Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 4

Fra A. C. Normann
til J ens Poulsen
I forrige nummer af Grønlandspo-
sten skriver hr. Jens Poulsen om det
grønlandske sprog. Om dette taler
andre, siger han, vi tier. Hvorefter
han selv taler, ligesom alle dem, han
bebrejder gør det.
Heldigvis er det urigtigt at sige, at
ledende grønlandske kredse tier om
deres anliggender, inclusive sprogpro-
blemet. Det ville også være for uan-
svarligt. Men hvad grund, der er til
at bebrejde en række oprigtige og
meningsdannende mennesker som Mi-
kael Garn, Lidegaard, Svend Erik Ras-
mussen og andre, at „de taler", hvad
jeg også, direkte adspurgt, har tilladt
mig at gøre, er en gådefuld tågedan-
nelse, der aktualiserer den klassiske
sætning: „Det uklart sagte, er det
uklart tænkte". Næste gåde, er hvad
hr. Jens Poulsens dybere hensigt med
at indvi bladets læsere i min uviden-
hed „om spørgsmål i al almindelighed"
kan være. Den slags påstande frem-
sætter ordentlige folk ellers kun 1 for-
bindelse med argumenter, men enhver
må selvfølgelig tale ud fra sit eget
kulturelle niveau. Er jeg f. eks. kom-
met til at krænke hr. Jens Poulsen i
en så sjælden grad, at han nødes til at
slå over i personlig nedrakning, bedes
han forstå, at det er sket uforva-
rende og uden ilde hensigt.
Men helt ubegribelig bliver den be-
synderlige forfatters reaktion, når han
afsluttende giver en skildring af den
tragiske ulykke, det er, at et levende
sprog går til grunde, som sjældent
gives bedre, og som varmt harmonerer
med opfattelsen hos den, har forsøger
at giftgasse.
Jeg har med sorg nævnt min hjem-
stavns og barndoms stærke, selvstæn-
dige jyske sprog som et tragisk eksem-
pel på et ældgammelt og levende
sprogs ødelæggelse især ved masse-
mediernes hjælp. Der går en ældgam-
mel og folkelig kultur til grunde der-
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
Anthon Bergip
tunlssutigssatut
sukulåtillaine
pårtanitut
sukulåtit
tamåkivigdlutik
mamar-
dlulnartuput
Boligproblemer i Danmark
ved. Det er en skæbne, jeg har udtalt
håbet om at undgå for det grønland-
ske sprog, blandt andet ved at vi sø-
ger dets anvendelsesmuligheder udvik-
let, f. eks. i kraft af bevillinger til en
undervisning, der sigter mod dette mål,
ved at bidrage til flere grønlandske
bogtitler, og ved på anden måde at
lette den grønlandske del af kultur-
formidlingen.
Her gestikulerer hr. Jens Poulsen
mod mig og andre, der også deler hans
syn med tomme hænder. Han anviser
ingen udvej, benægter ikke, at dansk
må læres af alle, har intet svar på
pædagogernes evindelige klage over,
at undervisningen i alle skoleformer
lider under, at (lærere og elever) ikke
forstår hinanden.
Kunne han ikke i sin næste artikel
springe fra den negative og over på
den positive side og fremlægge sit
råd. Og kunne han ikke lade være at
bilde grønlænderne ind, at de ret man-
ge, der er i Danmark uanset deres
grad af kompetence, men som har en
varm interesse for det grønlandske
folk, gør skade ved at tale, vel at mær-
ke tale til den danske befolkning her-
nede. De gør ikke skade dermed. Det
er tværtimod en stadig aktuel nød-
vendighed, at interessen vedligeholdes
for de grønlandske anliggender, og
vedligeholdes af nogen, der kan lide
grønlænderne. Det er nu engang let-
test for en befolkning at være solida-
risk, når den kender til og forstår og
interesserer sig for dem, den bør være
solidarisk med. Det opretholder den
udholdenhed, som blandt andet lands-
rådet appellerer til, ikke blot til be-
villinger, men til de hundreder af
former for foranstaltninger og sam-
kvem til fordel for det grønlandske
folk og til moralsk udbytte for begge
parter.
Konsekvensen af, at de udmærkede
mænd — eller andre — som hr. Jens
Poulsen nu maner til tavshed, virkelig
tier med deres meninger og interesser,
vil være: halv kraft frem og siden stop
for hele den af begge folkestammer
ønskede udviklingslinie.
Derfor er min opfordring den mod-
satte af hr. Jens Poulsens.
