Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 25

FNs organisation og formål
En orientering om FNs ide og opbygning i en tid, hvor man internationalt
diskuterer FNs effektive betydning for verdensfreden, en orientering om FN
i et land, hvor FNs erklæringer ikke følges uden forbehold, og en oriente-
ring om Grønlands eneste og udpinte FN-forening i Godthåb.
FN er ingen verdensregering, og FN udsteder ikke love, men FN stiller et
maskineri til rådighed for Verdens folk, så de kan samarbejde i en organisation
af selvstændige lande. FN er et forum, hvor repræsentanter for medlemslan-
dene — i øjeblikket 124 — store og små, fattige og rige, stærke og svage, uanset
politiske retninger, sociale systemer, kulturer og religioner, kan tale frit.
„De forenede Naioner“ var et navn,
som den amerikanske præsident,
Franklin D. Roosevelt, foreslog. Det
blev første gang brugt i De forenede
Nationers erklæring af 1. januar 1942,
da repræsentanter for 26 nationer for-
pligtede deres regeringer til i fælles-
skab at fortsætte kampen mod Akse-
magterne: Italien, Japan og Tyskland.
De forenede Nationers pagt blev ud-
arbejdet af repræsentanter for 50
lande på en konference i San Fran-
cisco 25. april til 26. juni 1945. Repræ-
sentanterne arbejdede på grundlag af
forslag, der var udarbejdet på en kon-
ference i august-oktober 1944, hvor
Kina, Sovjetunionen, Storbritannien
og USA var repræsenteret. Pagten
blev underskrevet 26. juni 1945. Polen,
som ikke var repræsenteret på konfe-
rencen, underskrev pagten senere,
men regnes alligevel med til de op-
rindelige 51 medlemmer.
Pagten trådte i kraft 24. oktober
1945. Hvert år fejres denne dato som
FN-dagen verden over.
formal og grundsætninger
FNs formål er at opretholde mel-
lemfolkelig fred og sikkerhed, at
fremme venskabelige forhold mellem
nationerne, at samarbejde internatio-
nalt for at løse mellemfolkelige, øko-
nomiske, kulturelle og humanitære
problemer og for at fremme respekten
for menneskerettigheder og funda-
mentale frihedsrettigheder, og at være
organ for nationernes indsats for at
nå disse fælles mål.
De forenede Nationer skal arbejde
efter følgende grundsætninger:
Alle medlemslande har samme ret-
tigheder og skal efter bedste evne op-
fyldt deres forpligtelser i henhold til
pagten. De skal bilægge deres mellem-
værender med fredelige midler og på
en sådan måde, at fred, sikkerhed og
retfærdighed ikke bringes i fare. De
skal afholde sig fra trussel og magt-
anvendelse eller brug af magt mod an-
dre stater. De skal yde FN enhver
hjælp til en hvilken som helst foran-
staltning, der er vedtaget i overens-
stemmelse med pagten. De forenede
Nationer har ingen ret til at gribe
ind i forhold, der i det væsentlige hø-
rer ind under en stats eget myndig-
hedsområde.
Alle fredselskende lande kan blive
medlem af FN, når de påtager sig
forpligtelserne i pagten, og de efter
organisationens skøn er i stand til og
villige til at opfylde disse forpligtel-
ser. Nye medlemmer optages efter be-
slutning af Generalforsamlingen på
forslag af sikkerhedsrådet.
GENERALFORSAMLINGEN OG
SIKKERHEDSRÅDET
Generalforsamlingen er FNs cen-
trale organ. Her drøftes hele virksom-
heden og her bevilges budgettet. Ge-
neralforsamlingen holder sine ordi-
nære møder en gang om året, sædvan-
ligvis fra den tredje tirsdag i septem-
ber. Efter særlige regler kan der ind-
kaldes til hastemøder med 24 timers
varsel. Alle medlemslande, store som
små, er ligestillede, idet enhver kun
har en stemme. Til vedtagelse af vig-
tige spørgsmål kræves to tredjedele
flertal af de afgivne stemmer.
For at kunne nå at behandle de
mange spørgsmål, som Generalforsam-
lingen har på dagsordenen, har man
fordelt arbejdet i syv hovedudvalg,
men det er Generalforsamlingen, som
træffer de endelige beslutninger.
