Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 13

Nybygningen fylder hele Marstal Træ-
skibsværfts byggehal. Dette billede er
taget fra agterdækket mod kutterens
forstavn.
angatdlasiap Marstalime Kissungnik
umiatsialiorfiup igdlutå ulivkårsimavå.
åsseK una angatdlatip aKuata tungånit
sujuata tungånut åssilissauvoK.
Den største fiskekutter på
enkeltmandseje i Grønland
Kutteren, der bliver på ca. 110 bruttotons, forventes søsat i midten af
næste måned. — Ejeren, fisker Vittus Egede, Godhåb, er den første grøn-
lænder, der selv har taget initiativet til at bygge en stor kutter på lige fod
med sine syddanske landsmænd.
Den 38-årige fiskeskipper Vittus
Egede, Godthåb, får i disse dage byg-
get en kutter på Marstal Træskibs-
værft, der — så vidt vides — bliver
den største på enkeltmandseje i Grøn-
land. Kutteren, der bliver på ca. 110
bruttotons, forventes søsat i midten
af næste måned, oplyser Kurt Albert-
sen, Marstal Yacht- og skibssalgsbu-
reau til Grønlandsposten.
Kutteren bygges med agnlius, og
der bliver installeret en 500/550 HK
Alpha dieselmotor. -Der bliver også
monteret dybfrysnings- og køleanlæg,
°g alt i alt bliver kutteren forsynet
med et fremragende teknisk udstyr.
Fartøjet får trawl- og linespil, og alle
individuelle ønsker fra Vittus Egede
er medtaget i betragtningerne, netop
ud fra hans praktiske kendskab til det
grønlandske fiskeri.
Kurt Albertsen skriver bl. a.: — Der
har af og til faldet udtalelser om, at
den grønlandske fisker ikke udnyttede
mulighederne ved at søge ud i Davis-
strædet, men på den anden side har
den grønlandske fisker vel ikke haft
mulighederne derfor, thi her er betin-
gelsen jo simpelthen den, at man har
en kutter, der er bygget og udstyret
til formålet. Det er dette, den grøn-
landske fisker nu har indset, og det
er dette, der må betragtes som en
glædelig begivenhed, ikke alene for
den grønlandske, men også for hele
den syddanske befolkning.
En stor stab af medarbejdere er i aulisariutip sananeKarnerane inuit ardla-
denne tid fuldt beskæftiget på nybyg- ligssuit uvdlune måkunane sulissorine-
ningen. Karput.
aulisariut nunavtine atautsimit
pigineicartut angnerssariligagssåt
aulisariut 110 bruttotonsenartugssaK aprilip Keruata migssane
singineKåsangatineKarpoK — pigingnigtugssan, aulisartoK Vit-
tus Egede, nungmio, Danmarkime aulisartutut pineKardlune
nangmineK kajumissutsine najorKUtaralugo kalatdlinit sujug-
dlersauvdlune angisumik au
aulisariutip nålagå 38-nik ukiulik
Vittus Egede, nungmio, uvdlune må-
kunane aulisariumik sanatitsivoK
Marstalime Kissungnik umiatsialior-
fingme. ilisimaneKartut maligdlugit
aulisariutigsså Kalåtdlit-nunavtine
aulisariutit inungmit atautsimit pigi-
nenartut angnerssarisavåt. aulisariut
110 bruttotonseKartugssauvoK, Kåuma-
tivdlo tugdliup KerKata migssåne si-
ngineKåsassoK Kurt Albertsen, Mar-
stal Yacht- og skibssalgsbureau A-
tuagagdliutinut nalunaerpoK.
aulisariut igdlussamik neKitsersui-
ssarfeKåsaoK, motorerisavdlugo Alpha
diesel motor 500/550 HK-lik. Keritit-
siveKardlunilo nigdlatårtitsiveKåsaoK,
atortue tamarmik pitsauvdluartusav-
dlutik. kilisangnermut ningitagarssor-
nermutdlo sipileKåsaon, Vittus Ege-
devdlo nangmineK kigsautigissai ta-
maisa najorKutaralugit aulisariut sa-
naneKarmat, tåssa nunavtine aulisar-
nerme misiligtagkane najorKutaralu-
git sanatitaringmago, piukuneKardlu-
arpoK.
