Atuagagdliutit - 20.03.1969, Blaðsíða 21

palasinik inigssigmartarneK
palasigssanigdlunit KinersissarneK
Præsteplacering
I den nuværende kirkeministers tid
er der faldet visse udtalelser, som der
sikkert er blevet lyttet til med inter-
esse rundt omkring i de grønlandske
menigheder. Der kan f. eks. nævnes,
at ved næste bispevalg vil de grøn-
landske menighedsrepræsentanter få
medindflydelse. Der er også blevet
nævnt muligheder for, at menigheds-
repræsentanterne med tiden skulle
have større beføjelser og større an-
svar. Det er klart, at udviklingen bør
Så i den retning, men vi må også se i
Øjnene, at på nogle områder vil der gå
tang tid, før man kan regne med, at
menighedsrepræsentationerne kan få
samme indflydelse, som menigheds-
rådene i Danmark har.
I denne forbindelse vil jeg gerne
komme nærmere ind på tanken om,
at menighederne selv skal vælge deres
Præst. Spørgsmålet har været berørt
På sidste præstekonvent, ved fælles-
møder for menighedsrepræsentationer
i bl. a. Holsteinsborg og Godthåb, og
spørgsmålet bliver også behandlet i
det grønlandssprogede menighedsblad
»ilagingnut atuagagssiaK".
Derfor har jeg fundet det nødven-
digt i tide at pege på de vanskelighe-
der, som i øjeblikket forhindrer en så-
dan ordning. Ved menighedsrepræsen-
tationernes møder er der da også fal-
det udtalelser om, at tiden ikke var
moden til at indføre præstevalg i
Grønland og jeg finder disse udtalel-
ser fornuftige og velunderbyggede.
I Danmark foregår præstevalg på
den måde, at når et sogn bliver op-
slået ledigt, indsender ansøgerne de-
res ansøgning ad tjenestevejen d. v. s.
gennem provst og biskop til kirkemi-
nisteriet og til sidst når ansøgningerne
frem til det pågældende menigheds-
råd. Derpå holder biskoppen eller i
hans fravær provsten et orienterende
møde med menighedsrådet, hvor man
ser på ansøgningerne og vælger nogle
Præster ud, som man gerne vil høre.
Det foregår på den måde, at man en-
ten rejser til de pågældende præsters
sogne og overvære en gudstjeneste
eller man indkalder de udtagne ansø-
gere til efter tur at prædike i en kirke
i nabosognene. Derefter træffer bi-
skoppen selv eller provsten på hans
vegne foranstaltninger til et møde med
menighedsrådet, hvor der normalt
indstilles tre ansøgere. De nærmere
vegler for afstemningen kan udelades
her. Dog skal den yderst vigtige be-
stemmelse nævnes, at ganske vist
kan menigheden selv vælge præst
men kun i det tilfælde, „at en ansø-
ger ved første afstemning enstemmigt
sr blevet indstillet som nr. 1 er mini-
steriet forpligtet til at indstille den
Pågældende ansøger til kongelig ud-
nævnelse." Er indstillingen ikke en-
stemmig, har ministeriet frit valg med
hensyn til, hvem af de indstillede, det
vil bringe i forslag ved embedets be-
sættelse. Ved besættelser af embeder
ved kirker med flere præster, skal mi-
nisteriet ved indstilling til kongen ta-
ge tilbørligt hensyn til mindretallene
i menigheden. Det har derfor også of-
te været tilfældet, at nr. 2 er blevet
indstillet til kongelig udnævnelse,
sønt nr. 1 har fået de fleste stemmer.
Desuden er visse embeder undtaget
fra bestemmelsen om menighedsråde-
nes medvirken ved besættelsen. Der
kan nævnes de sognepræsteembeder
her er forbundet med embedet som
domprovst, samt en række andre em-
beder, ligesom der er indført visse reg-
ier, som giver præster, der i en år-
række har virket uden for landets
grænser en større mulighed for at få
embede i Danmark.
Vi ser ud fra disse regler, at ganske
vist er det almindeligt, at menigheds-
rådene afgør, hvem der skal vælges,
men der er dog mange undtagelser,
som man har anset for at være nød-
vendige. Det kan også godt siges, at
der er noget sundt og rigtigt i, at me-
nigheden selv vælger sin præst, og det
som et menighedsråd først og frem-
mest bedømmer efter, det er præstens
forkyndelse. Man spørger: Kan han
eller præstevalg
prædike og hvordan kan han lede en
gudstjeneste og tilrettelægge den? Det
kan siges, at det er i god overensstem-
melse med luthersk tankegang, at det
er ordets forkyndelse, der bliver anset
for at være det afgørende, når menig-
heden skal have en præst. Det er det,
et menighedsråd træffer sit valg efter.
