Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 12

Indkvartering al kvindelig
arbejdskraft på labrikkerne
Der tilkaldes udenbys arbejdskraft til
fabrikkerne, og den arbejdskraft an-
gribes ofte for at være ustabil. Ar-
bejdslederne tror gerne, at spiritussen
er den eneste årsag til ustabiliteten
blandt arbejderne. Men de aner ikke,
hvor meget disse kvinder bliver for-
styrret i indkvarteringslejrene. Blot
ved at nævne de vigtigste ting, vil
jeg komme lidt ind på, under hvilke
forhold de lever i indkvarteringslej-
rene.
Jeg har arbejdet på fabrikkerne i
Godthåb og i Christianshåb. Indkvar-
teringslejrene begge steder er lige
urolige, og den eneste fordel i Godt-
håb, er, at lejren har én-mands kam-
re. I Christianshåb findes der fire-
mands stuer, og ganske få værelser er
beregnet til tre mands-kamre — væ-
relser, beboerne skal benytte til hvile
og som hjem i et halvt år.
I Christianshåb begynder arbejds-
dagen kl. seks om morgenen. Hånd-
pillerskerne bliver som regel tidligere
færdige, maskinpillerskerne arbejder
i to-holds-skift, fra kl. seks til seks.
Når én af de ansatte kommer hjem
for at hvile sig, møder kun så mange
besøgende, at værelserne er så at sige
fyldt med mennesker. De besøgende
begynder at indfinde sig ved middags-
tid, undertiden noget før, og de bliver
ved at komme skiftevis, indtil be-
søgstiden er slut kl. 23.
Det er som regel kun én af beboer-
ne i et værelse, der får besøg — mas-
ser af besøgende. Det resulterer i, at
de andre beboere ikke kan foretage
sig noget. Det værste er, at de mand-
lige besøgendes og fulde folks mun-
treste beskæftigelse er at lave uro.
Sovende kvinder og andre, der ikke
sover, får ikke lov til at være i fred
på grund af deres tilnærmelser. Nogle
gør kur, andre forfølger deres even-
tuelle partnere. Atter andre truer, går
fra værelse til værelse, eller prøver
på at bryde ind og ødelægger dørene
engang imellem.
Ungt par
Manufakturmand og damefrisør søger arbejde i Grønland, fra efter-
året 1968, gerne for 2 år eller mere. Fineste referencer. Venlig hilsen:
Torsten Jensen . Bakkevej 21 . Kolding . Danmark
Solid trawler
bygget 1955, 50 ton (laster 65 ton), ny diesel motor 320 HK. Komplet
udrustning i fin stand. Pris 450,000 kr.
Nordsøkutter bygget 1957, meget graftigt bygget, 45 ton, 110 HK
Grenå-motor, stor dæksplads og stor last, alt i fin stand. Pris 180,000 kr.
H. CHRISTIANSEN . Kjærsvej 66 . 4220 Korsør.
Selv om man ønsker at hvile sig
efter en arbejdsdag, og selv om man
ønsker at gå tidligt i seng, er man
nødt til at vente til besøgstiden er for-
bi. Det ville have været meget bedre,
dersom besøgstiden slutter kl. 21 eller
22. Selv folk, der ikke drikker, får
nedsat deres ydeevne på grund af for
lidt søvn og manglende hvile.
Ikke mindst fiskerne må forstå, at
de og fabriksarbejderskerne er af-
hængige af hinanden. Når fiskerne
ikke fisker så godt, er der ingen ar-
bejde til fabriksarbejderskerne, og
når arbejderskerne nægter at bestille
noget, kommer fiskerne til at gå med
hænderne i lommen. Derfor burde de
være venner som medarbejdere i et
fælles foretagende med respekt for
hinanden.
Esther Geisler,
Upernivik.
På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentraler
står bogstaverne B&W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautit nalunaeKutaKarput B&W, tåunalo
KularnavérutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sunigssait akikitsunigssaitdlo Kularissariaerutitisimagai.
MOTORER
KØBENHAVN
DANMARK
Bonus kontra bøde
Med ønske om, at dette indlæg vil
starte en vis diskussion mand og
mand imellem her i Sydvestgrønland,
er formålet med disse linier nået i
første omgang. Sagen drejer sig om
fredning eller ikke-fredning af Grøn-
lands rovfugle.
