Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 20.06.1968, Blaðsíða 10
Spiritusmisbruget j Hvad. mener de unge i vort sam- fund om vort samfund? Vi ved det ikke, men vil gerne vide det — og inviterer hermed ungdommen til at deltage i debatten om Grønland og dets problemer. Invitationen er en opfordring til ungdommen over- alt i Grønland. Skriv, hvad I me- ner om aktuelle emner, gerne på begge sprog, idet det letter det redaktionelle arbejde betydeligt. Som oplæg til denne opfordring bringer vi i dette nummer en fri- stil fra en realskoleelev. Spiritusmisbruget i Grønland er nu et alvorligt problem. Siden slutningen af sidste århundrede har grønlænder- ne drukket meget spiritus, og det er blevet en ulykke for mange familier, hvor husfaderen, og dermed forsørge- ren for de flestes vedkommende, drak. Ikke kun mænd drikker, men også kvinder, unge og gamle. Selvfølgelig er det ikke alle grønlændere, der drik- ker. Men det er det med det fantasti- ske store spiritusforbrug, der huserer Grønland. Det er simpelthen for- skrækkende. Hvorfor drikker grønlænderne så meget? Ja, bare jeg kunne svare på EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo det. Jeg ville håbe, at vore lands- mænd ville drikke noget mindre og på en bedre måde. Hver eneste fredag og i slutningen og begyndelsen af må- nederne ses mange grønlændere og andre på vejene, i husene, på arbejds- pladserne, der er mere eller mindre berusede. Mange ølflasker, snapsfla- sker og andre flasker ses meget hyp- pigt ude i det fri, alle sammen tømte — det er en gru at se det. Og ikke mindst, når det er ens fædreland og ens landsmænd, det gælder. Man kan næsten ikke færdes på fjeldene, inde i byen og lidt uden for den, uden at støde på flaske- og glasskår. Det er dog for galt! Kære landsmænd! I ved ikke — eller måske lader I som ingenting — hvor ubehageligt det er at leve i et samfund, hvor der drikkes mere end noget andet sted i verden! Mange for- sømmer deres arbejde på grund af spiritusmisbruget, og følgerne er man- ge gange forsømmelse af familien. Man kan se små børn, elendigt klædt, forkert ernærede og fantastisk snav- sede. De, der går i skole passer ikke deres skolegang ordentlig. De laver ikke deres lektier eller forsømmer de- res skolegang. Sådan en dreng har jeg engang kendt. Både hans far og mor drak, han og hans søskende — han har flere — gik dårligt klædt. Han passede ikke sin skolegang og kom kun sjældent i skolen. Sådanne til- fælde er ikke sjældne i Grønland, desværre. Mange unge drikker sig fulde hver eneste fredag, det er virkelig for galt. Jeg kender en ung mand, som drikker temmelig meget. Den meste af sin tid bruger han til at drikke. Da hans ældre søster engang sagde til ham, om han ikke kunne føre et bedre liv, hvor han f. eks. kunne have andre interesser og dyrke sin egen hobby, svarede han, at hans privatliv ikke kom hende ved. Det er rigtigt, at hans privatliv ikke kommer hende ved. Vi vil jo allesammen have vort eget pri- vatliv. Men denne unge mand kunne nu godt have prøvet at føre et bedre liv, at stræbe efter et mål, efter bedre præstationer i livet, i stedet for bare at holde sig lige oven vande og bare være tilfreds med sin tilværelse, for- di han kan drikke sig fuld hver fre- dag og først behøver at komme hjem ved daggry. Den slags mennesker har vi desværre alt for mange af i