Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 26

TEKNIK
OG
VIDENSKAB
i
VA JKTJ
Et historisk øjeblik
Det fransk-britiske overlyds-passagerfly Concorde hæver sig her for første gang over jorden i Tolouse luft-
havn Blagnac. Flyets næse peger under start og landing nedad for at lette piloternes udsyn. Under vandret
flyvning er næsen rettet lige ud.
tingmineK erKaimassagssaK
franskit tuluitdlo tingmissartuliåt nipimit sukaneruvdlune ingerdlassartoK Concorde sujugdlermérdlune Tolousip
tingmissartunut mitarfianit Blagnacimit tingmissoK åssilineKarsimassoK. tingmissartoK autdlalerångat mile-
rångatdlo sujorna’tungå nakatineKartarpoK ingerdlatitsissut åmut sujumutdlo issigivdluarnerusinaorKuvdlugit.
tingmissartoK sujumufnaK ingerdlatitdlugo sujorna'tungå nardlorsimassarpoK.
Kære frue eller frøken
Til en konkurrencedygtig pris kan vi
tilbyde DEM en lun og lækker strik-
kjole i dejlig, helulden kvalitet. Det er
en kjole, som også DE garanteret vil
blive glad for. Kjolen kan så længe la-
ger haves leveres i 2 forskellige model-
ler: a) skjorteblusefacon med krave og
knapper, eller b) jumpersfacon med
rund hals — begge modeller med korte
ærmer og bindebælte, i str. 36—44, far-
ver: hvid, beige, lilla, lyseblå, flaske-
grøn, turkis og rød. Deres ordre sendes
omgående pr. luftpost/opkrævning for
pr. stk. kun kr. 54,- ialt.
Skriv størrelse, model og farveønske
til:
asassara nuliaussutit niviar-
siaussutitdlunit
akikitdluartumik pigssaKartipavtigit
kjtilimik nuerssagkamik oKordlunilo
kussanartumik, taimatutdlo merKUviu-
ssumik pitsauvdluartumigdlo. kjtiliu-
vorme ivdlltaoK nuånarillngitsdgagssa-
ringisat. peicartuartitdluta m odeUsut
mardlugtut åssigingitsutut pisiagssautl-
savagut: a) ilugdliussamik kiatiligtut,
kraviligtut åtatiligtutdlo, imalunit b)
tulujussamik kiatiligtut imussamik nui-
laligtut — modelit tamarmik naitsunik
taleKarput Kilertagkamigdlo KiteKUte-
Kardlutik, angissutsit 36—44, Kalipautait:
KaKortoK (hvid), KaKortoK kajualålårtOK
(beige), tung&ssaK (lilla), tungujortoK
KaumassoK (lyseblå), Korsuk (flaske-
grøn), tunguj uårtoK (turkis) åma augpi-
lassoK (rød), agdlagtitatit piårnerpåmik
tinginissartukut/tigunerane akiligagssa-
tut nagsiuneKåsåput atauseK akeKartit-
dlugo kr. 54,-inarnik tamaisa ilångut-
dlugit.
agdlagkit angissuseK, model Kalipaut-
dlo kigsautigissaK unga:
JØRGEN ROSENLUND,
BYSTÆVNEVEJ 31,
5200 Odense V.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGES OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oxalugtartup nutai
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guitarit
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKåsåput
Forlang gratis katalog
katalog akexångitsoK
piniarniaruk
Det Grønlandske vejrer...
GA-JOL VEJR
- det er derfor, De mere end nogensinde har brug for
en pakke Ga-Joi. Kalåtdlit-nunåta silå tåssauvoK
GA-JOL-ip silå taimåitumik sule sujornatigornit
GA-JOL-it portugårkat atorfigssaKartineruvatit.
USAs rumprogram er en
overlevering fra 1961
Da USA’s sociale samvittighed vågnede, var det for sent at standse rum-
programmet, selvom man havde ønsket det. Dette program startede som
en prestigekamp med Sovjetunionen i begyndelsen af dette tiår.
i'
Af ARTHUR HØRRING
København (RB-special)
Hvorfor har De forenede Stater sendt astronauter rundt om månen, og hvor-
for er det hensigten at landsætte mennesker på månen senere på året? Der
eksisterer ikke noget enkelt tilfredsstillende svar herpå, men mange forkla-
ringer, der kan kaste noget lys over baggrunden for udforskningen af månen.
Disse omfatter blandt andet den
officielle begrundelse, fremsat i kon-
gres-erklæringen af 1958, der skabte
det civile rumprogram: National sik-
kerhed, ønsket om at bringe De for-
enede Stater i forgrunden på det tek-
nologiske område og i rumforskningen
og beslutningen om at udnytte rum-
aktiviteten til fredelige og videnska-
belige formål til hele menneskehedens
bedste.
Hertil kommer den nationale pre-
stige og de mere filosofiske grunde,
der har deres natur i mennesket selv.
På filosofiens områder betyder en må-
nerejse en opfyldelse af et mål for
menneskeånden — ligesom besejrin-
gen af Mount Everest. Fra gammel
tid har månen lokket digtere, filosof-
fer, elskende og astronomer. Den er
vort nærmeste himmellegeme og den
første nødvendige station i udforsk-
ningen af vort solsystem — og måske
senere af verdensrummet.