Ganske vist ved man, at en præst og-
så har andet at lave end at prædike.
Han skal have en evne til at vinde
sine medmenneskers fortrolighed, han
skal føre kirkebøger og kunne admi-
nistrere, men alt dette går man ud fra,
at han eller hun kan. Det må de vel
have lært. Denne ordning har vel stort
set fungeret tilfredsstillende, selvom
det vel nu og da er hændt, at et me-
nighedsråd har taget hensyn til uvæ-
sentlige detaljer såsom præstens ud-
seende og præstekonens dygtighed
som husmoder. Det er ganske vist ikke
uden betydning men kan dog ikke si-
ges at være det afgørende.
Skulle man nu overføre disse regler
på de grønlandske forhold, vil man
straks støde på visse vanskeligheder.
I Grønland er det jo sådan, at man
udnævnes til at være præst i Grøn-
land. Man udnævnes ikke til at være
præst i en bestemt by i Grønland.
Hvor man får sin gerning i Grønland
afhænger af den placering, som hvert
år udarbejdes af provsten, der jo i vi-
dest muligt omfang tager hensyn til de
ønsker og behov, der måtte foreligge
såvel fra præsternes som menigheder-
nes side.
Hvis man nu forestillede sig, at me-
nighedsrepræsentationerne skulle væl-
ge præst, så måtte de pågældende præ-
stegæld opslås ledige, og så må man
se i øjnene, at nogle præstegæld ville
iå særdeles mange ansøgere, mens an-
dre ingen ville få. Hvordan skulle man
sikre sig, at de afsides liggende steder
ville få en præst. Man kunne jo selv-
følgelig indføre en slags „værnepligt"
for de unge præster, sådan at de i be-
gyndelsen af deres tjeneste skulle ta-
get et eller to år på et afsides liggen-
de sted, men det vil altid have den
ulempe, at hvis man føler sig forvist
til et afsides liggende sted, så kan det
ofte være fristende at komme lettest
muligt om ved arbejdet. Så har man
kun det i tankerne at komme derfra
igen. Det er den erfaring man kan gø-
re i Norge, hvor man på andre områ-
der har en lignende ordning for lan-
dets nordligste del. Samtidig ville en
sådan ordning indebære, at de afsides
liggende præstegæld altid ville blive
besat med unge og nye præster, og
netop disse steder har jo behov for
engang imellem at få en ældre og er-
faren præst, der har menneskekund-
skab og erfaring i administration, da
disse steder jo meget sjældent får be-
søg udefra.
Med hensyn til de centralt belig-
gende præstegæld vil man regne med,
at der kommer mange ansøgere. Hvor-
dan skal menighedsrepræsentationen
danne sig et rigtigt billede af ansø-
gerne? Det lader sig næppe gøre at
rejse rundt i Grønland og Danmark og
høre på de forskellige ansøgere. Det er
jo ikke nok, at en enkelt af menig-
hedsrepræsentationen kender ansøge-
ren eller vedkommende måske har fa-
milie i den pågældende by. Hvert
medlem af et menighedsråd bør have
et grundigt indtryk af ansøgeren før
man kan foretage valg.
Dertil kommer, at når en menighed
har valgt en præst, så må de også be-
holde ham enten til han selv søger
bort eller går af på grund af alder.
Hvis man skulle have valgt forkert,
så står dette ikke til at ændre, hvis
præsten da ellers varetager sine plig-
ter. Det kan jo hænde, at en præst
opdager, at det alligevel ikke var det
rigtige sted, han havde søgt, eller et
menighedsråd kan gøre den erfaring,
at de måske har valgt forkert, og så
vil der under de grønlandske forhold
med de forholdsvis få embeder ikke
være store muligheder for ændringer.
