Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 14
TOBAK benyttede den bl. a. i behandlingen af forskelige sår og hudlidelser. Tobakkens latinske navn er givet den af den svenske botaniker Linne efter Jean Nicot. Jean Nicot var fransk gesant ved det portugisiske hof. Til England kom tobakken 1585, ind- ført af Walther Raleigh. Tekst: S. Andersen, billedstof: S. Mulvad. Tobaksplantens latinske navn er Niko- tiana. Den hører til natskyggefamilien, hvortil også kartoflen og tomaten hø- rer. Mange af familiens planter er kendt for at være meget giftige. Det er en stor plante, og bladene er behå- rede og helrandede. Blomsten er af krukkeform og har et langt kronrør. Den bestøves af sommerfugle. Frugten er af kapselform og indeholder talrige små frø. Der kendes to former for tobak, vir- giniatobak, som har lyserøde blomster, og bondetobak, hvis blomster er gul- grønne. Tokabsplantens historie: Tobaksplanten er en gammel kultur- plante med hjemsted i Amerika. Co- lumbus og hans mænd så for første gang i 1492, da de gik i land i Vest- indien, at mænd og kvinder røg af et rør stoppet med tørrede blade af to- baksplanten. Rygning var hidtil ukendt i Europa, men viste sig at være ud- bredt til hele Amerika. Man mener, at man tidligst røg af et Y-formet rør af træ anbragt i næseborene. Nogle ste- der røg man af sammenrullede blade af tobaksplanten, forløberen for vor tids cigar. Tobakken i Europa: Godt et halvt århundrede efter at Co- lumbus havde set de indfødte i Vest- indien ryge, begyndte man at avle to- bak i Europa. Det var Jean Nicot, som i 1558 indførte tobaksplanten til Fran- krig og begyndte at dyrke denne. Man Hvor dyrkes tobakken: Tobak dyrkes i alle verdensdele. Ca. 1/5 af verdensproduktionen dyrkes i Nordamerika. Verdensproduktionen er på godt 4 miil. tons årligt. I Sydamerika er det særligt Brazi- lien, som har tobaksavl. I Asien foregår den største tobaks- avl i Japan og Indonesien. I Afrika er det Rhodesia, som er ho- vedproducent. Tobakken, som anvendes til havan- nacigarfremstilling, er verdens fineste og avles på Cuba. I Danmark påbegyndte man tobaks- avl allerede 1719 ved Fredericia. Det kan nævnes, at det dyrkede areal med tobak i Danmark steg under 2. ver- denskrig fra 20 til 1672 ha. land. For 50 år siden var tobaksavlen over hele verden årlig lh miil. tons. Nu er den på over 4 mili. tons. Forbud, beskatninger og told: Straks efter tobakkens indførelse i Europa fulgte en lang række forbud mod rygning. Forbudene overholdtes sjældent, og man gik derfor over til at beskatte og fortolde tobaksvarerne. Dyrkede arealer med tobak belæg- ges med afgifter. Færdigvarerne på- lægges told og omsætningsafgifter. Den indirekte beskatning giver hvert år staten store indtægter. Cigaretbe- skatningen har således givet den dan- ske stat mellem 1 og 2 milliarder kro- ner i indtægt årligt i flere år. Ca. 20 °/o af totalindtægten ved told- og for- brugsbeskatning stammer fra tobak- ken. Rygemetoder: Piberygning er den ældste form for rygning. Som tidligere omtalt røg in- dianerne gennem et Y-formet trærør anbragt i næseborene. Omkring år 1600 kom piberygning til Danmark. Man benyttede såvel lange som korte piber. Piberne fremstilledes af brændt ler. Hvis dette var gråhvidt, kaldtes piben en kridtpibe. Den almin- deligst anvendte pibe i dag, er shagpi- ben. En speciel tjørnerod fra de vest- lige middelhavslande er meget an- vendt i pibeindustrien. Det er før omtalt, at Columbus så indianerne ryge af sammenrullede to- baksblade, som blev forløberen for vor tids cigar. I det 17. og 18. århundrede kom en del cigarer til Europa. 1788 op- rettedes den første cigarfabrik i Ham- burg. I Danmark byggedes den første cigarfabrik i 1813. Tidligere rullede man cigarerne i hånden (håndcigarer) eller man for- mede dem i specielle træforme (form- cigarer). Nu fremstilles de fleste ciga- rer på maskine. Cerutter er en form for små cigarer. Årsproduktionen af cigarer og cerutter i Danmark er ca. 300 mili. stk. Cigarillos er ganske små cigarer af vægt under 3 gr. Der frem- De, der har lidt mere sund fornuft, vælger Renault 4 - fordi den simpelthen har plads til alt - og kan alt. Og fordi den er mere økonomisk end de fleste andre biler... Få en prøvetur hos Renault-forhand- leren. Tal med: RENAULT* □ TAGE SCHJØTT — RÆKKEHUSET 5 — NARSSAK’ Afdeling i Danmark: Aut. Renault-forhandler L. Schjøtt — Give Tlf. (057 32 111) 334 Har De brug tor en god radioforbindelse — så Sommerkamp TS 600 GG Sender 5—7 W HF 27—31 MHZ — 8 kanaler — Højfølsom modtager — 2 W højttaler eff. — 12—14 V tilslutning — Forbruger 2 W i modtager og 18 W i sender. — Rækkevidde: ca. 60—70 km. — Er afprøvet i grønlandsk vinter (h- 25° C). — Mål med højttaler: 150 mm bred, 47 mm høj, 165 mm dyb. — Vægt 1600 gr. med mikrofon. Godkendt af post- og telegrafvæsenet. Pris: 1000,00 Glasfiber-antenne. Stationær for TS 600 GG .. 