Kurt Albertsen ilåtigut ima agdlag-
Pok: — ilånériardlune oKautigineKar-
tarpoK kalåtdlit aulisartut avatåsior-
dlutik aulisameK ajoramik iluamik a-
ngussaKameK ajortut. igdlua’tungå-
gutdle kalåleK aulisartoK taimailior-
nigssaminut periarfigssaKarsimångit-
sutut OKautigissariaKarpoK, taimailiu-
sagune sujunertamut nalerKutumik
sanåmik atortulersugkamigdlo aulisa-
riuteKartariaKarmat. tamåna kalåtdlip
aulisartup måna påsisimavå, tamåna-
lo pisimassutut nuånårutigssaussutut
issigissariaKarpoK kalålinåungitsunit
åmale danskinit Danmarkerpiame na-
jugalingnit.
inusugtut imigagssardlo
ussatitOKaKarpoK OKartumik: inu-
sungnerme misigissat utorKalinerme
puigugagssåungitdlat. tåunalume Kav-
sérpagssuartigut erKutarpoK — aju-
ngitsutigut ajortutigutdlo. sordlo ku-
larutigssåungivigpoK inusugtoK sule-
riautsimik ajungitsumik ilikagaKarsi-
magune sujunigssamine iluaKutigiv-
dluåsavå. inusugtunerme soKutigissa-
Karåine sungivfingmilo sangmissag-
ssaKartaråine, tauva soKutigissat a-
merdlanerpårtait inunerup ilarujug-
ssuane sangmineKartuarsinåuput.
suleriautsimut sungivfingmilo soku-
tigissanut åssingussumik aningaussa-
nik atuissarrieK pissarpoK, atortug-
ssanut pissariaKartunut åmalo pissa-
riaKångivigkaluartunut åssigingmik.
méraunerme inusugtunermilo atuisi-
naunermik sungiussiartorneKartarpoK:
pissariaKartitåinamut kigdliligkamik
atuineK imalunit pingitsordluarneKar-
sinaussut tamaisa pisiortugarinerinut.
angnikitsumik atuisinaunermut peror-
sagausimagåine inerinerme åtatinar-
neKartarpoK, mérauvdlunile inusugtu-
nermilo misigititausimagåine tupa i-
migagssardlo angnertumik atorneKar-
sinaussut, tamåna atortorineKalersar-
POK.
misigssuinertigut ardlanaKissutigut
påsineKarsimavoK inunerup ilåtigut
sujusigsukut tupa imigagssardlo su-
ngiuterérsimagåine, tauva utorKaliler-
nerme tåuko ilerKoriungnaernigssåt a-
jornaitsuinaussångilaK. tupa imigag-
ssardlo uverinartuput, taimåitumigdlo
inusugtumut pingårtuvoK ussernartut
tåuko ei’Kortumik atorniarnigssanik
sungiussiniarnigssaK. erKortumik atui-
nermik OKamikut isumagineKarpoK,
atornigssåt iliniartariaKarput perKi-
ssutsimut, sutdlivingmut aningaussa-
Kamermutdlo akomutaussugssaujung-
naerdlugit.
imigagssaK ernarsautigalugo misig-
ssuinerpagssuartigut påsineKaxsima-
vok, inusugtunermit angnertumik i-
migagssartortamikut utorKalineruni-
kut ajornartorsiuteKalernartussoK å-
malo taineKarérsunut akornutåungit-
dluinarsinaujungnaertartoK. imigag-
ssamik atornerdluineK autdlartiårpat-
dlårsimatitdlugo inunerme ajoKutigi-
lernigsså Kularnångineruleriartortar-
poK. ajungisagaluaKaoK OKarsinaussu-
gåine, inusugtitdlunga imigagssamik
atuineruniarpunga utorKalileruma tai-
maitikumåravko imalunit angnikine-
russumik atulerumåravko, misiligtag-
katdle ajoraluartumik KaKutiguinaK
taimåitumik nåmagtorsissarput.
