Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 25

åssigingmik pineKarnigssamut
inuiaKatigit tamalåt uvdluat
martsip 21-åne silarssuarme tamarme nagdliussineKåsaoK
avdlaussumik Kalipautilingmik amigdlit avdlanit sunginerussumik pineuar-
tarnerisa taimaititiniagaunerinut inuiaKatigit tamalåt uvdlorissåtut taineuartoK
silarssuarme tamarme 1967-ime 1968-imilo nagdliussineKartarpoK, atautsimine-
rit tamanut angmassut, nålagkersuissut peruussutait, nalunaerutit ingmikut itut,
fadiutigut fjernsynitigutdlo autdlakåtitsinerit avdlatdlo iluaKutigalugit isuma
sapingisamik amerdlasunut tusartiniarneKartardlune. uvdloK ukioK måndtaoK
nagdliussiniarneKarpoK åssigingitsunik ardlalingnik iliuseKartoKusavdlune.
uvdloK martsip 31-at InuiaKatigit
PeKatigit 1966-ime generalforsam-
hngeKarneråne KinerneKarpoK, taima-
ne isumaKatigissutigineKarmat av-
dlaussumik Kalipautilingmik amigdlit
avdlanit sunginerussumik pineKartar-
nerisa taimaititiniagaunerinut inuia-
Katigit tamalåt uvdlorissåtut taine-
KartoK nagdliussineKåsassoK. taimai-
liornikut erKainiarneKåsaoK ukiut ar-
finigdlit tamatuma sujornagut Afrika-
me ikujatdlerme igdloKarfit ilåne
Sharpevilleme pisimassoK „inuit ki-
nåussutsimingnut ugpernarsautaussu-
nik agdlagartaKalernigssfinik inatsisi-
nut“, inugtaussut ilaisa nangmingneK
kajumissutsimingnik angalasinauti-
taunerinik kigdlilinernik ilalingnut,
akerdliunermik takutitsissut ilaisa 69
autdlaineKardlutik tOKutaunerat 180-
itdlo ikiligaunerat.
inuiaKatigit tamalåt uvdlormik au-
lajangersimassumik nagdliussissaKar-
tarnigssånik nalunaerut tåssauvoK
InuiaKatigit PeKatigit ukiut ingerdla-
nerine KanoK iliuserissartagaisa ar-
dlaKaKissut ilåt, avdlaussumik Kali-
pautilingmik amigdlit avdlanit sungi-
nerussumik pineKartarnerisa taimai-
titiniagaunerata sukanerussumik a-
ngujartorneKarsinaunera sujunertara-
'ugo nagdliussineKartartOK. KanoK ili-
useKartarnerit 1946-me autdlarnersut
tungaveKartineKarput InuiaKatigit
PeKatigit isumaKatigissutane inugtut
pisinautitaunerup kivfåungissuseKar-
tututdlo iliorsinautitaunerup atugau-
jartornigssåinik aulajangersagkane,
taimatut angussaKarniamerme „aper-
KutautineKåsanatik KanoK itumik Ka-
lipautilingmik ameKarneK, angutau-
neK arnaunerdlunit, KanoK itunik o-
KauseKarneK ugperissaKarnerdlunit."
