssuteKartumik nagdliutorsiornerme
OKalugtussup erKartorpå danskit kul-
turiånik issuaiginardlune Kalåtdlit-
nunånut ikårussinigssap navianautigi-
sinaussai, måna aulajangiukamiuk:
„danskit kalåtdlitdlo kulturikut angu-
ssait åssigingitsut." taimåitumik pi-
ngåKissoK ilisarisavdlugo kinauneK
suminerdlo, danskine årKigssugaussu-
nit pissusiussunitdlo nagsataritinarna-
ne. OKalugtoK ilåtigut ima OKarpoK:
(tåssuna issuarneKarput Atuagagdliu-
tine nr. 3/1966): „inungmut pingårtu-
vok ilisimåsavdlugo kinauneK. inuia-
Katigit kinåussusertik ilisimångigpå-
ssuk ajutornerujugssuarmik kingune-
KarsinauvoK." OKausiuput pingårutig-
dlit åmåtaoK Kulåne erKartugkamut
atåssutigdlit: navianartoKartoK „aju-
torujugssuarfigssaKarsinaussoK" nu-
nap avdlap ilagissutsikut pissusé Ka-
låtdlit-nunånut erKuniaråine, sordlo
atuarfiup ilagissutsivdlo akornåne a-
tåssuteKarneK kipivigdlugo. Kanos i-
sagaluarpa imaiginarune kalåtdlit pi-
ssusiånut — inuiait isumaliortausiå-
nut — nåpertutugune silamiorpatdlag-
kiartomigssaK anguniagarineKartutut
inane? sordlo sujorna taineKarérsutut
landsrådime taisineKarmat 13-init a-
tautsimut akerdliussut. „inuiaKatigit
kinåussusertik ilisimångigpåssuk aju-
torujugssuarnermik kinguneKarsi-
naungmat." taima nagdliutorsiorner-
me OKalugtussoK kalåtdlit inusugtor-
tainut OKarpoK. OKautigineKarérsutut
OKausiuput pingårtut. sulilo soKutigi-
narnerulerput erKaigåine taima nag-
dliutorsiornerme OKalugtussoK tåssau-
ssok — folketingimut ilaussortaK Knud
Hertling, måna Kalåtdlit-nunåne atu--
arfeKarnerup pissusianik soKutåungit-
sungivigsumik pivfigssaK sujugdleK
atordlugo avdlångortitsiniarnigssamut
kåmagtuissoK, tamatigut ima uparua-
gaKardlune: Danmarkime pissutsit
taimaingmata.
taimailivdlune folketingimut ilau-
ssortaK ingminik isumaKatigiungnaer-
tutut ipoK. Matiusivdlo ivangkiliuane
kapitalit 12-åne v. 25-me agdlagsima-
vok ingminik iligiungnaertoK atana-
viångitsoK.
ser
Thuleme
såkutOKarfik
avisip „Århus Stiftstidende“-p ilå-
ngusimavå palasimik G. Højlundimik
Danmarkime palaseKarfingminut uter-
Kåmersumik OKaloKatigingningnine.
tåuna ukiup agfå migssiliordlugo fir-
mamit sulisitsiviussumit atorfeKarti-
tausimavoK Danmarkime palasinit
privatimik akigssarsiaKartitaussunit
kisiartauvdlune, tåssa DCC-mit Thu-
lep såkutoKarfiane palasiorKuvdlugo
ivertitausimagame Kavdlunånut 1300
migssåinut amerikamiut såkutoKarfiå-
ne suliaKartunut. tåuna tåssauvoK pa-
lasiusimassut åipåt ilagingne tåuku-
nane erKumikajåne issigtumitune.
palase Højlund ingmikut itumik tu-
nuleKutaKarpoK palasiuvfigssaK piga-
jungitsoK tigusavdlugo. tåuna sujorna-
gut umiarssuarmiunut palasiusimavoK
Hamburgime Gøteborgimilo katitdlu-
git ukiune arKanilingne. Danmarkime
palaseKarfit ilåne palasiulårsinardlu-
ne sulivfigssuarme angisume Jyllandi-
mitume („Lego“-klodser) sulissunut
nålagångorpoK taimaitdlunilo Thule-
mut suliartorsinångordlune palasinit
avdlanit suliagssaminut nalerKuneru-
ssutut.
palase Højlund OKalugtuarpoK Thu-
lep såkutoKarfiane palasiuneK Dan-
markime palasitut atorfeKarnernit av-
dlauvdluinartoK. kuisitsineKåsananilo
katitoKarneK ajorpoK. åmåtaorme ili-
ssissoKarneK ajorpoK. KaKutigut toKU-
ssoKatdlatuarångat igdlerfia Dan-
markimut tingmfssussaussarpoK tå-
ssane ilineKåsavdlune. taimåitordle
nalunaerpoK palasiuvfigalugo suliag-
ssaileKinéngeKissoK. pivfigssap ilar-
ssua OKaloKatigingningnernut atorne-
KartarpoK. palasivdlo tåussuma pi-
ngårtunerarpå atorfigdlit ornigagssa-
Karnerat nipangiussissugssaunerminut
pissugssåussusilingmik ajornartorsiu-
timingnik OKaloKatigisinaussamingnik.
danskitdlo sulissartut nålagaisalo tai-
ma periarfigssaKartitaunertik ator-
dluartarpåt kristumiortaisa kristumiu-
ngitsortaisalo. autdlarnautåne tiker-
Kåt tunuarsimårtaraluarput, amerdla-
nerssaisale KanoK ilissukutdlunit isu-
marujugtungorneK misigissarpåt, tau-
valo palasimukartaraut isumakulutigi-
ssamingnik OKaloKatigiartordlugo. o-
KaloKatigingnissutaussartutdlo aner-
såkut itunutdlunit Kagdlikut itunut-
dlunit tungassussarput.