sok isumakulungnartoKarpa inusug-
tut imigagssamik angnertunårdlugo a-
tuisinaunigssåt? sujugdlermik time su-
le inerikiartortitdlugo toKunartumik
„nuånatårutitut" taissagkavtinit ase-
rorneKarsinaungmat. imigagssamik a-
tuiliårpatdlåriartornikut time aserori-
artorneKarnerussarpoK. imigagssamik
aserugausimassut katsorsarneKartar-
fiåne inuit ornigutartut OKausertaKå-
ngikaluamik tamatumunga påsissutig-
ssauvdluarput.
åipagssånik inusugtitdlune aningau-
ssanik pigissaKarnartarpoK imigagssa-
mut angnertumik atuissutaulersinau-
ssunik. kingusingnerussukut ilaKuta-
Kalerdlune aningaussatigut nåmagtu-
sårinigssaK pilerpat aningaussanik a-
tuineK EingnikitdlilerneK ajornartoru-
jugssuångortarpoK. taimailivdlune i-
migagssamik atuineK ilaKutaringnut
aningaussatigut ajomartorsiutingor-
tarpoK.
pingajugssånik imigagssamik atui-
vatdlårnikut inup sulivfingminut pi-
ssusia sunertarpå. suliaminik pikav-
såussinerulersarpoK inersimalernermi-
nilo imigagssaK avKutigalugo timimi-
gut akornuteKalersinauvdlune, suliag-
ssanilo kigsautigissaraluamisut nå-
magsivdluartigisinaujungnaerdlugo.
Kalåtdlit-nunåne imigagssap ajor-
nartorsiutauneranut atautsimititaliat
måna tikitdlugo sulinermingne kalåt-
dlit akornåne åssigingitsunik ukiug-
dlit misigssuivfigisimångilait. måna-
mut misigssuivfigineKarsimåput igdlo-
Karfik angnerumårtOK atauseK ming-
nerussutdlo mardlugsuit, tåukununa-
tigut ersserKigdluartumiik takunexar-
sinauvoK „inersimassuinåungitsut" i-
migagssamik ajornartorsiuteKartut.
kalåtdlit inusugtut ardlaKalersut må-
nangåK atornerdluilerérsimåput ima-
iunit atornerdluileriartordlutik.
imigagssamik atuinikut Kalåtdlit-
nunåne inerikiartortut sujoranartorsi-
ortineKånginigssåt pivdlugo ima suju-
nersuissoKarsinauvoK:
1) atåtagtut anånagtutdlunit imer-
tarnnak. sok? pissutigalugo ivdlit i-
nusoKigavit angajorKåvit imersinau-
ssåtut angnertutigissoK saperpat.
2) ikingutivit naligissavitdlo arKa-
lasårKussinerat malinardlugo imerta-
Kinak. sok? Kularnarmat tåuko imer-
sinaussait ivdlit sapisånginerit. pissu-
tigalugutaoK atornerdluineK avKutigi-
nardlugo ikingutit Kaningniartarnig-
ssåt iluångingmat. misiligtagkat påsi-
tipåt, taima pissoKartarneratigut ila-
Kutat, ikingutit avdlatdlo inoKatigissat
avigsårdlugit atautsimorniartOKaler-
sartoK.
3) ikingutivit naligissavitdlo imer-
Kussineratigut påsisavat, tåuko imer-
tartut. sok? pissutigalugo påsinarmat
ikingutitit ingassåussissumik ervngu-
tartut, isumaKarKajånartarmatdlo i-
merneråtut sukatigissumik imertari-
areartoK pissusé maligtariniardlugit.
