Atuagagdliutit - 03.08.1967, Síða 7

hjemmemarker i samarbejde med for-
søgsstationen Uperniviarssuk.
En af de unge, nystartede fårehol-
ere opfordrene alle fåreholdere til at
ade være med at slagte lam eller får,
sålænge der findes kollegaer, der ikke
er færdige med at afdrage de lån, de
'k fra staten, da de etablerede sig.
Han mente iøvrigt, at staten bør bære
en del af byrderne fra katastrofen, da
den er medansvarlig under etablerin-
Sen og driften hos de nyetablerede
fåreholdere.
krav om at få en konsulent
Eåreholdernes tidligere formand Pe-
ter Motzfeldt, Igaliko, oplyste, at det
ville give et stort underskud, hvis man
skulle tilkalde dyrlæge, slagtere m. m.
fra Danmark under slagtning af lam
W efteråret. Han opfordrede fårehol-
derne til at slagte lammene hjemme og
sælge dem privat. — 1967 er et sor-
gens år for os, og vi er meget kede af,
vi kommer til at pålægge lands-
radet så store byrder. Vi vil ikke tigge
°m penge, men vi vil gerne bede rådet
°rn at stå os bi under en naturkata-
strofe. Vi skal nok tilbagebetale en
eventuel hjælp, der bliver ydet os.
Det er særligt de unge, der er blevet
lamt hårdest, sagde han.
Erile Egede understregede, at man
nu må oprette en stilling som fåre-
avlskonsulent. Bestræbelserne med
hensyn til at få en sådan stilling op-
rettet er hidtil besvaret af KGH med,
at der allerede findes en sådan. —
^en den såkaldte fåreavlskonsulent
Magter ikke sit arbejde, da han har så
meget at lave. Der blev meddelt os,
at den nuværende afløser skal være
konsulent for os, når konsulenten
lgennem mange år vender tilbage efter
ferie i Danmark. Vi må ikke vente. Vi
raa nu under kongressen kræve, at der
Marest bliver ansat en ekspert i fåre-
avl, der kan vejlede os.
Ote Egede fra Igaliko-fjorden spurg-
te, om Grønland ikke kan låne får fra
andre lande. Han ønskede ikke at
vente hverken i fem eller ti år med at
°Pnå sin tidligere bestand.
En af de ældre fåreholdere, Adolf
Knudsen, Ivssormiut: — Jeg har lidt et
ige så stort tab som de fleste af os.
Sådanne katastrofer er vi blot blevet
vant til, og vi fremsætter en masse
godt tanker og fortsætter under vore
arlige samlinger; men vi lærer ikke
n°get af dem.
Peter Motzfeldt: — Vi må forny
v°re love. Vi må holde op med at
Sende mødereferater og ændringsfor-
slag til Det jordbrugsfaglige Udvalg.
Vi
ma selv føre vore beslutninger ud
1 livet. Der sker ikke noget, når alting
skal konfirmeres i Danmark.
Knud Jeremiassen nævnte, at deres
kollegaer i Island får statsstøtte. Han
Pænte, at de grønlandske fåreholdere
har større krav på støtte end de is-
landske bønder.
Flere talere krævede at få en få-
reavlskonsulent. Nogle mente, at
han skulle komme fra Island, andre
syntes, at han skulle vælges blandt
de grønlandske fåreholdere. Når
de islandske fåreholdere, der er ca.
1000 år foran de grønlandske, har
hrug for konsulenter, så har de
grønlandske fåreholdere endnu
større brug for sådanne eksperter,
mente Peter Motzfeldt.
landsrådet klar til at yde
støtte, siger formanden
Adolf Lund, Ivnerulalik, opfordrede
aHe, der har gimmerlam til salg til
efteråret, at de sælger dem til andre
lareholdere, der kan benytte dem som
avlsdyr.
Adolf Knudsen: — Hidtil har vi kræ-
Vet for lidt af os. Når vi først ikke
ængere kan yde mere, må vi bede
Myndighederne om hjælp.
