Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 8

Hvad kræver barnet af os i dag?
Etnografer har ofte udtalt, at eski-
moerne inden de blev konfronteret
med de europæiske folk var de bedste
børneopdragere man kunne forestille
sig: børn og voksne levede i respekt
side om side med hinanden. Man re-
spekterede sine børn og glædede sig
over livet sammen med dem. Etno-
grafernes forklaring til dette særlige
forhold er bl. a. dette, at man navngav
den nye medborger som det sidst af-
døde familiemedlem, og derved har
man vel ret nøje identificeret barnet
med den voksne døde — og man går
vel ikke hen og skælder sin bedstefar
ud, som Mads Lidegård siger i sin
bog: „Det gælder Grønland".
I den europæiske kultur havde vi
det stive victorianske familiesystem
med al dens autoritære indstilling, de
mange forbud. Men med den victo-
rianske families sprængning skabtes
forudsætningen for et friere opdragel-
Af: Nils Stahlschmidt
sessystem. For så vidt hviler dette på
en ældre tradition, der får sin første
udformning med John Locke for siden
at videreføres af Rousseau og roman-
tismen. Den væsentligste forudsætning
for den frie pædagogiks gennembrud
i Danmark og de øvrige europæiske
lande var her, som i forholdet om
friere seksualopfattelse, dybdepsyko-
logiens udvikling. Under indtrykket af
erfaringerne fra denne psykologi blev
målet at skabe harmoniske, uambitiøse
og konfliktløse mennesker. Og kam-
pen førtes da imod den ortodokse,
autoritære indpiskningspædagogik og
for den frie, tillidsbestemte opdragelse.
Opdragelses- og skoleproblemer har
herved fået en meget fremtrædende
plads.
Begyndelsen til disse diskussioner
startede vel rigtigt i 30-erne i Dan-
mark. I disse år sagde folk som den
engelske skoleleder af „Summerhill-
skolen“ A. S. Niell uhyrligheder, som i
dag endnu ikke kan gouteres fordi det,
han sagde var for moderne og frit.
Diskussionerne står stadig. Sidst har
en række fjernsynsudsendelser været
vist i december måned — en udsendel-
sesrække, som skulle vise, at Danmark
er et børnefjendsk samfund. At det
man tager hensyn til er de voksne —
og ofte først og fremmest manden.
Udsendelsesrækken er fulgt op med
artikler og indlæg i dagbladene. Sta-
dig diskuteres om det hjælper at
straffe med klø, om seksualoplysning
osv. Det er de samme ting, som disku-
teres, som man diskuterede i 30-erne.
Er man kommet længere? tja, jeg ved
det ikke, men jeg tror at flere er blevet
involveret i debatten. Jeg tror ikke,
at der var en foredragsrække om bør-
neopdragelse i 30-erne. I dag er det
lige som om det ligger i tiden at drøfte
det på et folkeligt plan, måske fordi
vi i dag mere ved, hvad en psykolog
er for et menneske.
Efterhånden har man inden for fag-
lige kredse, som beskæftiger sig med
børn lært af psykologerne, at barn-
dommen så godt som fuldtud er altaf-
gørende for, hvordan vi mennesker er,
når vi er voksne. Alstå hele vores til-
værelse grundlægges i barndommen og
dermed hele vor verden.
Derfor er det godt at gøre sig klart,
hvad det er, der påvirker barnet —
hvilke faktorer, der gør sig gældende.
For det første er der menneskene og
deres atmosfære og hele indstilling:
1. far, mor og søskende.
2. eventuel familie.
3. naboer (børn og voksne).
4. skolens lærere.
5. skolens øvrige børn.
6. voksne i offentlige stillinger.
Men også tingene har stor betydning
for det liv og den atmosfære, som ud-
vikles, hvor der er mennesker:
1. Hjemmet (indretning) — er der
mulighed for almindelig hygiejne.
Er der udfoldelsesmuligheder.
Blade, bøger, kost, vitaminer og
søvn.
2. Legepladsen.
3. Børnehaven.
4. Nabohjemmene.
5. Skolen.
6. Bybilledet (trafiksikkerhed,
sportspladser m. v.).
