Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 14

TOBAK
benyttede den bl. a. i behandlingen af
forskelige sår og hudlidelser.
Tobakkens latinske navn er givet
den af den svenske botaniker Linne
efter Jean Nicot. Jean Nicot var fransk
gesant ved det portugisiske hof.
Til England kom tobakken 1585, ind-
ført af Walther Raleigh.
Tekst: S. Andersen, billedstof: S. Mulvad.
Tobaksplantens latinske navn er Niko-
tiana. Den hører til natskyggefamilien,
hvortil også kartoflen og tomaten hø-
rer. Mange af familiens planter er
kendt for at være meget giftige. Det
er en stor plante, og bladene er behå-
rede og helrandede. Blomsten er af
krukkeform og har et langt kronrør.
Den bestøves af sommerfugle. Frugten
er af kapselform og indeholder talrige
små frø.
Der kendes to former for tobak, vir-
giniatobak, som har lyserøde blomster,
og bondetobak, hvis blomster er gul-
grønne.
Tokabsplantens historie:
Tobaksplanten er en gammel kultur-
plante med hjemsted i Amerika. Co-
lumbus og hans mænd så for første
gang i 1492, da de gik i land i Vest-
indien, at mænd og kvinder røg af et
rør stoppet med tørrede blade af to-
baksplanten. Rygning var hidtil ukendt
i Europa, men viste sig at være ud-
bredt til hele Amerika. Man mener, at
man tidligst røg af et Y-formet rør af
træ anbragt i næseborene. Nogle ste-
der røg man af sammenrullede blade
af tobaksplanten, forløberen for vor
tids cigar.
Tobakken i Europa:
Godt et halvt århundrede efter at Co-
lumbus havde set de indfødte i Vest-
indien ryge, begyndte man at avle to-
bak i Europa. Det var Jean Nicot, som
i 1558 indførte tobaksplanten til Fran-
krig og begyndte at dyrke denne. Man
Hvor dyrkes tobakken:
Tobak dyrkes i alle verdensdele. Ca.
1/5 af verdensproduktionen dyrkes i
Nordamerika. Verdensproduktionen er
på godt 4 miil. tons årligt.
I Sydamerika er det særligt Brazi-
lien, som har tobaksavl.
I Asien foregår den største tobaks-
avl i Japan og Indonesien.
I Afrika er det Rhodesia, som er ho-
vedproducent.
Tobakken, som anvendes til havan-
nacigarfremstilling, er verdens fineste
og avles på Cuba.
I Danmark påbegyndte man tobaks-
avl allerede 1719 ved Fredericia. Det
kan nævnes, at det dyrkede areal med
tobak i Danmark steg under 2. ver-
denskrig fra 20 til 1672 ha. land.
For 50 år siden var tobaksavlen over
hele verden årlig lh miil. tons. Nu er
den på over 4 mili. tons.
Forbud, beskatninger og told:
Straks efter tobakkens indførelse i
Europa fulgte en lang række forbud
mod rygning. Forbudene overholdtes
sjældent, og man gik derfor over til at
beskatte og fortolde tobaksvarerne.
Dyrkede arealer med tobak belæg-
ges med afgifter. Færdigvarerne på-
lægges told og omsætningsafgifter.
Den indirekte beskatning giver hvert
år staten store indtægter. Cigaretbe-
skatningen har således givet den dan-
ske stat mellem 1 og 2 milliarder kro-
ner i indtægt årligt i flere år. Ca. 20 °/o
af totalindtægten ved told- og for-
brugsbeskatning stammer fra tobak-
ken.
Rygemetoder:
Piberygning er den ældste form for
rygning. Som tidligere omtalt røg in-
dianerne gennem et Y-formet trærør
anbragt i næseborene.
Omkring år 1600 kom piberygning til
Danmark. Man benyttede såvel lange
som korte piber. Piberne fremstilledes
af brændt ler. Hvis dette var gråhvidt,
kaldtes piben en kridtpibe. Den almin-
deligst anvendte pibe i dag, er shagpi-
ben. En speciel tjørnerod fra de vest-
lige middelhavslande er meget an-
vendt i pibeindustrien.
Det er før omtalt, at Columbus så
indianerne ryge af sammenrullede to-
baksblade, som blev forløberen for vor
tids cigar. I det 17. og 18. århundrede
kom en del cigarer til Europa. 1788 op-
rettedes den første cigarfabrik i Ham-
burg. I Danmark byggedes den første
cigarfabrik i 1813.
Tidligere rullede man cigarerne i
hånden (håndcigarer) eller man for-
mede dem i specielle træforme (form-
cigarer). Nu fremstilles de fleste ciga-
rer på maskine. Cerutter er en form
for små cigarer. Årsproduktionen af
cigarer og cerutter i Danmark er ca.
300 mili. stk. Cigarillos er ganske små
cigarer af vægt under 3 gr. Der frem-
De, der har
lidt mere sund fornuft,
vælger Renault 4
- fordi den simpelthen har plads til alt - og kan
alt. Og fordi den er mere økonomisk end de fleste
andre biler... Få en prøvetur hos Renault-forhand-
leren.
