Atuagagdliutit - 20.06.1968, Side 3

Fiskerne i Sukkertoppen
(Fortsat fra forsiden).
Opgørelsen over salget i KGHs butikker i Sukkertoppen ser således ud:
År januar februar marts april
Manufakturbutikken: 1967 85.000 109.000 97.000 95.000
1968 57.000 67.000 89.000 87.000
SB-bu tikken: 1967 180.000 256.000 291.000 279.000
1968 246.000 286.000 308.000 348.000
Spiritusafdelingen: 1967 165.000 109.000 117.000 120.000
1968 132.000 113.000 146.000 147.000
Isenkramafdelingen: .... 1967 88.000 53.000 61.000 61.000
1968 52.000 46.000 58.000 53.000
Salget af agn til fiskerne har været ca. 30 tons mindre i år end i fjor i måne-
derne januar, februar og marts tilsammen.
Salget fra KGHs butikker i bygderne ser således ud:
År januar februar marts april
Atangmik: 1967 32.000 31.000 34.000 51.000
NapassoK' 1968 27.000 31.000 34.000 40.000
1967 61.000 63.000 81.000 46.000
1968 52.000 64.000 60.000 67.000
Kangåmiut: 1967 117.000 130.000 148.000 144.000
1968 135.000 148.000 133.000 138.000
Salget af brændsel og olie er inkluderet i de ovennævnte tal fra bygderne.
Oplagte fiskekuttere
Uddeleren i Brugsen i Sukkertop-
Pen siger til „Grønlandsposten11, at
de ikke har mærket følgerne af det
dårlige fiskeri, hvad salget af føde-
varer angår. Salget af disse varer steg
med 45 procent fra september sidste
ar til 1. april i år. Det drejede sig om
en stigning i forhold til året før. Stig-
ningen af isenkram-varer var ikke så
st°r som ventet af en årsomsætning
På to mili. kr. Da Brugsens lille butik
På loo m2 blev bygget, regnede man
med, at årsomsætningen ville andrage
(Kup. sujugdl. nangitaK)
nngasmgitsukut nautsorssutit misig-
ssorpavut påsiniardlugo ineKamermut
akilisimångitsut amerdleriarsimaner-
sut. fabrikime sulissartut ilait ineicar-
nermingnut akiligagssaicarput, ajutor-
dluinalingilagutdle. uvdluiname ajor-
nartorsiornerit aulisarnerdliornermit
erKorneKarput, sutdie tamarmik aju-
tordluinalersutut issigingilavut, kæm-
nerip agdlagfiane sulissut OKarput.
hiuvertarfingne tunissat
aulisarnerdliornerup kingunere niu-
vertarfingne tunineKartartut ikileri-
arnerånut pissutausimasoralugit Ma-
nxtsume KGH åma Brugsen påsiniai-
Manitsume Brugsenime pissortaK
Atuagagdliutinut OKarpoK aulisarner-
dliornerup kingunere malugisimana-
git, inussutigssat tunissartagkatik er-
karsautigalugit. sujorna septemberimit
nkioK måna aprilip autdlarKautånut
inussutigssat tunissat 45 procentinik
angnertuseriarput ukiumut sujulianut
nalerKiutdlugit. avdlat ilimagissamit
niingnerussumit amerdleriarput.
Brugsenip ingerdlåneKarnerane ani-
ngaussat ukiumut to miil. kr. angu-
neKartalerput, niuvertarfingua 100
rnJ-inik angissusilik sananeKarmat
hautsorssutigineKarsimagaluardlune
tunissat ukiumut 500.000 kr-ni'k nale-
nartåsassut. niuvertarfigssaK 100 m2-
mik angissuseKartugssaK sananeKar-
tugssångorpoK.
lms*K nigdlerpatdlårtoK
inatsisitårfingme unukut Manitsu-
nnt autdlarpugut bundgarnerssorneK
sule autdlartingitsoK. aulisartut bund-
garnitik atoraluarpait, sussårtardlu-
tigdle. ukiordlorujugssuarnerata ki-
ngorna avangnertuarsimavoK, anore
nigdleKingmat kangerdluit imartait
kissagkumåtårtorujugssusimavdlutik.
aulisartut uningåinånginiaraluarput,
uvdlut tamaisa aulisariutinik autdlar-
tOKartuardlune sårugdlinigsimanersoK
500.000 kr. Nu skal der opføres en ny
butik på 1000 m2.