7. Feriesteder.
Men hvilke hensyn tager vores sam-
fund til denne kendsgerning, at men-
nesket formes i barndommen, formes
som et harmonisk og helstøbt menne-
ske — eller som et forkvaklet usocialt
individ, som vil komme til at ligge
samfundet til byrde.
Vi kan stille spørgsmål op som disse:
Planlægger vi vore byer med hen-
syntagen til barnet.
Gør vi nok for at komme til at bo
godt, eller kommer boligerne langt
ned i rækken af attraktive forbrugs-
goder?
Anerkender vi vuggestuer og bør-
nehaver og sørger nok for dem?
Giver vi børnene den rigtige start
i skolen og interesserer vi os for livet
i skolen og børnenes fritid.
Får de handicappede børn den rig-
tige støtte?
Hjælper vi barnet i dets udvikling
fra barn til voksen?
Om en tilsvarende foredragsrække
har været afholdt i Grønland ved jeg
ikke, men det er heller ikke sikkert
der har været behov for en sådan
tidligere. Jeg tror også, at det emne
ligger mere i tiden i dag. I dag er det
aktuelt, hvad vi vil med vores børn i
Grønland.
Vi støder mod to forskellige opdra-
gelsessystemer: Det gamle eskimoiske,
som der vel er meget tilbage af i de
fine grønlandske hjem — i mange
mindre fine har man lært at tærske
løs på sine unger efter forgodtbefin-
dende, som i den victorianske tid, og
som de mindre fine danskere. Mange
danske opdrager deres børn hårdt, og
mange grønlændere har lært af dette
også fordi det har virket til at give
umiddelbart godt rygstød overfor
mange fristelser. Men efterhånden går
lige så mange danske ind for en mere
fri opdragelsesform, hvor barnet kom-
mer i centrum frem for tidligere, hvor
barnet var en slags husdyr, der skulle
adlyde og i øvrigt ikke genere den
voksne.
Grønlændere og danskere lever ef-
terhånden på samme måde. Man er
fælles om en butik eller brugs, har
fælles skole og børnehave, fælles avi-
ser osv. Alt dette resulterer i, at vi
også vil få samme opdragelsesmetoder
efterhånden som vi kommer frem i ti-
den. Vore problemer vil blive de
samme. Vi kan for en stor del tage fæl-
les udgangspunkter når vi skal disku-
tere børn.
Hvad kræver barnet af os — altså
samfundet vil for nogle måske falde
lidt for brystet. Enkelte ville måske
foretrække formuleringen: Hvad skal
vi voksne kræve af barnet?
Men netop her i forskellen mellem
disse to titler ligger forskellen mellem
de to opdragelsessystemer. Vi har altid
været så pokkers sikre på, at unger
var noget, der ikke skulle være til
besvær. Vi har altid vist, hvordan den
kage med børnene skulle skæres.
Næste alle voksne føler med ret stor
sikkerhed, hvordan man behandler et
barn.
En kendt overlæge i Danmark, dr.
Sv. Heinild siger: „Med hensyn til
forståelsen af de første barndomsårs
betydning for dannelsen af person-
ligheden befinder vi os på det stade,
hvor fysikken ville befinde sig, hvis
man ikke endnu havde bragt jern-
malm frem til jordens overflade".
Poul Henningsen giver udtryk for,
at verden ville ryste i sin grundvold,
hvis den kendte til den uoprettelige
fortræd, man anstiller på børns ud-
vikling i den første barndom.
Gør man nok for at skaffe ordent-
lige børnefilm til Grønland under hen-
syntagen til at udvikle grønlandske
børn rent forståelsesmæssigt og kund-
skabsmæssigt som danske børn?
Hvad med fremskyndelse af fritids-
hjem frem for stadig udsættelse? Ville
disse ikke netop være et fint kontakt-
led mellem svælget mellem den dan-
ske lærer og det grønlandsksprogede
barn? Foruden det ville det være alle-
tiders med en „rigtig legeonkel" for de
masser af børn, som står foran butik-
ken for at se, om der ikke vil ske noget
eller på anden måde ikke har noget
videre at tage sig til?
Inden vi ser på, hvad og hvor meget
barnet kræver kunne vi se på, om vi
har råd til at ofre noget på barnet?
