Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 30

nunanizt avdlanut tungassumezngit
'Mi:, i S Ug »B 1
1 9 J 3 1 idFrT T
Fejlvurderingernes
dengang mest inkarnerede fjender i
den arabiske lejr, som var dybt split-
tet mellem revolutionære og traditio-
nalister. Traditionalisterne, hvis mest
fremtrædende repræsentanter var
kong Feisal af Saudi-Arabien og kong
Hussein af Jordan, beskyldte åbent
Nasser for at være bange for Israel
og for at benytte FN-f redsstyrken
som en paraply til at dække over sin
egentlige og forræderisk-hykleriske
politik over for Israel.
I forvejen var Nassers prestige
som arabernes førstemand blevet godt
gennemhullet i de seneste år på grund
af de enorme økonomiske problemer
i Ægypten og på grund af nederla-
gene i Jemen-krigen.
Ohkring et års dagen for seksdages-krigens tredje runde i det israelsk-
arabiske opgør, tegner et ændret, men mere sandt billede sig af begiven-
hederne. — Krigen var i virkeligheden uønsket af begge parter.
Af Ole Sippel.
København (RB-special).
Et år efter den tredje arabisk-israelske krig i begyndelsen af juni sidste år
er adskillige detaljer omkring dens opståen endnu dunkle. Men man er dog
i besiddelse af langt flere oplysninger end dengang, så at det nu er muligt at
tegne et ændret og i store træk rigtigt billede. Af dette billede fremstår den
rystende kendsgerning, at den blodige krig — på trods af den ægyptiske op-
march omkring Israel og præsident Gamal Abdel Nassers trusler — ikke var
tilsigtet.
I virkeligheden var de begivenhe-
der, som førte frem til krigen, ment
som et politisk kæmpe bluffnummer,
der skulle skaffe Nasser hårdt til-
trængt prestige i de ikke særligt ven-
ligt indstillede arabiske broderlande.
Imidlertid tog begivenhederne mag-
ten fra både Nasser og de andre im-
plicerede og fik 5. juni Israel til at
angribe og i løbet af de næste seks
dage at tilføje ikke blot Ægypten,
men også Jordan og Syrien sviende
nederlag, som endnu langtfra er over-
vundet.
OPRINDELSEN I SYRIEN
Den umiddelbare årsag til konflik-
ten var de arabiske sabotageaktioner
på israelsk territorium. Disse aktioner
tog et betydeligt opsving i begyndel-
sen af 1966, takket være øget syrisk
støtte til de Palæstina-flygtninge, som
stod bag dem. Syrerne optrænede sa-
botørerne, udrustede dem med penge
og våben og lod dem snige sig ind i
Israel enten direkte fra Syrien eller
— oftere — via Jordan.
Israel, hvis borgeres liv, især i
grænseområderne, var under konstant
trussel som følge af sabotageaktioner-
ne, gennemførte flere repressalie-tog-
ter mod de arabiske nabolande, men
uden held. Sabotage-aktionerne fort-
satte.
Denne udvikling fulgtes med be-
kymring af præsident Nasser i Cairo.
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
akulik..!
det er den med
irsk whiskey..!
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
508 D
sakukitsoK, Kasi-
ImgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
Nasser havde i årevis tordnet mod
Israel, fordi han ligesom de øvrige
arabere opfatter Israel som en kun-
stig statsdannelse — en aggression,
forøvet mod araberne af vestmagter-
ne, der i århundreder har forsøgt at
beherske mellemøsten. Samtidig med
sin torden mod Israel havde Nasser
imidlertid hele tiden over for sine
arabiske brødre understreget, at ti-
den endnu ikke var moden til det
endelige opgør, fordi „vi er for svage
og splittede". I denne forbindelse var
det også bemærkelsesværdigt, at der
i tiden fra det israelsk-engelsk-fran-
ske angreb på Ægypten i 1956 og til
juni-krigen sidste år havde hersket
så godt som fuldstændig ro langs den
israelsk-ægyptiske grænse. Dette
skyldes ikke blot FN-fredsstyrkens
tilstedeværelse langs grænsen, men i
lige så høj grad Nassers tilbagehol-
dende politik.