Sikkerhedsrådet er et organ, som i
første række har ansvaret for freden.
Rådet har ret til at undersøge alle stri-
digheder og situationer, som truer
freden, og foreslå løsninger. Rådet har
15 medlemmer. Frankrig, Kina, Sov-
jetunionen, Storbritannien og USA er
faste medlemmer, mens de øvrige 10
vælges af generalforsamlingen for en
to-årig periode.
For at rådets beslutninger kan ved-
tages, kræves ni ja-stemmer, der-
iblandt alle fem faste medlemmer.
Hvis et af disse lande stemmer nej til
et forslag, bortfalder det. I praksis
betragtes det ikke som nej, hvis et af
dem afholder sig fra at stemme.
Til Sikkerhedsrådets opgave hører
også indstilling til Generalforsamlin-
gen om optagelse af nye medlemmer
i FN og om udnævnelse af organisa-
tionens generalsekretær, og sammen
med Generalforsamlingen vælger det
dommerne til Den mellemfolkelige
Domstol.
Rådet kan altid samles til møder
med kort varsel, idet en repræsentant
for hvert medlem altid skal være til
stede ved De forenede Nationers ho-
vedkvarter.
Sikkerhedsrådet handler på alle
FN-medlemslandes vegne, og disse
har forpligtet sig til at udføre rådets
beslutninger.
ØKONOMISKE OG SOCIALE RÅD
Det økonomiske og sociale Råd
stræber efter at opbygge en rigere,
mere stabil og retfærdig verden. Rå-
det har 27 medlemmer valgt af gene-
ralforsamlingen for en periode af tre
år. Der vælges ni hvert år.
Hvert medlem har én stemme, og
beslutninger tages ved simpelt stem-
meflertal. Rådets opgaver falder in-
denfor det økonomiske, sociale og kul-
turelle område. Bl. a. skal det arbejde
med at fremme respekten for menne-
skerettighederne.
Til behandling af en række spørgs-
mål har rådet nedsat særlige kommis-
sioner, bl. a. befolkningskommissio-
nen, kommission for menneskerettig-
heder, kommissionen for kvinders sta-
tus og kommissionen vedrørende nar-
kotiske midler.
Endvidere er der fire regionale øko-
nomiske kommissioner: Den økono-
miske kommission for Europa, ECE,
Den økonomiske kommission for Asien
og Det fjerne Østen, ECAFE, Den øko-
nomiske kommission for Latiname-
rika, ECLA, og den økonomiske kom-
mission for Afrika ECA.
Det økonomiske sociale råd sam-
arbejder også med en række interna-
tionale organisationer, der er tilknyt-
tet FN, men har deres egen admini-
stration og egne budgetter. Blandt
disse er Den internationale Atom-
energi-Organisation, IAEA, og de så-
kaldte særorganisationer, bl. a. FAO,
UNESCO og WHO.
ANDRE RÅD
Formynderskabsrådets opgave er at
føre tilsyn med og administrere de
tidligere kolonier, som henhører under
FNs formynderskabssystem. Systemets
mål er at sikre, at befolkningen i disse
områder bliver hjulpet til selvstændig-
hed, og at levestandarden hæves.
Oprindelig var der 11 områder under
formynderskabssystemet, men ni af
dem har opnået fuld uafhændighed,
således, iat der nu kun er to tilbage,
nemlig New Guinea, administreret af
Australien, samt det strategiske for-
mynderskabsområde Stillehavsøerne,
som administreres af De forenede Sta-
ter ifølge en overenskomst, godkendt
af Sikkerhedsrådet i 1947.
Den mellemfolkelige Domstol har til
opgave i overensstemmelse med folke-
retten at dømme i sager, som indbrin-
ges for den af stater. Den dømmer i
sager, der er nærmere defineret i FN-
pagten. Endvidere afgiver domstolen
rådgivende udtalelser i juridiske
spørgsmål, som bl. a. Generalforsam-
lingen eller Sikkerhedsrådet ved af-
stemning uafhængigt foreligger den.