naligigsitaunermik isumaKatigi-
ssut ukioK måna atulisaoK
avdlaussumik Kalipautilingmik a-
migdlit avdlanit sunginerussumik
InuiaKatigingnit PeKatigingnit pine-
Kåsaertiniagaunerat inugtut pisinau-
titaunermik silarssuarmut tamarmut
nalunaerume åma erKartorneKarpoK,
tamatumalo kingorna avdlaussumik
Kalipautilingmik ameKarneK pissuti-
galugo avdlanit sunginerussumik pi-
neKartarnerit sugaluitdlunit atorung-
naersineKarnigssånik nalunaerume i-
nuiaKatigitdlo tamalåt isumaKatigi-
ssutåne åma erKaineKarpoK. isumaKa-
tigissut 1965-ime taisissutigineKardlu-
ne akuerssissutigineKartoK nunat ima
amerdlatigissut nålagkersuissuinit
Kutdlersaussunit atortugssatut akuer-
ssissutigineKarpoK ukioK måna atuli-
savdlune. isumaKatigissut generalse-
kretærip tåssaunerarsimavå inugtut
pisinautitaunermik anguniagaKarnig-
ssamik InuiaKatigit PeKatigit isuma-
Katigissutigisimassåta piviussungorti-
kiartuårneKamerane „sujuariaut pi-
ngåruteKartoK," sujunertap anguniar-
nerane inuiaKatigit tamalåt suleKati-
gingnerat pissariaKartoK tamatumu-
nåkut pilersineKarmat.
avdlaussumik Kalipautilingmik a-
»Stormagterne må samarbejde
i FN om Mellemøsten-fred«
„Først og fermmest mener jeg, at
De forenede Nationer må tages aktivt
med i forsøgene på at finde frem til
en retfærdig og varig fred i området.
Det er min faste overbevisning, at for
at De forenede Nationer skal kunne
blive i stand til at bidrage væsentligt
til skabelsen af retfærdighed har vist,
at uden stormagts-samarbejde i denne
særlige situation vil De forenede Na-
tioner ikke være i stand til at bidrage
væsentligt til en retfærdig og frede-
lig løsning på dette problem. Det for-
klarer, hvorfor jeg i nogen tid har
slået til lyd for, at stormagterne —
enten kollektivt eller hver for sig —
aktivt skulle engageres i forsøgene på
at skabe fred.
Men det, som er meget vigtigt set
fra mit synspunkt, er, at stormagter-
nes aktioner helt må ske inden for
rammerne af De forenede Nationer.
Med andre ord må deres aktivitet for
Øjeblikket helt holde sig inden for
rammerne af Sikkerhedsrådets resolu-
tion af 22. november 1967. Når der er
opnået en eller anden form for enig-
hed mellem stormagterne om grund-
principperne — efter kollektive eller
individuelle forhandlinger, som jeg
sagde før — bør sagen påny indbrin-
ges for Sikkerhedsrådet. En sådan
fremgangsmåde vil lette arbejdet for
generalsekretærens repræsentant, am-
bassadør Jarring, og vil — det er jeg
overbevist om — bidrage til en ret-
færdig og varig fred i området. Jeg
kan ikke se noget andet rimeligt og
realistisk alternativ.
• . . Under forhandlingsprocessen
mellem stormagterne, må de parter,
der først og fremmest er berørt af
konflikten, naturligvis bringes ind i
billedet i en eller anden fase. Man
kan ikke forbigå dem. De må være
med.
I parantes må jeg sige, at hvad an-
går Sikkerhedsrådets andel i arbejdet
vil en eller anden form for pres være
nødvendigt. Det gælder for så godt
som alle de resolutioner, som Sikker-
hedsrådet i tidens løb har vedtaget
i de forskellige krisesituationer, at det
har været nødvendigt med en vis grad
af pres — og jeg tror, at en vis grad
af pres i alle retninger er nødvendig
i den nuværende sag.
. . I de forløbne 21 år har De for-
enede Nationers rådslagningsorganer
vedtaget en række resolutioner vedrø-
rende situationen i Mellemøsten, kri-
sen i Mellemøsten, krige i Mellem-
østen, men det er en klar kendsger-
ning, at de fleste af disse resolutioner
gik upåagtet hen. Jeg mener — såle-
des som det må gælde for alle inter-
nationale organisationer — at hvis blot
medlemmer af en klub eller en for-
ening ville rette sig efter organisatio-
nens beslutninger, således som de f.
eks. kommer til udtryk gennem be-
styrelsen, ville det betyde, at den på-
gældende organisation ville kunne
funktionere roligt og glat. Jeg vil
overføre denne sammenligning på De
forenede Nationer. FN blev netop
skabt for at udføre de funktioner, som
er forudset i FN-pagten i en krise-
situation som den i Mellemøsten. Jeg
kan ikke se nogen alternativ mulig-
hed for at behandle denne krisesitua-
tion uden for De forenede Nationer.
