Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 4

Det yngste børnehjem
holdt 10-års jubilæum
I en samtale fortæller børnehjemmets leder gennem alle 10 år, Gerda
Chemnitz, om hjemmets arbejde, problemer og ønsker.
Tekst: Ebbe Schiøler. — Foto: Jens R. Nørgaard.
Den 3. juni fejrede børnehjemmet i Julianehåb — det yngste blandt de
grønlandske — sin 10 års dag på behørig vis. Dagen igennem var der en jævn
strøm af gæster, blomster, gaver og fødselsdagstaler. For byen var det en god
anledning til at besinde sig på den store opgave, børnehjemmet — i samarbejde
med Børnesanatoriet — efterhånden som en hel selvfølgelighed løser, og kom-
munen udmøntede da også sin tak i gaver til både børnehjemmet og dets leder
gennem alle de 10 år, Gerda Chemnitz.
Mere bemærkelsesværdige end selve
festlighederne er de mange hverdage,
der er gået før jubilæumsdagen. I en
samtale fortæller Gerda Chemnitz om
børnehjemmets arbejde, problemer og
hele uformelle atmosfære på børne-
ønsker. Ganske betegnende for den
hjemmet foregår samtalen i børnenes
opholdsstue, hvor Gerda Chemnitz
formår på samme tid at besvare
spørgsmål fra intervieweren, forsone et
par diskuterende drenge, holde øje
med en meget foretagsom og pilfingret
purk, snakke godt for stedets hund og
give et ord med ved madlavningen.
— Har børnehjemmet til stadighed
fuld belægning?
— Ja, i de seneste år har alle 24
pladser været besat hele tiden. Der
har ikke tidligere været så stort pres,
men efterhånden må vi konstatere, at
vi godt kunne bruge et større børne-
hjem her i byen. Det er ikke sådan, at
vi har en venteliste, for når folk hen-
vender sig her, er det jo fordi, der er
brug for hurtig hjælp, og så ser man
sig om efter andre, måske ikke altid
lige gode muligheder.
— Betyder det, at De har udvidelses-
planer?
— Der er afsat nogle penge til byg-
geri for vort børnehjem på Socialdi-
rektionens budget, men vi er endnu
ikke helt på det rene med, hvad byg-
geriet skal omfatte. Det har bl. a.
været tanken at indrette en institution
for unge mennesker, der har forladt
børnehjemmene, men det er muligt,
at pengene vil være bedre anvendt
ved en direkte udvidelse af børne-
hjemmet her.
— Hvorfor kommer børnene hertil?
— I mange tilfælde fordi de er for-
ældreløse. En del børn kommer fra
hjem med en enlig far eller mor, men
desværre er der også en del børn, der
får deres hjem her, fordi deres eget
ikke slår til som ramme om børnenes
opvækst — selv om både moderen og
faderen lever.
— Overtager De så funktionen som
børnenes hjem?.
— Ofte gør vi det kun for en kortere
periode; de forhold, der er årsag til at
børnene rejser hjemmefra, kan æn-
dres, så de atter kan komme hjem,
men en del af børnene må vi regne
med får deres blivende hjem her. Det
gælder desværre også for børn, der
vel nok med nogen god vilje fra de
pårørende kunne komme hjem.
— Hvad gøres der for at tilnærme
institutionsmiljøet til „normale" for-
hold?
— Først og fremmest betyder det
selvfølgelig meget, at vore børn har
helt de samme forhold med skolegan-
gen som byens øvrige børn. Det er
simpelthen deres bedste kontaktflade
Malene Dorph, den eneste af børnene,
der har haft sit hjem i børnehjemmet i
alle de ti år.
Malene Dorph, mérKat angerdlarsimav-
fiåne ukiune Kuline tamane najugaKar-
simassutuaK.
Crystal Freezer 210
rummer mere på mindre gulvplads
Helt nykonstrueret hjemmefryser med ele-
gante, slanke, skumisolerede vsegge og
praktisk betjeningspanel i forkanten. Rum-
indhold 210 liter, temperaturer til under
■+■ 25°. Atlas kvalitet og driftsikkerhed.
Bredde 79,5 cm, dyhde 62 cm, højde
85 cm.
Crystal Freezer 210
naterme inikinerugaluardlune
imartunerussoK
igdlume Kerititslssut nutfivingmik san&K,
kussanartunik, amilimårtunik, xapungmik
uvsigsausigkanik tgalik, såmigutdlo piu-
minartumik nalorKersartarfillk. 210 Itter-
inik imartOssuseKarpoK, H- 25° atautdlu-
git nigdIlssuseKarsInauvdIune. Atlae-it6r-
tumik pitsåussusilik ingerdlaserigsordlo.
sillssuseK 79,5 cm, itfssusex 62 cm, por-
tussusøK 85 cm.