Domstolen består af 15 medlemmer,
som Generalforsamlingen og Sikker-
hedsrådet ved afstemning vælger uaf-
hængigt af hinanden. Dommerne væl-
ges efter deres kvalifikationer og ikke
efter, hvilken nationalitet, de tilhører.
Der lægges vægt på, at de vigtigste
retssystemer i verden er repræsente-
ret, og der må ikke være to dommere
fra samme land. Domstolen har sit
isæde i Haag.
SEKRETARIATET
Sekretariatet er det organ, der be-
tjener andre FN-organer og gennem-
fører deres beslutninger. I spidsen for
Sekretariatet står generalsekretæren.
Han udnævnes for en fem-års periode
af Generalforsamlingen efter indstil-
ling fra Sikkerhedsrådet. Den norske
Trygve Lie var den første generalse-
kretær fra februar 1946 til april 1953.
Dag Hammerskjold, Sverige, indtil 17.
september 1961, da han omkom ved
■en flyveulykke i Afrika. U Thant,
Burma, valgtes fra november 1961 til
fungerende generalsekretær og et år
efter til ordinær generalsekretær ind-
til november 1966. En måned efter
blev han valgt for en ny fem-års pe-
riode, som udløber 31. december 1971.
En international stab assisterer gene-
ralsekretæren. Den ansættes efter dyg-
tighed og retskaffenhed og på så vid
geografisk basis som muligt.
Af FNs virksomhed kan nævnes
organisationens indsatser for freden,
for økonomiske og sociale fremskridt,
udviklingsprogrammet NDP, FNs kon-
ference for Udenrigshandel og Udvik-
ling, UNCTAD, FNs Organisation for
industriel Udvikling, UNIDO, Ver-
densfødevareprogrammet, WFP, FNs
Høj kommissariat for Flygtninge,
UNHCR, FNs Hjælpe- og Arbejdsor-
ganisation for Palæstinaflygtninge i
Den nære Orient, UNRWA, FNs Bør-
nefond, UNICEF, m. m.
MENNESKERETTIGHEDERNE
Især bør man nævne FNs Menne-
skerettighedserklæring. Organisatio-
nen har siden sin oprettelse gjort en
enorm indsats for de rettigheder, som
ethvert menneske bør kunne opnå.
I virkeligheden er hele FNs praktiske
arbejde baseret på princippet om lige
muligheder til at leve et liv uden
frygt-
Siden Pagtens undertegnelse har FN
taget vigtige skridt i denne retning
ved Verdenserklæringen om Menne-
skerettighederne, Erklæringen om
Barnets Rettigheder, Erklæringen om
Selvstændighed for Kolonilande og
deres Befolkninger samt erklæringen
om Afskaffelse af alle former for
Raceforskelsbehandling.
Verdenserklæringen om Menneske-
rettighederne blev vedtaget 10. de-
cember 1948 og indeholder en defini-
tion af de fundamentale rettigheder
og friheder, der bør gælde for alle
mennesker, f. eks. retten til liv, fri-
hed og personlig sikkerhed, til under-
visning, til lighed for loven, til be-
vægelsesfrihed, religionsfrihed, retten
til arbejde med lige løn for lige ar-
bejde og retten til at indgå ægteskab
og stifte familie.
Erklæringen er ikke bindende som
en overenskomst og kan kun virke
som en rettesnor. Alligevel har den
haft stor betydning både for FNs eget
arbejde og for andre organisationer,
for lovgivningen i de enkelte lande og
for det enkelte menneske.
17. december 1966 vedtog General-
forsamlingen efter flere års forbere-
dende arbejde to internationale over-
enskomster om menneskerettighe-
derne. Den ene gælder de økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder og den
anden de borgerlige og politiske ret-
tigheder. Overenskomsterne træder i
kraft, når de er blevet tiltrådt eller
ratificeret af mindst 35 lande.
INTERNATIONALE LOV
Desuden tjener det et rimeligt for-
mål at nævne Den internationale Lov.
Ifølge De forenede Nationers pagt er
et af organisationens formål at skabe
vilkår, hvorunder retfærdigheder og
respekt for de forpligtelser, der opstår
ved traktater og andre kilder til mel-
lemfolkelig ret, kan opretholdes. Den
mellemfolkelige Domstol fortolker i
visse tilfælde international lov, og
Folkeretskommissionen indsamler og
bearbejder folkerettens bestemmelser,
mens særlige organer som f. eks. ko-
miteen for folkeretlige principper ved-
rørende venskabelige forbindelser og
samarbejde mellem lande tager sig af
specielle spørgsmål.