Derfor er det min overbevisning, at
hvis blot de parter, der først og frem-
mest er berørt af konflikten, ville
rette sig efter de tidligere resolutioner
fra FNs rådslagningsorganer, er jeg
sikker på, at der ville have været fred
i området for længe siden."
(Udtalelser af generalsekretær
U Thant på dennes pressekon-
ference i FNs hovedkvarter
den 28. januar).
- også til hverdag GOMALI Kaffe kavfit pitsagssuit.
Cromalf GOMAL! Kaffe sikrer Dem højeste kvalitet.
KAFFE DANSK-HOLLANDSK KAFFE-CO. A/S Grundlagt 1883
migdlit avdlanit sunginerussumik Inu-
iaKatigingnit PeKatigingnit pineKå-
saertiniagaunerat inugtut pisinauti-
taunigssaK anguniardlugo InuiaKatigit
PeKatigit kommissioniata suliågut å-
ma ilalerneKarpoK. kommissionimut
ilaussortat suliaisa ilagåt amikut Ka-
lipautip avdlaunerunera pissutigalugo
avdlanit ajornerussumik pineKarnig-
ssaraluamut akornutausinaussunik su-
junersuteKartarneK. 1946-p kingorna-
gutdle kommissione atdleKutaKarsi-
mavoK åssigingisitsinigssaraluamik
pingitsortitsiniartumik, inuiaKatiging-
nilo ilaussut avdlanit ikingnerussut
åssigingisitsissoKarneranik misigssui-
ssut ligdlersuissuinik.
inugtut pisinautitaunigssaK anguni-
ardlugo kommissione — 1967-dme Ge-
néveme atautsiminermine — ingmikut
atautsimlpoK avdlaussumik Kalipauti-
lingmik amigdlit avdlanit sungineru-
ssumik pineKartarnerisa taimaititinia-
gauneråne uvdlorsiortagaussoK nag-
dliussiniardlugo. kommissionimut i-
laussortat ingmikut autdlartitaisa
1968-ime ingmikut itumik New York-
ime atautsimmermingne miniitime a-
tautsime nipaerusimåput avdlaussu-
mik Kalipautilingmik ameKarnertik
pissutigalugo silarssuarme tamarme
toKutausimassut erKainiardlugit.
inugtut pisinautitauneK pivdlugo i-
nuiaKatigit tamalåt autdlartitaisa
1968-ime Teheranime atautsimineråne
— inugtut pisinautitaunigssap inuia-
Katigingnit tamanit ukiume tåssane
sulissutigineKarneranut atassumik —
avdlaussumik Kalipautilingmik ame-
KarneK pissutigalugo avdlanit sungi-
nerussumik pineKartarneK encarsar-
tautsitdlo tamatuminga sunigausima-
ssut tamarmik issornartorsiorneKar-
put.
atautsimitut inåssuteKarnerat ma-
ligdlugo InuiaKatigit PeKatigit 23-
gssånik generalforsamlingeKarneråne,
ukiup ilåne kingusingnerussukut pi-
ssume, generalsekretære Kinuvigine-
KarpoK ilaussortat sujunersiorKårdlu-
git niorKutigssamik piarérsåisassoK
inuit avdlaussumik Kalipautilingmik
ameKarnertik pissutigalugo pitsåu-
ngitsumik pineKartarnerat akiorniar-
dlugo 1971-ime ukioK tamåt inuiaKa-
tigingnik tamalånik påsisitsiniamig-
ssamut.
