Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 20

Børnene passer børn
— far og mor i skole
I slutningen af marts arrangerer
oplysningsafdelingen kurser i Atang-
mik og NapassoK. Kursusdeltagere
bliver voksne, der i 3 dage inviteres
til at sætte sig på skolebænken. Man
starter med kurserne i Atangmik den
24. marts og slutter den 26., hvorefter
lærerholdet allerede samme aften
fortsætter til NapassoK. Her undervi-
ses den 27., 28. og 29.
Kurserne er planlagt i fællesskab
med oplysningsudvalget i Sukkertop-
pen, idet såvel formanden, lærer
Emil Lynge, som udstedssekretæren,
kæmnerfuldmægtig John Lynge, har
arbejdet ihærdigt for gennemførelsen
af kurserne.
Aftenskolelederen Ebbe Damgård
har ligeledes medvirket ved planlæg-
ningen, idet kurserne ønskes afholdt
under aftenskolen, som betaler lærer-
honorar.
Oplysningsafdelingen betaler rejse-
udgifterne og dagpenge til lærerne.
Normalt kan oplysningsafdelingen
ikke afholde udgifter til tabt arbejds-
fortjeneste ved kursusvirksomhed og
heller ikke i dette tilfælde; men kom-
munalbestyrelsen i Sukkertoppen har
stillet et beløb på 4000 kr. til rådig-
hed til at dække deltagernes tabte ar-
bejdsfortjeneste, en hjælp arrangø-
rerne har været meget glade for.
I NapassoK er velfærdsshuset ble-
vet stillet til rådighed for kursisterne,
i Atangmik har skoleinspektøren i
Sukkertoppen givet tilladelse til at
skolen kan lukke i de tre dage, såle-
des at børnene passer børn, mens far
og mor går i skole.
BYGDEARBEJDE
Man taler ofte om den ringe akti-
vitet, der finder sted i bygderne, men
rapporter fra flere udstedssekretæ-
rer viser, hvorledes aftenskole, fritids-
klub og læsestue samt foreningsakti-
vitet beslagslægger 5 af ugens afte-
ner, så folk der ønsker det, har mu-
lighed for at være engageret i friti-
den. Aftenskolen åbner muligheder
for næsten enhver tænkelig aktivitet;
men selv om tilbud om f. eks. fore-
dragsrækker udnyttes i byerne og en-
kelte bygder, er der endnu alt for
mange steder, hvor mulighederne er
uudnyttede.
Dette skyldes bl. a. mangel på ma-
teriale.
Der er tradition for, at der under-
vises i grønlandsk, dansk og regning,
mens lærerne i bygderne har været
tilbageholdende med hensyn til en
egentlig aftenskole. Grunden hertil
skal søges dels i mangel på materialer,
dels ukendskab til, hvorledes man
hent praktisk griber denne undervis-
ning an.
Tanken med disse kurser er dels,
at oplysningsafdelingen i erkendelse
af behovet for yderligere aktivitet i
bygderne, har ønsket at behandle en
række emner, der forhåbentlig kan
virke stimulerende på befolkningen.
Dels har vi ønsket at vise, hvorle-
des aftenskolens tilbud om et sam-
mentrængt kursus kan udnyttes.
En anden hensigt med kurserne er
et forsøg på at efterskomme et stærkt
stigende krav fra udstedssekretærer-
ne om assistance ved bybdearbejdet.
Den nuværende ordning med tilfæl-
dige foredragsholdere fra byerne er
utilfredsstillende, og det har vist sig,
at de beløb, der er til rådighed for
foredragsvirksomhed i bygderne, i
mange tilfælde ikke bliver brugt, for-
di det har vist sig umuligt at få en
foredragsordning i stand.
EMNERÆKKEN
Der undervises 3 dage med ialt 20
timers undervisning i hver bygd. Del-
tagerne er forinden blevet gjort op-
mærksom på, at det bliver nogle drøje
dage, idet der undervises fra 9 mor-
gen til 9 aften, afbrudt af spisepau-
serne.
