Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 11

G RØN LANDS POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, NQngme .............. kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
En »fy-fy« sygdom
Kan ikke belaste Brugsen
med udstedsforsyningen
I anledning af Brugsen „Nuk“s
overtagelse af KGHs fødevarebutik i
Godthåb vil vi citere en række oplys-
ninger fra en artikel af konsulent
Sven Thomsen i tidsskriftet „Grøn-
land" fra april 1968.
Det fremgår af artiklen, at de dan-
ske andelsorganisationer har bidraget
til etableringerne af andelsvirksom-
heder i Grønland. Det drejer sig for-
trinsvis om oplysende materiale og
film. Ved etableringen af brugsfor-
eningsbutikker i Grønland er bistan-
den imidlertid blevet af en noget me-
re kontant art.
For at koordinere den bistand, der
fra danske andelsorganisationer kan
ydes til Grønland, nedsattes i foråret
1962 „Andelsbevægelsens kontaktud-
valg for Grønland". Udvalget består
af repræsentanter fra „Andelsudval-
get", det samlede organ for dansk
landbrugs andelsorganisationer, af
repræsentanter for „Det kooperative
Fællesforbund, der er samarbejdspro-
gram for byernes og arbejdernes koo-
perative virksomheder, og af repræ-
sentanter for „Fællesforeningen for
Danmarks Brugsforeninger". Det er
således den samlede danske andels-
bevægelse, der står bag kontaktud-
valget. Formålet er at yde bistand
til kredse i Grønland, der arbejder
med dannelse af andelsforeninger af
enhver art, og at skabe kontakt til
danske foreninger, der eventuelt måtte
have virksomheder inden for be-
slægtede områder.
Konsulent Sven Thomsen rejser i
denne omgang således fra Godthåb
til Holsteinsborg, hvor han skal hjæl-
pe med at løse de opståede problemer
omkring etableringen af andet steds
omtalte kødproduktions- og -salgs-
andelsforening.
At det så i en overgangsperiode kan
komme til at koste det offentlige pen-
ge i form og mistet fortjeneste, kan
næppe komme bag på nogen.
I et af sine afsluttende afsnit skri-
ver Sven Thomsen, at så længe man-
ge af udstedernes fremtid er usikker,
vil det være uforsvarligt at belaste
en nyetableret grønlandsk virksomhed
med det underskud, der er forbundet
med forsyning af udstederne. På læn-
gere sigt vil det være naturligt, at et
distrikts udstedsforsyning klares af
andre end KGH, men det forudsætter
rentabel drift eller offentlige tilskud.
Småt om Brugsen:
KGHs SB-butik har hidtil dækket ca.
25 pct. af omsætningen i Godthåb.
Ca. 45 pct. af SB-butikkens salg har
hidtil dækket KGHs enerets vareområde.
Bestyrelsen for Brugsen „Nftk“ har som
princip fastslået, at man i vides muligt
omfang benytter grønlandsk personale.
På Brugsens første dag tegnede man et
nyt medlem hvert halvanden minut —
i alt 221, så man nu er oppe på 375 med-
lemmer.
Omsætningen på Brugsens første dag sva-
rer til det dobbelte af omsætningen på en
normal tirsdag midt i måneden.
Førstedagstilbudene var populære. Fra
kl. 10 til kl. 3 blev der solgt 600 par kop-
per. I øvrigt solgte man 350 flæskestege
og 400 store kødpølser (eller ca. 200 meter
kødpølse).
Brugsenimit tusagagssamernit
KGH-p niuvertarfiata måna tikitdlugo
Nttngme aningaussat pisissutit 25 procenté
pigssarsiarissarsimavai.
SB-ip niorkutaisa 45 procenté tåssåuput
KGH-p kisermåussivdlune niorkutai.
Brugsen „Nuk“p su] ulerssuissuisa aula-
jangiusimavait, sapingisamik kalåtdlinik
sulissoKamiardlutik.
F. Grønland har fået en ny fol-
kesygdom, gonorrhoe. Der blev i 1968
kontateret 6.191 tilfælde af gonorrhoe
1 Grønland. Dermed er denne køns-
sygdom den oftest registrerede syg-
dom i Grønland, og dermed har Grøn-
land endnu engang præsteret en re-
kord af lidet flatterende art.
