Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångorneK 16. oktober 1969
Nr. 21
Indkomstbeskatning
tidligst fra 1972
Skatteprocenten afgøres ved politisk beslutning. Den tilbundsgående de-
bat om skattespørgsmålet finder sted på landsrådets forårssamling.
Det er ikke rigtigt at påstå, at man i Grønland ikke betaler skat. Det nuvæ-
rende afgiftsprovenu udgør 1150 kr. pr. indbygger årligt. Skatten i Grønland
er imidlertid meget mindre end i Danmark, hvor den i dag udgør 7000 kr. pr.
tndbygger årligt. Men større skatter er på vej til Grønland. Indkomstskatter
VU blive en realitet, dog tidligst fra 1972. Og der bliver uden tvivl tale om
kildeskat.
Det vil afhænge meget af person-
fradraget, hvormange grønlændere,
rier bliver berørt af direkte skatter.
Med et personfradrag på 10.000 kr.,
vil omkring 6000 grønlændere efter
i-967 indtægter komme til at betale
skat. Sættes personfradraget til 25.000
kr., reduceres antallet af grønlandske
skatteydere til 600. En beskatnings-
procent på 20 med et personfradrag
På 10.000 kr. vil give 29 mili. kr. om
året. Deraf vil de 19 miil. kr. blive
betalt af udsendte.
Den samme skatteprocent med et
fradrag på 25.000 kr., vil give 14 miil.
kr. De udsendtes andel heraf bliver
12 miil. kr. En 5 pcts. beskatning af
M løn og erhvervsindkomst vil ind-
bringe 15 miil. kr. Indførelse af mom-
sen vil give landskassen et provenu
På 20 mili. kr.
Dette fremgår af en betænkning,
som en af Grønlandsministeriet ned-
sat arbejdsgruppe har udarbejdet. Be-
tænkningen blev fornylig forelagt
landsrådet.
foreslår kildeskat
Arbejdsgruppen anbefaler kildeskat
°9 foreslår, at lønmodtagernes skat
°Pkræves af arbejdsgiverne ved til-
bageholdelse i lønnen. Selvstændige
erhvervsdrivende får derimod udle-
veret et skattekort, som skal anvendes
ved indbetaling af den foreløbige skat.
Den forventede skattepligtige ind-
komst fastsættes på grundlag af op-
lysninger fra den skattepligtige om
den forventede indkomst og afdrag i
det kommende kalenderår.
Efter indkomstårets forløb foreta-
ges der en slutligning. Det foreslås,
at der af såvel for meget som for lidt
betalt skat beregnes et rentetillæg,
der nogenlunde svarer til indlånsren-
ten på den længste opsigelse i penge-
institutterne.
For at mindske restanceproblemet
foreslås indførelse af speciel form for
kildeskat for fiskere, fangere og båd-
ejere. Den går ud på, at disse er-
hvervsdrivende får tilbageholdt skat-
ten i forbindelse med indhandlingen.
Der kan f. eks. ved hver indhandling
tilbageholdes 2,5 pct., indtil vedkom-
mende har betalt den på skattekortet
opførte foreløbige skat.
FORSKELLIGE FRADRAG
Visse indkomster undgår beskat-
ning. Gruppen foreslår, at man i star-
ten ikke medregner værdien af natu-
ralieindkomster. Dette begrundes med,
at det er svært at opgøre værdien af
naturalieindkomsten. Desuden har den
stor betydning for folk med laveste
Politimesteren har
fået et års orlov
Han bliver fra 1. juli 1970 ansat som sagkyndig i grønlandske anliggender
for Bikubens direktion.
Politimester Jørgen Hertling har fået et års orlov fra den 1. juli 1970, hvor
han bliver ansat som sagkyndig for Bikubens direktion i grønlandske anliggen-
der. Hans opgave bliver at bistå Bikuben i dens oplysningsvirksomhed i Grøn-
land samt at skabe kontakt mellem Bikuben og den grønlandske befolkning.