I begge bygder indledes med em-
net: „Sådan lever vi“. Individuelt for
hver bygd nævnes i oplægget de vil-
kår, stedets beboere har, og efter op-
lægget inddeles deltagerne i grup-
per, der hver får til opgave at besva-
re en række spørgsmål som f. eks.
Hvad lever folk af? Får børnene lom-
mepenge? Hvem bestemmer, hvad
pengene skal bruges til?
Denne første lektion slutter med di-
skussion, efter at grupperne har af-
leveret besvarelser af opgaverne.
En artikel af MåliåraK Vebæk (Tids-
skriftet „Grønland" 1959) danner
grundlag for en debat om de gode
gamle dage contra den udvikling, folk
tvinges ind i, hvad enten de har lyst
eller ej.
Et af emnerne bliver naturalieøko-
nomi contra pengeøkonomi. Oplægget
er udarbejdet af en ekspert, der har
lavet morsomme puslespil, hvor fa-
miliens budget er brikkerne.
Boligen er også med. Her har kvin-
deforeningen i Godthåb stillet en lys-
billedserie til rådighed.
Ved udarbejdelse af emner som
Fremtiden, Nye Veje, Det nye, er
pjecen Fra Bygd til By valgt som
grundlag, og deltagerne vil få pje-
cen udleveret. Vi har også anvendt
afsnit af Mads Lidegårds bog „Det
gælder Grønland", og det kan næv-
nes, at Mads Lidegård har givet tilla-
martsip nålernerane Kåumarsainer-
mut pissortaKarfik Atangmingme Na-
passumilo kursusertitsimarpoK. kur-
susimut peKataussugssat inersimassu-
såput, uvdlunilo pingasune kursuse-
KartitsineKartåsaoK. kursuseKarnerit
Atangmingme autdlartineKåsåput
martsip 24-åne 26-ånilo nåmagsineKå-
savdlutik, uvdlup tåussuma nåjartu-
lernerane iliniartitsissussut Napassu-
mut ingerdlarKisåput, tåssanilo kur-
suseKartitsineKåsaoK martsip 27-åne,
28-åne 29-ånilo.
kursuseKarnigssat årKigssuneKarsi-
måput Manitsume Kåumarsainermut
ingmikortortaKarfik suleKatigalugo,
sulissutigingnigtusimassutdlo tåssa
sujuligtaissussoK, iliniartitsissoK Emil
Lynge åma kæmnereKarfingme ator-
filik John Lynge, aftenskolime pissor-
taussoK Ebbe Damgård kursusip piler-
ssårusiorneKarneranisaoK paKatausi-
mavoK, kigsautigineKarsimangmat
kursusit unukut atuartamermut ata-
titdlugit ingerdlåneKarnigssåt iliniar-
titsissue akigssarsialerdlugit. Kåumar-
sainermut sulivfeKarfik kursuseKar-
titsineme akigssarsiaKartitsineK ajor-
poK, matumanilo åma taimailiorniara-
ne. Manitsumile kommunalbestyrelsip
aningaussat 4000 kr. atugagssångor-
tisimavai kursuseKataussut aningau-
ssarsiagssaraluamingnik matussissu-
tigssaisut, ikiut tamåna ingerdlatsini-
artunit nuånårutigineKarsimaKaoK.
Napassume sungivfingme allkusiar-
tarfik kursuserfigineKåsaoK, Atang-
mingmilo atuarfik uvdlune pingasune
matorKassugssångortineKarsimavoK
Manitsume atuarfeKarfingme inspek-
tøriussup akuerssineratigut, taimalo
méncat angnerit nukardlit pårisinåu-
savait atåta anånalo atuarfingmitit-
dlugit.