Såvidt jeg har fået oplyst, er hav-
ørn, sneugle og falken gangbart jagt-
bytte hele året fra Frederikshåb til
Kap Farvel. Der udbetales således
fem kr. i bonus for hvert sæt fødder
af nedlagt havørn. Man siger, at disse
rovfugle dræber lammene i fåreavls-
distrikterne her i Sydvestgrønland.
Nu melder spørgsmålet sig, hvor
meget sandt, der er i denne påstand!
Hvor mange mennesker har med egne
øjne konstateret drab af lam af oven-
nævnte fugle? Det, at en havørn op-
holder sig i nærheden af et dødt lam,
er jo ikke absolut ensbetydende med,
at den selv har dræbt det. Selv med
mildere vintre, er der vel altid en-
kelte lam, der bukker under for vin-
terens strabadser, og at ørnen gør sig
til gode med dette bytte, tror jeg ikke,
vil anfægte nogen.
Og hvad med falken og sneuglen?
Hvad er motiveringen for nedskyd-
ning af disse rovfugle? Mener man
også, at disse forulemper lammene?
Lad os engang få oplyst, hvor mange
lam, rovfuglene virkelig har på sam-
vittigheden. Ikke blot, hvad andre
har fortalt, med ved selvsyn!
Lad os få nogle tal, så vi kan se,
om det er nødvendigt at nedskyde
rovfuglene. Hvad med en rundspørge
til samtlige fåreholdere?
Skulle det herved vise sig, at der
vitterligt var enkelte særligt agressive
eksemplarer, kunne der i disse til-
fælde gives dispensation til nedskyd-
ning af ørnene. Det kan ikke være
korrekt, at hele bestanden skal und-
gælde for et par individers skyld —
hvis de i det hele taget findes?
Jeg gad vide, hvor mange havørne,
man anslår, der findes i hele Grøn-
land?
Jeg har ikke nøjagtig tal over, hvor
mange femmere, der er udbetalt som
bonus for nedlagte ørne her i Frede-
riksdal distrikt, men resultatet er i
hvert fald det, at det nu er yderst
sjældent at se denne fugle hernede.
For blot to år siden var det anderle-
des. Det er selvfølgelig helt i orden,
at fangerne skyder disse fugle, så-
længe der er bonus på dem. Det er
loven, der må ændres!
Hjemme i Danmark er der en for-
ening til rovfuglenes beskyttelse.
Blandt andre erstatter den landmæn-
denes høne, dersom høgen har dræbt
den og han undlader at skyde høgen.
Foreningen eksisterer muligvis ikke
mere, for afvigte sommer blev samt-
lige rovfugle totalfredet i Danmark!
Forskellige steder rundt om i verden
beklager man i dag, at man kom for
sent i gang med fredning af visse
dyrearter.
Det skulle jo nødigt gå sådan, at
man om føje år skal på zoologisk mu-
seum for at se en havørn, sneugle
eller grønlandsk falk.
Olaf Bæklund Sørensen,
Frederiksdal Loranstation.
Fåreavl
Fåreholder Egon Jensen, Saputit,
efterlyser i et indlæg i „Grønlandspo-
sten“ nr. 8 af 10. april 1968 en orien-
tering om, hvad der sker med hensyn
til løsningen af problemerne i forbin-
delse med fåreholdet i Grønland, og
hvilke foranstaltninger der er truffet
for at imødegå en gentagelse af kata-
strofen i vinteren 1966—67.
Til orientering kan jeg oplyse, at
der — som det også er nævnt i Egon
Jensens indlæg — arbejdes aktivt fra
landbrugsstationens side for at give
fåreholderne den bedst mulige bag-
grund for arbejdet, hvilket i øvrigt
er læserne bekendt fra den udmær-
kede artikel „Landbruget sover ikke
i vintermånederne" i Grønlandsposten
nr. 5 af 29. februar d. å.
Herudover er der etableret en ar-
bejdsgruppe bestående af fåreholder-
ne Jens Simonsen og Henning Lund
samt konsulent Holger Sloth Bjerre.
Denne arbejdsgruppe er i fuld gang
med at udpege egnede arealer til op-
dyrkning.
