Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 18

KRONIK______
Grønlandspolitikken —
usund for befolkningen
1968 er de store planers tegn. Der
har været planlægningsmøde i Godt-
håb i begyndelsen af maj måned. De
planer, som blev offentliggjort synes
at være af stor format. Byggeaktivi-
teten vil i de kommende år komme
op på sit højeste i Grønlands histo-
rie. Der skal bygges mange boliger,
kirker o.s.v., og skolevæsenet får en-
delig de fornødne udvidelser, som har
været påkrævet i mange år. Det ser
jo alt sammen lovende ud. Planerne
for skolevæsenet er helt i sin orden,
ellers vil man sakke bagud i de kom-
mende år på grund af befolkningstil-
væksten.
Når man kun tænker materialistisk,
vil man være tilfreds og sætter sig
ned og takker skæbnen for dens mild-
hed. Men så kommer man til at spør-
ge sig selv: Hvad med den nuvæ-
rende generation rent menneskeligt,
åndeligt og beskæftigelsesmæssigt?
Det er jo den, der kommer til at præ-
ge den næste generation. Hvad har
planlæggerne tænkt på for at skaffe
beskæftigelse for de mange menne-
sker, der kommer til centraliserings-
byerne?
Kendetegnet for Grønlands udvik-
ling er det store boligbyggeri. Det har
også altid været påkrævet. Men det
menneskelige materiale har altid væ-
ret forsømt. Lad os tænke på den nu-
værende generation, der har skolesø-
gende børn og den yngre, som ikke
har fået en chance for at få en uddan-
nelse. Det er denne generation, der
kommer til at præge Grønlands ud-
vikling, åndeligt og menneskeligt
Bernard
luftkølet
benzinmotor
Selvansugende
centrifugal-
pumpe
3" Membran-
pumpe
type E
PM Generator-
Manuel betje-
ning eller hel-
autom. drift.
Str. fra 1 KVA
til 1460 KVA.
Lav vægt-str.
fra 1-10 hkfor
benzin, 4-40
hk for diesel.
1‘/j"-4" med
luftkølet Ber-
nard benzin-
motor - indtil
8“ med luftk.
diesel- ell. el-
motor.
Enkelt eller
dobbelt vir-
kende med
benzin-, die-
sel- eller el-
motor.
Brønderslev, tlf. (08) 82 02 55 - Århus, Framlev pr. Harlev.tif. (06) 18 5111
Harlev 366, København, Herlev, tlf. (01) 9470 66
MOTORER-PUMPER
GENERATOR AN LÆG
fremover. Man må jo understrege, at
den næste generation dikteres af den
forrige, og børnenes udvikling præ-
ges af miliuet; derfor er det temme-
lig deprimerende at tænke på, hvor-
dan forholdene vil komme til at ud-
vikle sig. Den nuværende grønlæn-
ders placering i samfundet er alt an-
det end opmuntrende.
Centraliseringen af befolkningen
skaber mange menneskelige proble-
mer. Man skulle tro, at den hektiske
materialisme har taget grundlaget af
befolkningens åndelige udvikling.
Hvad gør man for den nuværende ge-
neration, udover at skaffe den boli-
ger? Jeg havde nær sagt: Intet!
Det er jo sørgeligt, at materialismen
også florerer i Grønland. Det er må-
ske ikke så slemt for de hårdtprøvede
nationer, der har flere hundrede års
erfaring bag sig, for at overvinde alt
det onde. Men jeg tror, at et under-
udviklet område som Grønland, ikke
kan tåle en så eksplosiv materialistisk
udvikling, som andre underudviklede
områder, hvis man ikke samtidig ta-
ger de menneskelige værdier med.
Hvad gør de ansvarlige, Ministeriet
for Grønland, Grønlandsrådet, folke-
tingsmændene og landsrådet for at
rette den uheldige udvikling? Flertal-
let vil måske svare, at alle prøver på
at gøre det bedste og mest retfærdige,
for Grønlands befolkning, men der må
være noget galt. Hvis de ansvarlige
folkevalgte gør det rigtige, så skulle
man registrere noget opmuntrende
udover det tekniske. Men det er ikke
tilfældet.
Nogle af eksemplerne er stigende
kriminalitet og passivitet. Det viser,
at der er et stort behov for at lave
politikken om. Det, man burde gøre,
er at sætte farten ned for den alt for
hurtige tekniske udvikling. Der inve-
steres mange millioner kroner for
Grønlands opbygning hvert år, men
til befolkningens omskoling har man
ikke skænket noget. Derfor må vi for-
lange, at de alt for hurtige byggerier
skal formindskes i flere år. Vi har
levet under elendige boligforhold i
mange år, og vi skal nok klare os igen,
hvis boligbyggeriet reduceres i adskil-
lige år. Vi kan bygge luksus villaer
og tip-top modemede lejligheder, men
hvis befolkningens åndelige og men-
neskelige grundlag er undergravet, så
er disse herligheder til ingen nytte.
Hvad med beskæftigelsesmulighe-
derne?
Ved Grønlands opbygning foregår
der også et meget mærkeligt og til-
fældigt fænomen. Der bygges utrolig
meget, men det er ikke befolkningen
selv, der bygger landet op. Det er de
fremmede. De udsendte gør hele ar-
bejdet for næsen af landets egen be-
folkning, der burde være med. For-
klaringen er meget nem, grønlænder-
ne er ikke fagligt uddannede i den
moderne teknik, så må de udsendte
gøre det hele i stedet for. Det er det
værste, man kan gøre for udviklings-
landenes befolkning. Hvad skal de
ellers lave? Intet!
