Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-at
sisamångorneK 20. juni 1968
Nr. 13
Fiskerne i Sukkertoppen
ængstes over fremtiden
Om en måned mødes KNAPPs hovedbestyrelse for at drøfte, om fiskerne
skal bede myndighederne om en eller anden form for hjælpeforanstaltninger
— Stor tilbagegang i lønudbetalingen til ugelønnede fabriksarbejdere, men
pengemangelen er endnu ikke slået igennem.
Tekst og foto: Hans Janussen.
KNAPP har udsendt spørgeskemaer til hele Grønland for at finde ud af,
hvor store vanskeligheder det dårlige fiskeri har skabt hidtil. Formanden, Niels
Carlo Heilmann, Sukkertoppen, håber, at de får svarene inden 20. juli Denne
dag mødes KNAPPs hovedbestyrelse for at drøfte, om der er grundlag for at
hede myndighederne om en eller anden form for hjælpeforanstaltninger.
Har KNAPP modtaget henven-
delser fra fiskerne om hjælpeforan-
staltninger?
Hen eneste henvendelse, vi hid-
har modtaget på grund af det dår-
hge fiskeri, kom fra en enkelt fisker
1 SårdloK ved Julianehåb. Vedkom-
mende udtrykte ønsker om at få til-
skud, da hans indtægter var gået me-
get ned. Han har ikke bedt om at få
henstand med hensyn til sine forplig-
telser. Vi håber at have et klart bil-
lede af situationen, når vi mødes 20.
siger Niels Carlo Heilmann til
»Grønlandsposten“.
stor indhandlings-
T|lbagegang
Som bekendt er torskefiskeriet gået
stærkt tilbage i forhold til i fjor, ikke
mindst i Grønlands største fiskerby
Sukkertoppen. Til KGHs fabrik var
der pr. 31. maj indhandlet 176.273 kg
torsk (hele distriktets indhandling var
På 287 tons — en tilbagegang på 628
tons i forhold til samme tid året før),
indhandlingen til fabrikken i Sukker-
toppen af torsk pr. 31. maj forrige år
Var på 942.578 kg på samme tid i
i 066 605.581 kg. Tallene for andre fi-
skearter ser således ud: Havkat:
387.133 kg pr. 31. maj i år, 286.503 kg
Pa samme tid i fjor og 629.391 kg
1966. Hellefisk. 20.058, — 66.218, -
27-491. Rejer: 72.634, — 172.752, -
94-487 kg og angmagssat: 3086,
1-171.796, — 3900 kg.
Fabriksleder K. Andersen har en
ooeget betegnende illustration for be-
skæftigelsen på fabrikken. Når der er
'nindre arbejde end der er ansatte til,
ruger han en rød blyant i kalende-
Jen. i årets første fem måneder har
kalenderen en næsten ubrudt rød
streg. Kun i et par uger ved påske
var der arbejde nok, da havkattefi-
skeriet fik opsving. Først 30. maj blev
uer leveret bundgarnstorsk — et par
tons. Der er godt med angmagssat for
tiden (omkring pinsen), men fiskerne
vil ikke fange dem. De siger, at det
er urentabelt fiskeri at fange dem, da
Prisen er blevet halveret ( til 5 øre
kiloet) i forhold til i fjor.
' ' Mangler De arbejdskraft.
Vi mangler ikke arbejdskraft. Vi
nar fået fat på en del udenbys ar-
bejdskraft til bundgarnssæsonen, men
da torsken lader vente på sig, har vi
torlænget rejesæsonen for at skaffe
arbejde til pigerne. Rejesæsonen har
i ar strakt sig fra slutningen af januar
til pinse. Alligevel fik vi kun ca. 70
tons rejer. Forrige år varede rejesæ-
sonen tre måneder, og vi fik ca. 170
tons rejer.
lønningerne går tilbage
Fabrikken beskæftiger ca. 150 men-
nesker, men antallet svinger meget,
alt efter hvilke fiskearter vi produ-
cerer. Vi har to indkvarteringsbarak-
ker. For tiden bor der 25—30 uden-
bys medarbejdere i barakkerne. De
kommer fra henholdsvis Østgrønland,
K utdligssat, Upernivik og UmånaK.
— Vi er spændt på at se, hvornår
bundgarnssæsonen starter for alvor i
ar- Sidste år kom den i gang i sidste
halvdel af maj og sluttede først i mid-
ten af august. I 1966 var der nogle
fiskere ude på bankerne — selv med
ikke alt for store kuttere. De var ude
i flere døgn ad gangen. Men nu fiskes
der næsten ikke mere udenskærs,
selv om fiskerne kan få is og kasser
herfra. Vi ved, at der er fisk derude.
Hvorfor fiskerne ikke går ud, ved jeg
ikke, men de kan måske ikke komme
til for de mange trawlere.
Det dårlige fiskeri i Sukkertop-
pen betyder også en lønnedgang
for de ugelønnede på fabrikken. De
ugelønnede arbejdere fik udbetalt
593.285 kr. i årets første fem må-
neder i fjor. Pr. 18. maj i år ud-
gjorde lønudbetalingen til de uge-
lønnede 310.989 kr.
