Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 11

GRØN LANDS POSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
Ansvarlig for dette nr. — normumut Qnga akiss.: Hans Janussen
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
Løssalgspris ................ kr. 1,50
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
nauitigkat
Fiskeriet i
H. J. Resultaterne af det grønlandske
torskefiskeri i årets første fem må-
neder foreligger nu, og bortset fra, at
Godthåb Fiskeindustri (inklusive Fi-
skenæsset) har en fremgang på 219
tons i forhold til samme tidsrum i fjor
takket være et usædvanligt godt
bundgarnsfiskeri i Godthåbsfjorden —
en der tale om en nedgang af fang-
sterne i alle andre distrikter.
Hårdest er det gået ud over Grøn-
lands største fisker-by Sukkertoppen.
Her er hele distriktets torskeindhand-
bng gået ned med 628 tons. Når man
ser bort fra fremgangen af indhand-
lingen til GFI, er nedgangen af det
grønlandske torskefiskeri på knap
1000 tons. Da indhandlingen af andre
fiskearter også er gået ned, har fi-
skernes anstrengelser i årets første
fem måneder ikke givet synderligt go-
de resultater.
Man er tilbøjelig til at sammenligne
de grønlandske fiskeres indsats med
resultaterne af de andre nationers.
Man glemmer blot, hvilken forskel,
der findes på henholdsvis de uden-
landske og de grønlandske fiskerbåde.
I Grønland er den officielle politik,
af man skal drive helårsfiskeri i de
såkaldte åbentvandsområder. Man
glemmer, at selv i Danmark standser
fiskeriet i nogle måneder om året i
de værste vintermåneder. Heroppe
skal de små grønlandske fartøjer prø-
ve på at konkurrere med udenlandske
fiskeskibe. Men når man ved, at den
hidtil største norske trawler, der fi-
sker ved Grønland, i styrehuset har
installeret et teknisk apparatur, der
repræsenterer en lige så stor værdi
som det største grønlandske fiskefar-
tøj, forstår man, at vi slet ikke kan
konkurrere med andre nationer — end
ikke på hjemmebane.
nunavtme
H. J. nunavtine ukiup Kåumataine
snjugdlerne tatdlimane sårugdligtari-
nesartut måna tusarsimalerpavut.
Nungme sulivfigssuarmut (K’eicertar-
ssuatsiait ilångutdlugit) tunineicartut
sujorna taimailineranut nalerKiutdlu-
git 219 tonsinik amerdleriarsimanerat
~~ Nup kangerdluane bundgarnerssor-
dluarneKaratdlartitdlugo — encåiså-
ngikåine igdloKarfingne pigissåinilo
ovdlane tamane tunissat ikileriarput.
nunavtme igdloKarfit aulisardluar-
fiunerssåt ManitsoK ajutornerpauvoK.
tåssane igdloKarfingme pigissåinilo
sårugdligit tunissat katitdlutik 628
tonsinik ikileriarput. GFI-mut tuni-
ssat erKarsautigisångikåine nunavti-
ne sårugdligit tunissat 1000 tonsinga-
iangnik ikileriarput. aulisagkat avdlat
tunineKartut åma ikileriarmata auli-
sartut ukiup Kåumataine sujugdlerne
tatdlimane ilungersuanerigalue ilua-
mik angussaKarfiusimångitdlat.
kalåtdlit aulisartut angussait nuna-
ne avdlamiut aulisartuisa angussåinut
nagdlersuneKaraj ugput. puigorneKar-
tarunarpoK nunane avdlamiut kalåt-
dlitdlo aulisariutaisa KanoK åssigi-
ngitsiginerat. nunavtine OKartugssau-
ssut sujunertaråt sikuneK ajortunik
taineKartartune ukioK kaujatdlagdlu-
go pingitsdrane aulisarneK ingerdlåne-
KasassoK. agdlåt puigomeKartarpoK
Danmarkime aulisarneK ukiup Kåu-
mataisa ilåine unigtarmat — ukior-
dluarnerane. måne kalåtdlit angatdla-
tait angingeKissut nunane avdlamiut
aulisariutåinut unangmigdlisåput. ili-
simagåine norgemiut kilisautaisa må-
namut angnerssåt nunavtine aulisar-
tOK aKugtarfingmine teknikimut tu-
ngassutigut atortoKartoK nunavtine
aulisariutit angnerssåtut akilingmik,
tauva påsineK ajornångilaK inuiait
avdlat unangminiarneK saperdluina-
rivut — agdlåt uvagut nunavtine.
