Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 17
Een af de hårdest ramte fareholdere Havde 400 moderfår i efteråret, har nu kun 50 tilbage. — Har hverken lam eller uld at sælge. — Fodrede fårene til udgangen af maj, men anstrengel- serne hjalp ikke. — Skulle have betalt 5000 kr. i afdrag i år, har ikke en rød øre. — En række forbedringer er nødvendige i de kommende år, hvis fåre- avlen skal bestå. Tekst og foto: HANS JANUSSEN Een af katastrofevinterens hårdest ramte fåreholdere er tidligere landsråds- medlem Jørgen Poulsen, Nugårssuk i Nanortalik-fjorden. Under et besøg i hans hjem fortæller Jørgen Poulsen følgende om katastrofen: MISTEDE 7/8 AF FÅRENE — Vinteren var meget hård ved alle °s fåreholdere. Jeg har kun 50 moder- er tilbage, da .ieg mistede ca. 350. vi havde fårene hjemme til udgangen af maj og fodrede dem i den tid, vi havde dem i staldene. Da sneen smel- tede og får og lam trivedes fint, sendte vi dem ud i det fri. I slutningen af juni samlede vi får og lam. Vi fik fat på et halvt hundrede får, tilhørende flere fareholdere her i området. Fårene hav- de kun seks lam tilsammen. Samtlige får havde mistet deres uld. Når få- rene er blevet for tynde, mister de ulden, så snart de får kraftig føde. — I år har vi ingen uld til salg. Vi prøver at samle uld fra de døde får. Vi har altid brug for lidt uld til "jemmeindustri. Forrige år klippede vi knap 300 får og tjente godt 3000 *r. Når vi solgte uld, plejede jeg at købe kunstgødning til mine hjemme- niarker for pengene. I år solgte vi Sanske vist ikke uld, men hjemme- Warkerne har fået den kunstgødning, de skal have. ¦— Vi staldfodrede fårene fra novem- ber til udgangen af maj. I fem måne- der benyttede jeg mit eget hø som foder, men da det slap op, købte jeg h0 fra KGH. Dette hø stammede fra 1960 og var opbevaret både i Sletten °g Nanortalik. En del af høet var knas- tørt, og noget var muggent. Da alt for Wange får døde af dette hø, fik jeg fat På et parti såkaldte høpiller (hø, der er gået igennem en kværn, mens det er friskt og presset til en slags piller efter at man har tilsat visse næringsstoffer), sukkerroe-affald og fisk. Med dette foder reddede jeg resten af mine får. Købte ubrugeligt hø ¦— Vi udgik aldrig for foder i løbet af vinteren. Men mange får døde ved siden af store stakke hø, der stammede fra KGH's depoter. Jeg var heldig, da jeg købte en del grønlandsk hø fra AupilagtoK. Dette parti hø samt hø- piller var skyld i, at jeg har nogle får tilbage. Høet, vi købte fra KGH, ko- stede 60 øre kiloet, og da jeg opdagede, at det var intet værd, udtrykte jeg ønsker om, at det blev solgt til nedsat pris — eller, at vi fik tilskud, men der blev meddelt os, at den fastsatte pris skulle gælde. Jeg har besluttet at dyrke grønlandske græsarter, da korn giver alt for lidt i udbytte. — Det var utroligt, hvor tykt sne- laget var hele vinteren. Her i området findes der op til ti meter høje træer. Kun toppene af enkelte af disse træer ragede op over sneen. Mange moder- får døde, fordi deres moderkager blev sprængt, når de gik i dyb sne. Mange får døde nede ved stranden. De søgte ned til stranden ved lavvande, og når vandet steg, druknede de under isfo- den, da de ikke havde kræfter til at redde sig op på det tørre. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at holde dem væk fra stranden, men det var en håbløs opgave. STORE ANSTRENGELSER FOR AT SKAFFE VAND TIL FARENE — Vi havde ligeledes meget stort besvær med at skaffe vand til få- rene. Vor brønd blev dækket af en fem meter høj snedrive. Gang på gang måtte vi grave sneen væk for at komme ned til brønden. Så snart det blæste op, blev den fyget til. Vi gjorde store anstrengelser for at redde fårene, men desværre til in- gen nytte. Da jeg var fuldstændig sikker på, at de resterende får kunne klare sig selv, sendte jeg dem ud i juni. Jeg fostår ikke, hvorfor lammene døde. Det er muligt, at Grønlands uran får en chance Atomforsøgsstationen Risø har fundet metode til udvinding af grønlandsk uran, men det bliver næppe aktuelt før om 10—15 år. På atomforsøgsstationen Risø er det dennem længere tids arbejde lykkedes a' udvikle en anvendelig metode til udvinding af de grønlandske uran- Jvrekomster. Der vil imidlertid endnu 9° 10-15 år, inden man når til en ud- vinding af Grønlands uran, mener pro- fessor Th. Bjerge, Risø. Atomforsøgsstationen vil om kort tid fremlægge projektet for en 400 mega- watt tungtvandsreaktor af avanceret type. Reaktoren vil kunne benytte det kostbare berigede uran, der i den vestlige verden kun leveres af USA, °g almindeligt uran, dvs. også det grønlandske uran. »De reaktorer, der nu slår igennem i udlandet, først og fremmest i USA, er alle af letvandstypen (der kræver be- riget uran)", udtaler professor Bjerge til tidsskriftet „Ingeniør- og Bygnings- Væsen". — „Det er imidlertid et spørgsmål, om de nuværende letvands- reaktorer vil være økonomiske i det lange løb, hvis det skulle begynde at knibe med at skaffe det nødvendige uranbrændsel og priserne derfor be- gynder at stige. Mange eksperter me- ner derfor, at man må udvikle mere avancerede reaktortyper, og Risø har pligt til at se ud i fremtiden for at kunne rådgive regeringen, elværkerne og industrien på bedste måde". STIGENDE URANPRISER „Tungtvandsreaktorerne bruger min- dre uran og vil kunne arbejde med så- vel beriget som naturligt uran. Herved vil man kunne opnå større muligheder for selvstændighed i forhold til uran- leverandører. I de sidste par år har uranpriserne imidlertid været så lave, at det ikke har kunnet betale sig at udnytte de grønlandske forekomster. Der spores imidlertid nu påny en stig- ning i uranpriserne, og man er derfor i gang med nye prospekteringer efter uranforekomster. Det er muligt, at de grønlandske forekomster under denne udvikling vil få større aktualitet. Uranforekomsterne i Kvanefjorden i Sydvestgrønland har imidlertid et lavt uranindhold og kræver særlige ud- vindingsmetoder. Det er lykkedes os her på Risø at udvikle sådanne meto- der, men personligt tror jeg nu, at der vil gå endnu 10-15 år, inden vi når til en udvinding af Grønlands uran", slutter professor Th. Bjerge. SlSiim Mand og mand imellem... - nydelsens højdepunkt moderfårene var udgået for mælk. I 1962 fik vi også masser af sne. Dengang havde jeg 70 får, men mi- stede kun 15 dyr. — I år har jeg ikke engang får til salg. Vi har fem lam, vi selv har op- flasket. Derudover er der kun et lam, der har overlevet ude i det fri. I 1959 købte jeg 50 får, som jeg passede ved siden al min stilling som kateket i TasiussaK. Da vi flyttede hertil i 1965, havde jeg 300 får. HAR INGEN PENGE TIL AT BETALE AFDRAG PÅ LAN — Jeg har lånt får for nogle år si- den, og jeg troede at jeg kunne til- bagebetale de sidste 20 i år. Da vi flyttede hertil opførte vi beboelseshus og stalde, pløjede og indhegnede en hjemmemark ved at optage lån — vi skylder også nogle penge for vor mo- torbåd. I år skulle jeg have betalt ca. 5000 kr. i afdrag. Jeg har ikke en rød øre at betale med. Jeg har kone og seks børn, og vi har en ung pige, der er tvangsforflyttet hertil, boende. Jeg skal forsøge at skaffe føde og tøj til dem. Jeg aner ikke, hvordan vi over- vinder vanskelighederne. Jeg har dog ikke i sinde at opgive fåreavlen, da det er det eneste erhverv, jeg har lyst til at drive. — For at imødegå en lignende kata- strofe, som