1
Afrikame kujatdlerme Kunutita-
nik igdlersuiniaicataunigssaK
generalforsamlingeKarnerme tåssane
kajumigsårutigineKarpoK amåtaoK
„nunat peKatigigfitdlo tamarmik sa-
pingisartik nåpertordlugo avdlaussu-
mik Kalipautilingmik amigdlit avdla-
nit sunginerussumik pineKartarnerisa
taimaititiniagaunerinut inuiaKatigit
tamalåt uvdlorissåt 1969-ime nagdliu-
ssiniarumåråt, taimailiornermikut
Afrikame kujatdlerme inugtaussunik
Kunutitaussunik igdlersuiniarnertik
takutiniåsavdlugo."
generalforsamlingeKarnerme ingmi-
kut komiteliap Afrikame kujatdlerme
nålagkersuissut KaKortungitsunik a-
milingnik sutitsingipatdlårnerånik o-
KatdliseKartup ingmikut iliuseKamer-
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
.Båndoptagere
til forhandlere
RADIOGROS
BOX 202
Sfrandtygade 1 I
6700 ESBJERG
migut avdlaussumik Kalipautilingmik
amigdlit avdlanit sunginerussumik pi-
neKartarnerisa taimaititiniagaunerinut
inuiaKatigit tamalåt uvdlorissåta sa-
pingisamik amerdlanerpånit nagdliu-
ssineKarsinaunigsså anguniarpåt. ko-
mite 1967-ime 1968-imilo uvdloK er-
KartorneKartOK pivdlugo ingmikut a-
tautsimitarpoK. atautsiminerne tåu-
kunane InuiaKatigingnut PeKatiging-
nut ilaussortat tamarmik autdlartita-
KarKuvdlugit kajumigsårneKartarput.
silarssuarme tamarme nålagkersui-
ssunut peKatigigfingnutdlo komitep
Kinutimine kajumigsårutigå Afrikame
kujatdlerme KaKortungitsunik amig-
dlit ajorpatdlåmik pineKarnerat kipi-
tiniardlugo InuiaKatigit PeKatigit ilu-
ngersuanerat ilalerKuvdlugo; taimai-
liornikut Afrikame kujatdlerme inug-
taussut tamarmik Kanordlunit Kali-
pautilingmik ameKaraluarunik åssi-
gigdluinarmik inugtut pisinautitauler-
niåsangmata kivfaungissuseKalerniå-
sangmatalo.
inugtut pisinautitaunigssaK pivdlu-
go kommissionip nunanut tamanut
/kajumigsårutigisimavå avdlaussumik
Kalipautilingmik amigdlit avdlanit
sunginerussumik pineKartarnerisa tai-
maititiniagaunerinut inuiaKatigit ta-
malåt uvdlorsiortarnerat nagdliussi-
ssarKuvdlugo. kajumigsårutigineKar-
portaoK avdlaussumik Kalipautiling-
mik ameKarneK pissutigalugo avdlanit
sunginerussumik pineKartarnerit su-
galuitdlunit atorungnaersineKarnig-
ssånik nalunaerume inuiaKatigitdlo
tamalåt isumaKatigissutane aulaja-
ngersagkat piviussungortiniarKuvdlu-
git, avdlaussumik Kalipautilingnik a-
milingnik nikagssainerit tamaisa isso-
rerKUvdlugit kisalo nålagkersuinikut,
erKarsartautsikut atortutigutdlo ikiu-
tOKarKuvdlugo Afrikame kujatdlerme
KaKortungitsunik amigdlit avdlanit
nikanarneruvatdlåmik pineKarnerisa
tamarmik unigtiniagaunerine Inuia-
Katigit PeKatigit aulajangernere ila-
lerKuvdlugit.