Tilsidst må det også nævnes, at
skulle man forestille sig en ordning
kirkeministerip måna kirkeministe-
riussup nalåne oKartoKarsimavoK ku-
larnångitsumik kalåtdline ilagingne
soKutigalugo nålaorneKarsimassumik
sordlo tainenarsinauvoK biskorpig-
ssarsiornerme tugdligssame kalåtdlit
ilagingne sivnersigissait suniuteKaKa-
tausinåusassut. åmåtaoK imåitoKarsi-
naunigsså taineisarsimavoK ilagit siv-
nersaisa pisinautitauvfé akissugssåu-
ssusiatdlo ukiut ingerdlaneråne agdli-
sineKarsinåusassut. ersserKigpoK ine-
riartorneK tamatuma tungånut inger-
dlassariaKartoK. åmåtaordle takusi-
nauvarput ilaisa tungaisigut sivisu-
ssariaKarsinåusassoK ilagit sivnersaisa
Danmarkime menighedsråditut suniu-
teKalersinaunigssåta nautsorssutigine-
Kalersinaunigssåta tungånut.
tåssunga tungassumik Kaningneru-
ssutut taiumavara ilagit ingmikutåt
nangmingnex palasigssamingnik Ki-
nerdlertalernigssånik isuma. aperKut
tåuna agtorneKartarsimavoK kingug-
dlermik palasit atautsimineråne ki-
ngugdlerme, ilagitdlo sivnersaisa a-
tautsimordlutik atautsiminørine Sisi-
miune Nungmilo, åmalo aperKut tåu-
na agtorneKarsimavdlune „ilagingnut
atuagagssiaK“me kalåtdlisuinaK OKau-
sertalingme. taimåitumik pissariaKar-
soråra ajorna«utit måna taimailiorsi-
naunermut akornutaussut pivfig-
ssautitdlugo tikuarisavdlugit. ilagit
sivnersait atautsimineråne oKauseKar-
toKarportaoK Kalåtdlit-nunåne pala-
sinik Kinerdlertalernigssamut pivfig-
ssaK nåmalersimånginerardlugo, o-
Kautsitdlo taimåitut tåssausoråka isu-
matuvdlutigdlo erKarsautigivdluagau-
ssut.
Danmarkime palasigssanik Kiner-
dlerneK imatut pissarpoK: palaseicar-
fik palasérusimassutut palasigssarsi-
ortututdlo nivingainikut nalunaeruti-
gineKarångat KinuteKartut Kinutitik
avKutigssat atordlugit nagsiutarpait,
tåssa provstikorteriardlugit biskorpi-
mut kirkeministeriamutdlo, kingug-
dlerpåmigdlo Kinutigissat palaseKar-
fiup palasigssarsiortup menigheds-
rådinut ångutarput. tauva biskorpip
tåunalo peKångikångat provstip me-
nighedsrådit påsisitsiniumik atautsi-
mititarpai. tamatumane Kinutigissat
misigssorneKartarput. tauvalo palasit
ilait tusarusutat ingmikortineKartar-
put. tusarneKarnigssåt imåna pissar-
Pok: palasit tåukua palaseKarfiånut
autdlardlune nålagiarnerme najuini-
kutdlunit, imalunit KinuteKarsimassut
ingmikortitat tugdleriårdlugit OKalug-
fit Kanitamik ardlåne OKalussisitardlu-
git. tauvalo biskorpip nangmineK
provstivdlunit tåuna sivnerdlugo me-
nighedsrådinik nåpeKatigingningnig-
ssamut pissariaKartut årKigssortarpait
tåssane pingasut Kinigagssångortine-
Karajugdlutik. Kinerdlerniarnerme
KanoK iliortautsit mauna taissariaKå-
ngitdlat. aulajangersagardle pingåru-
teKarnerssaussoK taissarianarpoK:
soruname ilagit nangmingneK pala-
sigssartik Kinersinaugaluarpåt, imaig-
patdle aitsåt: „atorfiningniaK taigussi-
nerme sujugdlerme isumaKatigissuti-
gineKardlune nr. 1-itut KinerneKarpat
ministeria pissugssauvoK tåuna ku-
ngimit ivertineKarKussagssatut nalu-
naerutigisavdlugo." torKainiarneK isu-
maKatiglssutåungigpat ministeria Ki-
nerdlertugssautitauvoK nangminér-
dlune torKagkat ardlåt kina atorfinig-
titagssatut sujunersutigineKarumår-
toK. oKalugfingme Kavsinik palasiling-
me palasinik atorfinigtugssanik inug-
med at menighedsrepræsentationerne
selv vælger præst, så må der med det
samme antages, at der må foretages
indskrænkninger, så man også sikrer
mindretallene i de store byer en kir-
kelig betjening. Her tænkes der ikke
så meget på kirkelige patier. De spil-
ler jo ikke den rolle her, som de gør
i det øvrige af landet, men mindretal
opstår jo på grund af de sproglige for-
skelle, og dette må der tages hensyn
til, ligesom man må sikre sig mod en
vis ensidighed, som kunne tænkes at
ville forekomme i Grønland, hvis man
ikke beholdt den vekselvirkning som
man har nu, hvor det forekommer
mig, at danske og grønlandske præ-
ster supplerer hinanden på en ud-
mærket måde.