tamatuma saniatigut encarsautigi-
gaine aulisariutivta angnerssait agdlåt
avatåne ikånerssuarne aulisarneK sa-
Persut nunane avdlamiut ningitagka-
nik aserorterivatdlårnerat pissutigalu-
g°, tauva tupigissariaKångilaK avatå-
Grønland
Når dertil kommer, at selv vore
største fiskefartøjer ikke kan komme
til at fiske ude på bankerne, fordi de
udenlandske skibe ødelægger deres
liner, er det ikke noget at sige til, at
de opgiver udenskærs fiskeri, simpelt-
hen fordi de ikke kan fange fisk og
kun sætter penge til.
Vi mangler flere inspektionsskibe.
Et eller to skibe kan umuligt over-
våge den lange, grønlandske kyst-
strækning — heller ikke ved hjælp
af helikoptere. Derfor var det med
glæde, at vi erfarede, at landsråds-
formanden havde fået lovning på, at
der bygges flere inspektionsskibe —
også til Grønland.
Så godt som alle nationers trawlere
og lineskibe, der fisker ved Grønland,
får en eller anden form for tilskud —
også de færøske skibe. Vi ved, at de
danske og grønlandske fiskere ikke er
forvænt med subsidier af nogen art,
men det grønlandske fiskeri er i lig-
hed med det norske vintersilde-fiske-
ri uden for en nedgangsperiode, hvor
klimaet i visse distrikter har umulig-
gjort et lønnende fiskeri flere år i
træk. De danske fiskere, der lever un-
der mildere himmelstrøg, har bedt om
25 mili. kr., hovedsageligt fordi bund-
garnsfiskerne mistede deres pæle for-
rige isvinter.
Hvis de grønlandske fiskere frem-
kommer med en eller anden form for
henstilling til myndighederne om at
få hjælp — i lighed med, hvad fåre-
holderne gjorde sidste år under kata-
strofen — håber vi, at deres ønsker
bliver hørt ikke alene af landsrådet
men også af Folketinget og regeringen.
Grønlands hovederhverv må nødig
standse midtvejs, mens man er ved
at anskaffe de virkeligt havgående
fartøjer — trawlere — der skal være
med til at skaffe arbejde til befolk-
ningen i Midtgrønland.
aulisarneK
ne aulisarneK taimaititarmåssuk, a-
mussaKarneK sapertaramik aningau-
ssaiåinartaramigdlo.
umiarssuit nåkutigdlissutit sule a-
merdlanerussut amigautigåvut. umiar-
ssup atautsip umiarssuitdlunit mar-
dlugsuit nunavta sineriarujugssua nå-
kutigineK saperpåt — helikopterinig-
dlunit ikiorteKaraluarunik. taimåitu-
mik nuånårutigårput tusaravtigo
landsrådip sujuligtaissua neriorssor-
neKartoK umiarssuit nåkutigdlissutit
— nunavtinisaoK atugagssat — sana-
neKåsassut.
kilisautit ningitagarssutitdlo nunav-
ta erKåne aulisartartut KanoK itumig-
dlunit tapivfigineKartarput — sava-
lingmiormiutaoK pigissait. ilisimavar-
put danskit kalåtdlitdlo aulisartue ta-
pivfigineKajuitsussut, nunavtinile au-
lisartut Norgime ukiun erane angmag-
ssagssuarniartartututdle pissarissar-
tagkamingnik ikileriartorput, silap
nigdlernerulernera pissutigalugo nu-
nap ilaine ukiune tugdleringne ardla-
Kalersune aulisarneK ingminut akiler-
sinaussoK ingerdlåneK ajornarsising-
mago. danskit aulisartue uvavtinit
kiangnerussume najugaKartut 25 mili.
kr-nik ikiorneKarKUvdlutik Kinute-
Karput, taimailiornermingnut angne-
russumik pissutigalugo bundgarner-
ssordlutik aulisartut bundgarnimik
aulajangerneKartarfé Kissuit sujorna
ukiunerane sikorujugssuarnerane å-
naigamikik.
kalåtdlit aulisartue OKartugssaussu-
nut KanoK itumigdlunit ikiorKUgalu-
arpata — sordlo sujorna savautigdlit
ajutorujugssuaramik taimailiortut —
neriutigårput kigsautigissait lands-
rådinåungitsumit åmåtaordle inatsi-
ssartunit nålagkersuissunitdlo tusar-
neKarumårtut.
nunavtine inussutigssarsiutit pi-
ngårnerssåt akominarmut unigtungi-
niåsagaluarpoK angatdlatit iluamik
avatåsiutausinaussut — kilisautit —
pigssarsiarineKalersitdlugit — nunav-
ta Kencane suliagssanik pigssarsissu-
tausinaussut.