Adolf Lund bremsede en hel række
alere, der kritiserede den nuværende
areavlsbestyrer. — I er også med-
skyldige. Når jeg ikke fik et svar på
Min første eller anden henvendelse
h konsulenten, blev jeg ved, indtil
Hk et svar. Fåreavlen heroppe er
bl
har
er
evet drevet på en unormal måde. Det
leg sagt mere end een gang, og det
sørgeligt, at vi skal have bevist
Mine ord på en så stærk måde.
Inden middagspausen bekræftede
Erik Egede Adolf Lunds ord ved at sige,
at man har været vidne til i de senere
af at se, at der blev ydet lån både af
får
og penge til folk, der hverken har
stalde eller foder (hjemmemarker).
Efter middagspausen sagde Peter
i”°tzfeldt bl. a., at da fåreavlen be-
gyndte i Grønland var det fangere, der
rev erhvervet uden stalde og uden at
SaMle foder. — Den grønlandske fåre-
avl retter sig efter regler, der stammer
ade fra 1918 og 1929. Disse regler
bør fornyes.
Kanning Høegh oplyste, at en grøn-
andsk familie kan opretholde livet,
har den starter med 200 får, men fåre-
olderne må have højere priser for
eres produkter.
Mødets dirigent, Isak. Lund, Nianor-
Parssulc, oplyste, at et får koster 40
r’ at bespise om året, og når man får
50 kr. for et lam ved at sælge det til
fabrikken, kan man ikke længere ac-
ceptere de nuværende tilstande.
Landsrådets formand Erling Høegh
udtrykte glæde over, at tre landsråds-
medlemmer fra „det grønne område"
er blevet inviteret til at høre, hvad
fåreholderne har på hjertet. — At
fåreholderne bør støttes, ved vi fra
landsrådet, men forslagene må komme
fra jer. Vi er klar til at yde støtte,
eventuelt i samarbejde med staten,
sagde landsrådsformanden bl. a., og
spurgte, om man ved hjælp af stats-
eller landskasse-tilskud ikke kunne
købe får fra Island. Da tilsyneladende
helt raske dyr kan være smittefarlige,
mente landsrådsformanden, at man
kunne holde de udenlandske får i
karantæne i et par måneder i K’orKut.
— Et af ni grønlænderes kendetegn er,
at vi går i knæ, når vi bliver ramt af
vanskeligheder. Vi har sandet i dag,
at fåreholderne er af en anden støb-
ning.
En af de mest fremtrædende fåre-
holdere af den yngre generation, Jens
Simonsen, ItivdleK, (bestyrelsesmed-
lem) oplyste, at statens fåreavlsstation
i Uperniviarssuk også havde haft store
vanskeligheder i foråret. Dér blev be-
nyttet foder for 30 kr. pr. får. Derfor
mente han, at Isak Lunds oplysninger
om, at fåreholderne betaler 40 kr. for
at fodre et får om året, er sat for lavt.
EN FAMILIE PÅ 15 MEDLEMMER
SKAL I ÅR LEVE AF 100 LAM
Abel Kristiansen, Eualuit: — Vi
har fået 100 lam i år, og vor familie
på 15 medlemmer skal forsøge at
leve af disse lam. Mange af fåre-
holderne er endnu hårdere ramt. Vi
er ikke tiggere, men vi må have
særhjælp, ellers kan vi ikke klare
os det første år.
Hanning Høegh: — Ikke en eneste
frierhverver ønsker, at vi skal flytte
til byerne. Vi er klar til at fortsætte
vort erhverv, lige meget hvor meget
det kommer til at koste os. Derfor
synes vi, at det ikke er for meget for-
langt, hvis vi beder enten staten eller
landskassen om at yde os tilskud.
Peter Motzfeldt: — NarssaK kom-
mune plejer at udvise de mindste re-
stancer. Hvis vi ikke får hjælp, bliver
vi et dårligt eksempel i så henseende.
Jeg takker landsrådsformanden for
hans løfte om at yde al den støtte, der
er mulig.
Kommunalbestyrelsesformand Oluf
Høegh, Julianehåb, oplyste, at kun tre
fåreholdere i hans kommune havde
betalingsvanskeligheder pr. 1. juli. —
Jeg var glad for at erfare dette, og jeg
vil håbe, at mit forslag i landsrådet,
gående ud på, at de nyetablerede fåre-
holdere optager lån fra landskassen i
stedet for fra boligstøtten, for selv at
bygge mindre huse, de efterhånden
kan udvide, bliver genfremsat.
