Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 24

Den internationale dag
mod racediskriminering
Højtideligholdes den 21. marts verden over.
Den internationale Dag for Fjernelse af Racediskriminering blev højtidelig-
Den tyske hærchef i Indonesien. — Her, 24 år efter krigsafslutningen, er Vesttyskland atter blevet et efter-
spurgt land, hvad våbenleverancer og militære instruktører angår. Således har Argentina flyttet en ordre på
for 200 millioner pund krigsfartøjer fra England til Forbundsrepubliken, og dennes udsendinge kan man
træffe over hele det afrikanske fastland. Chefen for den tyske forbundshærs generalstab, general Ulrich
de Maiziere (tv) ses her i Indonesiens hovedstad i samtale med republikens præsident, general Soehar-
to. Efter udrensningen af præsident Sukarno er landet ved at komme økonomisk på fode igen, således at
der kan afses større midler til militæret. Mange regner med, at republiken med sine 100 millioner indbyg-
gere kan blive et sidestykke til Japan.
tyskit såkutuisa pissortåt IndonesiamitoK sorssungnerssQp nåneranit ukiut 24 Kångiuteriånguartut Tyskland
kitdleK såkunik pisiniarfigineKardlualerpoK såkutQnigdlo ilitsersuissartunik pigssarsiorfiginexardluartaler-
dlune. Tuluit-nunånit sorssQtisiariniagkane 200 millioner pundinik naligdlit Argentinap Tysklandime kitdlerme
nålagauvfeKatigingnit måna pisiariniåinalersimavai, tyskitdlo kitdlit autdlartitait Afrikame nunane tamane
nåpitagssåuput. tyskit kitdlit nålagauvfeKatigivisa såkutoKarnlkut Kutdlersautitåine pissortaussoK, general
Ulrich de Maiziere (såmerdleK) uvane takuneKarsInauvoK Indonesiame igdloKarfit pingårnerssåne kångtt-
sdvfiup præsidentianik general Soehartomik oKaloKateKartoK. præsidentip Sukarnop Indonesiame Kutdlersa-
tut soraersitaunerata kingorna aningaussarsiornlkut Indonesia maklkiartorKilerpoK, taimalo såkutoKarnikut
aningaussartQtiminik amerdlilerisinångordlune. amerdlasdnit nautsorssOtiginexarpoK nuna 100 millioninik
inulik Japanitutdle angussaKartigiumårtoK.
y Den gyldne,
f smidige OMA margarine \
f er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMÅ margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigmgmik piukunarpoKl OKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! ^
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Typø BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takts benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PÅ VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takts
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-ine garantilineKau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa ersserslpåt SACHS
2-takts benzinmotore: påssukumi-
nartQssox — ingerdlanera isu-
mangnaitsOssoK — KajangnaitsQ-
ssordlo
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr.: ELMOTOR
holdt verden over i 1967 og 1968 ved offentlige møder, regerings-anordninger,
særlige budskaber, radio- og fjernsynsudsendelser og på anden måde. Også i år
er der planlagt højtideligholdelse af Den internationale Dag ved en række ar-
rangementer.
Datoen den 21. marts blev valgt af
De forenede Nationers Generalforsam-
ling, da den i 1966 vedtog at prokla-
mere Den internationale Dag for Fjer-
nelse af Racediskriminering for at
mindes begivenheden seks år tidligere
i den sydafrikanske by Sharpeville,
hvor 69 demonstranter mod „pas-lo-
vene", der hindrede deres bevægelses-
frihed, blev skudt og 180 andre såret.
Proklameringen af Den internatio-
nale Dag er et led i en serie foranstalt-
ninger, som De forenede Nationer i
årenes løb har truffet for at fremme
fjernelse af racediskriminering. Disse
foranstaltninger, der går tilbage til
1946, tager deres udgangspunkt i be-
stemmelserne i De forenede Nationers
Pagt om fremme af menneskerettighe-
der og fundamentale frihedsrettighe-
der „uden forskel med hensyn til race,
køn, sprog eller religion".
KONVENTIONEN MOD RACEDISKRI-
MINERING I KRAFT I ÅR
De forenede Nationers bestræbelser
for at søge racediskriminering afskaf-
fet genspejles i Verdenserklæringen
om Menneskerettighederne og nyligere
i Erklæringen og Den internationale
Konvention om Fjernelse af alle For-
mer for Racediskriminering. Denne
konvention, der vedtoges i 1965, er nu
blevet ratificeret af det tilstrækkelige
antal lande og træder i kraft i år. Ge-
neralsekretæren har betegnet den som
„et betydningsfuldt skridt" henimod
opnåelsen af FN-Pagtens menneske-
rettigheds-mål, eftersom den tilveje-
bringer det internationale maskineri,
der er nødvendigt til dette formål.