VANDET ER FOR KOLDT
Da vi tog afsted fra Sukkertoppen
grundlovsdag aften, var bundgarns-
fiskeriet ikke kommet igang endnu.
Fiskerne havde sat deres bundgarn,
men de fangede ingen fisk. Efter den
ekstraordinære hårde vinter havde
den overvejende vind været norden-
vind, en kold vind, der bevirkede, at
vandet selv i fjordene var meget
vigåvut. påsissat tugdlunarput. KGHp
niuvertarfiane ånoråminérniarfingme
igdlumilo atortugssanik tuniniaiving-
me (isenkramafdelingime) tunissat ki-
simik ikileriarsimåput, ingmikortor-
tanile avdlane Brugsenimilo tunissat
amerdleriarsimåput. tigoraiginardlune
pisiniartarfingme tunissat amerdleri-
arnerånut pissutaussut ilagåt nioricu-
tigssat ilaisa aké mingnerpåmik 10
procentimik januarip autdlarKautånit
agdleriarmata. niorKutigssat sivisu-
mik pigineKartartut pisiariortomeKar-
nerat angnermik migdleriarsimavoK
aningaussakitdliornerulerneK pissuti-
galugo, ukiuneranilo sikunerssuata
kinguneranik neKitagssat tunissat iki-
leriaru j ugssuarsimåput.
ekkolode, aulisautåinait snellitdlo a-
tordlugit påsiniaissoKartardlune. reje-
aarfit tamåkerdlugit sivisumik pini-
arfigineKarsmausimångitdlat ilait
Kåumatine ardlalingne sikungmata.
Manitsup eraåne sikumik aserorteri-
neK iluaKutaungårsimångilaK siko iv-
ssuvatdlårmat „Sigyn“-ip artorsima-
gamiuk.
tupingnångilaK aulisartut dnilånga-
lersimangmata. sårnguname angussa-
tik taima angnikitsigissut aussap uki-
avdlo Kdumatdine pitsdngoriartisi-
naugaluarpait, ukiuvdle k dumataine
tatdlimane iluamik aningaussarsisi-
mdnginamik tupingnångilaK ilaisa uv-
dlune aggersune pissugssat ernuma-
nartutut issigingmatigik.
nalunaerutit nunavtine niuvernikut
KutdlersaKarfiup pigssarsiai kingug-
dlit maligdlugit Manitsume erKånilo
sårugdligit tunissat junip 15-at tikit-
dlugo 472 tonsinik amerdlåssuseKar-
put, sujorna taimailinerane 1497 ton-
sinik amerdlåssuseKaramik. tunissat
1025 tonsinik ikileriarput. junip 15-at
ukioK måna tikitdlugo fabrikimut tu-
nissat 254 tonsiuput. Sisimiune erKå-
nilo angussat: junip 15-at tikitdlugo
sårugdligit 24 tonsiuput sujorna tai-
mailinerane 209 tonsiugamik.
længe om at blive opvarmet. Fiskerne
har imidlertid ikke ligget på den lade
side. Hver dag afgik der både for at
se, om man kunne registrere fisk med
ekkolod og fange dem med håndsnø-
rer og sneiler. I lange tider havde man
ikke kunnet udnytte alle rejefelter, da
nogle af dem var islagte i flere måne-
der. Isbrydningen i Sukkertoppen di-
strikt med „Sigyn" hjalp heller ikke
ret meget, da skibet ikke magtede at
bryde isen, fordi den var for tyk.
Det var ikke noget at sige til, at fi-
skerne var blevet nervøse. De kan
selvfølgelig rette nogle af deres dår-
lige resultater op i løbet af sommer-
og efterårsmånederne, men når fem
af årets måneder ikke havde givet
nævneværdige indtægter, er det ikke
noget at sige til, når nogle af dem er
blevet ængstelige med hensyn til
fremtiden.
Ifølge de sidste rapporter, Handels-
inspektoratet har modtaget, er torske-
indhandlingen i Sukkertoppen distrikt
nået op på 472 tons pr. 15. juni mod
1497 tons i samme tidsrum i fjor.
Tilbagegangen i indhandlingen er på
1025 tons. Pr. 15. juni i år er fabrik-
kens indhandling nået op på 254 tons.