Tal med:
RENAULT*
□
TAGE SCHJØTT — RÆKKEHUSET 5 — NARSSAK’
Afdeling i Danmark: Aut. Renault-forhandler
L. Schjøtt — Give
Tlf. (057 32 111) 334
Har De brug tor en god radioforbindelse
— så Sommerkamp TS 600 GG
Sender 5—7 W HF 27—31 MHZ — 8 kanaler — Højfølsom modtager — 2 W højttaler eff. — 12—14 V
tilslutning — Forbruger 2 W i modtager og 18 W i sender. — Rækkevidde: ca. 60—70 km. — Er afprøvet
i grønlandsk vinter (h- 25° C). — Mål med højttaler: 150 mm bred, 47 mm høj, 165 mm dyb. — Vægt 1600
gr. med mikrofon. Godkendt af post- og telegrafvæsenet.
Pris: 1000,00
Glasfiber-antenne. Stationær for TS 600 GG .. 375,00 Strømforsyning 220 V—12 V for TS 600 GG .... 300,00
Glasfiber-antenne. Mobil-Maritim for TS600GG 175,00 Tokai Sender—modtager 100 m W TC912G .. 295,00
Haves altid på lager samt alle reservedele.
IB’s RADIOVÆRKSTED
v. IB MICHAELSEN — TLF. 1315 — BOKS 127 — GODTHÅB
Planten til venstre nr. 167 viser virginsk
tobak (Nicotiana tabacum). Planten til
højre nr. 168 viser bondetobak (Nico-
tiana rustica).
naussoK såmerdleK nr. 167 tåssa virgi-
niap tupå (Nicotiana tabacum), taler-
pigdleK nr. 168 naussorigsaissut tupåt
(Nicotiana rustica).
(Else Hvass, Nytteplanter, Politikens Forlag 1951).
stilles i Danmark ca. 800 mili. af disse
årligt.
Cigaretter fremstilles af finskåren
tobak rullet i specielt tyndt papir af
bomuldstaver. Man begyndte at frem-
stille cigaretter i Rusland omkring
midten af det 19. århundrede. Men ci-
garetten blev først rigtig populær ver-
den over omkring 1. verdenskrig.
Omkring 1950 kom det offentligt
frem, at cigaretter muligvis kunne
være årsag til lungekræft, og man
øgede herefter fabrikationen af filter-
cigaretter stærkt. I filtercigaretten er
sugeenden erstattet af et tjæreopta-
gende stof i filterform fremstillet af
bomuld, plastik eller lignende. Fil-
trenes ineffektivitet er nu fastslået.
Tjærestofferne fjernes kun delvis ved
røgens passage gennem disse. Der
fremstilles nu årligt ca. 5000 mili. ciga-
retter i Danmark.
Skadelige stoffer i tobakken:
Nikotin:
Tobak indeholder nikotin. Dette ud-
vindes fabriksmæssigt af planten og er
et meget giftigt stof. Kemisk er det
en farve- og lugtløs vædske med ba-
sisk reaktion. Ved henstand bliver det
stærkt ildelugtende. Det benyttes i
planteavlen som insektdræbende mid-
del. Cigarettobak indeholder op til
2 ®/o nikotin, cigar- og pibetobak 3 ®/o.
1 en cigaret, som vejer 1 gr. og inde-
holder 1,5 “/o nikotin, findes 15 mg.
nikotin. I en cigar af vægt 5 gr. med
2 »/o nikotin findes 100 mg. nikotin.
Dødelig dosis for et menneske er 20 til
50 mg. En cigar indeholder altså mere
end to gange dødelig dosis af nikotin.
I tobaksrøgen findes 30 til 50 % af
den i tobakken værende nikotin. Heraf
optages fra 50 til 90 “/o gennem lege-
mets slimhinder.
Der sker en meget hurtig destruk-
tion af nikotin i legemet. Dette sidste
er i høj grad med til at nedsætte ni-
kotinens giftvirkning. Gennem fortsat
tobaksrygning sker der en vis tilvæn-
ning, der opstår tolerans. Tilvænnede
rygere kan optage op til 8 mg. nikotin
uden at blive påvirkede deraf.
Kulilte:
Dette stof findes i røgen. Det optager
iltens plads i blodet og nedsætter der-
med den iltmængde, som transporteres
rundt i legemet. Cigaretrøg øger ind-
hold af kulilte i blodet 10 gange mere
end almindelig røg i byerne.
Benzpyren:
Dette stof findes i forbrændingspro-
dukterne fra tobakken, og man kender
nu 6 forskellige benzpyrener. Det er
flygtige tjæreforbindelser. Forsøg i
Amerika har vist, at stoffet ved kor-
tere tids påvirkning af huden på rotter
og mus fremkalder hudkræft. Ved på-
virkning gennem længere tid og i til-
strækkelig mængde kan det hos men-
nesket fremkalde lungekræft.
Sygdomme som forårsages eller forvær-
res af tobaksrygning:
Tob aksforgiftning:
Denne tilstand er almindelig kendt i
lettere grad, noget sjældnere i svær
grad. Den viser sig ved forstyrret nat-
tesøvn, hovedpine, svimmelhed, hjerte-
banken og bleghed. Det er nikotinens
giftvirkning, der gør sig gældende.
Virkningen sker først og fremmest på
kredsløbet og giver øget puls og bleg-
hed.
Kulilte forgiftning:
Kulilten bindes 300 gange så let til
blodet som ilten. Den optager som tid-
ligere nævnt iltens plads, hvorved ilt-
tilførslen til vævene nedsættes med
indtil 12 ®/o. Symptomerne er søvnig-
hed, omtågethed og betydelig nedsat
reaktionshastighed.
Kronisk svælgkatar:
Kendt er det, at rygere ofte hoster me-
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
CHRISTGAU
14