Før i tiden var tuberkulosen en pla-
ge og en folkesygdom i Grønland. Tu-
berkulosens rolle som folkesygdom er
nu afløst af gonorrhoe. Det er
fremgang. Sådan kan man også se
På det. Men der er bare en forskel:
Man kan gøre meget mere for at und-
gå gonorrhoe, end det var tilfældet
med tuberkulosen i gamle dage. Før
i tiden betragtede man tuberkulosen
heroppe som skæbnens tilskikkelse.
Gonorrhoe blev derimod betegnet som
en „fy-fy" sygdom.
Den opfattelse af de to sygdomme
gælder ikke mere i dag. Det er godt
for den førstes vedkommende, men
det er trist for den andens.
Hvorfor så megen gonorrhoe i et
lille samfund som det grønlandske?
— Kønssygdomme er åbenbart en fast
bestanddel af et samfund, der under-
går en voldsom udvikling med de der-
af følgende mange store problemer.
De mange enlige mænd, sæsonfolk,
der kommer udefra skaber problemer
også på det kønslige område. Her gæl-
der det, som det er tilfældet med spi-
ritus: Den ldkale befolkning er
ikke alene om udbredelsen. Sæson-
folk og søfolk udefra har også deres
store andel.
De 6.000 gonorrhoetilfælde betyder
langtfra, at det drejer sig om 6.000
J. F. nåpaut nunavtine atutikulaner-
pSk tåssaulersimavoK gonorrhoe.
1968-ime nunavtine gonorrhoertut
6.191 nakorsanit påsinesarsimåput.
taimailivdlune kinguågssiutit nåpau-
tåt tåuna nunavtine nåpautinit nakor-
siåuneKartartunit sarKumilårnerpau-
lersimavoK, kingumutdlo nunarput
sujuartunerminik takutitsivoK, åsit
tugdlusimårnarpatdlångitsumik.
sujornatigut tuberkulose nunavtine
nåpautausimavoK atugaoKissoK ajoKU-
taoKissordlo. tuberkulose nåpautaune-
rujugssuata tungåtigut måna gonorr-
hoemit taorserneKarsimavoK. sujuari-
arneK. — taimatume åma issiginenar-
sinauvoK. åssigingissutaussordle tåssa
uvdlumikut åma gonorrhoep pingit-
sornigsså ajornéngineroKingmat, Ka-
ngaunerussoK tuberkulosip pingitsor-
niarnigssåningarnit. itangaunerussoK
tuberkulose nunavtine isumaKarfigi-
neKartarpoK atugagssarititaussutut,
gonorhoele taineKartarsimavdlune
„nåpautipalåK".
nåpautit tåuko mardluk uvdlumi-
kut taimatut isumaKarfiginéruput. ta-
måna tuberkulosimut tungatitdlugo a-
jungikaluaKaoK, gonorrhoemutdle tu-
ngatitdlugo taimatut OKartOKarsinåu-
ngilaK.
sorme gonorrhoe taima atugautigi-
sava nunavta inue taima amerdlå-
nye tilfælde. Lægerne har påvist, at
gonorrhoe mellem ægtefæller er uhy-
re sjældent. Det er mest unge men-
nesker mellem 17 og 29 år, det går
ud over. Ligesom spiritus er gonorr-
hoe et problem for forholdsvis få, der
får sygdommen mange gange i løbet
af et år.
Det er uretfærdigt at skyde skyl-
den på den lokale befolkning alene,
når det drejer sig om gonorrhoe. Og-
så på det område er der tale om et
samarbejde, omend samarbejde af en
mere utiltalende slags.
Hvad kan man gøre for at begrænse
tilfældene af gonorrhoe?
Det er svært i et land som Grøn-
land, hvor den kønslige adspredelse
skal erstatte teater, landsdækkende
radio, fjernsyn og for den lokale be-
folknings vedkommende grønlandske
bøger og læsestof i det hele taget.
Det er en af forklaringerne på,
hvorfor gonorrhoe er så udbredt i
Grønland. Lægelig kampagne kan be-
tyde meget. Men det er ikke nok.