Jeg foreslår alle, der holder af Grøn-
land eller blot interesserer sig for de
grønlandske problemer, at tale, infor-
mere og skrive om disse, uanset hvilke
andre forudsætninger de har, en de
to nævnte. Debat om og forståelse for
disse problemer i den almindelige be-
folkning er en hovedforudsætning for,
at samkvemmet mellem de to folke-
grupper kan gå over fra at være en
venskabelig, teknisk forbindelse til en
på grundig sympati opbygget levende
menneskelig kontakt.
Venlig hilsen,
A. C. Normann.
Crystal King de luxe 200
driftssikker Atlas-kvalitet
Helt nykonstrueret køleskab med ele-
gante, slanke, skumisolerede vægge. 3-
stjernet frostboks rummer f. eks. 23 dyb-
frostpakker. 3-T frostvælger med trinløs
indstilling fra 6° til -f- 18° — vægge
og bund kan endda komme under — 25°
— uden at frostgiaderne påvirker tempera-
turen i kølerummet. Bredde 55 cm, dybde
54 cm, højde 117 cm.
Crystal King de luxe 200
Atlas-itortoK ingerdlaserigsoK
nigdlatårtitsivik nut&vingmik sanåK,
kussanartunik amilimårtunik, xapungmik
uvsigsautilingnik Ygalik. Kerititausiviata
pingasunik uvdloriaussartagdlip imarisl-
nauvai pftrtugkat Kerititat (dybfrostit) 23-t.
Kerinermut nalerKersaut pingasunik inig-
ssivfigssalik akingmivfeKångitsumik -f- 6°-
init -7- 18°-inut nalerxersartagax, tgai
narKalo -i- 25° atautdlugit nigdllssuse-
Karslnåuput — nigdlatårtitsivingme nig-
dllssusermut suniutøKaratik. silfssusoK 55
cm, itIssuseK 64 cm, porttissusex 117 cm.
SE FORSKELLEN
ATLAS
ER BEDRE!
tiP LEVERANDØR TIL DET KOL DANSKE HOR
Vi har modtaget:
Foret par dage siden, var der i
Grønlands Radio en udsendelse angå-
ende boligproblemer i Danmark, nær-
mere København. Den viste, at man i
velfærdsstaten stadig fører en fami-
liefjendsk politik. Når man på en
masse arbejdspladser kan fortælle, at
der står tomme lejligheder, d. v. s.
lejligheder som ikke beboes, mange
steder. Mange flytter sammen med
hinanden i den enes lejlighed, men
for en sikkerheds skyld er flytningen
ikke på papiret, kun i praksis. Der står
et par potteplanter, er gardiner, så
der umiddelbart ser beboet ud.
Læser disse boligløse ugeblade o. 1.,
vil de tit undres over, at nogle kan
komme hjem fra udlandet, og få lej-
lighed i den ønskede størrelse kort
efter. De behøver ikke at være mere
end i. eks. 22 år, så kan man klare en
tre værelsers.
Boligministeren kommer fra det
konservative folkeparti, og ganske
vist er der sikkert en del boligspeku-
lanter med som stemmer, men den
voksende gruppe er, foruden parcel-
husejere, jo lejere, så hvad om man
bare alene af den grund ofrede pro-
blemerne lidt opmærksomhed?
Man drøfter tunnelbane til mange
millioner, men hvad om man ordnede
bolignøden først? Der saneres, vil man
måske sige. Nuvel, men ikke alt er
sanering. Vi kan jo bare se på f. eks.
Lyngbyvejens udvidelse ved Køben-
havn, huse skulle rives ned, ganske
vist villaer, men det betyder, at disse
boliger er færre. Samtidig beslaglæg-
ges såvel arbejdskraft som materialer
til nye huse til disse mennesker.
Når man så betænker, at vi for ikke
så mange år siden havde restriktioner
netop på disse områder, ja, så er der
unægtelig sket en vending.
Hvad om man droppede f. eks. tun-
nelbanen, og byggede etagebyggeri i
stedet. Eller spiller mennesket virke-
lig ingen rolle mere? Og det i en tid,
hvor man taler så meget om, at man
arbejder bedst, hvis forholdene bag
Danskerne
drikker også
Man taler mere og mere om spiritus-
misbruget i Grønland, også i forbin-
delse med ulykker og den tiltagende
kriminalitet. Men man har ikke bevi-
ser på, hvor stort spiritusforbruget er
blandt den grønlandske befolkning og
blandt de danske i Grønland. Derfor
vil jeg foreslå, at man anmoder bu-
tikkerne om at bogføre de beløb, som
den lokale og den danske befolkning
heroppe hver for sig ofrer på spiritus.
På den måde kan man blive klar over
forbrugets omfang i de to befolknings-
grupper.
