Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 14

• Cecil er altid
ensartet rullet . . I [
\ Cecil åssigiåmik tamatigut
imusimassarpoK . . / •mÅ

m
— og så kan
man smage den \
gode tobak i Cecil . . ! •
- Cecilip tupartå pitsak
malugineKarsi-
nauvoK . . /
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . ! •
— taimaingmat Cecil
mitdluaruminar-
neruvoK . . / V

• •
En lille pause ... en hyggelig sludder . . . ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
så er der tid til en Cecil
suliungnaitslarneK . . . oicalOKatigérujSrneK . . . Cecil kukutdlugo:
tamatigut imuvdluarsimassarmat tupanit pitsavingnit, akordluag-
kanit.
. . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK
Arbejdernes internationale
skytspatron fylder 50 år
Den Internationale Arbejdsorganisation — ILO — fører nøje kontrol med
arbejderbeskyttelsesregler i FNs medlemslande.
Af HENRIK DØCKER
København (RB-special).
Det kan lyde som. et paradoks, at en af FNs særorganisationer i år fylder
50 år — eftersom verdensorganisationen kun har godt 24 år på bagen. Når den
Internationale Arbejdsorganisation ILO alligevel kan fejre dette jubilæum
skyldes det, at den blev oprettet allerede da FNs forgænger Folkeforbundet så
dagens lys. Og upolitisk og „teknisk“ som ILO er, overlevede den tredivernes
magtpolitik og fyrrernes verdenskrig, som skulle tilføje dens „moderorganisa-
tion" dødsstødet.
Allerede under 1. verdenskrig op-
stod tanker om fastlæggelse af en
kodex for „Nationale og internationale
arbejdsrettigheder", og da krigen gik
på hæld, øvedes fra mange sider pres
på de sejrende magter for at få fag-
foreningerne repræsenteret på freds-
konferencen. Synspunktet var dette,
at social uretfærdighed og den deraf
følgende nød var en væsentlig kilde
til ufred, og det vedtoges da ved en
bestemmelse i Versailles-traktaten at
oprette en international arbejdsorga-
nisation, der i organisatorisk hense-
ende repræsenterede noget splinternyt:
Såvel arbejdere, som arbejdsgivere
indtrådte sammen med regeringernes
repræsentanter i ILOs styrelsesråd og
forsamling (arbejdskonferencen, der
træder sammen én gang årligt), hvilket
var et fuldstændigt brud med det hid-
tidige statsmonopol i mellemstatslige
forhold.
VOGTER DE SOCIALE OG ØKONO-
MISKE MENNESKERETTIGHEDER
ILOs oprettelse var også interessant,
fordi den betød fastsættelse af inter-
nationale normer for et sæt menneske-
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
rettigheder, som først i nyeste tid er
blevet erkendt som sådanne: De øko-
nomiske og sociale rettigheder.
Allerede før 1. verdenskrig blev der
indgået forskellige internationale over-
enskomster om bekæmpelsen af er-
hvervssygdomme, og med Washington-
konventionen af 1919 forsøgte ILO at
få otte-timers arbejdsdagen interna-
tionalt anerkendt. Desuden tog man
emner som nat- og helligdagsarbejde,
forhindring af ulykker på arbejdsplad-
ser og sikring af hygiejniske og men-
neskeværdige arbejdsvilkår op. I tre-
diverne fik man internationalt knæsat
rettigheder som ferie med løn, en
ugentlig fridag, organisationsfrihed og
retten til faglig uddannelse.
Et særligt kapitel udgør indsatsen
for at få børnearbejde — denne indu-
strialismens største skamplet — for-
budt. Allerede ved sin oprettelse fik
ILO vedtaget en konvention, der for-
byder industriarbejde for unge under
14 år, siden fulgte andre og lignende
om andet arbejde, landbrugsarbejde
og søfart. Arbejdet på at få rettighe-
derne respekteret og udvidet pågår
uafladelig — og der er således des-
værre flere lande i Europa, der stadig
beskæftiger børn i miner og liberale
erhverv.
Siden 1919 er ialt 260 internationale
aftaler blevet vedtaget under ILOs
auspicier, heraf 128 konventioner og
132 rekommandationer, tilsammen ud-
går de den internationale arbejdsko-

