Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 28
teknik ilisimatu- sarnerdlo Transportabel vandtank — imisivik angatdlaneKarsinaussoK Denne vandtank, der er blevet anbragt på regeringsbygningens grund i byen Little Rock, Arkansas, USA, rummer 1 mili. USA-gallons eller 3.785.000 liter, hvilket igen vil sige 3785 tons vand. Tanken er oppustelig og fylder sammenlagt ikke mere, end den kan transporteres på en lastbil. Tankene skal benyttes ved nød- situationer og kan også tænkes brugt som reservevandbeholdere i barndfarlige områder. Den viste tank skal indgå i et vandingssystem i San José i Californien. imisivik una igdloKarfingme Little Rockime, Arkansasime, USA-mltume, nålagkersuissut igdlutåta erKånut inigssineKarsimassoK USA-p galloninik 1 millioninik imalunit 3.785.000 literinik — tåssa imermik 3785 tons- inik — imaKarsinauvoK. imisivik putdlangneKarsinauvoK, pertitersimatitdlunilo ima inikitsigalune lastbilinik angatdlåneKarsinauvdlune. imisivit taimåitut ajornartorsiornerne atorneKartartugssåuput, åmale ikuatdlagtor- Kajåssune imisivigtut sitdlimatitut atorneKarsinauvdlutik. imisivik una åssilineKarsimassox San Joseme, Cali- forniamTtume, nunamik imerterissarnerme atorneKartugssauvox. 15 år på skole uden at deltage i en time Nutidsmennesket er et massemenneske, hævder den britiske psykolog A. S. Neill, hvis frie kostskole Summerhill nu får en aflægger i Danmark. Af Peter Sjolin. København (RB-special). En kreds af interesserede — forældre og lærere — agter at oprette en dansk Summerhill-skole, som efter alt at dømme vil være en realitei i efteråret 1969 Dens forbillede er pædagogen og psykologen A. S. Neills moderne kost- skole Summerhill i byen Leiston i Suffolk, England, ca. halvandet hun- drede kilometer fra London. Summerhill blev grundlagt allerede i 1921, men den dag i dag er den langt forud for sin tid — eller måske er det vor skole- og opdragelsesform, der er bagefter. De principper, der ligger til grund for Neills system, er kort sammen- fattet følgende: BARNETS GODHED Neill hævder en fast tro på barnets godhed. Han tror på, at mennesket ikke fødes som åndelig invalid, kry- ster eller sjælløs automat, men har fulde evner til at elske livet og at være interesseret i det. Opdragelsens mål — ja, livets mål — er at arbejde med glæde og at finde lykke. Lykke betyder ifølge Neill at være interesseret i livet. Opdragelse må være både intellek- tuel og følelsesmæssig samt afpas- ses efter barnets psykiske behov og evner. Det er en fejl, hvis man af et barn venter noget, det kun kan vise på hyklerisk måde. Dogmatisk påtvunget disciplin og straf skaber frygt, og frygt skaber fjendtlighed, der lammer stræben og følelsesmæssig ægthed. Disciplinering i vid udstrækning er skadelig og en alvorlig hindring for sund psykisk udvikling. Frihed betyder ikke tøjleløshed. Dette meget vigtige princip, der un- derstreges af Neill, siger, at respekten for individet må være gensidig. En lærer bruger ikke magt mod et barn, og barnet ejheller magt mod en lærer. Et barn må ikke genere den voksne, blot fordi det er barn, og det må hel- ler ikke øve tryk på de mange måder, på hvilke dette er muligt for et barn. En lærer må være fuldstændig op- rigtig overfor barnet. Et barn må lære selvstændighed og lære at møde verden som individ. FRIVILLIG UNDERVISNING Da Neill og hans hustru oprettede skolen, havde de en hovedtanke: At lade skolen passe til barnet, i stedet for at få barnet til at passe til skolen. Neill havde da undervist i alminde- lige skoler i mange år og kendte så- ledes den konventionelle form ud- mærket. Han mener, at denne form er forkert, fordi den bygger på en voksen teori om, hvad et barn bør være og lære. Neill skabte en skole, hvor børnene får frihed til at være sig selv. For at gøre det, må man give afkald på al skoletugt, ledelse, suggestiv påvirk- ning, moralsk opdragelse og religiøs undervisning. Først og fremmest er