DANMARK OG FN
Danmark var en af medunderskri-
verne af De forenede Nationers Pagt
i San Francisco 26. juni 1945.
Fra officiel dansk side er det ofte
blevet fremhævet, at medlemsskabet
af FN hviler på en bred tilslutning i
det danske folk, og at det i tiden siden
1945 er en stedse mere betydningsfuld
grundpille i Danmarks udenrigspoli-
tik.
Danmark har da også deltaget i
samtlige møder i Generalforsamlingen
og har beklædt flere betydningsfulde
poster. I lighed med de andre med-
lemslande har Danmark oprettet en
permanent mission ved De forenede
Nationer i New York, og også ved FNs
Europakontor i Geneve er der opret-
tet en fast repræsentation.
Danmark betaler årligt ca. fem miil.
kr. i bidrag til FN, hvortil tidligere
kom et årsbidrag til en vagtstyrke i
Det mellemste Østen.
Sammen med Norge og Sverige del-
tog Danmark i FNs fredsbevarende
styrke i Gaza (UNEF) fra dens opret-
telse i 1956 til dens tilbagetrækning i
1967. Det danske troppekontingent var
oprindeligt på ca. 500 mand og ud-
gjorde sammen med et tilsvarende
antal norske soldater den såkaldte
DANOR-bataljon.
Fra maj 1964 har Danmark deltaget
med en styrke på 1000 mand i Cypern-
aktionen. Styrken, der kaldes DAN-
CON, og som er reduceret betydeligt,
har sin væsentligste opgave i hoved-
staden Nicosia langs den såkaldte
grønne linje, der adskiller et mindre
antal politibetjente til Cypern-aktio-
nen.
Danmark har deltaget i de fleste af
FNs fredsbesvarende aktioner, i Congo
således med et lille 100 mand og har
endvidere stillet militære observatø-
rer til rådighed for FN i Kashmir og
for FNs Organisation til Overvågelse
af Våbenstilstanden i Palæstina.
I 1964 gav folketinget sit samtykke
til opstilling af en militær permanent
dansk beredskabsstyrke, og til at
denne styrke efter anmodning kan
stilles til rådighed for FN for at bistå
ved gennemførelsen af fredsbevarende
forholdsregler vedtaget i FN.
Denne beslutning blev truffet efter
skandinaviske forhandlinger hvorefter
Danmark, Norge og Sverige er enedes
om i fællesskab at opstille en FN-
beredskabsstyrke på ca. 400 mand.
Den danske styrke, som opstilles på
frivilligt basis, skal omfatte en infan-
teribataljon, et signalkompagni, en
militærpolitistyrke, en sanitetsstyrke
samt personel til stabstjeneste.
En gren af FNs virksomhed, som
Danmark har vist særlig interesse, er
hjælpen til udviklingslandene gennem
De forenede Nationers Udviklingspro-
gram. Dette program er en frivillig
fond til financiering af udviklingsbi-
stand, der ydes i form af ekspertud-
sendelser og propekter samt kurser og
seminarer og enkeltstipendier, såvel
gennem særorganisationer m. v. som
gennem FNs eget sekretariat.
I 1967 udgjorde de danske bidrag til
De forenede Nationers Udviklings-
program 58 mili. kr. Ca. 14 mili. kr.
var som tidligere år et særbidrag til
financiering af dansk arrangerede
kurser og seminarer.
I tidsrummet 1953-1967 har der i
Danmark været afholdt 175 internatio-
nale kurser, seminarer, ekspertkonfe-
rencer, etc. For 1968 blev der truffet
forberedelse til gennemførelse af 53
kurser, konferencer, etc. med i alt
1000 deltagere. Heraf var 43 kurser
med ca. 800 deltagere afholdt i Dan-
mark vedrørende utallige emner.
Endvidere er der planlagt en
mængde kurser i udviklingslandene
med i alt oa. 250 deltagere. Emnerne
for disse kurser vil være mejeridrift,
kødkontrol, arbejdsundervisning, per-
sonaleledelse og andelsbevægelse.
