Atuagagdliutit - 20.03.1969, Qupperneq 12

Unge og alkohol
Et gammel mundheld siger: Hvad
man i ungdommen nemmer, man i
alderdommen ej glemmer. Og det har
vist sig at gælde i mange forbindel-
ser — på godt og ondt. Der er for
eksempel ingen tvivl om, at hvis en
ung har fået indlært nogle fornuftige
arbejdsvaner, så vil han eller hun
bevare dem og have nytte af dem
langt frem i sin tilværelse. Og hvis
man i sin ungdom får opbygget in-
teresser og beskæftigelser, som kan
berige ens fritid, så vil sådanne in-
teresser som regel holde sig en stor
del af ens levetid.
Som det gælder for arbejdsvaner
og fritidsinteresser, gælder det også
for ens måde at forbruge på, både de
nødvendige forbrugsvarer og de ting
der faktisk kan undværes. I barn-
dommen og i sin ungdomstid stifter
man bekendtskab med måder hvorpå
man kan forholde sig til det at for-
bruge: enten at begrænse sit forbrug
til det nødvendigste eller søge at
skaffe sig mest muligt også af det der
strengt taget kan undværes. Er man
opdraget til et beskedent forbrug, vil
ens holdning til de ekstra forbrugs-
goder være en anden når man bliver
voksen end hvis man som barn og
ung har oplevet, at det også hører
sig til at forbruge for eksempel tobak
og alkohol i ret store mængder.
Gennem mange undersøgelser- er det
kendt, at hvis man tidligt stifter be-
kendtskab med tobak og alkohol og
lærer at bruge disse to slags ekstra-
goder i et større eller mindre om-
fang, så er det svært at' lægge disse
vaner af, når man bliver ældre. Både
tobak og alkohol er stærkt vanedan-
nende, og det bliver derfor en vigtig
sag for alle unge at lære hvordan de
Har De set den ny
FORD
VASKEMASKINE
Køb ikke, før De har set denne
maskine fra ét af verdens aller-
største firmaer. Særlige for-
dele: Koldt- og varmtvands-
tilgang. Spinnende, lydsvag
gang.10 programmer+spring-
kombinationer. Skåne-centri-
fugering af nylon og uld. Stor
låge. Storproduktion giver lav
pris til Dem.
PHILCO-FORD
maskina errorsissut nutåk
takuviuk
errorslssutisinialerssåruvit maskt-
na tåuna firmat silarssuarme
angnerpårtaisa ilåne sanåK takor-
Kåratdlauk. ajångekutai pingårne-
rit: ingerdlarpalua nipikitsånguaK.
nigdlertumik Idssartumigdlo imi-
lertagaK. agtornekånguarane Ka-
noK-iliQtsit Kulit suliarislnauvai
åma piumagéine ilåinai atortlne-
Karstnåuput. nylon åma merKu-
luagdlit KajagssOtamik „sivgorsl-
nauvai". matua ångajårssuak.
amerdlasdrssuångordlugit sanåju-
gamik pisiarinere akikitsunguput.
Pris i Grønland:
Kalåtdlit-nunåne aké:
De luxe ............ kr. 2085,00
Standard ........... kr. 1630,00
Nærmeste forhandler anvises
Telefon Godthåb 1092
skal bruge disse to stoffer på den
mest hensigtsmæssige måde. Det vil
blandt andet sige, at man skal lære
at bruge dem så det ikke går ud over
ens sundhed og ens arbejdskraft og
ens økonomiske forhold.
Hvis vi holder os til alkoholen, er
det blevet fastslået gennem mange
undersøgelser, at hvis man som ung
får indarbejdet et stort forbrug, så er
der en betydelig risiko for, at man i
den modne alder får vanskeligt ved
at omgås alkohol, så det ikke skader
på de nævnte områder. Jo tidligere
man kommer ind på et overdrevent
alkoholforbrug, jo større risiko er der
for, at man får hele sin tilværelse
beskadiget heraf. Det ville være godt,
hvis man kunne sige, at man bare
ønsker at nyde alkoholen i et større
omfang i de unge år, for derefter at
lægge det stof på hylden eller skære
forbruget væsentligt ned, når man
måtte ønske det, men erfaringerne vi-
ser, at sådan går det desværre kun
sjældent.
Hvorfor er det en betænkelig sag
for de unge at komme ind på et stort
forbrug af alkohol? For det første kan
organismen blive forholdsvis mere
beskadiget af denne rusgift, når man
endnu er i fysisk vækst. Risikoen
for at ens krop efterhånden bliver
beskadiget heraf, stiger i takt med
hvor tidligt man er begyndt på et
større forbrug. Erfaringerne fra be-
handlingssteder for alkoholskadede
taler i den forbindelse deres tydelige
sprog.