nunanarfingme sulincK
OKartoKartarpoK nunaKarfingne su-
liniartoKångipatdlårtartOK. udstedsse-
kretæritdle nalunaerutaisigut takune-
KarsinauvoK, aftenskolip, sukisaersår-
tarfit, atuariartarfit peKatigigfingnig-
dlo ingerdlatsinerup sapåtip akunera-
nut unuit tatdlimat matorKassarait,
taimalo inuit sungivfingmingne su-
ssagssaKartituartardlugit. aftenskole
avKutigalugo suliniarnerit sugaluar-
tutdlunit ingerdlåneKarsinåuput,
naugdlo igdloKarfingne nunaKarfitdlo
ilaine OKalugiaKåtårnermik ingerdlat-
sineKartaraluartoK nunaKarfingne a-
merdlavatdlåne periarfigssarpagssuit
iluaKutigineKångitdlat.
tamåna ilåtigut pissuteKarpoK ator-
tugssaKånginermik.
ilerKuvoK kalåtdlisut, Kavdlunåtut
kisitsisin igdlo iliniartitsineKartarnera,
nunaKarfingnile iliniartitsissut aften-
delse til, at vi oversætter og anvender
dele af bogen, og at andre ved hen-
vendelse til oplysningsafdelingen kan
få de afsnit, der bliver oversat til brug
ved kurser.
Familien, børneopdragelse og ung-
dommen tangeres også, „Kan og bør vi
holde på de unge?“. Oplægget bliver
et grønlandsk resumé af filmen „Et
sogn søger sammen". Resuméet, der er
skrevet specielt til denne lejlighed,
uddeles til deltagerne.
Forløbet af denne lektion bliver:
1. Resumé.
2. Opgaver til deltagerne: ting, de
skal lægge mærke til under fil-
men.
3. Filmen vises.
4. Filmen diskuteres.
5. Fra filmens problemstilling til
bygden her?
debat om ungdommens proble-
mer.
Bygd contra by diskuteres også un-
der kurserne. Fra aftenskoleleder
Ebbe Damgård, Sukkertoppen, har vi
lånt en lysbilledserie, der hedder glimt
fra Sukkertoppen. Fra Godthåb kom-
mer der en anden lysbilledserie, der
hedder „Folk i andre erhverv", og
en der hedder „Byen".
skoleKartitsinigssamingnik nangåssu-
teKartarput. pissutaussartut tåssaune-
ruput atortugssaileicineK åmalo tai-
matut iliniartitsissamerup KanoK i-
ngerdlåneKarsinauneranik ilisimassa-
Kånginermik.
Kåumarsainermut pissortaKarfiup
kursuseKartitsiniarnerane isumaussoK
tåssa, nunaKarfingne suliniarneruler-
nigssap saniatigut pissutsit åssigingit-
sut nunarKatigingne suniuteKarsinau-
ssut sulissutiginigssåt. tamatuma sa-
niatigut kigsautigineKarsimassoK på-
sisitsiniutiginiardlugo unukut kursu-
seKartitsissarnerit KanoK iluaKutigini-
arneKarsinaunerat.
kursuseKartitsinigssame pissutigi-
neKartup åiparå, udstedssekretærit
kigsautigiualersimassåt nunaKarfingne
sulinerme tapersersuinerulernigssaK
timitalerniardlugo. månåkut åndg-
ssussineK igdlOKarfingnit OKalugiar-
titsiartortarneK nåmaginarungnaersi-
mavoK, åmalo påsineuarsimavoK ani-
ngaussat nunaKarfingnut oKalugiartit-
siniartortarnigssanut atugagssiat a-
torneKångivigtarsimassut, pissutigalu-
go OKalugiartitsissarnigssamik årKi-
ssoKarneK sapertarsimanera.