Henning Lund modsagde Oluf Høegh.
— Der er for meget slid og slæb, når
man skal udvide faktisk hvert år.
Det ved jeg af erfaring. Det bedste
er at bygge huse, stalde m. m. i den
størrelse, man har brug for, sagde han.
FORANSTALTNINGER IVÆRKSÆTTES
Abel Kristiansen gjorde opmærksom
på, at der er for få væddere tilbage i
forhold til moderfårene og spurgte,
om man eventuelt kunne importere
væddere fra Island.
Henning Lund advarede stærkt imod
et sådant skridt. — Vi fik besøg af en
islandsk fåreavlskonsulent sidste år,
og han opdagede, at de grønlandske
får er blevet en race for sig, der er
stærkere end deres stamme: de island-
ske får. Vi må beholde bestanden uden
at blande den. I dag har vi de stær-
keste får tilbage, og blot vi kan fodre
dem kraftigt, lad os sige i tre år, så
tvivler jeg ikke på, at vi kommer frem
igen.
Knud Jeremiassen efterlyste et ka-
tastrofefond. — Vi kan begynde i det
små, men blot vi fortsætter, kan vi nok
ved egen hjælp klare en lige så stor
katastrofe, som vi har oplevet i år,
om 50 år.
Formanden, Erik Egede understre-
gede til slut, at katastrofeudvalget vil
arbejde videre med de spørgsmål, der
blev fremdraget i løbet af dagen. —
Når vi har fået alle de oplysninger, vi
har brug for, laver vi en beretning,
der bliver sendt til Det jordbrugsfag-
lige Udvalg, Grønlandsrådet og lands-
rådet. — For at imødegå yderligere
decimering af fårebestanden agter vi
at sende fiskeensilage til fåreholderne
inden vinteren, og sørger for, at de
mest afsidesboende fåreholdere sna-
rest får tildelt kraftfoder (grøntfoder).
Hermed er dog vores del af arbejdet
ikke færdigt. Vi må arbejde videre
med at finde frem til de bedste græs-
sorter til foder i samarbejde med for-
søgsstationen i Uperniviarssuk. Vi har
endnu ikke modtaget en rapport fra
et særligt udvalg, der undersøger, hvor
store hjemmemarker, fåreholderne kan
etablere heroppe, og det skal undersø-
ges ,hvor mange får der kan leve af de
naturlige græsgange ude i det fri. Så-
danne græsgange var f. eks. i Igaliko-
området blevet for små, da beboernes
fårebestand var blevet alt for stor.
— Vi agter at bede myndighederne
om, at de hårdest ramte fåreholdere
får henstand med hensyn til deres af-
drag i bolig- og erhvervsstøttelån i år
og muligvis også til næste år. Vi er i
en meget vanskelig situation. Selv de
bedste fåreholdere, der aldrig savner
foder til deres får, har lidt lige sd me-
get som de mindre brugere, der ikke
altid er så flittige til at værne om de-
res dyr mod sne og kulde. Derfor synes
jeg, at alle fåreholdere har krav på at
få hjælp, men det er myndighederne,
der skal afgøre, hvem der må få støtte,
sluttede Erik Egede.
ENDNU MASSER AF JORD,
DER KAN OPDYRKES HEROPPE
Kommunalbestyrelsesformand Ole
Egede, NarssaK, siger til Grønlandspo-
sten, at en del fåreholdere, der har bo-

rHCK0NTAKT
i
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh. K.
Døgntelefon: (01) 14 98 51 --
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Sfafskonfr. lægge- og spisekarlofler en gros.
Import - Eksport.
Estimulante
A.M.HIRSCHSPRUNG & SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
Hvid?
KaKortoK
Tag en Estimulante fra den hvide pakning • Tænd den •
Nyd den • Og læg mærke til den hvide aske - kende-
tegnet på en god cerut •
Estimulante puanit KaKortumit tiguk. ikiguk. iluarusufigiuk.
arssailo KaKorfut malugikit — cerutip pitsaussup ilisarnautai.
lig- og erhvervsstøttelån, allerede i
foråret gjorde myndighederne op-
mærksomme på, at de ikke kan klare
deres afdrag på grund af katastrofen.