Grøn- land. De vil ingenting opnå, de vil bare være til. Bare de forstod, bare de gjorde no- get for at forbedre sig, så ville vi væ- re på vej til bedre tider. Derfor, kære landsmænd, gør noget for at udrydde spiritusmisbruget! Vågn op af rusen, i øjeblikket er Grønlands indtægter mindre end, hvad der investeres i lan- det fra Danmark. Og endda er der nogen, der vil løsrive sig fra Dan- mark. Jeg kan ikke forstå, hvordan et samfund, hvor spiritusforbruget er større end andre lande i verden i for- hold til indbyggertallet, hvor hyppig- heden af kønssygdomme ligger på toppen i hele verden, hvor indbygger- ne næsten er ligeglade med, om de opnår noget eller ej, hvor de bare sid- der som tilskuere til, hvad der sker i deres land, hvordan sådan et sam- fund skal kunne styre sig selv. Færd- selsforseelser og andre småforbrydel- ser er meget hyppige i landet. Ung- dommen har en fantastisk ødelæggel- sestrang. Det er ikke kun ungdommen, men for en meget stor del børn på mindre end 13 år. Selv de ganske unge, der ikke er mere end 14 år, drikker. Det er selv- følgelig ikke alle, men det er procen- ten af spritbilister og brugstyverier, der er særlig afskrækkende. Det er sandelig ikke sjovt at leve i et så råddent samfund. Bare du, kære landsmand, ville forstå! Per. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Skruekompressorer sUåinarmik naisitsissutit Kivnigdlit Boreaggregater Kivdlerutit Pallmatning Klvdlerut naJumissariaKa- rane isumaminik Kivdleri- ssartok Bjergboremaskiner K&Kanut Klvdlerut KOMPLET TRYKLUFTPROGRAM TIL ENTREPRENØRER såkut silåinarmik naxitamik atugagssait tamåkivigdlugit. entreprenørit nunane KåKa- lingne sulinerlne sllåinaK na- Kitsinllik ikiortigssatut plngit- sorneKarslnåungilaK. Atlas Copco-p nåmavigsunik plgssaKartlpåtit: silåinarmik naKitslssutit angat- dlåtarlssat — minutimut 2,1 m3- nit 34 m3-nut såkortussusigdlit. KåKane Kivdlerutit — agssag- ssorlssanit mikissunit angisfi- nut agssakåssulingnut. entreprenørit såkue — ujanta- nut Kivdlerutit, kåutat betoni- mik tuggautit, pumpit, kåutat simigsfitit, sipilit, masklnat sitdlislt il. il. motOre Klvdlerut COBRA — ujaricanut Klvdlerut betoni- ingerdlatigdlit entreprenørit mutdlo kautaK benzinatortoK silarssuarme oKlnerpåK. 25 kl- luinarnik oKimåissuseKarpoK, taimåitumigdlo sumilunit av- Kutigssalungnartune avdlatut- dlunit angatdlåssivfigiuminait- sune angatdlåneKarslnauvdlu- ne. 29 mm-mik sagfiugagssa- mik mångertumik Kivdlerute- nardlune granitime mångertu- me minutimut 230 mm-nik Kiv- dlerislnauvoK. Sandvik Coromant — Kivdle- rut sagfiugagssaK mångertoK. prospektit akitdlo — pineKar- slnåuput flmlnga sågfiglng- ningnerme: Atlas Copro, Valhøjs Alle 160, 2610 Rødovre, København. Trykluft er en uundværlig hjælp, når det drejer sig om entreprenørvirksomhed i bjergrigt terræn. Atlas Copco kan tilbyde et komplet pro- gram] Transportable stempel- og skruekompressorer — med ka- paciteter fra 2,1 til34 m3/min. Bjergboreudstyr — fra små håndholdne bjergboremaskiner til større boreaggregater på larvefødder. Entreprenørværktøj — sten- boremaskiner, betonhugge- hamre, pumper, spunshamre, spil, slibemaskiner m. fl. Cobra motorboremaskine — verdens letteste benzindrevne stenboremaskine og betonham- mer. Den vejer kun 25 kg og således nem at føre frem over- alt i uvejsomt terræn eller under forhold, hvor