NASSER VILLE DÆMPE
For at undgå at sabotage-aktioner-
ne, som udgik fra syrisk jord, skulle
skaffe araberne en krig på halsen i
utide, indgik Nasser i november 1966
en forsvarstraktat med syrerne. Det
var hans håb gennem forsvarstrak-
taten at kunne lægge en dæmper på
Damaskus, som altid har været den
mest iltre og krigeriske arabiske ho-
vedstad.
Nasser gjorde imidlertid hurtigt
samme erfaring som Syriens stor-
magts-ven, Sovjetunionen. Damaskus
var ikke til at styre. Sabotage-aktio-
nerne fortsatte, og i april 1967 kom
det til de voldsomste kampe mellem
israelere og syrere siden 1948—49.
Nasser forholdt sig fuldstændig pas-
siv, og dette blev udnyttet af hans
NASSER OPMARCHERER
Men hvad fik Nasser til pludselig
at ændre kurs i midten af maj —
lade omkring 80.000 soldater op-
marchere ved Israels grænse og true
landet med undergang? I følge vel-
informerede iagttagere i Cairo var det
oprigtig frygt for et israelsk angreb
på Syrien med det formål at standse
sabotage-aktionerne og måske også
at vælte regeringen i Damaskus. Is-
raelske ledere holdt i begyndelsen af
maj en række usædvanlig stærke ta-
ler, der antydede sådanne planer, og
med den ofte demonstrerede israelske
repressalie-politik mod de arabiske
nabolande, var der for Nasser ikke
meget grund til at tvivle på den is-
raelske vilje til en storstilet aktion
mod Syrien.
Planerne om et storstilet angreb på
Syrien og måske Damaskus-regerin-
gens fald kunne Nasser ikke sidde
overhørig, såfremt han ville bevare
stumperne af sin prestige og tilliden
til sin politik. Tillige menes han at
have fået et vink fra Sovjetunionen
om at foretage sig et eller andet, der
kunne afværge faren. Sovjetunionen
ønskede ikke det yderligtgående ven-
streorienterede styre i Damaskus
bragt til fald.
For at undgå at komme i regulær
krig med Israel, hvis militære evne
han frygtede på det tidspunkt, beslut-
tede Nasser at lade sine soldater op-
marchere på Sinai langs Israels græn-
ser, og for at undgå at aktionen skulle
tage sig ud som det bluff-nummer,
den var, krævede han FN-styrken
trukket tilbage fra selve grænsen, men
ikke fra området. Dette håbede Nas-
ser, ifølge kyndige iagttagere i Cairo,
dels kunne skræmme Israel fra en
Model 873
arnap
tulujua
angissusia 38 40 åma 42
atortugssai:
nuerssagagssaK GLORIA CREPE 500 g
600 g ama 650 g nuerssautlt nr. 3-t
ama 4V2.
nuerssarnigssata sukangåssusigsså:
Kilariamerit 10-t mamingantt ugtordlugit 5 cm naligait.
nuerssamigsså:
nuerssaut 1: (ilungmut 2, silåmukåt 2-t nuerssagagssaK ingminut tugdliutitdlugo tigulnar-
dlugit) ungalusigaK nangeKåtåruk ilungmukånigdlo 2-nik Inårdlugo.
nuerssaut 2: (silåmut 2, ilungmut 2-t nuerssagagssaK tunordlingordlugo tigulnardlugit)
ungalttsigaK nangeKåtåruk silåmukånigdlo 2-nik inårdlugo.
nuerssaut 3: (ilungmut 2-t, silåmut 2-t) ungalUsigaK nangeKåtåruk ilungmukånigdlo 2-nik
inårdlugo.