SE FORSKELLEN
ER BEDRE!
& LEVERANDØR TIL DET K6L. DANSKE HOF
mod det „normale" samfund. Men en
anden meget vigtig faktor er det, at
vi gør alt for at gøre børnehjemmet
så åbent som overhovedet muligt. Bør-
nene går og kommer helt frit, deres
kammerater kommer her så ofte de
vil, og det er vist kun spisetiderne vi
er mere strikse med end andre hjem.
Det giver flest muligt kontakter, at
børnene har så megen frihed. Det be-
tyder dog ikke, at vi synes, der er for-
bindelse nok til byens almindelige
hjem. Mange af børnene ville have
godt af at komme mere regelmæssigt
hos en familie og vænne sig til de
mindre og selvfølgelig mere personlige
forhold. Der har også været gjort
mere organiserede forsøg på at skabe
en sådan forbindelse, men det er
noget, der er svært at holde vedlige.
Det skal ikke bare forstås sådan, at
folk ikKe magter eller har forståelse
for at have vore børn om sig, men en
dei af børnene har vitterligt svært ved
at begå sig — det kan i nogle tilfælde
være grunden til, at vi har dem over-
hovedet. Andre af børnene har svært
ved at linde en balance, hvis de knyt-
ter sig til et hjem, således at de over-
render stedet, og så bliver forholdet
selvfølgelig heller ikke som det var
tanken med arrangementet. Og ende-
lig er det da også sådan, at nogle af
vore børn i den grad har vænnet sig
til de mange mennesker, at de befinder
sig ulige bedre her end blandt frem-
mede. ivfen for alle børnene er det
selvfølgelig vigtigt, at de gradvis lærer
at leve sammen med mennesker i de
Filmens Hvem-
Udarbejdet af Bjørn Rasmussen og
Luise Roos. Redaktion og tilrette-
læggelse: Else Larsen. — 528 sider
- pris indb. kr. 24,50.
POLITIKENS FORLAG.
Politikens Forlag har udsendt første
bind i en helt ny filmserie på fem
bind, som ventes afsluttet i efteråret
1969.
Hvordan er det muligt at samle
stof til fem håndbøger om film, vil
man måske spørge? Det er muligt,
men formentlig også kun når man har
filmmagisteren Bjørn Rasmussen til
at løse denne opgave.
Bind 1 dækker dansk film gennem
næsten 40 år, fra tonefilmens start til
og med december 1967. Det er første
gang dansk film har fået en fuldstæn-
dig registratur. Det er ikke vanskeligt
at se, at der må ligge et årelangt ar-
bejde fra Bjørn Rasmussens side bag
indsamlingen af disse tusinder af
minutiøse oplysninger.
Bogens første afsnit omfatter 1300
filmtitler (handlingsfilm, kortfilm,
tegne- og trickfilm, portrætfilm), og
man får ikke blot at vide, hvem der
har produceret, instrueret og spillet,
men tillige oplysning om fotograf,
tonemester, komponist, sangtekstfor-
fatter og filmklipper.
små grupper, som familier udgør, og
det er derfor stadig en af de vigtigste
ting for os, at børnene så ofte som
muligt drages med ind blandt andre
end børnehjemmets kreds af menne-
sker.
— Der tales i disse år om institutio-
nernes „glemte børn". Det er altså
også et fænomen, De kender til?
— Ja, som sagt er der hjem, der
kunne klare at have børnene hjemme,
eller ihvertiald holde kontakten ved-
lige med børnene. Men der er en ten-
dens til at betragte et børnehjemsbarn
som vel anbragt på alle måder, man
synes åbenbart ikke, at det har brug
for andet end kost og logi og ordnede
forhoid. Det spiller måske også ind, at
folk ikke er så vant t.il at skrive breve,
men alligevel er det tor uansvarligt,
at vi her har børn, aer i flere år ikke
har hørt fra deres forældre.
— Men hjemmet har altså stadig
forældreretten?
— Ja, sådan er lovgivningen. Men
bestemmelserne på dette område
er efter min mening ganske urim-
lige. Det burde dog være børnene,
man beskyttede med de regler, der
er lavet. Og det kan man absolut
ikke sige er tilfældet, når forældre,
der helt har givet afkald på enhver
kontakt med barnet, står i vejen
for en eller anden form for nye
muligheder for det „glemte" barn.