trykluft- materiel slet ikke kan trans- porteres. Med et 29 mm hård- metalbor borer den f. eks. med en hastighed på 230 mm pr. minut 1 hård granit. Sandvik Coromant hårdmetal- bor. Prospekter og priser fås ved henvendelse til: Atlas Copro A/S, Valhøjs alle 160, 2610 Rødovre København JltlasCopcc imerpatdlårnerssuaK inusugtortavut inuiaKatigigtut i- nunivtinik Kanok isumaKarfiging- nigpat? tamåna påserusugkatua- Kdrput — inusugtortavut kajumig- sårpavut Kaldtdlit-nunåt ajornar- torsiutailo pivdlugit OKatdlinermut penataorKuvdlugit. tamåna kaju- migsaruiigarput nunavtine inusug- lunut tamanut. agdlagfigisigut pi- ssulsmUt isumavsmik, ajornangig- pat Kalåtdlisut Kavdtunatutdlo. uajumigsannivtinut autalarKau- siutaiugo måna ilånguparput ilini- artut uala fnstilimine agalagsima- ssd. Kaiatdlit-nunåne imigagssamik a- tuipiiungneK ajornartorsiuterujugssu- vok. ukiut untritigdlit matuma sujor- nagutaie kalatdlit imigagssartOKaut, ilaKutarigpagssuarnut aj OKutaussu- mik, tåssame ltortarissåt pilersuiniar- tugssaugaluaK imertarmat. angutåi- naitdie lmenångitdlat, amåtaorale i- nusugtuf utorKaitalo. sbrunahme ka- latdiit tamarmik imerajugtungitdlat. Kisiånile tassa imigagssamik atuineru- jugssup ivalatdlit-nunat nalåutarå, amiiårnåinartumik. sok kalåtdlit taima imertigipat? a- kisinaugaluaruvkutOK. neriutigisinau- galuaråinitOK nunarKatit angnikineru- ssumik imertåsassut åmalo kussanar- tumik. tatdlimångornerit tamaisa Kåu- matitdlo nåneråne autdlartinerånilo kalatalit amerdlaKissut avKusinerne, igdlune sulivfingnilo takugssaussar- put aulakortut. ImiårKat pukorpag- ssue, snapsit piikorpagssue puiaussat- dlo avdlat sume tamane takugssåuput, tamarmik imaernikut — takuvdlugit kussanåikaluaKaut. pingårtumik nu- nagissaK inuiaKatigissatdlo tamatu- mane pissoKatautitdlugit. KåKame, ig- dloKarfingme tamatumalo ungatå tu- ngane angalaortitdlune puiaussakut igalaminikutdlo nåpingitsbrneK ajor- naKaut. tamåna kussanångipatdlå- KaoK! asassåka nunarKatika! ilisimångili- siuk imalunit sianigingitsussåginarpi- siuk KanoK nuånitsigissoK inuiaKatigit nunarssuarme imerajungnerpåt akor- nåne inuvdlune! amerdlaKissut suliv- figtik nåkutigisinåungilåt imernermit, maligtigissartagålo amerdlanertigut tassa ilaKutanik isumagssuiungnaer- neK. mérKat mikissut takuneKarsln.au- ssarput atissalugtut, perKitsut ipertut- dlo. atuartut atuarnigssartik nåkuti- gislnaujungnaertarpåt. iliniagagssatik suliarlsanagit atuariartungitsortardlu- tigdlo. nukagpiaraK taimåitoK ilisari- simasimavara. angutå arnålo imera- jugtuput, nukagpiaraK tåuna Katångu- tailo ardlaliussut atissalugtuput. nu- kagpiarKap atuarnigssane nåkutigi- ngilå KaKutiguinardlo atuariartortar- dlune. ajoraluartumik mérKat nåpi- tagssat taimåitut Kalåtdlit-nunåne a- merdlavatdlåKaut. inusugtorpagssuit tatdlimångornerit tamaisa aulakortarput, tamånalo kå- ngunaKaoK. inusugtoK ilisarisimavara imertartupilugssuaK. pivfigssane ang- nea atortarpå imerfigalugo. ilåne ale- Kame aperigaluarmane pitsaunerussu- mik inuneKalersinåunginersoK, sordlo soKutigissaminik avdlanik autdlussa- KarnerusinåunginersoK, nukagpiaK a- kivoK nangmineK inunine aleKame su- ssagssaringikå. erKorpoK nangmineK inunine avdlap sussagssaringikå, ta- mavtame ingmivtinut isumagiumavu- gut. angutdle inusugtoK una inuner- mik pitsaunerussumik misiliniarsi- naugaluarpoK anguniagaKardlune i- nunerminilo