Jeg har gennem adskillige år arbej-
det sammen med danske håndværkere
og har set danskerne drikke i smug i
arbejdstiden. De er blevet så dygtige
til det, at de drikker øl under bilkør-
sel, uden at nogen reagerer. Hvad
ville der ikke ske, hvis en grønlænder
bliver overrasket af sin chef i samme
situation?
Det er således rigtigt, når man siger:
Grønlænderne er ikke alene om spi-
ritusmisbruget. Danskerne drikker
også.
arbejderen, hjem — kone — økonomi,
er i harmoni. I stedet synes det som om
man rammer samfundets mindste en-
hed, familien, unødigt hårdt. Mon vore
„kære" lovgivere selv har prøvet at
være boligløse, eller haft valget mel-
lem at rejse derhen, hvor der var ar-
bejde, og så lade resten af familien
blive tilbage, eller gå på understøt-
telse. Har de pågældende selv mødt
kulden hos de bestemmende i kom-
munerne, når man ikke har noget
sted at bo? Man siger, at man kan
sende børnene på et børnehjem, så
kan forældrene flytte på værelse. Er
det familiepolitik? Hvad koster det
ikke samfundet om året, denne „ven-
lighed"? Ville det ikke for alle parter
være en bedre invistering, om man
i stedet hjalp disse familier lidt?
I førstnævnte udsendelse, var der et
eksempel med nogle mennesker, som
i dyre domme havde købt et af de
60.000 kr.s skure i Københavns nær-
hed, fordi de ikke kunne få hjælp hos
kommunen, og så er børneværnet der
med det samme. Sådan må børn ikke
bo. Og man prøver at fjerne børn fra
disse hjem. Hvorfor hjælper man ikke,
i stedet for at fjerne det, som i mange
tilfælde er det sidste, der er tilbage
at holde sammen for??
Kan folk ikke få hjælp, boligstøtte
f. eks. til leje af en villa? Eller ved
folk ikke noget om det? Heroppe
snakker man så meget om oplysning,
men måske mangler den også „hjem-
me", ihvertfald på visse punkter.
Nu må den siddende regering vel
sidde fast, så kunne den jo passende
tage hele boligproblemet op til revi-
sion.
Knud Rohde,
Frederikshåb.
Svømmebassin
Som ungt menneske, der er ynder af
sport, glæder man sig, hver gang man
hører, at myndigheder har besluttet at
opføre fodboldbaner eller idrætshal-
ler i den og den by. Nu er man i Godt-
håb i gang med opførelsen af en
idrætshal.
I den forbindelse har jeg tænkt på,
om det ikke var en ide at anlægge
svømmebasiner i byerne langs kysten.
Det vil også gavne andre end sports-
folk, f. eks. fiskere. Livet som fisker
er farligt, og fiskerne har ikke mulig-
hed for at lære svømning, fordi havet
ved Grønland er så koldt. Derfor er
de prisgivet, når de falder over bord.
De kunne måske redde livet, hvis de
havde lært at svømme.
Der er også mange børn, som bader
i søerne i forårsmånederne. Selv om
solen er varm, er vandet i søerne me-
get koldt, og der er fare for at få
krampe. Vi hører også gang på gang
om børn, der drukner under bad i
søerne. Den slags ulykker kan måske
undgås, hvis der findes svømmebasi-
ner.
Jeg ved, at der er mange menne-
sker, som går ind for opførelse af
svømmebasiner. Men her kan man
heller ikke komme uden om den øko-
nomiske side af sagen. For tiden er
der planer om anlæggelse af en „ark-
tisk have" i Godthåb. Jeg vil foreslå,
at man udskyder dette projekt til for-
del for et svømmebasin.
Gaba Rasmussen,
Godthåb.
Lars Jeftesen,
Holsteinsborg.
A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI
I henhold til vedtægternes § 6 skal vi herved meddele, at A/S Godthåb
Fiskeindustri afholder ordinær generalforsamling fredag den 25. april
1969 kl. 15,00 på Børsen, mødeværelse nr. 5, indgang B, Slotholmsgade
under Børstårnet, København K.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisorer.
6. Evt. forslag fra bestyrelsen.
Adgangskort udleveres til aktionærer på selskabets kontor Bredgade
45 A, København K, fra onsdag den 9. april daglig i tiden kl. 09,00 til
12,00, søndag + helligdage undtaget, mod legitimation i overensstemmelse
med vedtægternes § 8.
Dagsorden for generalforsamlingen, samt årsregnskabet for 1968, er på
samme tider fremlagt til eftersyn for aktionærer fra onsdag den 9. april
på følgende steder:
A/S Godthåb Fiskeindustri, Bredgade 45 A, København K.
Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals.
Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen.
L/f Grønlandsfelagid, Thorshavn.
A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb.
4