Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 6

Dyster stemning i Sukkertoppen
Men fiskerne er alligevel optimistiske, alene fordi de kan komme ud af
havnen, siger KNAPP-formanden Niels Carlo Heilmann, Sukkertoppen.
Sukkertoppen
(Fra vor udsendte medarbejder)
Situationen i Sukkertoppen er i sto-
re træk kendetegnende for hele den
nordlige del af landet, men indstil-
lingen til situationen er knap så ty-
pisk. Mens man f. eks. i Holsteins-
borg holder hovedet højt og nærer
håbet for fremtiden, er en stor del
af befolkningen i Sukkertoppen pessi-
mistisk og i skidt humør. Men det er
heller ikke uden grund. Over hele
Danmark har det i flæng været
nævnt, at fabrikken har haft 60 eller
75 arbejdsdage i 1968. Det rigtige er,
Ole Skifte
at man i kun 60 dage med rimelighed
kan sige, at fabrikkens dagskapaci-
tet er udnyttet fuldt ud. Det er noget
andet, men sørgeligt alligevel. Man
er ked af beskæftigelses- og erhvervs-
situationen og af en mængde andre
ting.
For nogen tid siden holdt erhvervs-
folkene i Sukkertoppen et møde „for
at klarlægge de dårlige indtjenings-
muligheder i 1968“, som elværksbe-
styrer V. Styltsvig sagde i sin ind-
ledning. Den egentlige årsag til mø-
det var den dårlige fiskesæson. Man
begrundede kritikken af det lokale
fiskeri med spørgsmålet om, hvor-
for udenlandske fiskere kan drive fi-
skeri udfor Sukkertoppen, og man søg-
te belyst, om ansvaret skal placeres
på fartøjer, redskaber eller fiskernes
energi.
I relation til fiskeriet kunne det i
indledningen meddeles, at Sukker-
toppen har stor arbejdsløshed og lige
så stor arbejdskraftmangel. Det måt-
te skorte på kontakten mellem ar-
bejdsgiverne, især når man anvender
et stort antal udsendte og lånt ar-
bejdskraft fra andre lokaliteter i
Grønland. Det har været fremført,
at den lokale arbejdskraft kunne have
klaret det.
Isak Lyberth sagde, at fiskerne ikke
har været dovne. Boligsituationen for
medarbejderne har del i skylden, men
først og fremmest skyldes den ringe
indhandling i 1968 vejret. Liggeda-
gene har intet med dovenskab at gø-
re. Vi har drøftet problemerne mange
gange med forskellige forsamlinger.
— Når man anfører, at de born-
holmske fiskere har haft meget vel-
lykkede fangster og anfører dette i
kritikken af grønlandske fiskere,
glemmer man, at bornholmerne an-
vender nye metoder, som endog ikke
ei endt i store dele af det øvrige
Danmark. De grønlandske fiskere har
af mange forskellige tidligere nævnte
årsager ingen mulighed for at udnytte
disse metoder.
Kommunalbestyrelsemedlem Jakob
(2) Skifte, der har fisket siden 1947,
først med et 22 fods fartøj, siden et
30 fods og sidst et 42 fods, har ført
dagbøger siden starten.
Jakob Skifte fremlagde nogle op-
lysninger fra disse dagbøger og nævn-
te bl. a., at de aktive fiskedage de
bedste år var 160—170. Normalen var
130 dage.
LØN TIL FISKERE: 2,75 I TIMEN
Fungerende handelschef K. Foged
Brask spurgte, om nogen kunne op-
lyse, hvor meget en almindelig fisker
tjener i timen.
Jakob (2) Skifte oplyste, at når et
normalt år beskæftiger fiskeren 130
dage om året, og en gennemsnitsar-
bejdsdag er 14 timer og årslønnen
5000—6000 kr., må timelønnen svinge
mellem 2,75 kr. og 3,30 kr.
På mødet blev det fremført, at selv-
om Sukkertoppen til alle tider har
været kendt for en ideel beliggenhed
for fiskeri, er der dog den hage, at
man fra byen ikke kan se vejret
udenfor. Det betyder naturligvis ikke,
at man bliver hjemme, selvom vejret
er godt.
Diskussionen på mødet koncentre-
rede sig om indhandlingssituationen
i 1968, og debatten gik livligt frem og
tilbage.
TRAWLER II TIL SUKKERTOPPEN
Men fremtiden er ikke kun sort.
Grønlands trawler nummer 2 kom-
mer til Sukkertoppen for at forsyne
den til den tid stærkt udvidede fa-
brikskapacitet. Trawleren kommer
måske allerede i slutningen af 1969.
Antallet af kuttere i Sukkertoppen
er i øvrigt steget, og hvis fiskeheldet
skifter, skulle fremtiden ikke være
slet så usikker, som resultaterne fra
1968 varslede.
Og der synes allerede at være sket
en bedring:
I en samtale med KNAPP-forman-
den Niels Carlo Heilmann, Sukker-
toppen, siger han til „Grønlandspo-
sten", at man ikke er generet af is-
læg i år — helt i modsætning til 1968.
— Denne bedring er mærkbar ikke
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
ESBJERG MUSIK IMPORT
TOBVEGADE 6 . ESBJERG
Fabrikken i Sukkertoppen havde i 1968
kun 60 dage, hvor man med rimelighed
kunne sige, at dagskapaciteten blev
udnyttet.
mindst, fordi fiskerne kommer ud og
bliver beskæftiget i stedet for at blive
hjemme med hænderne i skødet, som
de gjorde i fjor.