For at intensivere denne opdyrk-
ning er der anskaffet velegnet op-
dyrkningsmateriel, der afsendes her-
fra ultimo maj måned, og landbrugs-
stationens medarbejdere står klar til
at betjene dette materiel og at kom-
me i gang med opgaverne.
Endvidere er der udarbejdet og til
Samarbejdsudvalget for fåreavlens
fremme udsendt et udkast til vedtæg-
ter for husdyrhold i Grønland, lige-
som der i Folketinget er fremsat for-
slag til lov om støtte til erhverv i
Grønland. I den foreliggende form vil
den nye lov om lån og anden støtte
til erhvervene være af overordentlig
stor betydning for fåreavlen i forbin-
delse med intensiveringen af grund-
forbedringsarbejder, opførelse af stal-
de, lader og lignende. Loven forven-
tes vedtaget i denne folketingssam-
ling.
De klimatiske forhold i Grønland
med de særlige udsving i enkelte år
har vi jo ingen magt over, og helt
undgå tab af dyr kan man næppe,
men den intensivering af opdyrknin-
gen og de øvrige foranstaltninger til
sikring af erhvervet, som for tiden
er under udførelse, tager sigte på i
hvert fald at begrænse tabene væ-
sentligt, hvis en ny katastrofe måtte
nærme sig.
Jeg håber, at de her fremførte op-
lysninger kan give fåreholderne for-
nyet arbejdslyst til at løse de opga-
ver, der forestår, samt overvinde de
vanskeligheder og problemer, der fra
tid til anden opstår i alle erhvervs-
grene, selv i højt udviklede samfund.
Vi kan jo sammenligne med det dan-
ske landbrug, som ganske vist har
bedre klimatiske forhold at arbejde
under, men som det fremgår af dags-
pressen, er fåreholdernes kolleger in-
denfor landbruget hernede også inde
i en meget vanskelig tid. Dette er
måske en dårlig trøst, men det er dog
nok værd at erindre, at der også un-
der andre himmelstrøg kan opstå van-
skeligheder, som kun kan overvindes
ved ekstraordinære foranstaltninger.
København, den 28. maj 1968.
Hans C. Christiansen.
Har GAS fået besked?
Den nye regering i Danmark har i
forbindelse med sin spareplan også
måttet nedskære KGH-budgettet.
På grund af dette kan KGH-perso-
nalet — ekspedienter, kontorfolk og
lagerarbejdere — ikke mere få over-
arbejdspenge, selvom de arbejder
over. Til afløsning har man indført
en afspadseringsordning. Det kan væ-
re en god ordning for nogle, men for
andre, der hele tiden har brug for
penge, er det ikke en god løsning.
Ordningen er blevet godkendt under
et handelschef-møde.
Mange lønmodtagere efter GAS-
overenskomst (HK) er blevet ramt
derved, uanset om de er medlemmer
eller ikke. GAS-overenskomsten gæl-
der indtil den 1. sept. 1969, og inden
overenskomstperioden er udløbet, er
lønmodtagerne berettiget til overtime-
løn. Vi har jo overenskomsten, under-
skrevet både af ministeriets repræ-
sentanter og GAS-formanden.
KGH må respektere GAS-overens-
komsten, indtil den udløber, eller har
KGH og GAS lavet en aftale om æn-
dringen af denne overenskomst? Vi
kræver ligestilling med vore kolleger.
Jonas Lynge,
Holsteinsborg.
Savner De bolig i Danmark?
Dejligt 5 år gi. et-plans gulstenshus med tegltag 112 m 2 (grund 770 m2)
beliggende i Slagelses smukkeste villakvarter (1 times tog- eller bilrejse
fra København) lige op til milevide skove. Huset består af vindfang med
blå flisebelægning, forstue, oph. stue 36 m2 med indgang til terrasse,
soveværelse og 2 kamre, masser af indbyggede skabe, stort badeværelse
med liggekar, stort spisekøkken med luksus-grill, el-komfur, indbygget
dybfryser og køleskab, smuk anlagt have.
Pris 158.000,— udbet. ca. 36.000,— årlige udgifter ca. 12.000,—, heraf
opsparing ca. 28,000,—. Henvendelse til ejeren:
MØNNING
Kristinelundsvej 11 . Slagelse . Danmark . Telf. (03) 52 12 84
12