Rent bortset fra, at det er kom-
mende samfundsborgere og deres ud-
vikling, det drejer sig om, så er det
en kendsgerning, at Danmark i dag
er et ret velstående samfund, og at vi
bliver ved med det i endnu højere
grad. For få år siden var Danmarks
økonomiske politik ifølge Åse Hauch
og Erik Kaufmann: Børnene i vel-
færdssamfundet (under afsnittet: Bør-
nene i vort by- og industrisamfund)
baseret på en velstandsstigning på ca.
4 pct. om året, hvilket vil sige, at vi
om 20 år er dobbelt så rige, som vi er
nu. Vores tilværelse bliver i højere
og nøjere grad fyldt med ting, som gør
tilværelsen behageligere rent mate-
rielt. Jamen, så skulle man dog også
tro at barnet rent automatisk også
ville få det bedre, når det regner på
præsten, drypper det på degnen.
Men her spiller andre faktorer ind.
Hele familieformen har sprængt sine
tidligere rammer. Hele samfundet har
sprængt sine rammer og ofte er barnet
blevet sorteper. 40 pct. af alle børn fø-
des uden for ægteskabet. Et stigende
antal udsættes for forældrenes skils-
misse. I Danmark er det 7000 børn om
året, der udsættes for dette, ligesom
der også i Danmark er 60.000 børn, der
lever i familier, hvod faderen eller
moderen mangler. Mads Lidegaard for-
tæller i sin bog „Det gælder Grønland",
at da man for 3 år siden holdt folke-
tælling i Godthåb, var der 20 pct.
flere mennesker, end man havde reg-
net med. Det er de hemmeligt ind-
vandrede, som var blevet presset ind i
de i forvejen overfyldte huse og lej-
ligheder — og som af samme grund
er tilbøjelige til at opholde sig på ga-
den så meget som muligt. Også her
bliver børnene sorteper. Overlæge
Bent Harvald fra Godthåb udtalte så-
ledes i 1966 til A/G: „Langt de fleste
indlæggelser på min afdeling var børn.
Vi fik mange af disse små, meget for-
sømte børn af ugifte mødre. De havde
lus og fnat og var psykisk lidende,
fordi de havde gået for meget rundt
alene". (Notitsen er opfanget af Mads
Lidegaard i „Det gælder Grønland".
I stigende omfang går både gifte og
ugifte kvinder ud på erhvervsarbejde.
Undersøgelser viser, at børn langtfra
er en hindring, tværtimod en tilskyn-
delse til, at konen også må ud og tjene
penge. Disse kendsgerninger må
uværgeligt sætte spørgsmålstegn ved,
at familien er børnenes vigtigste gro-
sted? Hvad gør egentlig de masser af
familier, hvor børn, men ingen voksne
er hjemme hele dagen?
Dette er ikke oplyst statistisk. Vi
ved ikke hvor mange, der er anbragt
i tvivlsom privatpleje, eller bare går
rundt på gaderne eller spærret inde i
lejlighederne, eventuelt bundet til en
seng.
Skolerne har man naturligvis, og
disse tager sig da også af børnene, som
vores største børneinstitution. Endvi-
dere har vi børnehaverne, men her er
kun en brøkdel dækket, både behovet
for de, som ønsker børnehaven og de
som ikke ønsker denne på grund af en
forkvaklet indstilling til børnehaver,
men som virkelig har behov for en
sådan.
Hvordan tager man i byplanlægnin-
gen af grønlandske byer hensyn til
barnet. Trafikken er godt på vej til at
ændre bybilledet. Børnene skal ikke
bevæge sig langt, før de skal passere
befærdede gader og veje. Samtidig
bygges nye boligkvarterer, som er
rene dødsfælder for børnene. Man hø-
rer forsvaret med at sende børnene
ud i trafikken — for så lærer de den
nok at kende. Tankegangen er absurd:
hvis trafikken ikke er indrettet til
børnene — ja, så må børnene sandelig
tilpasse sig trafikken. Som Erik Kauf-
mann skriver tror man, at de kan
lære, men man glemmer, at børn ikke
kan gøre sig højere end de er. Børn
er nu engang ca. Vs meter mindre i
gennemsnit end voksne, og man ser
mindre herfra — og ses mindre.