y&re f(
o
Or/n,al«

Brochure og specialprisliste for Grønland på
Volvo Amazon, Volvo 142 og 144 og Volvo 145
stationcar sendes straks og uden forbindende.
Omgående levering.
AUT. VOLVO FORHANDLER
SVEND PETERSEN
ållTflMflRIl FB SAS-huset-Vesterbrogade6A'København V
riUIUIVIU U1 LLfl S Tlf.12 04 38 Telegramadresse:OVLOVSAS
dex, eller om man vil: Arbejdets in-
ternationale lovbog. Af hensyn til de
betydelige forskelligheder, der eksiste-
rer staterne imellem, er der givet mu-
lighed for at tage forbehold ved rati-
fikation af konventionerne — f. eks.
vil man i en lang række udviklings-
lande ikke kunne opretholde kravet
om systematiske lægeundersøgelser
som led i arbejderbeskyttelse på grund
af lægemangel. Antallet af ratifikatio-
ner pr. stat varierer stærkt, men
heraf kan ikke med bestemthed ud-
ledes noget om landenes sociale stan-
dard. USA og Sovjetunionen har f. eks.
kun ratificeret et fåtal af konventio-
nerne. Men dels vedrører en del af
dem forhold, som kun er aktuelle i
nogle stater (f. eks. minedrift og skibs-
fart), dels reguleres arbejdsvilkårene
i flere lande i hovedsagen gennem af-
taler mellem arbejdskivernes og ar-
bejdernes organisationer. Det betyder,
at enkeltstaternes lovgivningsmagt
ikke kommer ind i billedet, hvilket
f. eks. gælder Danmark, der har rati-
ficeret 36 konventioner om arbejds-
forhold.
HVORDAN KONTROLLERES EFTER-
LEVELSEN AF KONVENTIONERNE?
ILO kan så lidt som nogen anden
FN-særorganisation binde de enkelte
medlemsstater gennem sine beslutnin-
ger. Men ILO står stærkt efter indfø-
relse af reglen om, at arbejdskonfe-
rencen med to trediedeles flertal kan
vedtage konventioner og henstillinger
(rekommandationer), som regeringerne
— hvadenten de har stemt for eller ej
— inden ét år (undtagelsesvis halvan-
det) er forpligtede til at forelægge de
nationale myndigheder, der har kom-
petence til at få de pågældende foran-
staltninger gennemført. Det er en me-
tode, som adskiller sig betydelig fra
den gængse ved vedtagelse og gennem-
førelse af internationale konventioner
— men en metode, som flere andre
srorganisationer har taget op.
Gennem årlige indberetninger kon-
trollerer ILO om konventionerne ef-
ter af de stater, der har ratificeret
dem. Overholder en stat ikke de for-
pligtelser, den har påtaget sig, kan
såvel styrelsesrådet som andre stater,
der har ratificeret de samme konven-
tioner, og arbejder- og arbejdsgiver-
repræsentanter ( men ikke enkeltper-
soner) klage til styrelsesrådet eller en
i anledning af klagen nedsat undersø-
gelseskommission. I praksis har klage-
proceduren dog ikke været meget an-
vendt, idet det har vist sig mere
virkningsfuldt at øve politisk pres på
de pågældende vrangvillige medlem-
mer på arbejdskonferencen eller på
mere uformel måde.
For 50 år siden var dette syn, børn, der blev misbrugt til umenneskeligt strengt
arbejde i minerne, ganske almindeligt. Nu er det sjældent, og det er blandt andet
ILO’s fortjeneste.
ukiut 50 matuma sujornagut mérxat någdliugterujugssuardlugit Kårusungne sulisit-
dlugit atornerdlungneKartarnerat, sordlo åssime uvane takunexarsfnaussoK, takor-