Det sundeste ville være, at omskole
befolkningen i alle fag, og bruge en
del af de mange millioner kroner til
omskolingscentre. Der er også en an-
den ting, der skal rettes. Den ukon-
trollerede danske arbejder og hånd-
værkers invasion skal stoppes for en
periode, indtil grønlænderne er om-
skolede. De tager jo efterhånden alt
arbejde fra grønlænderne, som ikke
har mulighed for konkurrence. Den
nuværende politik skaber proletarer
af landets egen befolkning. Den ene-
ste vej til at undgå dette er, at stoppe
den danske invasion. Derfor må dan-
skerne blive i Danmark, og kæmpe
for den hårde konkurrence, indtil
grønlænderne er omskolet. Vi må ha-
ve danske instruktører til omskolings-
arbejdet og ikke dem, der tager ar-
bejdet fra os. Når Danmark kan sen-
de instruktører til andre udviklings-
lande, så kan Danmark i det mindste
også gøre det for Grønland.
Det er påkrævet at ændre politik-
ken i Grønland. Den danske omtale
af Grønland gennem aviserne synes
at være meget uheldig. Det synes,
som om alt ondt i verden kun findes
i Grønland. Al omtale er negativ. Det
er ihvertfald ikke opmuntrende for
befolkningen. Næsten det eneste man
hører om Grønland er, hvor meget
grønlænderne drikker. Det er sande-
lig også rigtigt; men man hører des-
værre aldrig, at danskerne i Grøn-
land også gør det. Lad være at hænge
os ud alene, vi er fælles om det, gør
fælles indsats for at forbedre alle de
mange uheldige momenter, og prøve
på at undgå at give den ene part hele
skylden. Den danske politik for Grøn-
land har i mange henseender mange
skævheder, det skal rettes. Den grøn-
landske politik er i sandhed også det
samme. Den er alt for vag, passiv og
finder sig i alle uretfærdigheder i tide
og utide.
Vi må vågne op af den tornerose-
søvn, der har karakteriseret Grøn-
lands befolkning i kolonitidens lang-
sommelige proces, ikke for at slås,
men for at vokse op og kæmpe sam-
men, for at overvinde naturens luner,
både klimatisk og menneskeligt. Den
grønlandske nationale erkendelse og
bevidsthed er det eneste sunde red-
skab, for at overvinde den menneske-
lige nedværdigelse.
Vi må erkende, at vi grønlændere
også har en stolthed som andre folke-
slag og forstå at leve som mennesker
og lade være med at finde os i alt.
Ulrik Rosing.
Foreløbig plan for
kongeparrets rejse
Onsdag 7. august kl. 12,40 (dansk
tid): Afrejse fra København. Kl.
13,25 (grønlandsk tid): Ankomst til
Søndre Strømfjord. Kongeparret
går ombord på kongeskibet „Dan-
nebrog".
Torsdag 8. august kl. 14,00:
Landgang i Sukkertoppen. Kl.
18,00: Afrejse fra Sukkertoppen.
(Er vejret godt, forlænges opholdet,
således afrejsen først sker om af-
tenen).
Fredag 9. august, morgen: An-
komst til Godthåb. Landgang i for-
bindelse med landsrådets åbnings-
gudstjeneste.
Lørdag 10. august, sent om af-
tenen: Afrejse fra Godthåb.
Søndag 11. august: Sejlads.
Mandag 12. august kl. 10,00:
Landgang i Frederikshåb. Mandag
aften: Afrejse fra Frederikshåb.
Tirsdag 13. august: Besøg i
Grønnedal.
Onsdag 14. august: Sejlads.
Torsdag 15. august kl. 10,00:
Landgang i Nanortalik. Torsdag af-
ten: Afrejse fra Nanortalik.
Fredag 16. august kl. 10,00:
Landgang i Julianehåb.
Lørdag 17. august: Sejltur i di-
striktet.
Søndag 18. august kl. 9,00: Land-
gang i NarssaK. Søndag middag:
Afrejse fra NarssaK til Narssar-
ssuaK.
Mandag 19. august kl. 9,00: Af-
rejse fra NarssarssuaK med fly.
Mandag kl. 12,00: Ankomst til Ku-
lusuk. Efter at have hilst på Kap
Dan-beboerne, går kongeparret
ombord på inspektionsskibet
„Ingolf". Mandag kl. 15,00: Land-
gang i Angmagssalik.
Tirsdag 20. august, morgen: Af-
rejse fra Angmagssalik. (Evt. kor-
tere landgang om morgenen). Tirs-
dag: Besøg i Kungmiut. Tirsdag
aften: Ankomst til Kulusuk.
Onsdag 21. august, morgen: Af-
rejse fra Kulusuk med fly. Onsdag
kl. 14,35 (grønlandsk tid): Afrejse
fra Søndre Strømfjord. Onsdag kl.
22,55 (dansk tid): Ankomst til Kø-
benhavn.
Carmen curlers
sætter håret
t
carrnen //
mens De
klæ’r Dem om

Fladt og trist hår bliver levende og fyldigt på mindre end 10 minut-
ter. Oplev det selv. Carmen fås i flere størrelser.
nutsat tugsimavdlutik kussanaitdlisimassut minutit
Kulit Kångiutingitsut torssugtitdlutik kussanarsiså-
put. nangminérdlutit misiliguk. Carmen-it åssigi-
ngitsunik ardlalingnik angissusiligtut pineKarsinåu-
put.
carmen curlers
Deres forhandler vil demonstrere Carmen for Dem
niorKuteKartup Carmen Curles-inik takutisavåtit
18