Under FNs tekniske bistandspro-
grammer har 5.400 stipendiearter i ti-
den 1950-66 studeret i Danmark, heraf
ca. 2.800 som deltagere i kurser og se-
minarer. Et stort antal danske eksper-
ter (i 1950-1965 ca. 1000) har dernæst
gjort tjeneste i udviklingslandene i
kortere eller længere perioder inden-
for FNs udviklingsprogram.
Fra dansk side tillægges dette bi-
standsarbejde særlig betydning som et
værdifuldt led i bestræbelser for at
skabe bedre økonomiske forudsætnin-
ger for fredens bevarelse.
Danmark er medlem af alle FNs
særorganisationer samt af Den inter-
nationale Atomenergi Organisation.
Danmarks forbindelse med udvik-
lingslandene for så vidt angår den
tekniske bistand varetages af styrel-
sen for teknisk samarbejde med ud-
viklingslandene, hvis formand er pro-
fessor, dr. ocean. Kjeld Philips.
Særlige regeringsudvalg opretholder
forbindelsen med visse internationale
organisationer, således f. eks. Det
danske FAO-udvalg og Den danske
UNESCO Nationalkommission. Til
støtte af UNICEFs arbejde er derpå
privat initiativ oprettet en dansk
UNICEF-komité. Endelig bør nævnes,
at V erdenssundhedsorganisationens
Regionalkontor for Europa i juni 1957
blev flyttet til København.
GRØNLAND OG FN
Lokalt set tilkendegiver Grønland
sin tilknytning til FN på en ret beske-
den måde. I Godthåb startede i 1966
på initiativ fra fru politimester Kie-
rens en FN-forening, som i perioder
har været særdeles aktiv, og i perio-
der alt andet end aktiv.
Disse omskiftende forhold skyldes
for en del den megen udskiftning af
udsendt personale i Grønland, og at
initiativet fra grønlandsk side i dette
emne i sagens natur må være temme-
lig beskedent — ikke mindst fordi det
er en mere eller mindre udbredt grøn-
landsk opfattelse, at mange af FNs
love og indlysende rettighedserklærin-
ger, „ikke gælder for Grønland".
Den nuværende formand for FN-
foreningen i Godthåb, møbelhandler
John Nielsen, Godthåb, fortæller om
foreningen, at den senere tids stil-
stand i foreningen skyldes, at den gen-
nem lang tid drivende kraft, forsorgs-
leder Jørgen Jacobsen, rejste til Dan-
mark i forsommeren.
For øjeblikket tæller foreningen ca.
25 medlemmer. Hidtil har man be-
skæftiget sig med foredrag, filmfore-
visning og almindelig sammenkomst
om emner vedrørende FN.
FN-foreningen i Godthåb holder
omkring denne tid generalforsamling
for at få lidt „samling på tropperne"
inden FN-dagen 24. oktober.
— Den øjeblikkelige situation er
den, siger John Nielsen, — at vi har
tre bestyrelsesmedlemmer tilbage af
ialt otte. Resten er rejst for nylig.
— Hvilken virksomhed har en FN-
forening?
— En FN-forening er en støttefor-
ening for FN. Mest betyder den må-
ske for FNs informationstjeneste. Men
praktisk er det en forening, hvor med-
lemmer kommer sammen under for-
skellige former i en fælles interesse
for FN og hvad denne organisation
vedrører.
— Direktør Dik Lemkuhl, som be-
søgte Grønland for nylig, havde en
samtale med Dem. Hvad gik den ud
på?
— Vi talte sammen om mulighe-
derne for distribuering fra Danmark
af materiale om FN og FNs særorga-
nisationer med henblik på filmfore-
visning, foredragsvirksomhed, fotoud-
stillinger, m. m. Denne kontakt vil
sikkert få betydning for den lokale
FN-forenings fremtidige arbejde.
Mere er det desværre vanskeligt at
sige, før generalforsamlingen, men så
vil jeg til gengæld også gerne tage
sagen op igen.
—den.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 185 . KØBENHAVN N . TAGA (0171) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE'. COLONEMB
23