For mig at se, er den nugælende
ordning alle sine mangler til trods,
den mest smidige og jeg tror, man skal
tænke sig meget grundigt om, før man
afskaffer den til fordel for noget, som
man ikke kender konsekvenserne af.
Med hensyn til menighedsrepræsen-
tationerne ved vi jo, at målet må væ-
re en „normalisering", så de mere og
mere overtager et menighedsråds
funktioner, men der er mange andre
opgaver, som er mere nærliggende.
Lad os derfor tager opgaverne op ef-
terhånden som tiden modnes dertil
og lad os ikke forcere noget frem.
K. L.
taliniarnerme ministeriap kungimit i-
vertitagssatut nalunaerutigingningnig-
ssamine ilagingne ikingnerussut isu-
måtaoK soKutigissariaKåsava. taimåi-
tumik Kavsmik imåitarpoK nr. 2 ku-
ngimit ivertitagssångortineKartardlu-
ne, nauk nr. 1-ip taisissut amerdla-
nerussut pigssarsiarisimagaluarpagit-
dlunit.
åmåtaoK atorfit ilait menighedsrådit
atoriingmik inugtalisinaunigssånut
tungångitsussarput. tamatumuna tai-
neicarsinåuput palaseKarfit dom-
provstiuvfiutigissut atorfitdlo åssigi-
ngitsut Kavsit avdlat, taimatutaoK ma-
ligtarissagssat ingmikut itut atulersi-
neKarsimåput palasit ukiune ardla-
lingne Danmarkip avatåne palasiorér-
simassut ajornånginerussumik Dan-
markime atorfigssarsisinaunigssånut
tungassut.
aulajangersagkanit tamåkunånga ta-
kuvarput: nauk nalinginaussoK imåi-
kaluaK menighedsrådit aulajangertar-
dlugo kina KinerneKåsassoK, taimåi-
toK ardlalingnik pissariaKartutitanik
avdlåussuteKartitsineKartoK. oKautigi-
neKarsinauvoK pissusigssamisordluni-
lo erKornerussoK ilagit palasigssartik
nangmingneK Kinisagpåssuk. menig-
hedsråditdlo pingårnerpåtut aulaja-
ngissutiginiartagåt tåssa palasip na-
lunaiainera. aperissarput: OKalussisi-
nauva, Kanordlo nålagiarneK sujuler-
ssorsinauvå åndgssorsinauvdlugulo?
oKautigineKarsinauvoK tamåna luthe-
rikutut isumaliortauseKarnermut na-
lerKutussoK, OKautsip nalunaiautigine-
Karnera aulajangissutineKartarmat i-
lagit palasitåsagångata. tåssalo me-
nighedsrådit aulajangivfiginiartagåt.
soruname naluneKångikaluarpoK pa-
lase oKalussinerinåungitsumik suliag-
ssaKartoK, piginauneKartariaKarpoK i-
noKatine ingminut tatigingnigtungor-
tisavdlugit, kirkebogit ingerdlatagssa-
risavai, nålagkersuisinaussariaKarpoK.
ilikarérsimåsavait. taima åndgssuineK
angnertigut nåmaginartutineKartar-
poK, nauk KaKutigut tamauna pisso-
KartaraluaK menighedsrådit soKutauv-
dluångitsunguanut agdlåt nautsorssu-
tigingningnerånik sordlo palasip Ka-
iiok issikoKarneranik, palasip nuliata
ningiutut pikorissusianik, il. il. tamåko
pingåruteKångitsungikaluarput aula-
j angissussugssatutdle OKautigineKar-
sinaunatik.
maligtarissagssat taimåitut kalåtdli-
ne pissutsinut tungatisagåine ajornar-
torsiutigssat ingmikut itut erninaK a-
porfigissariaKalisåput. Kalåtdlit-nu-
nåne ivertitaussarneK Kalåtdlit-nu-
nånut tamarmut palasiussugssatut i-
vertitaunerussarpoK. Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfingmut torKagkamut palasiu-
ssugssatut ivertitaussoKarneK ajorpoK.