Deres syn er heller ikke fuldt ud-
viklet: de har mindre synsfelt — deres
pupilbevægelser er mere usikre og de-
res afstandsbedømmelse er ligeså.
De kan heller ikke høre en lyds ret-
ning så godt som voksne. De mangler
koncentrationsevne. Mangler overblik
over en kompliceret trafiksituation.
Mangler beslutningsdygtighed. Har
kortere ben. Har mindre kontrol over
muskler og balance og glemmer, hvor
de er. Ja, men kan man da stille noget
op imod trafikudviklingen?
Det kan man i høj grad.
For det første kan man vel begynde
en vis form for færdselsundervisning
og især færdselsundervisning for tra-
fikanter i at tage hensyn til børn.
Men en hel anden mulighed forelig-
ger også. Nogle steder har man en de-
ling af områder med børn og trafik,
således at der i den bilfri side af hu-
sene er udgange til legepladser, skoler
med videre.
En svensk undersøgelse viser, at der
sker 7 gange så mange ulykker i bolig-
områder med traditionelt „rutenet"
som i de få gennemtænkte boligom-
råder med trafikdifferentiering, d. v. s.
bl. a. adskillelse af børn og biler.
Disse ting er gjort nogle steder.
Teknikerne vil gerne, men sætter vi
borgere nok ind på at gennemføre
disse ting, før alt er udbygget og det
er for sent?
Som den sidste ting jeg skal komme
ind på er skrammelpladser eller byg-
gelegepladser, som i høj grad kan være
årsag til nedsættelse af færdselsulyk-
ker foruden at tjene helt andre og
også meget værdifulde ting, nemlig at
give børnene afløb for deres skaber-
trang.
Nils Stahlschmidt.
Nanortalik.
Landbrugs-lotteriet
NY SERIE BEGYNDER NU ! ! !
VIL DE VÆRE MED, ER DE VELKOMMEN ! !
I den årrække, jeg har repræsenteret lotteriet på Grønland, er spillernes
antal støt forøget. — Jeg har indtil nu kunnet fremskaffe de nødvendige
sedler, og har således også nu et antal sedler frigivet til salg.
Der er gået mange større gevinster til øen, samt selvfølgelig også
masser af mindre.
Største gevinst er på Kr. 250.000,00, mindste på Kr. 80,00. — Der er
ialt 40.000 gevinster i en serie (med en samlet værdi af
over KR. 5.000.000,00.
Prisen på lodsedlerne er Kr. 52,00 for 1/1 seddel, og Kr. 27,80 for V*
seddel. (Halv seddel giver halv gevinst.) Gevinst-fortegnelse sendes efter
hver trækning mod kr. 6,00 til omkostninger.
Tal med Deres venner og bekendte! Måske vil de også være med. Har
De tænkt på en lotteriseddel som en gaveide?
Landbrugs-lotteriet
serie nutfiK måna autdlartisaoK ! ! !
ilaujumaguvit tikitdluarit ! !
ukiune Landbrugslotterimik Kalåtdlit-nunanik isumagingnigsimanivne
erKuiniaicataussut amerdliartortuarsimåput. — måna tikitdlugo agdla-
gartat erKuiniutigssat pissariaxartineKartut pigssarsiarisinaussarsimavå-
ka. manalo agdlagartanik erKuiniutigssanik ardlalingnik pigssarsisima-
vunga.
encugkat angisut amerdlasut Kalåtdlit-nunanut ingerdlassarsimåput,
sorunalume mikissorpagssuit.
ernugagssat angnerssåt 250.000,00 kr-nik naleKarpoK, mingnerssåt
80,00 kr-nik serierne atautsime 40.000-nik erKugagssaixarpoK katitdlutik
nalilingnik
5.000.000,00 kr-t sivnerdlugit.
agdlagartat akeKarput ilivitsoK kr. 52,00, agdlagartavdlo Kerica kr. 27,80-
inik (agdlagartap Kenca agfarmik erKuissutaussarpoK).
ersuissut agdlagsimavfiat makitserérnerit tamaisa nagsiuneicarsinau-
vok 6,00 kr-nik akilersitdlugo.
ilisarisimassatit ikingutititdlo OKaloKatigikit! ilaujumasinåuput. encar-
sautigineK ajorpiuk agdlagartaK erKuiniut tunissutitut atorneicarsinaung-
mat?
agdlagtitsissut.