nuerssaut 4: (silåmut 2-t, ilungmut 2-t) ungaldsigaK nangeKåtåruk silåmukånigdlo 2-nik
inårdlugo.
nuerssaut 5: (ilungmut 2-t, nuerssagagssat KilariarneKångitsut 2-t nuerssåumut Ikuteriar-
dlugit silåmflgaK Kulåutiguk (Kåvanut) silåmukåmigdlo nuerssardlugo, tugdlialo ama si-
låmordlugo). ungalusigaK nangeKåtåriardlugo ilungmukånik 2-nik inårdlugo.
nuerssaut 6: nr. 4-tut.
nuerssautit tåuko 6-t agdlalersutigssarai nangeKåtåsavdlutigdlo.
tunugssa:
angissusigsså maligdlugo 86-inik 94-inik 102-nigdlunlt autdlartitsigit nuerssautit nr. 3-t
atordlugit. 3 cm-imik portussusilingmik sinilioruk ilungmut 1, silåmut 1-imik Koruårtu-
ngordlugo. nuerssautit 4‘/«-inut taorseriardlugit nuerssarnigssåtut KumuinaK nuerssaruk
35 37 37 cm-ingorneranut — angissuseritikumassaK tikitdlugo) — igdlugtut Kilariamerit
4-t inåkit, tauva ima ilångartilisaoK: silåmut 2-t 2-t atautsikut, 2-t silåmut, agdlalersor-
dlugo nangiguk Kilariamerit 6-ingornerånut, tauvalo: silåmut 2-t, 2-t atautsikut, 2-tdlo si-
låmut. mamingane sujugdlit 2-t kingugdlitdlo 2-t silåmuinaK nuerssagåusåput, sivnerilo
agdlalersordlugit. Kåvanlt ilångartertuåsåput taimågdlåt nuerssaut 6 kisiat pinago. Kila-
riarnerit 32-ngomerånut ilångartisaoK tåukulo nåtitartumut nOgdlugit.
sågsså:
tunuatut nuerssåsaoK, tåussumatutdlo ilångarterdlugo Kilariamerit 44-ngomerånut, tau-
va Kiterdlit 16-it nåtitartumut noriardlugit sanerai ingmikut nuerssardlugit. nuilåta tu-
ngåne nuerssautip autdlartinere tamaisa atautsimik ilångartardlugit tuvianutdlo ilångar-
temere nangitdlugit nungunere tikitdlugit.
taligssai:
46-nik 48-nik 50-inigdlQnit autdlartitseriardlutit (nuerssautinik nr. 3-nik) timitåtut k8-
ruårtumik sinilioriardlugo nuerssautit 4'/i-inut taorseriardlugit agdlalersordlugo autdlar-
tiguk. nuerssautit 6-igssåne igdlugtut 1-imik ilassardlugit 72 76 78-ingornerånut. taligssaK
42 43 44 cm-imik takfssuseKalerpat — taklssuseritikumassaK tikigpago — igdlugtut 4-t inå-
riardlugit timitåta ilångarterneratut takissusilingmik ilångartisaoK, sivneKåsagpatalo nå-
titartumut ndgdlugit.
katitemigsså:
ivssusdmik tugfilerdlutit naKiguk agdlalersornere manigsinginiåsangmata, talé ikuti-
kit. nuilåne nåtitartunitut ilångutdlugit 110-nik nuerssautérKat nr. 4*/i-it atordlugit 4-nik
kaujatdlagteriardlutit mumiguk akugtoKatigingnigdlo ilaortordlugo 120-ngortitdlugit, ag-
dlalersordlugo nangiguk 12 cm migssiliordlugit portiissusilingmik Kasungassumigdlo inår-
dlugo. sanerai merssukit.
aktion mod Syrien, dels kunne skaffe
ham fornyet prestige og tillid blandt
de øvrige arabiske nationer, men ikke
krig.