I Holsteinsborg distrikt ser tallene så-
ledes ud: 24 tons torsk pr. 15. juni
mod 209 tons på samme tid året før.
Linebåde kontra
bundgarnsfiskeri
— Da bundgarnssæsonen i år var
kommet rigtigt i gang fremkom drift-
lederen for Godthåb Fiskeindustri,
Martin Nedergaard gennem Radio-
avisen med en udtalelse, der gik ud
på, at de store fiskekuttere ikke måt-
te benyttes i bundgarnsfiskeri, men
fiske ude på bankerne. Jeg vil gerne
imødegå hans stillingtagen, siger
KNAPPS formand Niels Carlo Heil-
mann til „Grønlandsposten11 under
vort møde med ham i Sukkertoppen
og fortsætter:
— Driftslederen prøvede på at få
støtte fra Godthåbs kommunalbesty-
relsesmedlemmer. Kommunalbesty-
relsesmedlemmerne sagde nej. Jeg er
fuldstændig enig med de kommunale
myndigheder. Driftslederen for Godt-
håb Fiskeindustri aner vist ikke noget
om, hvilke vanskeligheder linefiskerne
kæmper med i disse dage ude på ban-
kerne.
— Nu, i begyndelsen af juni, kan
man kun fange fisk på et lille og be-
grænset område udenfor Sukkertop-
pen (ufor Hamborgerlandet). På det
lille sted var der over 50 trawlere, der
sejlede uafbrudt frem og tilbage, og
linefiskerne var så meget generet, at
de simpelthen måtte flygte i land.
Jeg kan ikke lide, at landkrabberne
prøver på at dirigere fiskerne i den
korte tid, hvor man virkelig kan tjene
penge, slutter Niels Carlo Heilmann.
Janus.
Lokalpatriotisme?
Da bundgarnssæsonen startede i
foråret, meddelte KNAPP’s lokalaf-
deling i Godthåb, at fiskerne fra an-
dre distrikter end Godthåb ikke var
velkomne. En sådan indstilling ønsker
KNAPP-formanden Niels Carlo Heil-
mann ved hjælp af „Grønlandsposten11
at imødegå.
— Såfremt vi ikke har tvingende
grunde dertil, må vi prøve på at und-
gå alle former for restriktioner for
fiskere. Hvis man begynder at lave
arrangementer, der gælder de enkelte
kommuner, bliver resultaterne ikke
til gavn for landsdelen, siger KNAPP’s
formand og fortsætter: — Der blev
sagt, at der blev etableret begræns-
ninger herfra under den bedste tid af
havkattefiskeriet. Det er ikke tilfæl-
det. Det eneste, der kan betegnes som
en begrænsning herfra, var, at fisker-
ne fra Holsteinsborg fik besked fra
fiskeriforeningen i Sukkertoppen om,
at de ikke kunne sætte bundgarn, hvor
de lokale fiskere plejer at have deres
garn stående.
Nu, da den grønlandske fisker er
begyndt at betragte så at sige det
meste af kysten som sin fiskeplads,
må man ikke standse udviklingen!
Janus.
Forbedring af
skibstrafikken
På femårsplanen er afsat 9,1 millio-
ner kroner til forbedring af skibstra-
fikken i Vestgrønland. Der skal byg-
ges syv nye fartøjer til 1,2 millioner
kroner pr. stk. til last og passagerer.
I år bliver der således indsat to nye
fartøjer — „Hvalen11 og „Netsiden11 —
i henholdsvis Upernivik og Godthåb.
„Narhvalen11 er allerede indsat i lo-
kaltrafikgen i Nanortalik. Kysttra-
fikken har som tidligere omtalt end-
videre modtaget „Disko11.
En række større, grønlandske fiske-
kuttere blev som bekendt lagt op en
overgang i foråret, fordi de blev ført
af ejerne, der ikke havde de nødven-
dige papirer (eksamens- og sønærings-
beviser som skippere). KNAPP’s for-
mand Niels Carlo Heilmann udtaler
følgende til „Grønlandsposten11 om
problemet:
— Flere kuttere, blev en overgang
lagt op, men det var ikke så mange,
som der blev sagt i den danske presse
og radio. Hvis der ikke skal ske gen-
tagelser af denne art, er det nødven-
digt at sikre sig for fremtiden. Kra-
vene bliver større og større. Man kan
ikke lægge skylden udelukkende på
fiskerne, myndighederne er også
medskyldige. (Formanden for
KNAPP’s afdeling i Sukkertoppen,
Isak Lyberth, siger til „Grønlandspo-
sten11, at han fra sin tid som kommu-
nalbestyrelsesmedlem vidste, at fiske-
re, der søgte om mindre både, fik at
vide, at de ikke kunne få en kutter,
hvis de ikke ville købe kuttere af be-
stemte størrelser. En del kuttere, hvor
ejerne så at sige var blevet tvunget
Torskefiskeriet
Resultaterne efter årets første fem
måneder ser stadig ikke lovende ud.