— Disse folk får henstand. Men vi ved
endnu ikke på hvilken måde vi kan
hjælpe dem bedst. I K’agssiarssuk og
i Igaliko bliver iværksat særlige be-
skæftigelsesmuligheder for at skaffe
fåreholderne indtægter. En vej, der af
GTO skal anlægges fra K’agssiarssuk
til TasiussaK, er foreløbig udsat, fordi
vi ønsker, at den lokale befolkning
overtager arbejdet, siger kommunalbe-
styrelsesformanden.
Den fungerende fåreavlsbestyrer
Holger Bjerre, Uperniviarssuk, mener,
at det tager et par år, før bestanden
af får i Sydgrønland kommer op på
nogenlunde god højde. — Men de øko-
nomiske virkninger af katastrofen vil
vare meget længere. Vi vil gøre alt,
hvad vi kan for at hjælpe fårehol-
derne. Forsøgsstationens lam skal f.
eks. ud til de hårdest ramte. Vi skal
starte fodringsforsøg til vinter for at
finde frem til den mest rationelle ud-
nyttelse af det foder, vi kan fremskaffe
heroppe. Hødepoter skal sendes direkte
ud til fåreholderne, så at de har re-
serverne hjemme, siger Holger Bjerre
og slutter:
— Jeg har mest med jordopdyrkning
at gøre, og der er heldigvis endnu
masser af jord, der kan opdyrkes her-
oppe — tre gange så meget, som der
er opdyrket hidtil. Men størstedelen af
uopdyrkede områder findes uden for
fåreholder-områderne. I Grønland skal
vi så vidt muligt holde op med at
dyrke korn. Udbyttet bliver størst,
når man kun dyrker græs. Især en
græsart fra USA og Canada, der hed-
der Temothe, giver meget fint udbytte.
Aftale mellem KGH
og pengeinstitutterne
Grønlandsbanken regner med i slut-
ningen af august at kunne indlede
samarbejde med KGH gående ud på,
at KGH repræsenterer banken uden
for Godthåb. Derefter vil man kunne
åbne konti og foretage indbetalinger
eller hæve penge på KGH’s kontorer
uden for Godthåb. En lignende aftale
er allerede indgået mellem KGH og
Sparekassen Bikuben.
Iøvrigt forbereder Grønlandsbanken
udsendelsen af et låneansøgningsske-
ma. Der er allerede indkommet en
lang række forespørgsler om lån fra
hele Grønland, men i mange tilfælde
har de medfølgende oplysninger væ-
ret så utilstrækkelige, at det ikke har
været muligt at tage stilling til an-
søgningerne, oplyser bankdirektør Ro-
bert Grønborg. I et enkelt tilfælde har
en kort telegrafisk forespørgsel end
ikke været forsynet med afsenderens
navn. Da det kan tage lang tid for
banken gennem korrespondance at få
alle nødvendige oplysninger fra en
låne-ansøger, har man nu besluttet
at udsende skemaer, der, korrekt ud-
fyldt, sætter banken i stand til en
omgående behandling af låneansøg-
ninger.
For i højere grad end nu at gøre
Grønlandsbanken til hele Grønlands
bank — banken har sæde i Godthåb,
og fire af fem bestyrelsesmedlemmer
er bosat her — er det tanken at oprette
en slags repræsentantskab for banken
med medlemmer fra hele Grønland.
Direktør Grønborg vil inden længe
foretage en orienteringsrejse langs
kysten, hvorunder han bl. a. vil træffe
forberedelse til oprettelse af dette re-
præsentantskab.
G (ILD BARRE
igdlingnarnerpåK ernarsauligisinaussat! Danmarkime sukulåte tu-
såivassaunerpåK.
!■———■————■
'/om?
Den lækreste De kan tænke Dem!
Danmarks mest berømte chokolade
'/oin?
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Torns Holly Bar — tedteor-
tarlssanik ilivitsunik ilaKarpoK.

GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
7