375,00 Strømforsyning 220 V—12 V for TS 600 GG .... 300,00 Glasfiber-antenne. Mobil-Maritim for TS600GG 175,00 Tokai Sender—modtager 100 m W TC912G .. 295,00 Haves altid på lager samt alle reservedele. IB’s RADIOVÆRKSTED v. IB MICHAELSEN — TLF. 1315 — BOKS 127 — GODTHÅB Planten til venstre nr. 167 viser virginsk tobak (Nicotiana tabacum). Planten til højre nr. 168 viser bondetobak (Nico- tiana rustica). naussoK såmerdleK nr. 167 tåssa virgi- niap tupå (Nicotiana tabacum), taler- pigdleK nr. 168 naussorigsaissut tupåt (Nicotiana rustica). (Else Hvass, Nytteplanter, Politikens Forlag 1951). stilles i Danmark ca. 800 mili. af disse årligt. Cigaretter fremstilles af finskåren tobak rullet i specielt tyndt papir af bomuldstaver. Man begyndte at frem- stille cigaretter i Rusland omkring midten af det 19. århundrede. Men ci- garetten blev først rigtig populær ver- den over omkring 1. verdenskrig. Omkring 1950 kom det offentligt frem, at cigaretter muligvis kunne være årsag til lungekræft, og man øgede herefter fabrikationen af filter- cigaretter stærkt. I filtercigaretten er sugeenden erstattet af et tjæreopta- gende stof i filterform fremstillet af bomuld, plastik eller lignende. Fil- trenes ineffektivitet er nu fastslået. Tjærestofferne fjernes kun delvis ved røgens passage gennem disse. Der fremstilles nu årligt ca. 5000 mili. ciga- retter i Danmark. Skadelige stoffer i tobakken: Nikotin: Tobak indeholder nikotin. Dette ud- vindes fabriksmæssigt af planten og er et meget giftigt stof. Kemisk er det en farve- og lugtløs vædske med ba- sisk reaktion. Ved henstand bliver det stærkt ildelugtende. Det benyttes i planteavlen som insektdræbende mid- del. Cigarettobak indeholder op til 2 ®/o nikotin, cigar- og pibetobak 3 ®/o. 1 en cigaret, som vejer 1 gr. og inde- holder 1,5 “/o nikotin, findes 15 mg. nikotin. I en cigar af vægt 5 gr. med 2 »/o nikotin findes 100 mg. nikotin. Dødelig dosis for et menneske er 20 til 50 mg. En cigar indeholder altså mere end to gange dødelig dosis af nikotin. I tobaksrøgen findes 30 til 50 % af den i tobakken værende nikotin. Heraf optages fra 50 til 90 “/o gennem lege- mets slimhinder. Der sker en meget hurtig destruk- tion af nikotin i legemet. Dette sidste er i høj grad med til at nedsætte ni- kotinens giftvirkning. Gennem fortsat tobaksrygning sker der en vis tilvæn- ning, der opstår tolerans. Tilvænnede rygere kan optage op til 8 mg. nikotin uden at blive påvirkede deraf. Kulilte: Dette stof findes i røgen. Det optager iltens plads i blodet og nedsætter der- med den iltmængde, som transporteres rundt i legemet. Cigaretrøg øger ind- hold af kulilte i blodet 10 gange mere end almindelig røg i byerne. Benzpyren: Dette stof findes i forbrændingspro- dukterne fra tobakken, og man kender nu 6 forskellige benzpyrener. Det er flygtige tjæreforbindelser. Forsøg i Amerika har vist, at stoffet ved kor- tere tids påvirkning af huden på rotter og mus fremkalder hudkræft. Ved på- virkning gennem længere tid og i til- strækkelig mængde kan det hos men- nesket fremkalde lungekræft. Sygdomme som forårsages eller forvær- res af tobaksrygning: Tob aksforgiftning: Denne tilstand er almindelig kendt i lettere grad, noget sjældnere i svær grad. Den viser sig ved forstyrret nat- tesøvn, hovedpine, svimmelhed, hjerte- banken og bleghed. Det er nikotinens giftvirkning, der gør sig gældende. Virkningen sker først og fremmest på kredsløbet og giver øget puls og bleg- hed. Kulilte forgiftning: Kulilten bindes 300 gange så let til blodet som ilten. Den optager som tid- ligere nævnt iltens plads, hvorved ilt- tilførslen til vævene nedsættes med indtil 12 ®/o. Symptomerne er søvnig- hed, omtågethed og betydelig nedsat reaktionshastighed. Kronisk svælgkatar: Kendt er det, at rygere ofte hoster me- god KAFFE gennem generationer ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! CHRISTGAU 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.