Selv om indhandlingen til Godthåb
Fiskeindustri er steget med 219 tons
i forhold til samme tidsrum forrige
år — takket være en god bundgarns-
sæson i Godthåbsfjorden — er slutre-
sultatet for hele Grønland en ned-
gang på 749 tons (fra 3683 tons til
2934 tons).
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri A/S (inkl. Fiskenæsset):
1610 tons (+ 219), Julianehåb: 320
(H- 166), Frederikshåb: 297 (-^ 18),
Sukkertoppen: 287 (-4- 628), Godthåb:
153 (-4- 59), Narssan: 149 (4- 9), Ang-
magssalik: 57 (4- 67), Nanortalik: 52
(4- 15) og Holsteinsborg: 9 (4- 33).
I forhold til 1967, 1966, 1965, 1963
og 1962 er der en tilbagegang på hen-
holdsvis 20,3, 32,8, 12,2, 30,7 og 57,4
pct., og i forhold til 1964 er der en
fremgang på 23,4 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
udgjorde linebådenes andel 18,0 pct.
(527 tons) mod 28,1 pct. (1034 tons) i
1967.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Da det er anmeldt, at sparekassebog nr.
70145, Egedesminde, kontohaver Erik Pon-
toppidan, Jakobshavn, er bortkommet ind-
kaldes herved med 1 års varsel ihænde-
haveren af bogen til at melde sig og godt-
gøre sin ret til bogen, der i modsat fald
vil være mortificeret.
Handelsinspektoratet
Godthåb.
Det bekendtgøres herved, at den kon-
kurslignende behandling af A/S Green-
landiafish, Julianehåb, er sluttet uden ud-
lodning til boets kreditorer i overensstem-
melse med princippet i den danske kon-
kurslovs § 97.
Grønlands landsret, den 6. juni 1968.
Munk-Petersen,
dfm.
matumflnåkut nalunaerutigineKarpoK
K’aKortume A/S Greenlandiafish-ip akili-
sinaujungnaerdluinarsimassut pineicartar-
neråtut suliarineKarnera inerneKarmat
danskine akilisinaujungnaerdluinarsima-
ssut pivdlugit inatsime § 97-ime periausiu-
ssartut åssigalugit pigingneicatigigfingmit
akiligagssaKarfigissaussunut avguagagssar-
taKångitsumik.
Grønlands landsret, den G. juni 1968.
Munk-Petersen,
dfm.
til at købe større fartøjer, end de ville
have haft, blev lagt op.)
KNAPP’s formand fortsætter: —
Kutter-ejerne kan heller ikke påstå,
at de alle er uden skyld i oplægning
af bådene. Jeg kender én, der bor
her, som deltog i et vinterkursus for
at tage en duelighedsprøve i sejlads.
Da kursusdeltagerne skulle op til prø-
ven, udeblev han. Een af de oplagte
kuttere er hans. Han fører selv båden.
— Det er blevet nødvendigt, at fi-
skere, der ønsker at anskaffe sig
større fiskerbåde, har taget en skip-
pereksamen, som berettiger dem til at
føre kutterne. Når man skal skaffe
en fører for en kutter f. eks. fra en
anden by, skal man sørge for ind-
kvartering, og skipperens hyre kan
ikke undgå at få indflydelse på drifts-
regnskabet — endda så meget, at en
kutter, der godt kunne køre med
overskud, kunne give driftsunderskud.
Janus.
/
Spiritusrestriktioner
i Godthåb
Godthåb Avis „SermitsiaK11 refere-
rer fra Godthåb kommunalbestyrel-
ses debat om spiritusrestriktioners
indførelse i Godthåb, at mødet blev
langt og trælsomt. Resultatet blev, at
der i en forsøgsperiode på et år kun
må købes og udhandles spiritus hver
tirsdag og onsdag. De samme restrik-
tioner gælder for malt og humle. End-
videre vedtog kommunalbestyrelsen,
at restaurationernes spiritusudskænk-
ning skal udskydes til hver aften kl.