Thulep såkutoKarfiane palasiuvfia
månåkorpiaK inugtaKångilaK. palasip
Højlundip Danmarkime palaseKatine
kajumigsåraluarpai atorfik inugtag-
ssarserKuvdlugo, påsigamiuk pissaria-
KardluinartussoK ilagit taima ingmi-
kut itigissut palaseKarnigssåt. agdlåt-
dlume Københavnip biskorpeKarfiane
biskorpiussumut taimalo ThulemutaoK
biskorpiussumut agdlagaKarpoK kir-
keministeriamut atassumik palase-
itarfingmik aulajangersimassumik sé-
kutOKarfingmut Kanigtungussånutdlo
Dundasimut atassumik pilersitsine-
KarKuvdlugo.
Thule-basen
„Århus Stiftstidende" har bragt en
samtale med pastor G. Højlund, som
netop er vendt tilbage til sit sogn i
Gammel Ry efter i et halvt år at have
været ansat af et entreprenør-firma
som Danmarks eneste privatlønnede
præst, idet han har våsret ansat af
DCC på Thulebasen som præst for de
ca. 1300 danske, der virker på den
amerikanske base. Han er den anden
præst, som har påtaget sig et præste-
arbejde blandt denne særprægede me-
nighed i det arktiske.
Pastor Højlund har en særlig bag-
grund for at have kunnet tage et utra-
ditionelt arbejde op som præst. Han
har tidligere været sømandspræst både
i Hamburg og i Gøteborg, i alt i 11 år.
Efter en kort periode som sognepræst
i Danmark, blev han personalechef
på en stor industrivirksomhed i Jyl-
land — „Lego“-klodser — og kunne
således tage et arbejde op i Thule med
gode forudsætninger.
Pastor Højlund fortæler, at det at
være præst på Thulebasen er helt
forskelligt fra et embede i Danmark.
Der er ingen dåb eller vielser. Begra-
velser findes heller ikke. Sker der en-
gang imellem et dødsfald, flyves ki-
sten til Danarmk, hvor begravelsen
foretages. Alligevel erklærer han, at
der er nok at tage fat på for en præst.
En meget væsentlig del af tiden går
med samtaler, og præsten finder det
værdifuldt, at de ansatte har en mand
med tavshedspligt, til hvem de kan
fortælle om deres problemer. Og de
danske arbejdere og funktionærer på
basen benytter sig da også af denne
mulighed — kristne som ikke kristne.
I begyndelsen er der en vis tilbage-
holdenhed hos de nyankomne, men de
fleste oplever på et eller andet tids-
punkt en depressionsperiode, og så
kommer de til præsten med deres be-
kymringer, enten det nu drejer sig om
åndelige problemer eller problemer af
mere praktisk art.
Stillingen på Thule-basen er i øje-
blikket ubesat, men pastor Højlund
har i Danmark opfordret sine kolleger
til at søge stilingen. Han finder, det
er meget vigtigt, at der er en præst
for denne særprægede menighed og
han har til biskoppen i København,
under hvem også Thule sorterer, af-
givet en indstilling om oprettelse af
et fast præsteembede under kirkemini-
steriet for basen og den nærliggende
bygd Dundas.
Foto -i- 10 °/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg
Jesu
lignelser
De ti brudejomfruer I
(Matth. evang. 25, 1-7)
Jisusip
assersutai
n'viarsiat Kulit I
Mat. tvangk. 25, 1-7)
De kloge forstod derimod nok, at det var nødvendigt, at de
sikrede sig olie, og de nøjedes ikke med at fylde deres lam-
per op, men de tog også kander, som de kom olie i, for at
de kunne have noget i reserve.
silatiltdle ilisimavåt oliamik nagsartariaicardlutik. tai-
maingmat Kutdlitik orssinångilait, kåninigdle oliamik sit-
dlimatigssamingnik imalingnik ama nagsataaardlutik.
Brudgommen lod Imidlertid vente på sig; det blev langt ud
på aftenen, og alle ti jomfruer, de uforstandige som de klo-
ge, blev døsige, og de faldt alle i søvn, som rimeligt var.
uvigssardle muluvos; unoKingmatdlo niviarsiat Kulit ta-
marmik uernalerput, tupingnångilardlo tamarmik siniler-
mata.
Men da midnatstimen var inde, lød der et råb: „Se, nu kom-
mer brudgommen! Stå op og gå ud for at møde ham!" Så
vågnede alle de ti jomfruer og de stod op og gjorde lamper
i stand.
unuardle Kl te rarmat suaortoKarpoK: „takuvat, uvigssaK
aggerpoa! makitdluse nåpigiarniarsiuk!'1 niviarsiat Kulit ta-
marmik iterput, makeriardlutigdlo Kutdlilerilerput.
23