— Vil det sige, at man forhindres i
at arrangere adoptioner?
— Det er nok lidt voldsomt sagt.
Børnehjemmet har ikke i sine første
Hvad-Hvor
I det biografiske afsnit finder man
samtlige de personer, der er nævnt i
selve filmlisten, og dette vil i virkelig-
heden sige en oversigt over ca. 4000
personer og deres tilknytning til dansk
film.
At bogen vil blive helt uundværlig
for fagets egne folk, kan der ikke her-
ske tvivl om, de har ventet den med
længsel i årevis. Men den er også —
takket være sit righoldige billedma-
teriale — en herlig „bladrebog" for
alle biografgængere. Man genser med
glæde de tidligere års nu afdøde ho-
vedkræfter, men leder naturligvis hel-
ler ikke forgæves efter dagens „stjer-
ner".
Forfatteren og forlaget har også
tænkt på, at man i udenlandske film-
kredse har brug for denne bog; man
bringer nemlig både forord og vej-
ledning oversat til fransk, som er film-
branchens hovedsprog.
Bogen slutter med en lille oversigt
over alle filmens institutioner, Film-
fonden, Filmmuseet, Filmrådet, Kort-
filmrådet etc., som det ofte kan være
svært selv for fagfolk at holde styr
på.
Fortsættelsen af denne serie vil
dække følgende: bind 2-3: Udenland-
ske titler, bind 4: Udenlandske biogra-
fier og bind 5: Filmens „Evergreens".
HUNDESTED MOTOR
115 HK 2-nik CYLINDERILIK
nutåK-åsit — ikussorsimavdlune naitsoK —
IkåssorneKarsInaugajugpoK sujornatigut 60 HK-
lingmik 1-mik cylinderilingmik motoreKarsimassune.
asulume sarpé 400-lnarnik kaujatdlariarneKarivdlutik
angatdlatinut 15 tonsinut trawlersutigssatut motorigssarKigdluinartoK.
Igen en ny kompakt 2 cyl.
HUNDESTED MOTOR
115 HK PA KORT INSTALLATIONSLÆNGDE
kan som regel installeres hvor der tidligere har
stået en 60 HK 1 cyl.
og så har den kun 400 propelomdrejninger
Den ideelle trawlmotor til 15 tons både
H. NI. F.
A/S Hundested Motorfabrik
Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
MEDARBEJDERE TIL MØDRE- OG SVANGREHJEMMET
Anånat Igdluat — Egmontgården
Godthåb
Ved mødre- og svangrehjemmet Anånat Igdluat — Egmontgården
er der 3 nye stillinger ledige til besættelse snarest.
Alle stillingerne omfatter arbejde, som kræver, at de pågældende er
villige til at påtage sig selvstændigt ansvar såvel ved aftenvagter som
iøvrigt i et forpligtende medarbejderskab.
Moderne boliger kan stilles til rådighed.
Assistent til mødre- og svangreafdelingen. •
Der søges en kvindelig selvstændigt arbejdende medarbejder helst
med erfaring fra socialpædagogisk ungdomsarbejde og fortrinsvis med
uddannelse som børneforsorgspædagog, fritidspædagog, ungdomsklub-
medarbejder, højskole eller lignende.
Stillingen vil blive aflønnet efter uddannelse og ancinnitet. Med be-
villingsmyndighedernes godkendelse vil stillingen for en kvalificeret
medarbejder blive aflønnet med en løn svarende til statens 7. lønklasse.
Assistenter eller barnemedhjælpere til spædbørneafdelingen.
Stillingerne ønskes besat med barneplejersker eller med uddannede
barnemedhjælpere. Også for disse stillinger gælder det, at de pågæl-
dende må være villige til at påtage sig selvstændigt ansvar, og må være
indstillet på, at hjemmet også er et uddannelsessted, hvorfor der lægges
vægt på, at personalet medvirker ved den praktiske uddannelse af de
mødre, som har ophold på hjemmet.
Sitllingerne vil blive aflønnet efter uddannelse og ancinnitet. Barne-
medhjælpere således i henhold til gældende regulativ for barnemed-
hjælpere i Grønland.
Ansøgninger stiles til „Bestyrelsen for den selvejende institution Anå-
nat Igdluat — Egmontgården" og indsendes til arbejds- og socialdirek-
tør Alfred Dam, Postbox 615, 3900 Godthåb, Grønland, inden den 25.
juni 1968.
4