STØRRE FANGST,
MEN OGSÅ FLERE FISKEDAGE
Sidste år blev der af havkat i ja-
nuar kun indhandlet 46 tons i Suk-
gertoppen. I år var indhandlingen
143 tons. Af torsk blev der indhand-
let 69 tons sidste år mod 87 tons i år.
— Men når man tænker på, at fiske-
riet ikke er blevet generet af islæg,
og vejret i øvrigt har været fint i år.
må man alligevel sige, at fiskernes
anstrengelser ikke er blevet kronet
med held. Det er udelukkende de fle-
re fiskedage i år, der har resulteret
i en stigning i fangsterne. I forhold
til indsatsen har dagsfangsterne væ-
ret mindre i år end sidste år. Og
rejefiskeriet: ikke alene kvantitativt
er det ringere, men rejerne er også
mindre i år.
— Alligevel er fiskerne optimisti-
ske, alene af den grund, at de kan
komme ud af havnen. Sidste år var
havnen helt blokeret af is i flere må-
neder. Og hvis ikke isen viser sig,
håber man, at der bliver landet stør-
re mængder af fisk, siger Niels Carlo
Heilmann.
— Men vi har opdaget, at hvis man
ikke følger med hele tiden, hvad an-
skaffelser af nye redskaber angår,
sakker man agterud. I år har vi set, at
udenskærs fiskeri med torskegam gi-
ver betydeligt mere end linefiskeriet.
Derfor har vi bestilt torskegarn, men
det er uvist, hvornår vi får dem. Det
blev sagt, at der er flere måneders
ventetid. Hvis vi kan få garnene, in-
den bundgarnssæsonen starter, håber
vi, at vi kan få glæde af dem.
I relation til fiskesæsonen 1968 næv-
nes det fra hr. P. Blaafalk, kæmner-
kontoret i Sukkertoppen, at der pr.
10. februar er indkommet syv ansøg-
ninger med anmodning om henstand
med betalingen af ydelser pr. 1 no-
vember 1968. Med hensyn til tilbage-
tagelse af kuttere, svarer P. Blaa-
falk, at to 28 tons kuttere hjemme-
Manitsume fabrike 1968-ime uvdlune
60-ine taimågdlåt tamåkissumik atorne-
KarsimavoK.
hørende i Kangåmiut er taget tilbage
som følge af restancer og i begge til-
fælde en ikke særlig god vedligehol-
delse.
ARBEJDSANVISNING
Kommunalbestyrelsesformand Ole
Skifte siger, at skylden for det dår-
lige fiskeri skal gives de meget van-
skelige is- og vejrforhold. — Fiske-
riet er jo så vigtigt for byen, og det
er derfor, vi tager det så tungt, når
det går skævt.
— Men de problemer, der er kon-
sekvensen af de deprimerende fiske-
resultater, beskæftiglse .., m. m., for-
mørker jo også billedet. Vi har ar-
bejdet med at etablere et arbejdsan-
visningskontor, så man med langt
større kontakt kan følge situationen
på arbejdsmarkedet, end vi er i stand
til i dag. Men arbejds- og socialdirek-
tionen vil først se på sagen.
Det er for tidligt at spå om resul-
taterne i 1969. Grundlaget er endnu
for beskedent. Foreløbig er man i
Sukkertoppen indstillet på at krum-
me halsen og søge at få det bedste ud
af mulighederne.
-den.
Uranforekomsterne
større end ventet
Grønlands geologiske Undersøgelse
og Atomenergikommissionen gennem-
fører til sommer en ny undersøgelse
af uranforekomsterne i Kvanefjeldet
ved NarssaK.
— Hidtil har vi regnet med, at der
her lå ca. tre miil. tons uranmalm,
men det drejer sig sikkert snarere
om det dobbelte, siger direktør K.
Ellitsbaard-Rasmussen til „Kristeligt
Dagblad".
Der skal i sommerens løb gennem-
føres et nyt boreprogram, der ende-
lig vil fastslå, hvor store forekomster,
det reelt drejer sig om. På dette
grundlag skal der træffes beslutning
om etableringen af en minevirksomhed
for udnyttelse af forekomsterne.
Inuit silatdt tamarmik ikuatdlagtfimigssamut
sitdllmasertisimassariaKarput. ikuatdlagtfir-
nigssamut sitdllmaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdllmasertlsimanersutit misigssomia-
ruk.
kæmnere tamatumfnga OKalOKatigdk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK
VIKSUND-BÅDE
18 VARIATIONER OVER 3 SKROG
F. eks.: VIKSUND CRUISER ............................ 25’ og 31’
COMBI CRUISER ................................ 25’
FISK ......................................... 25’ og 31’
SJARK ........................................ 25’ og 31’
FLYING CRUISER ............................... 28’
FLY FISH ..................................... 28’
SKYS EXPRESS ................................. 28’
5 års garanti for materialefejl på skrogene, som for de 25' både er 10-12 mm og
for de 28’ — 31’ 12-14 mm tykke.
SKRIV EFTER DE STORE 18 SIDERS KATALOG.
FORHANDLERE SØGES LANGS KYSTEN.
VILLY ANDERSEN
BOX 119 . 3900 GODTHÅB
6