For det andet kan man som ung
have en del penge til overs til blandt
andet alkohol og derfor komme ind
på et stort forbrug. Men når man
senere som ansvarlig for sin egen
familie skal tage hensyn til de økono-
miske forhold for flere andre, kan
det være meget svært at få forbruget
skåret ned. Derved kan ens forbrug
af alkohol blive en stor økonomisk
belastning for en hel familie.
For det tredie kan et stort alkohol-
forbrug påvirke ens indstilling til ar-
bejdet. Man kan både blive mindre
omhyggelig med sit arbejde og kan
være så fysisk beskadiget som voksen,
at man ikke kan klare sit arbejde så
godt som man ellers gerne ville.
Den grønlandske ædruelighedskom-
mission har ikke i sit foreløbige ar-
bejde kunnet nå at lave større un-
dersøgelser over forbrugets størrelse
inden for de forskellige aldersgrup-
per i den gønlandske befolkning. De
foreløbige undersøgelser i en lidt stør-
re by og på et par mindre steder har
imidlertid vist med al tydelighed, at
det ikke blot er „de helt voksne", der
har et problem med alkohol. Også en
del unge, grønlændere er allerede nu
ude i et egentligt misbrug eller stærkt
på vej til det.
Over for den trussel som alkohol-
forbruget kan rumme for den opvok-
sende generation i Grønland, kan der
kort gives tre råd:
1) Drik aldrig på samme måde som
din fader eller din moder. Hvorfor
ikke? Fordi du ikke som ung kan tåle
den samme mængde alkohol som de
kan. En norsk sociolog har for nylig
givet dette alvorlige råd til de unge
i en by i Nordnorge, hvor befolknin-
gen lever under vilkår, der på mange
måder ligner forholdene i Grønland.
2) Drik ikke som dine kammerater
og jævnaldrende vil presse dig til
at gøre. Hvorfor ikke? Fordi det ikke
er sikkert, at du vil kunne tåle det
samme som de måske kan. Og fordi
det aldrig er godt at blive knyttet
sammen med kammerater gennem et
misbrug. Mange erfaringer har vist,
at man derved kan komme ind i et
fællesskab, der fjerner en fra fami-
lie, venner og de andre beboere på
det sted man lever.
3) Drik ikke som dine kammerater
og jævnaldrende siger, at de gør.
Hvorfor ikke? Fordi det har vist sig,
at kammeraterne ofte overdriver de-
res forbrug, og at man derfor tror,
at man også skal drikke stærkt for at
være med på deres vaner. Det er ble-
vet påvist ved undersøgelser i Dan-
mark, Norge, Sverige og Finland, at
mange unge kommer ind i et misbrug
af alkohol, fordi de tror, at deres kam-
merater drikker mere end de faktisk
gør. Der må advares stærkt mod at
bukke under for et sådant socialt pres.
Dette er de vigtigste råd der i dag
kan gives til jer unge grønlændere
om jeres forbrug af alkohol. Grun-
dene til disse råd ligger også i noget
af det første jeg har nævnt om vane-
dannelse og mulige ødelæggende virk-
ninger for helbredet, økonomien og
arbejdskraften.
I den oplysningskampagne, der nu
gennemføres i Grønland, for at få
hele alkoholproblemet belyst og få
det drøftet ude i befolkningen, vil
det også blive påpeget, at man ikke
bare kan sige til alle — unge som
voksne — at forbruget må skæres
ned. Det skal også fremhæves, at der
må sættes noget positivt i stedet for
det at drikke for meget, og navnlig
gælder dette for de unge. Det slog
mig, da jeg sidste sommer besøgte
Godthåb, at der var alt for få virke-
lig gode muligheder for unges fri-
tidsbeskæftigelser i byen. For eksem-
pel mangler der jo flere gode forsam-
lingslokaler, hvor I kan mødes om af-
tenen i stedet for at hænge ved pølse-
vognen. Og flere muligheder for at
drive sport! Men alt det ved man selv-
følgelig i kommunalbestyrelsen, så
jeg skal ikke sidde i København og
gøre mig klog herpå.
Må jeg slutte med at henvise til de
tre råd jeg har givet — ud fra en
overbevisning om, at det vil være for-
nuftigt at prøve at følge dem. X unge
grønlændere kan derved forbedre mu-
lighederne for at styrke jeres sam-
fund — det som I selv skal leve i og
forbedre.