skoletimerne frivillige. Børnene kan deltage i dem eller udeblive — i årevis hvis det pas- ser dem. En enkelt elev har været på skolen i 15 år uden at deltage i en eneste time. Den pågældende er nu faglært værktøjs- og instrumentma- ger. Der er en timeplan, men kun for lærerne. Børnene får undervisning efter al- der og interesser. Der undervises i alle almindelige skolefag, undtagen religion. DEMOKRATISK SELVSTYRE Der er ingen tvungne eksaminer på Summerhill, men lærerne er altid kvalificerede til at undervise i over- ensstemmelse med de officielle krav. På Summerhill har alle lige ret. Lærere og elever får samme mad og må adlyde de samme fællesskabslove. Der bliver ikke givet lærerne eller det øvrige personale privilegier af no- gen art. Summerhill er en selvstyrende, de- mokratisk skole. Alt hvad der har forbindelse med livet på skolen, her- under også straf og forseelser mod fællesskabet, afgøres ved afstemning på et skolemøde hver lørdag aften. Hver lærer og hver elev har, uanset alder, een stemme. Neills stemme f. eks. gælder hverken mere eller min- dre end et seksårs barns. Ansættelse og afskedigelse af læ- rere og personale og mere administra- tive spørgsmål hører ikke ind under selvstyret. Dog fremførte eleverne en- gang en sådan utilfredshed med en lærer, at denne blev afskediget. ARBEJDE OG LEG Foruden den almindelige undervis- ning er der på skolen utallige mulig- heder for at dyrke sine interesser og udfolde sig i den ene eller anden ret- ning. Der er atelier, hvor eleverne — og lærerne for den sags skyld også —■ kan male, skære linoleum, arbejde med læder og kurvefletning. Der er pottemagerværksted, sløj dværksted, sportspladser, højtlæsning for de mindste, læsegrupper, foredrag, dan- seaften og teater — en ting som spil- ler en stor rolle på Summerhill. Hver søndag aften i vinterhalvåret opfører eleverne skuespil, næsten altid skre- vet af dem selv. Men noget af det vigtigste er leg. På Summerhill leger de seksårige da- gen lang. Nutidens børn får ikke lov til at lege nok, mener Neill. Barndom- men er legetid, men de voksne igno- rerer dette, fordi leg i deres øjne er spild af tid. Man har kunstigt drevet børn frem til at være voksne, længe før, de har nået den voksne alder. Frygten for børnenes fremtid får for- ældrene til at berøve dem reten til at lege. Nogle børn kommer til Summerhill i en alder af 5 år, andre så sent som i 15-års alderen. Børnene bliver som regel på skolen til de er 16. Der er omkring 50 elever på skolen — ca. halvdelen piger. Ikke så få er fra ud- landet, og de fleste af disse er skandi- naver — måske en af grundene til, at Danmark er det første land, der har taget Neills ideer op — således har Bernadotteskolen og de små skoler gennem nogle 'år i vid udstrækning arbejdet efter dem. Neill er kritisk over for nutidens samfund. Han hævder, at den men- nesketype, vi udvikler, er et masse- menneske. Han prøver ikke at opdra- ge børn til at passe godt ind i den eksisterende orden, men stræber efter at opdrage børn til lykkelige menne- sker, for hvem det ikke er afgørende at have meget eller bruge meget, men at være meget. De børn, han opdra- ger og uddanner, siger Neill, vil ikke nødvendigvis opnå den helt store suc- ces i materiel forstand, men de vil have erhvervet en sans for ægthed, der effektivt vil hindre, at de bliver mislykkede eksistenser. 16 'h fods Cabinebåd ........................................... Kr. 8695,00 I6V2 fods m. fordæk og vindspejl ............................... Kr. 6500,00 Seeman Sport længde 4,00 m. luxus Speedbåd polstrede sæder og kaleche ..................................................... Kr. 4800,00 Silverstar Speedbåd længde 3,66 m. polstrede sæder, giver let en fart af 25 knob med en 20 HK motor........................... Kr. 3555,00 SKÆLSKØR BÅDUDLEJNING Frits Christiansen . Lodshusvej . Skælskør . Tlf (03) 59 42 54 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.