Foreløbig har politimesteren fået et års orlov og er endnu ikke klar over, om
han ville ansøge om forlængelse af orloven. Efter tjenestemandsloven har han
ret til tre års orlov, inden han trækker sig fra sit embede.
Man har i Grønland længe vist, at
Politimesteren har planer om at søge
orlov for at kunne hellige sig sine
interesser i Bikuben, hvor han har
været formand for Bikubens lokalko-
mite fra starten for tre år siden.
Dejligt embede, men . . .
Om baggrunden for sin beslutning,
— Det har været meget charmeren-
de for en embedsmand, der arbejder
oied et tungt apparat, og som er hun-
indtægter, som alligevel ikke bliver
skatteydere.
Indkomster, der har karakter af
egentlig kapitalvinding bliver ligele-
des skattefrie. Dividende fra brugs-
foreninger foreslås også undtaget.
De selvstændige erhvervsdrivende
kan fratrække udgifter til varekøb,
rå- og hjælpestoffer, reklame, løn-
ninger, transport, forsikringer, repa-
rationer, vedligeholdelse, o.s.v. Des-
uden skal de have adgang til at fore-
tage skattemæssige afskrivninger på
de aktiver, der anvendes i erhvervs-
virksomheden.
Gruppen mener, at lønmodtagerfra-
draget bør være mindre i Grønland
end i Danmark, fordi'Udgifter i for-
bindelse med erhvervet i Grønland
er mindre end i Danmark.
Gruppen går ind for, at der gives
tilladelse til at fratrække renter af
gæld. Ligeledes udgifter til under-
støttelser og underholdbidrag fradra-
(Fortsættes side 3)
Grønlands største privatejede kutter på 110 bruttotons „ArKaluk Egede",
der ejes af fisker Vittus Egede, Godthåb, ventes til hjemhavnen en af da-
gene. Fotografiet er taget under en prøvesejlads. Vi håber at præsentere
kutteren i næste nummer af bladet.
nunavtlne aulisariutit nangminerssortunit pigineKartut angnerssåt 110 brutto-
tonsilik „ArKaluk Egede11 aulisartumit Vittus Egedemit, NOngme najugaling-
mit, pigineKartoK uvdlut Kaningnerit ilåne NQngmut tiklsangatfneKarpoK.
aulisariut OKåtårneKarnermine åssilissauvoK. normume tugdlerme aulisariu-
tip angnertunerussumik agdlautiginigsså neriQtigårput.
akileråruteKalisaoK
piårnerpåmik 1972-ime
akilerårutit angissusigssåt politikerit aulajangisavåt, upernå-
mutdlo landsrådime sukumissumik OKatdlitoKasaoK akilerårta-
lernigssaK pivdlugo
ilumungilaK OKartoKartarmat nunavtine akileråruteKångitsoK. niorKutigssat
akitsutåinik akilerårutit måna inungmut atautsimut nautsorssutdlugo ukiumut
1150 kr-uput. nunavtine akilerårutit Danmarkime akilerårutinit ikingneruput,
inungmut atautsimut nautsorssutdlugo ukiumut 7000 kr-ussunit. nunavtinile aki-
lerårutit angnertunerulersugssåuput. aningaussarsianit akilerårtalernigssau nu-
navtine atulersugssauvoK, sujusingnerpåmik 1972-ime, Kularnångitsumigdlo aki-
lerårutigssat ilångautigineKarértåsåput aningaussarsiat tuniuncKångineråne.
Jørgen Hertling
det af årlige bevillinger og begræns-
ninger af personel karakter at være
tilknyttet et privat firma. Det har væ-
ret et frisk pust at beskæftige sig
med et privat foretagende under stærk
ekspansion.
Jeg forlader ikke arbejdet på poli-
timesterkontoret på grund af util-
fredshed, fortsætter politimesteren. —
Det er et dejligt embede, og jeg har
haft meget dygtige medarbejdere.