Kalåtdlit-nunåta ilåne sume sulissug-
ssautitauneK pissuteKartarpoK provstip
sujunersutigissågut inigssitaunermik,
amerdlanertigut kigsautigissanit pi-
ssariaKartitanitdlo palasinit ilagitdlo
tungånit pissunik tungaveKartumik.
takordlusagåine Kalåtdlit-nunåne i-
lagit sivnissaisa palasigssartik Kini-
sagåt tauva palaseKarfit tåuko pala-
sérututut nivingainikut nalunaeruti-
gineKåsåput. erninardlo takuneK ajor-
nångilaK palaseKarfit ilaisa palasiuv-
figssarsiortorpagssuit pigssarsiarisi-
naugait avdlat sussårtitdlugit. Kanor-
dlo ilivdlune ungasingnerussumitut
palasilerneKarnigssåt erKanaitdlisar-
neKåsava? soruname imaKa „såku-
tungortitsinertut" inusungnerussut su-
lilerKårnermingne avingarusimaneru-
ssunut pisineKarsinaugaluarput ukioK
atauseK mardlugdlunit sulisavdlutik.
tamånale akornuteKartåinarpoK pérsi-
taussutungajak misigissuseKarfiusa-
gune OKinerpåginarmik suliniarfig-
ssatut ussernartorsiorfiulersinaung-
mat. tauvalo tåssånga pérnigssaK ki-
slrne erKarsautaulersinaussardlune. ta-
månåtaOK Norgemit misigissaussarpoK
avangnarpiåne avdlatigut Kalåtdlit-
nunånut åssingussuteKartartume. ta-
matumalo kinguneriumårpå palase-
Karfit avingarusimanerussut palasinik
inusugtuinaunerussunik nutåginanga-
j angnigdlo palasilerneKartalernerat
nauk åma najugkat taimåitut KaKu-
tigut tamauna palasit utorKauneru-
ssut m'isigissartunerussutdlo inungnik
ilisarssinerussut nålagkersueriautsi-
kutdlo misigissartunerussut atorfig-
ssaKartitåsagaluarait, taimåitume a-
vatånit (Kutdlersanit) angalavfigine-
Kakulångingmata.
palaseKarfingnut nunap KerKanine-
russunut nautsorssutigissariaKarpoK
palasiuvfigssarsiortorpagssuaKaru-
mårtOK. Kanordlo ilagit sivnissaisa Ki-
nuteKartut umerordluarsinåusavait?
Kalåtdlit-nunånilo Danmarkimilo a-
ngalaortitsineKarnaviångilaK Kinute-
Kartut åssigingitsut tusarnårtarnig-
ssånut. nåmångilaK ilagit sivnissaisa
ilåta KinuteKartoK ilisarisimagpago,
imalunit tåuna igdloKarfingme tåssa-
ne ilagissaKarpat. menighedsrådinut i-
laussortat tamarmi'k kigsauteK'artoK i-
lisarivdluarKårtarisiKartarpåt Kiniga-
Kartinatik.
tåssungalo atavortaoK ilagit palasig-
ssamingnik Kinerserérångamik tauva
pigissariaKalersarmåssuk nangmineK
pérumalernigssåta tungånut utonca-
livdlunilunit soraerningornigssånut.
Kinersinerdliorsimåsagåine tamåna
avdlångortitagssauneK ajorpoK pala-
sip pissugssauvfine nåkutigisimagpa-
git. imåitOKarsinaussarpoK palasip ki-
ngorninågut malugigå palaseKarfik Ki-
nigkane ingminut tugdluartungitsoK.
imalunit menighedsrådit misigissa-
Karsinaussarput imaKa Kinersinerdli-
orsimavdlutik. Kalåtdlit-nunanilo pi-
ssutsine taimåitoKarsimåsagaluarpat
iluarseriarnigsså ajornarneroKaoK a-
torfeKarfit taima ikigtigingmata.