INGEN RESTANCER AF BETYDNING
Kæmnerkontoret i Sukkertoppen
oplyser, at man kan mærke følgerne
af det dårlige fiskeri, men de menne-
sker, der plejer at have orden i deres
sager, er der ingen problemer med.
De store fiskere klarer ligeledes deres
forpligtelser. — Vi mærker mest til
dem, der lever fra hånden til mun-
den. Nogle påberåber sig det dårlige
fiskeri, når de får præsenteret reg-
ninger, selv om de kan betale. For
nogen tid siden gennemgik vi regn-
skaberne for at se, om der er mange,
der ikke har betalt husleje. Nogle af
fabriksarbejderne skylder husleje,
men vi er bestemt ikke nået til græn-
sen af de kaotiske forhold. Det er de
små i samfundet, der er blevet ramt
af det dårlige fiskeri, men vi synes
ikke, at det hele er ved at ramle sam-
men, siger man på kæmnerkontoret.
SALGET I BUTIKKERNE
For at se, om følgerne af det dår-
lige fiskeri er slået igennem salget i
butikkerne henvendte „Grønlandspo-
sten“ sig til både KGH og Brugsen i
Sukkertoppen. Resultaterne af under-
søgelserne er opmuntrende. Bortset
fra, at salget fra KGHs manufaktur-
og isenkramafdeling er gået tilbage,
er salget i andre afdelinger i KGHs
butik og i Brugsen gået frem. Frem-
gangen af salget i SB-butikken skyl-
des til dels, at prisen på en del af va-
rerne er steget med mindst JO procent
fra 1. januar. Nedsatte indtjenings-
muligheder er mest gået ud over sal-
get af varige forbrugsgoder, men og-
så salget af agn gik stærkt ned på
grund af is-vinteren i år.
(Fortsættes side 3)
Niels Carlo Heilmann
Tronfølgerparret med deres førstefødte, da de på prins Henriks 34-års fødselsdag forleden dag kom ud på balkonen
og smilende vinkede til de mange mennesker på slotspladsen.
kungigssaK uvialo Kitornartårtik sujugdleK ilagalugo prins Henriup 34-nik ukioKalerdlune inQviane ivsåinaK anérasår-
tarfingmut anitdlangmata Kungujulautigalutigdlo inugpagssuarnut igdlussårssQp kaujaluissånTtunut aulateringmata
åssilineKarsimassut.
Manitsume aulisartut uvdlut
aggersut ernumanartikait
Kåumat atauseK Kångiugpat KNAPP-ip sujulerssuissunere
atautsimisassut OKatdlisigisavdlugo aulisartut sumik ardlånik
ikiorneKarKuvdlutik mnuteKåsanersut — sulivfigssuarme suli-
ssartut sapåtip akunikutårtumik akigssarsissartut aningaussar-
siait ikilerianissut aningaussanigdle amigauteKarneK sule ma-
lungniusimångitsoK
agdl., åssil.: Hans Janussen
KNAPP apernutinik akiortugagssanik nunavtinut tamarmut nagsitsisimavoK
påsiniardlugo aulisamerdliorneK månamut Kanon ajornartorsiortitsinersoK. su-
juligtaissua Niels Carlo Heilmann, ManitsoK, neriugpoK julip 20-at tikitinago
akissutisiumårdlutik. uvdlOK tåuna KNAPP-ip sujulerssuissunere atautsimiså-
put aulisartut sumik ardlånik ikiorneKarKuvdlutik oKartugssaussunut Kinute-
Kåsanersut OKatdlisigisavdlugo.
— aulisartunik ikiorneicarKussunik
KNAPP-imut nalunaertoKarpa?
— aulisamerdliorneK pissutigalugo
sågfigingnissut atausituaK månamut
tigussarput aulisartumit atautsimit,
Sårdlumit K’aKortup erKånitumit, pi-
ssuvok. tåussuma tapivfigineKamig-
ssane kigsautigå aningaussarsiane iki-
leriarsimaKingmata. akiligagssaminik
kinguartitsinigssamik KinuteKarsimå-
ngilaK. julip 20-åne atautsimileruvta
pissutsit ersserKigsumik påsisinåusa-
givut neriugpugut, Niels Carlo Heil-
mann Atuagagdliutinut OKarpoK.
tunissat ikileriaKissut
ilisimaneKartutut sårugdligit pissa-
rineKartut sujorna pissarineKartunut
nalerKiutdlugit ikileriartorujugssuput,
mingnerungitsumik nunavtine igdlo-
Karfit aulisarfiunerssåne Manitsume.