19,30 mod nu kl. 17. Ordningen trådte
i kraft 15. juni.
Inden man nåede så langt, måtte
bestyrelsen imidlertid igennem en
lang række afstemninger, dels om de
ting, der blev vedtaget og dels om en
række ændringsforslag. Således var
det forslag fremme, at når der var
tale om lønudbetalingsdage i øvrigt,
men forslaget blev forkastet.
Endvidere var der forslag om, at
restaurationernes udskænkning også
skulle indskrænkes til tirsdag og ons-
dag, men også det blev forkastet. Vi
bringer nedenfor de oprindelige stem-
metal i kommunalbestyrelsen om de
enkelte forslag:
For eller imod restriktioner i det
hele taget: 8 for, 4 imod, 1 blank.
Restriktioner omfattende hele ugen
undtagen tirsdag og onsdag: 7 for, 5
imod, 1 blank.
Skal restaurationernes udskænkning
begrænses tilsvarende: 4 for, 9 imod,
0 blank.
Skal restaurationernes daglige ud-
skænkning først begynde kl. 19,30:
7 for, 4 imod, 2 blanke.
Total lukning for udhandling om-
kring lønudbetalingsdagene: 3 for, 9
imod, 1 blank.
Totalforbud mod udhandling af
malt og humle: 5 for, 7 imod, 1 blank.
Forbud mod udhandling af malt og
humle undtagen tirsdag og onsdag:
Vedtoges ensstemmigt.
Bedre hygiejne
Vej, vand og kloak er en forudsæt-
ning for større boligbyggeri i Grøn-
land, og alene til byggemodning er
der på investeringsplanen afsat godt
85 millioner kroner. Deraf skal de 19
anvendes til forbedring af renova-
tionsforholdene. Målet er inden 1975
at forsyne samtlige byer med over 500
indbyggere med udkastningssteder til
natrenovation, lossepladser og skrot-
pladser. Byer med over 1500 indbyg-
gere skal endvidere forsynes med
egentlige renovationsanstalter.
Foto- og smalfilmudstyr
MINOLTA — CANON —
TOPCON — KONICA —
YASHICA — EUMIG —
ROLLEI — BRAUN — BO-
LEX — NIKON
Vi forhandler samtlige mær-
ker indenfor foto- &. smal-
filmsudstyr, film, kikkerter
m. v. til Grønlands absolut
laveste priser.
SKRIV ALLEREDE IDAG EFTER VORT KATALOG OG PRISLISTE
— DET BETALER SIG. —
LUNDBY FOTO
BOKS 119 — GODTHÅB
GRØNLANDS STØRSTE FOTO-SPECIALFORRETNING
Manitsume aulisartut...
Manitsume KGH-p niuvertarfine tunissat ima angnertussuseKarput:
uk. januar februar marts april
ånoråminérniarfingme: ... 1967 85.000 109.000 97.000 95.000
1968 57.000 67.000 89.000 87.000
tigoraiginartarfingme: ... 1967 180.000 256.000 291.000 279.000
1968 246.000 286.000 308.000 348.000
inaigagssaemiarfingme: ... 1967 165.000 109.000 117.000 120.000
igdlume atortugssanik 1968 132.000 113.000 146.000 147.000
tuniniaivingme: 1967 88.000 53.000 61.000 61.000
1968 52.000 46.000 58.000 53.000
neKitagssat aulisartut ukioK måna januarime, martsime aprilimilo pisiait su- jornamut nalerKiutdlugit 30 tonsinik ikingneruput. nunaKarfingne KGH-p niuvertarfinit tunissat imåiput:
uk. januar februar marts april
Atangmik: 1967 32.000 31.000 34.000 51.000
1968 27.000 31.000 34.000 40.000
NapassoK: 1967 61.000 63.000 81.000 46.000
1968 52.000 64.000 60.000 67.000
Kangåmiut: 1967 117.000 130.000 148.000 144.000
1968 135.000 148.000 133.000 138.000
Kissugssat olialo nunaicarfingne tunissat nautsorssorneKarnerine ilautineKar-
Put.
3