U Thant: avdlaussumik amiling-
nik nikagssaineK ajorpoK
avdlaussumik Kalipautilingmik a-
migdlit avdlanit sunginerussumik pi-
neKartarnerisa taimaititiniagauneri-
nut inuiaKatigit tamalåt uvdlorissåtut
taineKartume atautsimlnerme Inuia-
Katigit PeKatigit agdlagfeKarfisa pi-
ngårnerssåne 1968-ime pissume, ge-
neralsekretær U Thant nalunaerpoK
inuiaKatigit tamalåt anguniagkaming-
nik angussigatdlarnaviångitsut. taima
OKarnermigut erKarsautigå avdlau-
ssumik Kalipautilingmik amigdlit su-
tigut tamatigut avdlanit sunginerussu-
mik pineKartarnerisa Afrikamilo ku-
jatdlerme KaKortungitsunik amigdlit
sutingisauvatdlårnerisa unigtineKar-
nigssåt anguneKaratdlamaviéngitsoK.
— tamåna silarssuarme tamarme a-
jornartorsiutaussutut issigissariaKar-
parput, ajornartorsiutdlo akiunerta-
Kångitsumik iluarsissariaKarpoK Ka-
noK akeKarnigsså aperKutiginago, o-
KarpoK nangigdlunilo: — ilaussortat
tamardluinarmik, peKatigigfit uvavti-
nut atåssuteKartut tamarmik inuitdlo
soKutigingnigtut tamardluinarmik i-
kiuniartariaKarput. åmip Kalipautå
pissutigalugo avdlanit nikanarneru-
ssumik pineKarnermik iliorsinaunerit
tamardluinavta pingitsomiartariaKar-
pavut. taimatut åssigingisitsinerit ta-
mardluinaisa pissutivtigut igdlersor-
navérsårtariaKarpavut, ilalertariaKar-
nagit nåmaginartariaKarnagitdlunit.
isumangnaerdlugo ilisimassariaKar-
parput inatsisit aulajangersagkatdlo
uvavtinut atortitaussut avdlaussumik
Kalipautilingmik amilingnut ajoKU-
tåungitsut, avdlaussumigdlunit Kali-
pautilingmik ameKarnertik pissutiga-
lugo ajortumik pineKartut nipangiutl-
narneKåsångitsut. åssigingitsunik Ka-
lipautilingnik amigdlit éssigingitsu-
mik pineKarnerinik migdlileriniarne-
rit ilalertariaKarpavut, inuit amimik
Kalipautait nagguvigissatigdlunit pi-
ssutigalugit ingmikortiniagaussarnere
tamaisa agssortortariaKarpavut. nag-
guveKatigit atautsit inuitdlunit atau-
siåkåt avdlanit pissauneKarneruneri-
nik tusardliussaussartut tamaisa ag-
ssortortariaKarpavut, avdlaussumik
Kalipautilingmik amilingnik umigssui-
nermik sunginerussututdlunit issi-
gingningnermik KanoK itugaluartu-
migdlunit igdlersuiniartut isumaKa-
tigssarsiortutdlunit agssortortariaKar-
pavut. takutitariaKarparput inuit ku-
nutitaussut anguniagåine neriutåinilo
tapersersorivut, inuit Kunutitaussut
sume najugaKarnerat aperKutiginago.
tamåna ersserKigsumik takutisinau-
varput inugtut naleKåssuseK, kivfåu-
ngissuseKarneK åmivdlo Kalipautå pi-
ssutigalugo avdlanit nikanarnerussu-
mik pineKarnane inusinautitauneK
ingmingnut atavdluinartussut avåmut
påsitikuvtigik. ...
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Fra 1 til 5,5 tons nyttelast
(2 tons nyttelast på lille kørekort)
HANOMAG vare- og lastvogne leveres i flere hundrede
modeller. Lukkede varevogne med rumindhold fra 6,3 m3
og opefter. Ladvogne op til 2,5 m ladbredde og 7 m længde.
Benzin- elL dieselmotor fra 55 til 120 hk. — HANOMAG’s
store succes skyldes bl. a. førerhusets omfattende udstyr og
komfort, sikkerhedsudstyret, vejbeliggenheden, lasteevnen,
økonomien og allermest kvaliteten. — Priser fra kr. 13.965
ekskL moms og levering.
/Vnf. foriMmdkt
Asger Simonsen . Industrivej 9 . 4652 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HARLEV
25