_ I
sangmissagssat
uvdlut pingasut atordlugit nunaKar-
fingne tamane atuartitsineKartåsaoK
akunerit 20-t atordlugit. peKataussug-
ssat ilisimatmeKarérsimåput uvdlut
ulapårfiusaKissut uvdlåkut Kulingilu-
anit unukut Kulingiluanut atuartitsi-
neKartartugssaungmat neriartornernik
akuneKutsinartardlugo.
nunaKarfingne tamane autdlancau-
tigineKartåsaoK KuleKutaK „imatut i-
nuvugut". autdlarKausiutaussut nuna-
Karfingme pissutsinut nalerKutungor-
ngordlugit oKaluserineKartésåput, ta-
matuma kingornatigut peKataussut
ardlalingordlugit avgomeKartåsåput
tamarmigdlo akiugagssanik suliaKar-
tåsavdlutik, sordlo aperKutit måkusi-
nåuput: inuit sunik inussuteKarpat?
mérKat aningaussanik kaussarfingmi-
ugssineKartarpat? kiap aulajangertar-
på aningaussat sumut atorneKåsassut?
suliagssat tåuko akiortorneKarérpa-
ta akissutitdlo tuniuneKarérpata OKat-
dlinermik naggaserneKåsaoK.
atuagagssiame „Grønland“ime 1959-
ime MåliåraK Vebæk-ip agdlautigisså,
itsaK pissutsit uvdlumikutdlo ineriar-
torneK inuit piumångikaluarunigdlu-
nit atugait, tungavigalugo OKatdline-
KåsaoK.
sangmineKartugssat ilagåt piniarni-
kut pigssaKarneK åmalo aningaussa-
tigut pigssaKarneK. OKatdlisigissag-
ssaK tåuna ingmikut påsisimassaling-
mit suliarineKarsimavoK, tåssanilo tor-
nerit imersugagssat atordlugit påsisiit-
Der er bestilt kortfilm fra Danmark;
disse skal vises i tilknytning til gen-
nemgangen af de forskellige emner.
En er „Dukkestuen", om indretning af
et hjem. En anden er „Hvorfor stjæ-
ler barnet" en tredje hedder „Bolden
er hans".
LÆRERE
Udstedssekretær John Lynge og
Emil Lynge har lovet at undervise på
kurserne. Det er en selvfølge, at ud-
stedssekretæren deltager, idet det er
nødvendigt med så nær en kontakt
mellem ham og bygdens befolkning
som muligt. Ligeledes vil oplysnings-
konsulent Lars Peter Olsen undervise,
mens undertegnede, der har stået for
tilrettelæggelsen af kurserne bliver
kursusleder.
Det er vor hensigt, når disse kur-
ser er færdige, at revidere eller ændre
materialerne, så de kan bruges af
andre oplysningsudvalg, der eventuelt
kunne være interesserede i at lave
sådanne kurser i bygderne. Vi håber,
at materialerne kan bruges i mange
bygder allerede til næste år, og på et
kursus, vi agter at afholde i maj må-
ned, vil alle udstedssekretærer blevet
gjort opmærksom på, hvorledes et så-
dant kursus kan arrangeres.
Kitty Lindstrøm.
siniaineKåsaoK, torneritdlo tåssåusåput
ilaKutarit aningaussartutigssait.
angerdlarsimavfik åma sangmineKå-
saoK. tåssane Nungme arnat peKati-
gigfiata åssiit seKersitagkat atugkiu-
ssai takutineKåsåput.
sangmineKartugssat „sujunigssaK",
„avKutit nutåt", „avdlanartut" inger-
dlåneKåsåput atuagåraK „nunaKar-
fingmit igdloKarfingmut" najorKutara-
lugo, peKataussutdlo tamarmik atua-
gårKamik tunineKåsåput. najoncutag-
ssavta ilagåt Mads Lidegård-ip atuag-
kiå „Det gælder Grønland", OKautigi-
sinauvarputdlo Mads Lidegård akuer-
ssisimangmat atuagkap imaisa ilait
nugtersinaugivut najorKutaralugitdlo,
avdlatdlo Kåumarsainermut Kutdler-
saKarfingmut sågfigingnigdlutik atu-
agkap nugtemertå kursuseKarnerme
atugagssiaK piniarsinauvåt.
ilaKutaringneK, mérKanik perorsai-
neK, inusugtutdlo puiorneKångitdlå-
taoK. „inusugtut nålagtisinauvavut?"