Men jeg har fået et tilbud, som jeg
tror, jeg får bedre chancer for at ar-
bejde med, og som vil give mig større
chancer for personlig tilfredsstillelse.
— De forlader Grønland?
— Ja, men jeg kommer til at rejse
meget i Grønland. Jeg regner med
at besøge Grønland 4 gange om året.
Det er ikke tanken, at der skal op-
rettes en selvstændig grønlandsk af-
deling i København, men jeg skal
virke som rådgiver i grønlandske an-
liggender bl. a. for udlånsafdelingen.
Derudover skal jeg skabe kontakt
mellem Bikuben og det grønlandske
skole- og foreningsvæsen.
Egentlig har jeg ikke regnet med
at bakke så hurtigt ud af embedet,
men nu da muligheden for et job, som
formentlig vil give mig større til-
fredsstillelse, foreligger, synes jeg, jeg
må gribe chancen.
For mig er det hovedsagen, at jeg
også i det nye job kommer til at be-
skæftige mig med grønlandske anlig-
gender.
Julut.
kalåtdlit KanoK amerdlatigissut aki-
lerårtarumåmigssånut apencutåusa-
KaoK KanoK agtigissumik akigssarsiag-
dlit akilerårtineKartåsanersut. 10.000
kr. kigdligitineKåsagpata kalåtdlit 6000
akilerårtartugssåuput, tåssa 1967-ime
akigssarsiat nautsorssutigalugit. akile-
råruteKautaussugssat 25.000 kr-utine-
Kåsagpata kalåtdlit akilerårtartugssat
600-inåusåput. 10.000 kr. kigdligitine-
Kåsagpata akilerårut 20 pct-iuvdlune
ukiumut isertineKartåséput 29 mili.
kr. tåukunånga 19 mili. kr. aggersitat
akilerårutigisavdlugit.
procente taima agtigitineKåsagpat
kigdligititaussordle 25.000 kr-uvdlune
isertineKartugssat 14 miil. kr-usåput,
tåukuninga 12 miil. kr. aggersitat aki-
lerårutigisavdlugit. aulajangersima-
ssumik akigssarsiagdlit inutigssarsior-
tutdlo tamarmik åssigingmik 5 pct-
imik akileråruteKartineKåsagpata iser-
tineKartugssat 15 miil. kr-usåput.
Danmarkimisutdle niorKutigssat ta-
marmik 12,5 pct-imik akitsuserneKå-
sagpata isertineKartugssat 20 mili. kr-
usåput.
taimatut nalunaeruteKartoicarpoK a-
kileråruteKalernigssaK pivdlugo nu-
navtinut ministereKarfiup misigssui-
sitaisa isumaliutigsslssutåne, Kanigtu-
kut landsrådime sarKumiuneKartume.
aningaussarsianit
ilångautigalugit
misigssuisitat ilalerpåt aningaussar-
siat tigungineråne akilerårutit ilå-
ngautigineKartarnigssåt, tamånalo tu-
ngavoK aulajangersimassumik akig-
ssarsiaKartunut. nangminerssordlutik
inutigssarsiortut tunineKartåsåput aki-
lerårutinut nalunaerssuivfigssamik, a-
kilerårutaugatdlartut agdlagtorneKar-
figssånik. inutigssarsiortut akileråru-
tigigatdlagagssåta angissusigsså aula-
jangerneKartåsaoK inutigssarsiortut
ukiume tugdligssame KanoK isertita-
nåsanganerat nåpertordlugo.
tauva ukioK Kångiukångat akilerå-
rutigssap angissusigssavia aulajanger-
neKartåsaoK. sujunersutigineKarpoK
akilerårutigssavit ikinårsimagåine ing-
mikut akiligagssanik erniaKartineKar-
tåsassut, amerdlanårneKarsimagpatale
ama erniaKartineKartåsavdlutik akili-
simassumut utertugssanik. erniatdlo
tåuko angissuseKartineKåsåput ani-
ngaussanik torKortitaKarnerme erniap
angnerpåp nalinganik.