nartåungilaK. mérKat artornartulerisitauvdlutik sulisitaussarnerat måna KaKutigor-
tungorpoK, tamåna ILO-p nåmagsissaisa ilagåt.
Faktisk blev klage-proceduren over-
hovedet ikke benyttet i de første 40
år. Så fulgte i 1961 ikke mindre end
to klager: I den ene klagede Ghana
over, at Portugal i sine afrikanske
territorier krænkede den konvention,
der forbyder tvangsarbejde, i den an-
den rettede Portugal en lignende klage
mod Liberia. De politiske overtoner
til de to klager var klare — men
hvorom alting er: To nedsatte under-
søgelseskommissioner fastslog, at kla-
gerne var i hvert fald delvis beret-
tigede og anbefalede en række refor-
mer, som de indklagede stater gik
med til at gennemføre.
OGSÅ MED I UNDERVISNINGS-
PROJEKTER I U-LANDENE
Erfaringsmæssigt varer det altid no-
get længere før de såkaldte „Non-Me-
tropolitan Territories", dvs. områder,
der ikke indgår i det egentlige moder-
land, får bragt forpligtelserne ud i li-
vet. På den netop afholdte arbejds-
konference i ILOs hovedkvarter i
Geneve blev det således påtalt, at
Færøerne kun har opfyldt halvdelen
af ILOs indberetningskrav. Man mang-
ler f. eks. forbud mod natarbejde og
mod børns arbejde før det 14. år, for-
hold som falder ind under arbejder-
beskyttelseslovgivningen og arbejds-
tilsynsvirksomheden, som siden 1948
har været et færøsk hjemmestyrean-
liggende. Færøernes Landsstyre og
Lagting forbereder nu lovgivning på
de pågældende områder.
Oprettelsen af De forenede Natio-
ner betød en udvidelse af ILOs mål-
sætning. På en konference i Phila-
delphia i 1944 formulerede man det
nye hovedsynspunkt, at ethvervt men-
neske uden hensyn til race, tro eller
køn har ret til at stræbe efter materiel
velfærd og åndelig udvikling i økono-
misk tryghed og under lige vilkår.
I FNs verdenserklæring af 1948 op-
regnes en række af de økonomiske og
sociale rettigheder, som den interna-
tionale arbejdsorganisation siden
skulle bringe ud i livet. Blandt de
emner, der i de senere år er blevet
taget op, kan nævnes forhindring af
forskelsbehandling mellem mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet, arbejder-
nes medbestemmelsesret (demokrati
på arbejdspladsen) og mindstenormer
for social tryghed, herunder regler om
invalidepension, børnetilskud, barsels-
hjælp m. v.
Til ILOs fortjenstfulde aktiviteter
hører også den informationsvirksom-
hed, som det permanente sekretariat,
arbejdsbureauet i Genéve, udøver, op-
retholdelsen af et institut for højere
undervisning og faguddannelse i To-
rino i Italien samt gennemførelsen af
en række uddannelsesprojekter (fag-
lige og tekniske skoler m. v.) i Asien,
Afrika og Latinamerika, projekter,
som er blevet finansieret af FNs ud-
viklingsprogram UNDP. Nu i jubi-
læumsåret begynder ILO et globalt be-
skæftigelsesprogram, der skal hjælpe
udviklingslandene til at højne beskæf-
tigelses- og uddannelsesvilkårene for
deres hastigt voksende befolkninger.
Populært sagt vil ILO altså sætte ind
og løse de problemer der melder sig,
efter at familieplanlægningseksperter-
ne har været der.
HOLD DEM TIL VOLVO...
DEN HOLDER TIL DEM
14