nåmagsiniagaKardlune, asule imap Kane pugtaniåinarane inu- ninilo nåmagisimåginarnago, tatdli- mångornerit tamaisa imertarnine uv- dlågssångukånganilo aitsåt angerdlar- tarnine pissutiginardlugit. inuit taima ilerKugdlit Kalåtdlit-nunåne amer- dlavatdlåKaut. angussaKamiångitdlat sarfarsiatåginardlutigdlo. Kautusimanerussugpata pitsauneru- ssumigdlo inuneKalernigssamingnut KanoK iliuseKartugpata uvdlut pitsau- nerulisagaluarput. taimåitumik asa- ssåka nunarKatika, imigagssamik atui- pilungneK nungusarniardlugo KanoK iliuseKarniaritse! sinikatårnivsinit e- Kéritse, uvdlumikut nunavta aningau- ssat isertitagai Danmarkimit aningau- ssalissutaussartunit mingneruput. tai- måitordliå ilait Danmarkimit avigså- rumåput. påsisinåungilara inuiaKati- git avguaKatigigsitdlugo nunarssuar- me imigagssamik atuinerpaussut, nå- pautipalånit siaruarfigineKarnerpau- ssut, angussaKarniarnigssamingnik so- Kutigingningitsut, nunamingne issi- gingnårtuginartut, KanoK ilivdlutik ingmingnut nålagkersorniåsanersut. angatdlånikut unioritutitsinerit av- dlatdlo perKuserdlutit nuname akug- tungitsunik pissarput. inusugtut tu- pingnåinartumik aserorteriumatussu- seKarput. inusugtuinåungitsutdle, mérKåtaordlume 13 inordlugit ukiug- dlit. inusugtuarånguit agdlåt 14 dnor- dlugit ukiugdlit imertarput. sorunali- me tamarmiungitsut, aulakordlutigdle bilertut tigdlingniarneritdlo procenti- ngordlugit tusartagkat Kuarsåmar- dluinarput. nuåningitdluinarpoK inui- aKatigingne taima katåusimatigissune inoKatauvdlune. ivdlit, nunancatiga asassara, tamåna påsisinaugaluarug- kutoK! Per inusugtunut atuagaK atuagaK inusugtunut — pingårtu- mik spejderinut — pilerinardluinar- toK måna sarKumerpoK, tåssa sujorna aussåkut Kavdlunåt spejderisa Ka- ngerdlugssuarmit Sisimiunut pisug- dlutik angalanerånik imaKartOK. atuagkame ivssungikaluartume a- ngalanermut tungåssuteKartut tamå- kissumik erKartorneKarput åssiliar- tarpagssuaKardlunilo ilåtigut Kalipau- tilingnik. atuagaK kalåtdlisut Kavdlu- nåtutdlo oKausertaKarpoK, naggatå- gutdlo tyskisut, tulugtut franskisutdlo tåkajånik navsuiautitaKardlune, tai- måikamilo nunane avdlane spejdere- Katinut tunissutigssarKigdlune. ajoraluartumigdle atuagaK atua- gaerniarfingne pisiagssåungilaK, Kav- dlunåtdle spejdereKarfiånit agdlagti- tarineKarsinauvdlune. agdlagtitsivig- ssaK tåssa: „Katångut“ ekspeditionen, Det danske Spejderkorps, Frydendals- vej 32, Kbh. V. — atuagaK 14 kr. migss. akeKarpoK. kingumorut nålaorniarne k nipilerssutdlåmagssuit Henry Han- senikut ilarssuilo tusarnårtitsiartu- ngårmata radiukut nunanut avdlanut nålaorniarneK ajornarsivigsimagaluar- POk! ☆ TAIMA PIUMANATIK hvidtølit åma imiårKatut poKalersi- magamik. unia uvdlut sujugdlit karsi- nik angmaraluåinagkanik utertitsiar- tortut amerdlasimassut. ☆ kommunalit: Kå, sulissugssanik, sulivfigssuarme sulissugssanik! tusarneKångeriaramik: susame, mardlungomikut, pingasu- ngornikut sisamångornikutdlo ukioK atauseK suliartungitsortåinalerniarit- se! ☆ OKauseK nutaK: aulakohole, takuk: alkohole. Blikkenslager — Rørlægger A og E svejser, 37 år søger arbejde. Knud Bergquist Asminderødgade 9 . 3480 Fredensborg. SE VINRUDE SALG, SERVICE OG REPARATIONER tuniniaineK, pilersuineK iluarsainerdlo ANDERSEN & CHRISTIANSEN Box 119 . 3900 Godthåb . Telegramadr.: ANDCHRIS to

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.