Præservativer? — Hvis de nogen-
lunde kan beskytte mod sygdom,
hvorfor bruger man dem ikke i så
stor udstrækning, som de mange til-
fælde lader een formode er nødven-
digt?
Grønlænderne undser sig for at kø-
be den slags. Man har i mange år
efterlyst automater, men man er ikke
kommet et skridt videre i den sag,
udover på restauranterne.
Lad os få teatre, landsdækkende
radio og fjernsyn, flere bogudgivel-
ser og mere læsestof, og se, om det
ikke kan lykkes at befri Grønland
for denne „fy-fy“ folkesygdom.
ngitsigissut? — kinguågssiutit nåpau-
tait inoKatigit sukasorssuarmik ineri-
artortut pingitsoratik avKutigssari-
nguatsiarpait, ajornartorsiuterpagssuit
ineriartornerup nagsatarissaisa ilagi-
gunardlugo. angutit kisermårpagssuit
aussinardlutik avatånit tåkutartut ki-
nguågssiutit tungaisigut ajornartorsi-
utinigtaoK pilersitsisimåput. tamatu-
mame imigagssap atugauneratutdle
pissoKarsimavoK: kalåtdlit kisimik go-
norrhoe siaruartingilåt. aussinartartut
umiartortutdlo tamatumane peKa-
tauvdluarputaoK.
6.000-nik gonorrhoertoKarsimangmat
isumaKartoKartariaKångilaK inuit tai-
ma amerdlatigissut tamatuminga nå-
pauteKarsimassut. nakorsat påsisima-
våt åiparit akornåne gonorrhoe Kaxu-
tigortorujugssussoK, inusugtunitdle 17
åma 29 akornåne ukiulingnit atugau-
neruvdlune. imigagssatutdle åma go-
norrhoe inuit amerdlåssusinut naler-
Kiutdlugo amerdlanerujugssuångitsui-
nait ajornartorsiutigåt, tåukulo ukiup
ingerdlanerane ardlaleriaKalutik nå-
paut tåuna atortarpåt.
nåpertuivdluånginerusaoK gonorr-
hoe kalåtdlinuinaK tugtiniåsagåine.
tamatumunå'kut åma suleKatigingne-
KarpoK, suleKatigingnermik måssa a-
kåmångikaluamik.
Kanorme iliortoKarsinauva gonorr-
hoersartut ikilisarniardlugit?
tamåna ajornakusoKaoK nunavtine.
månime kinguågssiutitigut alikuser-
soKatigingneK atorneicarpoK taorsiut-
dlugo issigingnåriartarfingnut, radio-
mut nuname tamarme tusåneKarsi-
naussumut fjernsynimutdlo kisalo å-
ma kalåtdlit eraåisagåine nåmagtunik
atuagagssaKarniarnermut taorsiutdlu-
g°.
tåssalo navsuiautigssat ilåt gonor-
rhoe nunavtine taima atugaupilugti-
gingmat. nakorsat nungusainiartarne-
rat suniuteKarsinaugaluaKaoK. tamå-
nale nåmångilaK.
pume? — nåpåumut igdlersutaulår-
sinaugpata, sorme angnerussumik a-
tugausimånginerpat, sordlume nåpau-
tip taima atugautiginerata ilimanar-
sisikå?
kalåtdlit igtortarput taimåitut aper-
Kutigisavdlugit. ukiut ardlaicalersut
norKåissutigineKarsimagaluarpoK ani-
ngaussanik nåkartitsinardlune tamå-
kussissarfeKalernigssaK, månamutdle
Kanon iliuseKartOKarsiméngilaK.
isumagineKarniarta issigingnårtitsi-
ssarfingnik, radiomik nuna tamåker-
dlugo tusåneKarsinaussumik, fjern-
synimik atuagagssanigdlo amerdlane-
russunik. imaKamigoK taimailissugpat
„nåpautipalåK" atugauvatdlårungnåi-
sagaluartoK.
nåpaut atugaunerpåK
gonorrhoe måna nunavtine nåpau-
tit atugaunerpårtarilerpåt, 1968-
ime gonorrhoertoKarsimavdlune
6.191-inik.
gonorrhoe måna nunavtine nåpautit
atugaunerpårtarilerpåt. tamåna ug-
pemarsineKarpoK nakorsaunenarfing-
mit nalunaerssugkatigut. 1968-ime
nunavtine gonorhoemik nåpauteuartut
6.191-iusimåput, tåssa 1967-imut naler-
Kiutdlugit 35 pct-imik amerdleriarsi-
mavdlutik. 1965-imut nalericiutdlugit
nåpauteKartut mardloriåumik amer-
dlisimåput. taimane gonorhoersut u-
kiumut 3000-usimåput.