I lørdags fejrede Seminariet og Realskolen i Grønland en dimissionsfest for fire nybagte lærerinder og tre lærere.
I sin tale betegnede rektor Chr. Stærmose begivenheden som historisk, da holdet er det første, der er uddannet
efter den nye seminarieordning, hvor den højere uddannelse er fuldstændig ligestillet med en tilsvarende uddan-
nelse i Danmark. Dimittenderne — de første i de sidste fem år — har fået stillinger i den grønlandske skolevæsen.
Fra venstre ses: Elisabeth Lennert, Holsteinsborg, Isak Motzfeldt, K’a'gssimiut, Ane-Sofie Møller, Godthåb, Nuka Si-
monsen, Igaliko, Regine Høegh, Godthåb, Jakob Kruse, UmånaK, og Kathrine Petersen, Fiskenæsset.
Kalåtdlit-nunåne seminariame realskolimilo arfinlngormat ilfniartitsissungordlåt arfineK-mardluk naggatårtitdlugit nag-
dliåtorsiutigineKarput. pisimassoK nunavta oKalugtuarissaunerane ingmikut taissariaKartutut sujuligtaissup Chr. Stær-
mosip oKautigå, iliniaKatigit tåssaungmata seminariap nutåmik årKigssussivigineKarnerata kingorna inertut sujugdltt.
atuarfingme angnerussume taimatut illniarneK Danmarkime taimatut ilfniarnermut naligititauvdlulnarpoK. illniartitsissu-
ngordlåt — ukiune kingugdlerne tatdlimane inertut sujugdlit —- nunavtine atuarfingne atorfinigput. såmerdlernit ukO-
put: Elisabeth Lennert, Sisimiut, Isak Motzfeldt, K’agssimiut, Ane-Sofie Møller, NQk, Nuka Simonsen, Igaliko, Regine
Høegh, NQk, Jakob Kruse, UmånaK, ktsalo Kathrine Petersen, K’eKertarssuatsiait.
Nungme imigagssamik
kigdlilersuinerit
Nungme aviséraK „SermitsiaK" Nup
kommunalbestyrelsiata imigagssap
kigdlilersorneKalernigsså pivdlugo a-
tautsimmeranik agdlautigingnigpoK,
OKautigineKarpordlo atautsimineK si-
visukulugtOK Kasunardlunilo. atautsi-
mlnerup inernerå misiligutaussumik
ukioK atausiugatdlartoK imigagssaK
mardlungornikut pingasungornlkutdlo
taimågdlåt pisiarineKarsinåusassoK.
iliniartitsissut
kursuseKarnigssåt
julip autdlartfnerane Kalåtdlit-nu-
nåta atuarfeKarfiane iliniartitsissut
kursuseKartugssåuput K’eKertarssuar-
me naussorsiut igdlorssuåne. ukiut
Kulit matuma sujornagut naussorsiut
igdlorssuåne iliniartitsissut kursuse-
Karsimåput, taimanernitdlo igdlor-
ssuaK avdlånguatdlagsimaKaoK. mi-
sigssuissarfigtå ingmikukajåK sulia-
rineKarsimavoK ilåtigut atuagkanik x-
ssigtunut tungassunut katerssugausi-
viussoK kursuseKarnerme Kitiussug-
ssauvoK. igdlorssuatoKaK tåuna u-
kiup ingerdlanerane iluarsartuneKar-
simavoK. misigssuissarfik katerssor-
tarfigdlo sananeKarsimåput, tikerå-
nutdlo init amerdlineKarsimavdlutik.
kursuseKarnigssaK Københavnip i-
liniarnertunut atuarfigssuata årKig-
ssussarå, tåussumalo igdlorssup suli-
nera Kutdlersauvfigå. kursuseKarner-
me pissortaussugssauvoK professor
Tyge W. Bøcher, K’eKertarssuarmit
nalunaerutigineKarpoK. kursuseKar-
nerme iliniarneKartugssat ilagåt Ka-
låtdlit-nunåta nunåta sananeKautai
stud. mag. Ken Pedersenimit, Kalåt-
dlit-nunåta naussue ilisimatumit
Bøcher-imit, sermerssuaK cand. mag.