Sv. Skyum-Nielsen,
Indenrigsministeriets konsulent
i alkoholspørgsmål.
Fabriksnye ROMNEY HALLER
til lager og industri
Pris fra 24.900
Ring eller skriv
efter brochure med data
Omgående levering direkte fra lager.
Standardstr. 29,5x10,8 m (320 kvm.) — men leve-
res også i str. efter opgave.
Halprogrammet omfatter fra 4 m — 50 m i fri
spændvidde.
ROMNEY-haller er hurtige at opstille — og lette
at demonstere.
ROMNEY-haller leveres som byggesæt eller
monteret.
Konsulent i Godthåb:
Ingeniør Randrup
H.J HANSEN
AKTIESELSKAB
ODENSE
VESTERGADE 97-101 - TLF. (09) 11 83 83
Stenværktøj — Økser — Hamre
Stengrebe — Skovle — Spader
ujancerissut såkutait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujaricanut
tigfincautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
Den grønlandske undergrund
sælges ikke uden videre
Hvis der findes olie i Grønland, og hvis det kan betale sig at udnytte den,
er det milliardbeløb, der står på spil. Derfor skal der foretages meget grun-
dige undersøgelser, inden man begynder at handle med den.
Grønlands undersgrund bliver ikke
solgt uden videre til den højestbyden-
de oliekonge. Det har de olieselskaber,
der ønsker at drive oliejagt i Grøn-
land, nu fået besked om. Der vil gå
lang tid, før den danske stat har slut-
tet sine overvejelser og undersøgelser
med hensyn til koncessioner, afgifter,
skatter m. v., som olieselskaberne skal
betale.
Det officielle danske standpunkt er
blevet præciseret overfor det oliesel-
skab, der først søgte koncession i
Grønland, Texas-selskabet Tenneco
Oil, som ønsker koncession på den så-
kaldte fastlandssokkel udfor Grøn-
lands vestkyst i hele det isfrie om-
råde fra Kap Farvel til Holsteinsborg.
Selskabet var parat til at ofre fra
100 til 175 mili. kr. på de første under-
søgelser i Davis Strædet. I forvejen
har man koncession på efterforskning
på den canadiske side af strædet, og
selvom man ikke har fundet olie her,
har man konstateret aflejringer, som
antyder at der kan være olie. Selska-
bet havde i denne uge fem forhand-
lere i København til møde med blandt
andre departementschef Erik Hessel-
bjerg.
På møderne blev det danske stand-
punkt trukket op: man har ikke no-
get imod, at selskabet foretager en
forundersøgelse, men man vil ikke gi-
ve enerettigheder og heller ikke nogen
koncession. Da Norge i 1965 stod over-
for det samme problem, gik der to år,
inden de norske betingelser var fast-
lagt, og da Danmark er nybegynder
i oliefaget, må man forvente, at der
også vil gå lang tid, inden der fore-
ligger klare danske retningslinier for
koncessioner i Grønland.
Et af de problemer, man skal se
nærmere på, er fiskebankerne. Intet
olieselskab vil få tilladelse til at an-
vende den traditionelle metode, der
bruges på land, når undergrunden
skal kortlægges. Her bruger man seis-
mografer i forbindelse med underjor-
diske sprængninger. Hvis en sådan
metode anvendtes på bankerne, ville
tusinder af fisk dø.
Olieselskaberne har oplyst, at
sprængninger ikke mere er nødven-
dige. Man har netop af hensyn til fi-
skebestanden rundt om i verden, hvor
man leder efter olie, taget såkaldte
vibrationsapparater i brug. Og de
skader ikke fisken.
Texas-selskabets forhandlere for-
stod godt de danske synspunkter, og
til sommer sender man muligvis et
mindre skib til Grønland for at fore-
tage forhåndsundersøgelser.
En række olieselskaber har meldt
sig som interesserede i koncessioner
i Grønland. De får nu samme besked
som Tenneco-selskabet. De må vente.
I mellemtiden udfoldes fra dansk
side stærk aktivitet for at indsamle
materiale fra andre lande, der har
stået overfor de samme problemer.
Departementschef Erik Hesselbjerg
har foretaget undersøgelser i Norge,
har forhandlet med hollandske eksper-
ter og skal til foråret formentlig også
foretage undersøgelser i USA og Ca-
nada.