akilerårutit akilingitsugkat amerdli-
ssorKunagit sujunersutigineKarpoK au-
lisartut, piniartut pujortulérautigdlit-
dlo akilerårtarnerat ingmikut ånrig-
ssuneKåsassoK, tåssa inutigssarsiortut
tåuko KGH-mut tunissaKarnere ta-
maisa aningaussarsiagssaisa ilåt ilå-
ngautigissardlugo. sordlo tunissaKar-
nerit tamaisa aningaussarsiagssap ilå
2,5 pct. ilångautigineKartarsinåusaoK
akilerårutinut akiligagssaugatdlartu-
tut aulajangerneKarsimassut tamaisa
akilerneKarérserdlugit.
akilerårutcKautåusångitsut
isertitat ilait akileråruteuautaussug-
ssåungitdlat. taimatut sujunersutigine-
KarpoK piniagkat nangmineK inussu-
tigisimassat nalingat autdlaruaumut
ilånguneKåsångitsoK akileråruteKau-
tigssanut. pissutautineKarpoK tamåko
nalileruminåitarnerat åmale tamåko
pingåruteKarnerujugssuat akigssarsia-
kinerpånut, akilerårutinit crKorneKar-
tugssåungitsunut.
igdlo akisunårdlugo tunigåine ilua-
nårutit akileråruteKautaussugssåu-
(Kup. 3-me nangtsaoK)
politimestere — ukioK
atauseic sulmgivfeicåsaoK
julip 1-iånit 1970 atorfinisaoK Bikubenip KutdlersaKarfiane nu-
navtinut tungassutigut sujunersuissartutut
politimester Jørgen Hertling ukioK
atauseK sulingivfeKartugssångorpoK
julip 1-iånit 1970, taimanikugssamut
atorfinisavdlune Bikubenip Kutdler-
saKarfiane nunavtinut tungassunik
ingmikut påsisimangnigtutut. suliag-
ssarå Bikuben nunavtine Kéumarsai-
nikut suliniarnerane ikiusavdlugo å-
male Bikubenip nunavtinilo inuit
akornåne atåssuteKalersitsiniåsavdlu-
ne. måna politimestere ukioK atauseK
sulingivfeKaratdlåsaoK sulile naluvå
sulingivfine sivitsortisanerine. nåla-
gauvfingme atorfigdlit inatsisait ma-
ligdlugit ukiut pingasut sulingivfeKar-
sinautitauvoK atorfingminit tunuångf-
nermine.
nunavtine sivitsortoK naluneKarsi-
mångilaK politimestere pilerssårute-
KartOK sulingivfeKarnigssamik Kinu-
teKarnigssamik Bikubenime soKutigi-
ssane isumagisinaujumavdlugit, poli-
timesterime Bikubenip nunavtinut tu-
ngatitdlugo komitiane sujuligtaissusi-
mavoK ukiut pingasut Kångiutut Bi-
kuben måne autdlartingmatdle.
nuånersoK, kisiåne ...
taima aulajangernerminut suna pi-
ssutigisimanerine politimesterip ouau-
tigå:
— nålagauvfingme atorfilingmut
angnermut OKimaitsumik suliauartu-
mut, aningaussanit ukiumortumik atu-
gagssångortitagssanit sulissutdlo kig-
dleKarnerånit noKitaussumut, agsut
nuånersimavoK privatimik sulivfing-
mut atåssuteKarneK. suviatdlangner-
tut inumarigsinartutut isimavoK pri-
vatimik ingerdlatamik agdliartupild-
Kissumik sangmissaxameK.
politimesterip agdlagfiane suliaK Ki-
mångilara nåmagigtaitdliomeK pissu-
tigalugo, politimestere nangigpoK. —
atorfik nuénersuvoK, agsutdlume pl-
korigsunik suleKateicarsimavunga. a-
(Kup. 3-me nangisaoK)