naggatågutdlo taissariaKarpoK ilagit
sivnissaisa nangmingneK palasigssa-
mingnik Kinersisinaunigssåt atulisa-
ssok takordlorsinaugåine, erninaK i-
limagissariaKåsaoK migdlilerineritaoK
pisinaunigssåt igdloKarfingne angne-
russunitut ingmikortut ikingnerussut
ilagissutsikut isumagineKamigssåt
pivdlugo. tåssuna isumagineKarneru-
ngilaK ilagissutsikut ingmikorniaKar-
neK (parti), Kalåtdlit-nunåne tamåko
Danmarkip ilåne avdlamisut pingår-
tineKartigingingmata. Kalåtdlit-nunå-
nile ikingnerussut soKutigissait piler-
sarput OKautsit åssiginginerisigut. ta-
månalo soKutigissariaKarportaoK ig-
dluinåsiortutut pisångikåine, tamåna
Kalåtdlit-nunåne perKajåsinaungmat,
akuleringneK månåkutut itoK atuti-
ngigpat, isumaga nåpertordlugo måna
Kavdlunåt kalåtdlitdlo palasit akule-
rigsimanermikut ingmingnut pitsauv-
dluartumik tapersersoKatigingnerat.
uvavnut imåipoK årKigssussineK
måna atutoK amigauteKaraluardlune
taimåitoK eKåinerussoK. isumaKarpu-
ngalo erKarsardluancårtariaKåsassoK
pérnialersinago suniutigssai ilisimå-
ngisamik taorserniardlugo.
ilagit sivnersai pivdlugit nalungi-
larput anguniagaussoK tåssaussoK „pi-
ssusigssaviussunut iseriartorneK"
(normalisering), tåssa menighedsrådit
suliarissartagainik tigusiartuinarneK.
suliagssatdle avdlat amerdlaKaut su-
liagssarilersisavdlugit nalerKuneru-
ssut. taimåitixmik suliagssat pivfik i-
lårdlugo inerikiartorfigissat suliari-
niartigik sujumut tuaviussivatdlårna-
vérsårdluta.
K. L.
Anna Valborg Bugge
fylder 70
Den 8. april kan provstinde Anna
Valborg Bugge fejre sin 70-års fødsels-
dag. Fru Bugge er født i Rønnebæk i
Sydsjælland. Der er mange der med
taknemmelighed husker hendes virke
i Grønland, især vel i Godthåb fra de
år, hvor provst Bugge havde sin ger-
ning først som seminarieforstander fra
1925—34 og som provst fra 1934 til
1948.
Anna Valborg Bugge er stadig hu-
sket af mange med taknemmelighed.
Hun samlede unge piger i sit hjem til
hyggeaftener, hvor de blev oplært i
dansk sprog og om forholdene i dan-
ske hjem og holdt sykredse. Disse af-
tener har haft stor betydning for
mange husmodre, som mindes den tid
med glæde.
Efter hjemrejsen til Danmark har
fru Bugge fulgt levende med i udvik-
lingen heroppe og gjort et stort arbej-
de inden for den grønlandske kirke-
sag. Vi ønsker hjertelig tillykke med
dagen og sender de bedste ønsker for
kommende år.
K. L.
Anna Valborg Bugge
70-ilisaoK
aprilip 8-åne provstip nulia Anna
Valborg Bugge 70-ilivdlune inuvigsiu-
saoK. Buggep nulia Rønnebækime
Sjællandip kujatåne inungorpoK. ar-
dlaKaKaut Kalåtdlit-nunåne sulinera-
ta nalåne KujåssutigssaKardlutik mi-
sigisimassut, pingårtumik imaKa
Nungme provst Buggep sivisuneru-
ssumik sulivfiane, sujugdlermik ili-
niarfigssuarme sujuligtaissutut 1925-
mit 1934-mut, provstitutdlo 1934-mit
1948-mut.
Anna Valborg Kavsinit Kujamasug-
tumik erKaimaneKartuarpoK. arnat
inusugtut igdlumingne katerssortar-
pai nuånersumik unukitdlisårtitdlugit,
Kavdlunåt OKausinik Kavdlunåtdlo ig-
dluine pissutsinik iliniartitauvdlutik,
merssordlutigdlo, unuit taimåitut ig-
dlume ningiungortunut Kavsinut pi-
ngåruteKarsimaKaut, tåukualo nuåna-
ralugit encaissarpait.
Danmarkimut avalagkaluarame
Buggep nuliata måne inerikiartorneK
soKutigalugo maligtariuarpå, Grøn-
landske kirkesagivdlo iluane angner-
tumik suliaKardlune. uvdlorsiornera-
ne Kamånga pissumik pivdluarKuvar-
put, sujunigssånilo kigsautdluardlugo.
K. L.