åp, peKataujumavunga!
nagsinga agdlagartamik ilivitsumik ................. kr. 52,00
nagsinga agdlagartap Kericanik ..................... kr. 27,80
enruissutdlo agdlagsimavfiat Kåumatinut 6-inut. kr. 6,00.
aningaussat postanvisningikut nagsiutlsavåka.
tigunerine akiligagssatut + porto.
(kigsauitigingisat titaruk).
serie tamåkerdlugo erKuiniarnigssamik nalunaerssugaic ilångutdlugo
nagsiuneKåsaoK.
kinåussuseK:.........................a torfik: .................
najugaK: .......................................................
erssenrigsumik agdlagit, sordlo naidtaussiordlutit.
BESTILLINGSSEDDEL.
Ja! Jeg vil gerne være med!
Vil De sende mig.......................... 1/1 sedler 52,00
Vil De sende mig .......................... 1/2 sedler 27,80
samt gevinstlister 6 Mdr. Kr. 6,00.
Jeg sender beløbet på post-anvisning.
Jeg ønsker efterkrav + porto Kr. 2,60.
(Streg det ikke ønskede).
Der medsendes spilleplan for hele serien.
NAVN: ........................... STILLING: ....................
ADRESSE: .......................................................
SKRIV TYDELIGT . HELST MED BLOKBOGSTAVER.
E. S. LARSEN
Autoriseret kollektør
NØRREBROGADE 185, KØBENHAVN N.
såkutut atissait
kavåjat naitsut fsslgtorslutlt ny-
lonit nutat, lluleKutlgdlit, plt-
savigssult nasartagdlit .......... 249,—
tingin issartortartut Jåkå nylonit
nutåt lluleKutlgdlit ............. 123,—
— tåuko åssinge Kajangnaltsoru-
jugssult savårKanlk lluleKutlg-
dlit ............................. 159,—
Alaska jåkit lluleKutlgdlit nutat
amertallngnlk nasartagdlit .... 148,—
Tomado-Jåklt lluleKutlgdlit .... 145,—
Issislutlt nutåt lluleKutlgdlit .... 109,—
kavåjat pacat nutåt lluleKutlgdlit
nasartagdlitdlo, UuleKUtait ka-
pok! t per tagkat ................. 189,—
tåuko åssinge atavigsumik llule-
Kutigdlit amertalingnigdlo na-
sartagdlit ....................... 165,—
tuluit Kardligpåve lluleKutlgdlit
nutåt ............................. 36,—
tuluit atagdlåve tamåklvlgdluglt
iluleKutsigkat, nlngusOt atorni-
kut, atassulnarnlk sigtartugdlit 81,—
tåuko åssinge nutåt ............... 159,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
lluleKutlgdlit atornikut .......... 38,—
malugalugo: atlssanlk pltsåungltsunlk
pisissarnak, kislåne itularnavérKusiner-
put critaimajuk: pisiatit nåraaglnardluf-
nartusåput imalunit nåmaginartingl-
kugklt aningaussat utertisinauvatit.
ARMY VARER
Nye forede US nylon POLAR-
PJÆKKEBTER pragtfuld kvali-
tet med hætte ......... 249,—
Nye forede US nylon PILOT-
JAKKER ................ 123,—
— ekstra kraftige med lamme-
foer ................... 159,—
Nye forede Alaska jakker med
skindbesat hætte ....... 148,—
Forede Tornado jakker .... 145,—
Nye forede ARTIC-SÆT .... 109,—
Nye forede US PARCA-COATS
med hætte og aftageligt kapok-
foer .................. 189,—
Do. med fast foer og skindbesat
hætte ................. 165,—
Nye forede engelske OVER-
TRÆKSBUKSER ............ 36,—
Brugte, men meget kraftige gen-
nemforede engelske OVER-
TRÆKSDRAGTER med gen-
nemgående lynlåse ........ 81,—
Do. nye ................. 159,—
Brugte forede nylon PILOT-
VESTE ................... 38,—
BEMÆRK: Keb Ikke katten 1 sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 2, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
a