autdlarKausiuteKartineKåsaoK kalåt-
dlisut navsuiåumik takutineKartug-
ssaK filme „Et sogn søger sammen",
navsuiautitå agdlangneKarsimassoK
peuataussunut avguåuneKåsaoK.
sangmineKartugssap tåussuma i-
ngerdlånigsså imåipoK:
1. navsuiaut
2. peKataussunut suliagssat: filmi-
me påsissat
3. film'ip takutinera
4. filmip OKaluserinera
5. filmip nunaKarfingmut nalerKu-
tortai
inusugtut ajomartorsiutainik o-
KatdlineK.
nunaKarfiup igdloKarfingmut naler-
Kiunera kursuseKarnerne åma erKar-
torneKåsaoK. Manitsume atuarfeKar-
fingme pissortaussup Ebbe Damgård-
ip åssiutai seKersitagkat Manitsumér-
sut takutineKåsåput. Nungme åssdli-
ssat avdlat takutineKartugssåuputaoK
taiguserdlugit „inuit avdlanik inutig-
ssarsiutigdlit" avdlalo taiguteKartoK
„igdloKarfik."
Danmarkimit filminik naitsunik pi-
niartoKarsiimavoK, tåukulo takutine-
Kartugssåusåput OKatdlisigissanut å-
ssigingitsunut atatitdlugit. atauseK „i-
nussap inå“ angerdlarsimavfiup peKU-
sersornigssånut tungassoK. avdla „sok
méraK tigdligtarpa" pingaj uat taigu-
teKarpoK „umap-una arsså".
iliniartitsissut
udstedssekretær John Lynge ama i-
liniartitsissoK Emil Lynge kursusine
iliniartitsissujumåput. taimatut kur-
suseKartarnerne udstedssekretær i-
laussugssauvoK, pissutigalugo pissari-
aKarmat udstedssekretærip nunaKar-
fiup inue KanigtariaKarmagit. Kåu-
marsainerme pissortaK Lars Peter Ol-
sen iliniiartitseKatauniarportaoK, atå-
nilo atsiortoK kursuseKamigssamik
åricigssuissussut kursuseKamermik su-
julerssuissusaoK.
sujunertarårput kursuseKarnerit
tåuko ineruvtigik påsissavut malig-
dlugit aluarsartuterKingniardlugit
Kåumarsainermut udvalginit avdlanit
taimatut nunaKarfingne avdlane kur-
suseKartitsiumassunut atugagssångor-
dlugit. neriutigårput kursuseKautigi-
ssavut åipåguinarpat nunaKarfigpag-
ssuarne atorneKarsinåusassut, åmalo
majime kursuseKartitsinigssavtine ud-
stedssekretærit påsitikumaneKarput
kursusit taimåitut KanoK ingerdlåne-
Karsinaussut.
Kitty Lindstrøm
Vognmandsforretning sælges
God forretning med beboelse og 4 egne vogne, 6 vogne er indlejede og kan
udvides, prisen taler vi om, udbetaling kr. 50.000,00. Henvendelse til:
Borup Transporten, Freasgade 1, 2200 N. København, Danmark.
SVENDBORG iUE-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovn« er drlft-
OUEOVNE •ikre, økonomiske og p&lide-
llgt og brænder både gasolie
0203 og petroleum. - Kr. 874,00 -
_ __ _ 1092,00. Bundplede ekstra kr.
og 0 205 60. Broohure sendet uden for-
bindende. Priserne er excl. omt.
^6 li. UkNGE tCa
GI. Kongevej 70-72, København
(01) *21 99 41

Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
fra
piniarniåkit
neicit
pulukimernit
pølset
tinguliat
uvånga
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handellmut pilersuissussoK
Leverandør til Grønlands Indkøbsring
Grønlands Indkøbst ingimut pilersuissussoK
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
Telegramadr. „Strong"
SVENDBORG
atåta anånalo atuartitdlugit
mémat angerdlarsimassåsåput
f**
20