1966-imit 1967-imut gonorrhoemik
nåpautigdlit amerdleriangårsimångit-
dlat ukiut tåuko mardluk 4500 mig-
ssiliorsimavdlugit, isumaKartoKarpor-
dlo tamåna pissuteKartoK ukiune tåu-
kunane suliniartOKarsimaneranik go-
norrrhoe akiorniardlugo.
1968-ime gonorrhoersut amerdlåssu-
sé nautsorssorneKarsimåput nakorsa-
Karfingnit tamanit nalunaerutaussut
nåpertordlugit.
Nungme gonorrhoersut amerdliar-
nerpausimåput tåssa 40 pct. migssili-
ordlugo 1967-imit 1968-imut, 1200 mig-
ssåinit 1700 erKåinilersimagamik. å-
måtaordle Nungme gonorrhoersut tat-
dlimariåumik amerdlisimåput 1962-ip
kingorna, taimane 343-usimagaluardlu-
tik 1968-ime 1700 migssåinilersimaga-
mik.
Ny folkesygdom
Gonorrhoe er nu den oftest regi-
strerede sygdom i Grønland, hvor
der var 6.191 tilfælde i 1968.
Gonorrhoe er nu den oftest registre-
rede sygdom i Grønland. Det viser en
opgørelse, foretaget af landslægeem-
bedet. I 1968 blev der konstateret
6.191 tilfælde af gonorrhoe i Grønland,
eller en stigning af tilfældene med ca.
35 pct. i løbet af et år. I forhold til
1965 er der tale om en fordobling.
Dengang var gonorrhoetallet helt nede
på godt 3.000.
Fra 1966 til 1967 var der nærmest
tale om en stagnation i tallene, som
begge år lå på godt 4500. Dette kunne
opfattes som et resultat af den kam-
pagne, der iværksattes i 1965 og 1966
til bekæmpelse af kønssygdomme.
Opgørelsen af gonorrhoe-tilfælde i
1968 er foretaget på grundlag af ind-
beretninger fra samtlige distriktslæ-
ger.
Godthåb har haft den største stig-
ning på ca. 40 pct. i forhold til 1967
— fra godt 1200 til godt 1700 tilfælde.
Gonorrhoe-tilfældene i Godthåb er i
øvrigt femdoblet siden 1962 fra 343
til godt 1700 tilfælde.
NØDVENDIGT SAMARBEJDE
MED KGH
Af artiklen i „Grønland" fremgår,
at bestyrelserne for brugsforeningerne
i Grønland venter et godt samarbejde
med KGH.
Et samarbejde med KGH er også
tvingende nødvendigt, så længe KGH
har eneret på import af de fleste af-
giftsvarer og i øvrigt er de eneste, som
kan opnå dækning af underskudet ved
salg af „tilskudsvarer". Hertil kom-
mer, at KGH står for transporten til
og fra Grønland.
I forbindelse med overtagelsen af
KGHs butikker er der også i den
offentlige debat rejst nogle princi-
pielle spørgsmål. KGHs underskud vil
stige, når man mister den fortjeneste,
der hidtil har været på bybutikkerne!
Skal KGH fortsætte med at forsyne
udsteder i et distrikt, hvor KGH ikke
har butik i byen? Hvad med det tabs-
givende „Blokbogssalg" af brændsel,
byggematerialer og erhvervsredska-
ber?
KGHs FORTJENESTE
Man kan umiddelbart undre sig
over, at dette spørgsmål er draget
frem til en så entens diskussion —
og særlig i forbindelse med overtagel-
sen i Godthåb. At KGH mister for-
tjeneste i byerne, begyndte allerede
i 1951, da KGHs eneret på detailsalg
blev ophævet, og private butikker
startede. Man skønner, at godt halv-
delen af butiksvaresalget i Godthåb
i 1966 gik gennem private butikker
(ved overdragelsen af butikken til
Brugsen „Nuk" i tirsdags dækkedes
ca. 25 pct. af omsætningen i Godthåb
af SB-butikken. red.).