Danmarkime, Norgeme, Sverigeme
Finlandimilo misigssuinertigut påsine-
KarpoK inusugtorpagssuit imigagssa-
mik atornerdluilersars'imassut pissu-
tigalugo isumaKartarsimagamik iki-
ngutitik nangminermingnit imertarsi-
massut. taimatut ingminut mingneru-
titumik isumaKarniarnigssaK mianer-
ssorKussutigivdluinartariaKarpoK.
tåukulo tåssa kalåtdlinut inusugtu-
nut ilivsinut sujunersutausinaussut pi-
ngårnerpåt imigagssamik atuiniarniv-
sine. sujunersutaussunut tåukununga
pissutigineBarportaoK sujusingneru-
ssukut taerigara ilerKuliussissarneK
perKissutsimutdlo, aningaussarsior-
nermutdlo sulinermutdlo ajoKutausi-
naungmatåtaoK.
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainikut
påsisitsiniarnermut peKatigititdlugo,
imigagssap ajornartorsiutaunera ta-
måkinerussumik påsissutigssaKartiku-
mavdlugo OKatdlisigitikumavdlugulo
inuit akornåne tikuarneKarsinauvoK,
tamanut — inusugtunut inersimassu-
nutdlo — OKåinarneK ajornarmat atu-
inermingnik migdlilerissariaKartut.
taissariaKarportaoK iminarnerssuaK
piungnaerdlugo KanoK iliuseKartoKar-
tariaKarmat, pingårtumik inusugtut
erKarsautigalugit. aussaK kingugdleK
Nungmikama nanertiatdlautigisima-
vara igdloKarfingme sungivfingme så-
riagagssaileKinamerssua. sordlo ka-
terssuvfiusinaussut amigarput, unu-
kut pølsevognip erKånut katerssuti-
narnermut taorsiutdlugit atorneKarsi-
naussut. åmalo timerssornermut iperi-
arfigssat amigarput! tamåkule .ta-
marmik soruname kommunalbestyrel-
simit arajutsisimaneKångitdlat, uva-
ngalo Københavnimingånit silatorssu-
ssårumångilanga.
naggatåtigutdle sujunersutit taisså-
ka erKaisitsissutigilåka — isumaKara-
ma malingniarnigssåt misilisavdlugo
ajungitsussoK. kalåtdlit inusugtut i-
livse periarfigssaKarpuse inuiaKatise
nukigtorsåsavdlugit — ilivsime ino-
Katigissugssauvase pitsångorsaivfigi-
niartariaKardlugitdlo.
Sven Skyum-Nielsen,
nunap iluanut ministeriaKarfiup
imigagssamut konsulentia.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere I
L 3-delt A
skra\
pfliDR BRAUN^,
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit, mardloriAumik ivseKameruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
CHRISTGAU
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
nioritutcKar-
tarsimavugut!
Dan-normo semi diesel
leveres som 80 — 120 — 140 — 210
og 280 hk som 2, 3 eller 4-cylinder
motorer.
DAN-NORMO Større KRAFT på mindre
PLADS
DAN-NORMO nukilc angnerussoK lnig-
ssame mingnerussume
DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO suliarlnerat oKinerussoR
sipårnarnerussoK
DAN-NORMO har hydraulisk omstyring
og kobling
DAN-NORMO hydranliskimlk nlkitaute-
KarpoK koblingeKardlunllo
DAN-NORMO har fuldautomatisk regule-
ring af indsprojtningsspidseme
DAN-NORMO Kitserartue automatisklmik
Kltserartarput
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse:
tuniunexarsinauvoK mo-
toritut 80-nik, 120-nik,
140-nik, 210-nik 280-nlg-
dlo hk-Kartitdlugo, 2-nik,
3-nik imalunit 4-nik
cylinderiligtut.
DANMOTOR
Vælg DAN-NORMO ttl den nye bdd.
Klneruh DAN-NORMO pujortuténeamut nutdmut
13