Børge Fristrupimit, Kalåtdlit-nunåta
sugdlernge oKalugiautigineKåsåput
manåkut misigssuivfiup sujuligtai-
ssuanit, mag. scient. Jens Bøcherimit,
imap umassue sangmineKåsåput Ka-
låtdlit-nunåta aulisagainik imartånig-
dlo misigssuinerme pissortaussumit,
dr. phil. Poul Marinus Hansenimit,
Kalåtdlit-nunåta tingmiai dr. phil.
Finn Salomonsenimit, kisalo naussut
ingmikortisinaunere cand. scient. Ma-
rianne Bøcherimit. OKalugiautigine-
Kartunut tungatitdlugo åssigingitsuti-
gut påsiniaivdlune angalaorneKartå-
saoK.
kigdlilersuineK tamåna imiagssanut
sungarnitsugssanutdlo ama atorpoK.
kommunalbestyrelsivtaoK isumaKati-
gissutigå imerniartarfingne imigag-
ssamik niorKuteKameK uvalikut tat-
dlimanut autdlartitartoK kinguartine-
KåsassoK arfineK-pingasut KerKånut.
åndgssussineK tamåna junip 15-iåne
atulerpoK.
aulajangersagkat tåuko pingineråne
ilaussortat taisisineKaKåtårput ilåti-
gut isumaKatigissutaorérsunik ilåti-
gutdlo sujunersutinut avdlångutig-
ssanik. sujunersutit ilagisimagaluar-
påt mardlungorneK pingasungorner-
dlo åma aningaussarsivfiugångata uv-
dlune tåukunane imigagssaemiarfiu-
ssåsångitsut, sujunersutdle itigartitsi-
ssutigineKarpoK.
sujunersutigineKartutaoK ilagåt i-
merniartarfit imigagssatdlerfiussarne-
rat taimågdlåt mardlungornerme pi-
ngasungomermilo taimågdlåt pissåsa-
ssok, tåunåtaordle itigartitsissutigine-
KarpoK. sujunersutit atausiåkåt taisi-
ssutigine»arnere ima avguatårsimå-
put:
kigdlilersuinigssamut: 8 isumaKa-
tåuput, 4 akerdliuvdlutik, 1 taisingi-
laK.
mardlungornikut pingasungornikut-
dlo taimågdlåt imigagssap pisiarine-
Karsinaxmigssånut: 7 isumaKatåuput,
5 akerdliuput, 1 taisingilaK.
imerniartarfit åma taimatut kigdli-
livfigineKåsåpat? 4 isumaKatåuput, 9
akerdliuput.
imerniartarfit aitsåt 19,30 imigag-
ssamik niorKuteKarsinaulisåpat? 7 isu-
maKatåuput, 4 akerdliuput, 2 taisi-
ngitdlat.
uvdlune akigssarsivfiussune imigag-
ssap niorKutåungitdluinarnigsså: 3
isumaKatåuput, 9 akerdliuput, 1 taisi-
ngilaK.
imiagssat sungarnitsugssatdlo nior-
Kutaujungnaivingnigssåt: 5 isumaKa-
tåuput, 7 akerdliuput, 1 taisingilaK.
mardlungornikut pingasungornikut-
dlo taimågdlåt imiagssat sungamit-
sugssatdlo niorKutaussarnigssåt: ta-
manit akuerineKarpoK.
Penge til dobbelte radio-
programmer og fjernsyn
Grønlandsrådet startede 11. juni sin
11. møderække på Christiansborg med
behandlingen af udkast til investe-
ringsplanen for 1968—72, som „Grøn-
landsposten" indledte en orientering
om i sidste nummer. Orienteringen
om investeringsplanen afsluttes i det-
te nummer.
Af en pressemeddelelse fra Grøn-
landsrådets sekretariat fremgår det
desuden, at der på investeringsplanen
er afsat et beløb til indførelse af dob-
belte radioprogrammer og/eller ind-
førelse af fjernsyn. Endelig meddeles
det, at man drøftede fravandringen
fra K’utdligssat, og at dette spørgs-
mål igen bliver taget op under gen-
nemgangen af boligprogrammet.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSRET, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FÅ ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl i
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til °S fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
11