vi har oplevet i vinter, ag- ter jeg at udvide mine hjemmemarker, der på 1 1/2 hektar for tiden. Da selv vi, der havde foder tilovers, er blevet ramt så hårdt af katastrofen, og da vore bestræbelser for at beskytte dy- rene ikke gav resultat, har vi sandet, hvor magtesløse vi er over for natur- kræfterne. KOMMER TIL AT FORETAGE EN RÆKKE FORANSTALTNINGER — Men vi må lære noget af kata- strofevinteren. Vi må forbedre vore stalde. Vi må bygge stalde med trem- megulve — mage til moderne, island- ske fårestalde. Når man har fårene i stalde med faste gulve, varer det ikke længe, før de bliver så beskidte, at deres uld ikke længere isolerer mod kulden. Så fryser de ihjel simpelthen. — TasiussaK-halvøen, hvor vores får kuttere 60 tonsilik tuniniagaK sujugdleK kuttere 60 tonsilik sujugdleK nunav- tine aulisautigineKartugssaK måna sa- naneKarpoK nålagauvfiup akiligånik, tunineKarnigssåle sujunertarineicar- dlune. kutterip nunavtinukåuneicar- nigsså ilimagineKarpoK septemberip nålernerane, tuniniarneKarneralo na- lunaerutigineKarérpoK kalåtdlit avisi- sigut. 960.000 kr-nik akeKartugssauvoK aggiunera ilångutdlugo aulisarner- mutdle atortugssai pinagit. kuttere 60 tonsilik sananeKarpoK Havnebyme Rømøme, sujorna Kuli- ssauvdlune aKugtarfialo aluminiuv- dlune. motoria Alpha DieseliuvoK 210/ 230 hesteKartoK. kutterip 60 tonsigdlip åipagsså uper- nåmut inisangatineKarpoK. tåuna nipi- titanik Kaleringnik nangmeicåsaoK mi- siligutitut, påsiumavdlugo kutterit taimåitut nunavtine atorsinaunersut. kutterinik pisinigssame 30 pet anguv- dlugo nålagauvfik tapissuteicarsinau- vok, pisissugssavdlo tigutsisigssai 5 pct-iusavdlutik. Vi holder os I til ESBJERG TOV Esbjerg Tovip agdlunaussautai aitsåt tåssa Ligesom mange, nystartede fåreholdere har Jørgen Poulsen købt nogle barak- ker fra krigens tid i NarssarssuaK og genopført dem i sit nye hjem. Her er beboelseshuset. søger deres føde det meste af året, har næsten ikke mere føde tilbage til dyrene, da fårene igennem 30 år havde ædt al plantevækst op. Det er forholds- vis nemt at afspærre hele halvøen. Det kræver kun 2 1/2 km hegn at hindre fårene i at fortsætte med at ødelægge halvøens vegetation. Kan vi beskytte savautilfngordlåt ilarpagssuisut Jørgen Poulsenip baråkit sorssungnerup nalå- nit pissut Narssarssuarme pisiarisima- vai nunatåminilo nåparKigsimavdlugit. auna igdlo ilaxutarit najugåt. de naturlige græsgange på halvøen i et par år, har vi vundet meget. Men vore ønsker er nok ilde hørte hos myn- dighederne. Skal vore ønsker realise- res, må man indhegne det nye skov- areal i K'ingua-dalen. Men hvis fåre- avlen her på halvøen skal fortsætte, må man foretage sig et eller andet. ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi- satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag- tårnikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau- vatit; ikuatdlagtårnigssamutdle sitdlimasertl- simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa- Kåsautit. ikuatdlagtérnigssamut sitdlimasertiniartut kæmnerip ikiorsinauvai. manékorpiaK tama- tuminga OKaloKatiginiaruk. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring i Grønland siden 1882 Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK EN 100% ARBEJDSKRAFT Globe leveres i 2 typer: Type 150 med 2 eller 4 hk luftkølet Bernard benzin- eller el-motor. Type 100 med 1,25 hk luftkølet Bernard benzinmotor. Vi ikke alene taler om god service . . . — vi yder den . . . PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S FORLANG TILBUD OG SPECIALPROSPEKTER København, Herlev Sonderlundvej 218 Telegram adr.: CEMENTINDUSTRI Telex: 5S6S 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.