Samtlige politiske instanser fra
kommunalbestyrelse, Landsråd til
Folketingets Finansudvalg godkendte,
at KGH i Nanortalik kunne overdrage
butiksvirksomheden til en brugsfor-
ening.
Samtlige kommissioner og udvalg,
der siden krigen har udtalt sig om
erhvervsforhold, har nævnt andels-
foreninger dannet af lokale kredse
som naturlige og førsteberettigede af-
løsere af offentlige virksomheder.
Brugsen-ip uvdluata sujugdliane ilau-
ssortat nutåt 221-t agdlagtlsimåput 375-inik
amerdlåssuseKalerdlutik.
Brugsen-ip uvdluane sujugdlerme ani-
ngaussat pisissutigineKartut Kåumatip Ki-
terKilnerane mardlungomerme isertitau-
ssartut mardloriautigait.
autdlarterKårnerme „neKerugkat" nuåna-
rineKardluarput. nal. 10-mit pingasunut ti-
torfit 600-it tunineKarsimåput. kisalo piilu-
kimerngit sujatat 350-it åma neKit aseror-
tigkat angisumik pugkat 400-t.
Baunsgaard
til Grønland
Grønland får i år statsministerbe-
søg. Statsminister Hilmar Baunsgaard,
der allerede sidste år ville til Grøn-
land, men måtte opgive rejsen på
grund af overvældende travlhed, har
besluttet at gennemføre rejsen i år.
Han har aldrig tidligere været i Grøn-
land. Statsministeren ledsages af sin
frue, af grønlandsminister A. C. Nor-
mann, departementschef Erik Hessel-
bjerg og flådens chef, viceadmiral
Sven Thostrup. Derimod er det ikke
afgjort, hvem der deltager fra stats-
ministeriet.
Den endelige dato er ikke fastlagt,
men det bliver formentlig i slutningen
af juli og i begyndelsen af august.
Rejsen skal foregå ombord på inspek-
tionsskibet „Ingolf", der i forvejen er
på inspektion i grønlandske farvande.
Under daværende statsminister J. O.
Krags rejse havde man to inspektions-
skibe, fordi man havde et større an-
tal journalister og fotografer med. Det
bliver ikke tilfældet denne gang. Der
er kun et begrænset antal pladser på
„Ingolf", så kun få journalister og
fotografer kan deltage.
Under Krags rejse flyttede man et
inspektionsskib fra Færøerne, men det
gav anledning til kraftig færøsk kri-
tik, fordi færingerne mente, at deres
kyster derved lå åbne for udenlandsk
pirat-fiskeri, mens inspektionsskibet
var i Grønland. Det endelige program
for Baunsgaards rejse er ikke fastlagt.
Rejsens varighed bliver ca. 12 dage,
hvilket betyder, at statsministeren kan
nå at besøge de fleste vestgrønland-
ske byer.
»nåpautipalåK«
Stop spiritusmisbruget
I de eksemplarer af dette nummer af A/G, der sælges i Grønland, er der
indlagt en plakat
STOP SPIRITUSMISBRUGET
Plakaten bedes ophængt. Vil De have flere eksemplarer af plakaten, be-
des De henvende Dem til Arbejds- og socialdirektoratet, box 615, 3900
Godthåb Telegramadresse: Arbejdssocial.
Arbejds- og socialdirektoratet
imigagssamik atornerdluineic unigtiguk
Atuagagdliutine ukunane Kalåtdlit-nunåne tunineKartugssane ikineKar-
simavoK agdlagartax oxausertaKartoK:
imigagssamik atornerdluineK unigtiguk
agdlagartax nivingarKunexarpoK. agdlagartanik amerdlanerussunik pe-
rusugkuvit xinuviginexarputit unga sågfigingnissuteKarKuvdlutit: Ar-
bejds- og socialdirektoratet, box 615, 3900 Godthåb, telegramerfigssaK:
Arbejdssocial.
sulinikut ikiuissarnikutdlo isumagingnigfik
11