De forenede Nationers bestræbelser
for at søge racediskriminering afskaf-
fet genspejles også i det arbejde, der
udføres af FNs Menneskerettigheds-
kommission. Her beskæftiger man sig
bi. a. med udarbejdelsen af forslag til
forhindring af racediskriminering. Si-
den 1946 har kommissionen haft et
underorgan — underkommissionen til
hindring af forskelsbehandling og til
beskyttelse af mindretal, der foretager
undersøgelser vedrørende disse emner.
Kommissionen for Menneskerettig-
heder holdt — under sin samling i Ge-
néve i 1967 — et særligt møde for at
højtideligholde Den internationale Dag
for Fjernelse af Racediskriminering. I
1968 deltog kommissionens delegerede
i det særlige møde i New York, hvor
man iagttog et minuts stilhed til minde
om racismens ofre verden over.
Den internationale konference om
menneskerettigheder, afholdt i Tehe-
ran i 1968 som led i Det internationale
Menneskerettighedsår, fordømte race-
diskriminering og alle ideologier, der
var baseret på racemæssig intolerance.
Efter indstilling fra konferencen an-
modede Generalforsamlingen, på dens
23. samling senere i 1968, generalse-
kretæren om efter rådslagning med
medlemslandene at forberede et pro-
gram for 1971 til højtideligholdelse af
Det internationale Ar for Kampen
mod Racismen og Racediskriminering.
SOLDARITET MED SYDAFRIKAS
UNDERTRYKTE BEFOLKNING
På samme session opfordrede Gene-
ralforsamlingen også „alle lande og or-
ganisationer til i så vid udstrækning
som muligt at højtideligholde Den
internationale Dag for Fjernelse af
Racediskriminering i 1969 for derved
at give udtryk for deres solidaritet
med Sydafrikas undertrykte befolk-
ning".
Generalforsamlingens særlige komi-
té vedrørende den sydafrikanske rege-
rings apartheid-politik har taget sær-
ligt initiativ for at fremme en så ud-
bredt højtideligholdelse af Den inter-
nationale Dag som muligt. I 1967 og
1968 holdt komiteen specielle møder i
anledning af Den internationale Dag.
Til disse møder var repræsentanter
for alle De forenede Nationers med-
lemslande inviteret.
I sin appel forrige år til regeringer
og organisationer verden over opfor-
drede komiteen til at støtte De for-
enede Nationers bestræbelser for at få
fjernet apartheid og få skabt et sam-
fund i Sydafrika, i hvilket alle lan-
dets indbyggere uanset race var sik-
ret menneskerettigheder og de funda-
mentale frihedsrettigheder på fuld-
stændig lige fod.
Kommissionen for Menneskerettig-
heder har opfordret alle lande til hvert
år at højtideligholde Den internatio-
nale Dag og at benytte lejligheden til
at virkeliggøre bestemmelserne i Er-
klæringen og Den internationale Kon-
vention om Fjernelse af alle Former
for Racediskriminering, at tage skridt
med henblik på en fordømmelse af
racisme og at give politisk, moralsk
og materiel støtte til gennemførelsen
af De forenede Nationers beslutninger
vendt mod apartheid-politikken og ra-
cediskriminering i øvrigt.
U THANT. RACEDISKRIMINERING
ET VERDENSPROBLEM
I sit budskab på Den internationale
Dag-mødet i FNs hovedkvarter i 1968
erklærede generalsekretør U Thant,
at det internationale samfund endnu
har en lang vej at vandre, før den når
sit mål: fjernelse af alle former for
racediskriminering og apartheid.
— Vi må, sagde han, betragte dette
problem som et verdensproblem, der
må løses på fredelig vis, uanset om-
kostninger. Ethvert medlemsland, en-
hver tilsluttet organisation og ethvert
interesseret menneske må gøre sin del.
Enhver af os må begynde med at afstå
fra enhver handling, der er racediskri-
minerende. I vor holdning må vi nægte
at forsvare, støtte eller blot tolerere
enhver sådan diskriminering. Vi må
sikre os, at de love og bestemmelser,
hvorunder vi lever, ikke skaber race-
diskriminering eller lader en sådan
diskriminering gå upåtalt hen. Vi må
opmuntre bestræbelser, der tager sigte
på at nedbryde skranker mellem ra-
cerne og imødegå alle forsøg på at
opdele mennesker efter deres hud-
farve eller etniske oprindelse. Vi må
vende os imod al propaganda, der er
baseret på teorier om en enkelt races
eller persongruppes overlegenhed over
andre, eller som prøver på at retfærdig-
gøre eller fremme race-had og -dis-
kriminering ligegyldigt i hvilken form.
Vi må vise, at vi sympatiserer med de
undertrykte og forkuede befolknin-
gers længsler og håb, hvor disse be-
folkninger end findes, og vi kan vise
dette ved at gøre det klart, at menne-
skelig værdighed, frihed og retten til
at leve uden diskriminering er uad-
skillelige fra hinanden.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tdmikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtdrnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtomigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtårnigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. manåkorpiax tama-
tuminga oxaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
i
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
24