FN’s generalsekretær U Thant, der
ifølge de fleste iagttagere afslørede
dyb uvidenhed om og manglende for-
ståelse af det komplicerede mellem-
østlige spil, svarede imidlertid, at en-
ten blev FN-styrken, hvor den havde
været hele tiden, eller også blev den
trukket helt væk. Det tvang Nasser
i den givne situation til at kræve FN-
styrken helt væk, og så rullede lavi-
nen.
KRIG
Nasser følte nu (måske havde be-
givenhederne gjort ham overmodig),
at han måtte besætte Sharm el-Sheik
ved Tiran-strædet og forhindre is-
raelsk sejlads — således som situatio-
nen også var inden det israelsk-
fransk-britiske angreb på Ægypten i
1956.
Men Israel havde lige siden erob-
ringen af sejlads-muligheden gennem
Tiran-strædet erklæret, at forsøg på
at blokere denne sejlads ville blive
opfattet som en krigshandling, og
knap to uger efter at blokaden var
blevet proklameret af præsident Nas-
ser, angreb Israel Ægypten. Seks da-
ges krigen var i gang med dens slut-
telige store nederlag for araberne.
Også Jordan deltog i krigen. En
uge før Israels angreb på Ægypten
havde kong Hussein pludselig ind-
fundet sig i Cairo og sluttet en for-
svarstraktat med Nasser. Husseins
handling var et forsøg på at bevare
tronen i en stund, da hele den arabi-
ske verden jublede over Nasser, og
de revolutionære vinde igen blæste
kraftigst. Da Hussein fra Nasser erfa-
rede om det israelske angreb, lod han
sine tropper i Jerusalem åbne ild mod
de israelske stillinger, hvad der ned-
kaldte det israelske uvejr over jor-
dan og kosted kong Hussein de vig-
tigste dele af hans rige: Jordans vest-
bred og Jerusalem. Ægypten mistede
som bekendt Sinai-halvøen, og Suez-
kanalen blev lukket.
PASSIVE SYRERE
Syrerne, der forholdt sig yderst pas-
sive under krigen, slap heller ikke
for det israelske uvejr. Da Ægypten
og Jordan var nedkæmpet efter fem
dages forløb, startede israelerne en
fantastisk operation op ad de stejle
syriske Golan-bjerge, hvorfra israel-
ske kibbutzer ofte var blevet beskudt,
og erobrede de sydlige dele af Syrien.
Syrien, hvor krigsarnen egentlig
grundlagdes, var dog det land, som
slap billigst.
Israel beskyldte i begyndelsen
Ægypten for at have startet krigs-
handlingerne, men siden har bl. a.
ministerpræsident Levi Eshkol ind-
rømmet, at det var Israel, som ind-
ledte krigen. Dette skridt er fra is-
raelsk side blevet motiveret med, at
man måtte komme ægypterne i for-
købet for at undgå udslettelse. Siden
har dog Israels militærchef og den
egentlige hjerne bag sejren, Yitzah
Rabin, der nu er ambassadør i Wa-
shington, sagt, at man ikke regnede
med, at Nasser ønskede krig. Imid-
lertid kunne man ikke af hensyn til
de langsigtede virkninger og konsek-
venser tillade, at Nasser vandt spillet
i maj—juni 1967. Dette ville have op-
muntret Nasser til yderligere anslag
mod Israel, blev det sagt.
Konklusionen af den tredje arabisk-
israelske krig synes derfor at blive,
at ingen af parterne ønskede krigen
— mindst af alt Nasser, der for at
redde sin prestige forsøgte et stor-
stilet bluffnummer, men mistede
kontrollen over begivenhederne og fik
den krig, han i 11 år havde forsøgt
at undgå.
REGARD
pflt Danmarkime tunlneKarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipl-
lungnutdlo igdlersatauvoK.
påt sllarssuarme pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo, USA-me sanåt.
1
REGARD
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet 1
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
3C