KGH-p sulivfigssuautånut majip nå-
neranut sårugdligit 176.273 kg tunine-
Karsimåput (igdloKarfingmut pigissai-
nutdlo tamanut tunissat 287 tonsiuput
— 628 tonsinik ikileriardlutik, sujorna
taimailinerane pissanut nalerKiutdlu-
git). sujorna majip nåneranut sårug-
dligit Manitsume sulivfigssuarmut tu-
nissat 942.578 kg-nik 1966-imilo 605.581
kg-nik amerdlåssuseKarput. aulisag-
kat avdlat tunineKartut ima amerdlå-
ssuseKarput: KérKat: 387.133 kg ukioK
måna majip naggatånut, sujorna tai-
mailinerane 286.503 kg. 1966-imilo
629.391 kg. Kaleragdlit: 20.058, — 66.218
— 27.491 kg. rejet: 72.634, — 172.752,
— 94.487 kg. angmagssat: 3086, —
1.171.796, — 3900 kg.
sulivfigssuarme pissortaK K. Ander-
sen suliagssaKartitauneK pivdlugo er-
sserKivigsumik påsissutigssaKartitsi-
vok. sulissorineKartut suliarisinau-
ssåinit ikingnerussunik suliagssaKarå-
ngat Kåumatisiutine uvdlOK augpalug-
tumik titardlugo nalunaerKutsertarpå.
ukioK måna Kåumatine sujugdlerne
tatdlimane Kåumatisiut augpalugtui-
nangajangmik titarneKarpoK. taimåg-
dlåt porskip nalåne sapåtip akunerine
mardlugsungne KérKat pissarineicar-
dlualeraluarmata sulissut nåmagtunik
suliagssaKartarsimåput. majip nagga-
tåne aitsåt sårugdligit bundgarnit pi-
ssait sujugdlit — tonsit mardlugsuit
— sulivfigssuarmut tunineKarput.
angmagssaKardluaraluarpoK (pinsip
nalåne) aulisartunit piniarumaneKå-
ngitsunik. OKartarput angmagssang-
niarneic ingminut akilersinåungitsoK
aké sujornamut nalerKiutdlugit agfåi-
nångoramik (kg-mut 5 øreKaleramik).
— sulissugssaileKivise?
— sulissugssaileKingilagut. bundgar-
nerssornerup nalåne sulissut ilagssait
ardlalialugssuit månimiungitsut pig-
ssarsiaråvut, sårugdliningnerdle sapi-
lermat rejet tunissaunerat sivitsorpar-
put amat suliagssaKarniåsangmata.
ukioK måna rejerniarneK januarip nå-
lerneranit pinse tikitdlugo ingerdlå-
neKarpoK. taimåitOK rejet 70 tonsit
migssiliuinartut pisiaråvut. sujorna
rejerniarneK Kåumatinik pingasunik
sivisussuseKarpoK 170 tonsitdlo mig-
ssiliortunik rejesivugut.
akigssarsiat ikileriartut
— fabrikime sulissut 150 migssilior-
pait, sulissutdle amerdlåssutsimikut
avdlångoraKaut aulisagkat sut nior-
KutigssiarineKarnersut sulissut amer-
dlåssusiånut aulajangissussarame. su-
liartortut najortagåinik baråkiuteKar-
pugut mardlungnik. avatånit suliar-
tortut 25—30 uvdlune måkunane ba-
råkine najugaKarput Tunumit, K’ut-
dligssanit, Upernivingmit tJmånamit-
dlo pissut.
— ukioK måna bundgarnerssome-
rup KaKUgo iluamik autdlartinigsså
pisångatigårput. sujorna majip nåjar-
tulernerane autdlartipoK aitsåtdlo au-
gustip KerKane unigdlune. aulisartut
ilait 1966-ime avatåne aulisarput —
ilait angivatdlångitsunik angatdlate-
Kardlutik, uvdlut unuatdlo ardlagdlit
tasamanltardlutik. avatåne aulisartue-
rutingajagpoK, nauk aulisartut siku-
nik igdlerfiussanigdlo mångånit pi-
sinaugaluartut. avatå aulisagaKartoK
nalungilarput. aulisartut avalagterneK
ajomerånut suna pissutaunersoK na-
luvara, imaKaliuna aulisarfigssaralua-
mingne kilisauterpagssuarnit tasama-
ne aulisartunit ingiarsimaneKåinaler-
sut.
Manitsume aulisarnerdliornerup
kinguneråtaoK sulivfigssuarme su-
lissartut sapåtip akunermusiagdlit
akigssarsiaisa migdleriarnerat. tai-
matut akigssarsiortut sujorna u-
kiup Kåumataine sujugdlerne tat-
dlimane 593.285,42 kr-nik akigssar-
sisimåput, ukiordlo måna majip 18-
at ilångutdlugo 310.989,56 kr-nik.
akiligagssaKånginga j agtut
Manitsume kæmnerip agdlagfianit
nalunaerutigineKarpoK aulisamerdli-
ornerup kingunere malugineKarsfnau-
ssut. inuitdle Kangånit ingerdlatsiv-
dluartut ajomartorsiortitsingitdlat.
aulisardluarnerussut akiligagssatik a-
kilersorpåitaoK. — aKagugssamik er-
KarsauteKarneK ajortut angnermik a-
jomartorsiortipåtigut. akiligagssanik
nivtaivfigineKartut ilait akilisinauga-
luartut aulisamerdliorneK pissutigi-
niardlugo akigssaKaratik OKartarput.
(Kup. 3-me nangisaoK)