ET ENDELIGT MÅL
For den mere kommercielt tænken-
de eksisterer den mulighed, at månen
rummer værdifulde mineraler, som
det kan betale sig at udvinde og sen-
de ned til jorden. Men det er umid-
delbart vanskeligt at forklare, hvorfor
USA spenderer milliarder på at kom-
me til månen, når så mange presse-
rende problemer på jorden råber på
at blive løst.
Her hjælper det at betragte måne-
programmet i dets historiske perspek-
tiv. Præsident John F. Kennedy for-
pligtede i 1961 USA til en månelan-
ding for at give de nyskabte ameri-
kanske rumanstrengelser omtale og et
endeligt mål. Dengang lå USA sør-
geligt langt bag efter Sovjetunionen,
og blev — med rette eller urette —
vurderet efter resultaterne indenfor
rumforskningen. Der forelå samtidig
en ægte frygt for, at USA’s sikkerhed
var truet.
Det store amerikanske samfunds
mål var dengang endnu ikke blevet
defineret, og der herskede ingen stør-
re klarhed over den vidtstrakte fattig-
dom i De forenede Stater. Det blev
Johnson-regeringen, der afslørede
offentligt, at 28 millioner amerikane-
re — eller 15 procent af befolkningen
var fattige — det vil sige havde ind-
tægter under 3300 dollar (24.750 kr.)
om året.
Da nationens sociale bevidsthed
først var vakt, var det for sent — og
for kostbart — at opgive Apollo-må-
neprogrammet, der ligesom alle an-
dre store udviklingsprojekter kræver
lang tid, inden det er fuldt gennem-
ført. Apollo-8-flyvningen rundt om
månen begyndte faktisk med forsk-
nings- og udviklingsarbejderne i 1961.
Da programmet mod fattigdommen
— sammen med Vietnam-krigen —
fik forrang i USA, blev De forenede
Stater stillet overfor spørgsmålet om
at lægge forberedende arbejder til
milliarder af dollars, som kosmodro-
men i Cape Kennedy, i mølpose, eller
at fortsætte programmet. Sagen blev
afgjort af kongressen, der valgte at
fortsætte.
BIDRAGET TIL NATIONENS
VELSTAND
Påstanden om, at Apollo-bevillin-
gerne på ca. 24 milliarder dollars (80
milliarder kr.), spredt over syv år,
var aldeles spildt, kan tilbagevises.
Der er blandt andet gået til lønninger
til 350.000 videnskabsmænd, ingeniø-
rer, teknikere og arbejdere, og har så-
ledes bidraget til nationens velstand.
Skatterne på disse indtægter har
blandt andet været medvirkende til
at financiere USA’s sociale program-
mer.
Den nuværende præsident Richard
Nixon har gjort det klart, at en af
den ny regerings første opgaver bli-
ver at indpasse rumbudgettet i et ri-
meligt forhold til forbundsbevillin-
gerne til presserende sociale og andre
væsentlige behov.
Ved begyndelsen til 1969 har USA
ikke kastet sig blindt ud i planer om
endnu mere kostbare rejser til månen
og planeterne efter Apollo-landsæt-
ningen. Tværtimod er der for længe
siden indtrådt en reaktion mod en for
hastig udvidelse af rumprogrammet.
Der er såvel indenfor det videnskabe-
lige akademi som i præsidentens vi-
denskabelige rådgivningskomite enig-
hed om, at udforske planeterne med
de meget billigere, ubemandede rum-
sonder og benytte elektroniske appa-
rater som erstatning for menneskets
øjne og øren.
Endnu vigtigere er måske den op-
fattelse, man finder hos præsident
Nixons videnskabelige rådgiver, dr.
Lee Dubridge.
På sin første pressekonference er-
klærede dr. Dubridge, at det ameri-
kanske rumprogram ikke kan åbnes
og lukkes som en vandhane. Han an-
tydede, at han energisk ville støtte de
amerikanske rum-anstrengelser, men
at han for øjeblikket ikke vil give
grønt lys for programmer om beman-
dede flyvninger til planeterne.
— Automatiske rumsonder og robot-
ter bør først udnyttes til deres yder-
ste grænse, sagde han.
Fotografi af Apollo 9’s måneskib, „Edderkoppen11 kaldet, i hvilket to af
de tre amerikanske astronauter befandt sig under en del af rumflyvnin-
gen. Det er sammensat af en million dele, og hele måneskibet er kvalita-
tivt underdimensioneret, da det på grund af månens ringe tiltræknings-
kraft ikke behøver at være så stærkt.
Apollo 9-p Kåumåmut nunlssutigssartå „ausiak“mik taineKartartoK. ame-
rikamiut pavungarssualiartitat pingasGssut ilait mardluk angalanermik
ilåne tåssane najugaKarput. „ausiak" ingmlkortunit miil. katitigauvoK, sa-
naneKarnerane atortut pavungarssualiat angatdlatåinit avdlanit Kajangnar-
neruvdlutik. tamatumunga pIssutauvoK Kåumatip ingminut nutsuinerata
angnikitsulnaunera.
J