Grønlands undergrund er og bliver
dansk, og retten til at udnytte den
sælges ikke uden videre. Hvis der fin-
des olie i Grønland, og det kan betale
sig at udnytte den, er det milliard-
beløb, der står på spil. Hvis drømmen
om oliefund går i opfyldelse vil Grøn-
land pludselig forvandles fra en un-
derskuds-forretning til et rentabelt
område. Men under alle omstændig-
heder må man regne med, at der vil
gå adskillige år, inden en sådan ønske-
drøm kan opfyldes. Og det vil være
overordentlig kostbart at udnytte olie-
fund i Grønland.
100 spejdere
Af JØRGEN POULSEN
Til sommer rejser 100 grønlandske
spejdere på et 3-ugers besøg i Dan-
mark. Landsrådet har ydet tilskud til
kystrejsen, — spejderne betaler selv
resten.
Det er et udvalg i Det danske Spej-
derkorps, „K’atångut“-gruppen der
står for arrangementet. Samtidig med
de grønlandske spejderes rejse til
Danmark kommer 95 unge danske til
Grønland. De er hovedsageligt fra
Frivilligt Drengeforbund og Frivilligt
Pigeforbund, men der kommer også
et hold fra KFUM-spejderne i Hille-
rød, der antageligt skal til Egedes-
minde. Et mindre hold fra Det dan-
ske Spejderkorps har endnu ikke fær-
dige planer.
Ved at udnytte en charterflyvning
begge veje kan rejsen til Danmark
med de tre ugers ophold, forsikringer
og lommepenge gøres for 1100 kr.
Fuldmægtig Bent Noval, Køben-
havn, der er hovedkraften i arbejdet,
siger:
— I 1967 rejste 76 rovere (18—25 år)
til Grønland. Returflyvningen tog 95
grønlandske spejdere med til Køben-
havn — begge dele forløb glimrende
og det var helt klart at her var en
naturlig opgave for spejderkorpsene
at tage op.
— I Grønlands spejderråd (i Godt-
håb) har man været meget glade for
rejserne i 67 og udtrykt at det havde
betydning for arbejdet på hele ky-
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SØN A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01) * 12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lyttrupvej 50, Risskov, tlf. (06) * 17 80 77
til Danmark
sten. Vi tror også at det er en rigtig
måde for de to folk at mødes på.
— De danske spejdere kan på de 14
dage, de kan må at være i en by, få
et helt godt indtryk — fordi kontak-
ten er så god. Spejderne bliver invi-
teret ud i hjemmene, og byens egen
spejdere og ders forældr kommer til
forskellige arrangementer i gæsternes
lejr. I Holsteinsborg i 67 blev vi mødt
med en enestående gæstfrihed, som vi
aldrig glemmer.
De grønlandske spejdere skal først
bo privat i 14 dage i København. De,
der har familie, kan bo hos dem men
de fleste kommer til et „fremmed"
hjem — men det vil ikke vare ret
længe før man kender hinanden.
I 67 var der mange hjem der gerne
ville have en feriegæst fra Grønland
og gruppen regner også med stor til-
slutning i år.
Den 30. juli tager drenge og de af
pigerne der er over 17 år til Ny-Heby-
lejren i Sønderjylland. Det er korp-
sets 60-års jubilæumslejr, hvor de
kommer mange tusinde deltagere. De
grønlandske spejdere bliver fordelt i
et par troppe der placeres spredt i
lejrområdet, således at så mange som
muligt når at træffe kammerater fra
Grønland. Sådan en lejr med flere
mennesker end der bor i Godthåb, er
på mange måder lige en by — med
gader, kontorer, butikker og bospita-
ler, o.s.v.
Den 8. august kommer spejderne
igen til Sdr. Strømfjord. Derfra vil
der — ligesom på nedturen — blive
arrangeret fællesrejse både nord- og
sydpå med skib.
Det er et stort arrangement, og
gruppen håber ligesom sidste gang at
få hjælp mange steder fra. Foreløbig
har landsrådet bevilget penge til
Spejderrådet i Godthåb, der fordeler
nogen af dem som tilskud til kyst-
rejserne, og KGH har stillet sig po-
sitivt med hjælp ved tilrettelæggelsen
men gruppen kommer nok til at hen-
vende sig mange steder endnu.
— Uden hjælp fra mange enkelt-
personer og institutioner går det ikke,
slutter Bent Noval, — for spejder-
arbejde er jo stadigt noget man går
og „pusler" med i sin fritid.
— Men vi er overbevist om at det
vil gå, og er allerede så småt ved at
tænke på rejsearrangementerne i 70
og 71 — foruden det kontakt — og op-
lysningsarbejde gruppen driver i Dan-
mark. Man håber på at komme mere
igang i Grønland, end der hidtil har
været mulighed for.
12