Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 18

Forslag om forbedret
uddannelse af fiskere
Landsrådet anbefaler, at der bliver oprettet en fiskerhøjskole så snart som
muligt — Skoledirektionen fremkommer om en redegørelse angående en
forbedret uddannelse af fiskere under landsrådets forårssamling.
Isboseth Petersens forslag om en forbedret uddannelse af fiskere skal gen-
optages i landsrådets forårssamling. Formanden oplyste, at skoledirektionen
er blevet bedt om en udtalelse. I sit svar har skoledirektionen bemærket, at
det kræver længere tid til at udarbejde en redegørelse. Formanden sagde, at
skoledirektionen er opmærksom på behovet for en forbedret uddannelse af
fiskere, og en sådan uddannelse vil blive søgt etableret i de kommende år.
Isboseth Petersen sagde, at forsla-
get ikke er af ny dato. Emnet er ble-
vet behandlet flere gange i landsrådet.
Forslagene i landsrådet om en for-
bedret uddannelse af fiskere er hidtil
ikke blevet realiseret.
EN TRAWLER SOM SKOLESKIB?
— Der er planer om, at der skal
anskaffes flere grønlandske trawlere,
og det er tanken, at unge fiskere bli-
ver oplært om bord på disse skibe.
Man regner også med, at fagskolen,
der snart tages i brug, bliver benyttet
som en læreplads for fiskere, sagde
Isboseth Petersen og fortsatte: —
Undervisningen på fagskolen bliver
ganske vist til gavn for ungdommen,
men undervisningen på skolen kan
ikke give samme udbytte som oplæ-
ringen i brugen af det moderne ud-
styr om bord på en trawler. Fiskeriet
ude på bankerne kan ikke undværes
silarssuarme nunat tutsuvinardlulnar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuanarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamé-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmlkutdlo illniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 210 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
i fremtiden, men ungdommen har
ingen muligheder for at blive oplært
til bankefiskeri med moderne udstyr.
Derfor synes jeg, at trawler nummer
to bør have flere grønlandske besæt-
ningsmedlemmer til oplæring end den
første trawler har. Vi bør bestræbe
os for at udnytte denne mulighed
fuldt ud.
Forslagsstilleren mener, at de grøn-
landske besætningsmedlemmer, der
skal oplæres i trawlfiskeri, bør af-
lønnes som de øvrige besætningsmed-
lemmer, da frie erhvervene, der har
lyst til at lære noget, opgiver deres
forehavende, fordi indtjeningsmulig-
hederne er for ringe under læretiden.
Til slut foreslog Isboseth Petersen, at
én af de kommende trawlere bliver
benyttet som skoleskib for fiskerne.
GODT 200 SKIPPERE UDDANNET
Formanden nævnte, at skoledirek-
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 210 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
tionen er blevet bedt om en udtalelse
angående forslaget. I et foreløbigt svar
hedder det, at der hidtil er blevet
uddannet godt 200 kyst- og sætteskip-
pere i Grønland, efter at skippersko-
len har været i gang i en halv snes år.
Formanden nævnte endvidere, at
KNAPP’s repræsentanter under som-
merens kongres havde foreslået un-
dervisning i sømands- og fiskerifag i
de ældste børneskoleklasser, at sø-
mandslære bliver et fag i aftenskole-
undervisningen, og endelig at man
tager sagen om oprettelse af en fi-
skerhøjskole op. Skoledirektionen har
meddelt, at der for tiden ikke er pla-
ner om oprettelse af en fiskerhøjskole,
men måske kommer der en afgørelse
omkring 1975. Formanden nævnte
mångikåt, sujuligtaissup OKautigå.
Isboseth Petersen ilåtigut OKarpoK
sujunersutine nutåjungitsoK, suju-
singnerussukut landsrådime OKatdlisi-
gineKartarérsimangmat. aulisartut pit-
saunerussumik iliniartineKartarnigssåt
pivdlugo landsrådime sujunersutigine-
Kartarsimagaluartut måna tikitdlugo
piviussungortineKarsimångitdlat.
kilisaut iliniarfiussoK?
— kilisautit ardlagdlit nunavtine
pigineKalerumårtut pilerssårutigine-
KarpoK, sujunertarineKarpordlo inu-
sugtut tåukunane iliniartarumårtut.
fagskole atoritajålersoK aulisartunl-
taoK iliniarfigineKartartugssatut naut-
sorssutigineKarpoK, Isboseth Petersen
OKarpoK nangigdlunilo: — fagskolime
iliniartarnigssaK iluaKutåusagaluar-
poK, atortutitdle nutåt kilisautine su-
ngiusarneKarnerisut atuarfingme ill-
niarneK iluaKutautiginaviångilaK. si-
nerissap avatåne aulisarneK sujunig-
ssame plngitsorneKarslnåungilaK, inu-
sugtortavutdle såkunik nutånik ator-
toirardlutik avatåne aulisarnigssamut
uvdlumikut sungiusarfigssaKartlneKå-
ngitdlat. taimaingmat isumaicarpunga
kilisaut nutåK kalåtdlinik amerdlane-
russunik iliniartussunik inugtaKarta-
riaKaraluartoK. periarfigssap taimåi-
tup atordluarneKarnigsså anguniarta-
riairarparput.
sujunersuteKartoic isumaKarnerar-
poK kalåtdlit iliniartugssat akigssar-
siamikut inugtaussutut avdlatut pine-
endvidere, at undervisningen af grøn-
landske elever på Esbjerg Sømands-
skole, hvor man oplærer vordende sø-
mænd, fiskere og kabysfolk, fortsætter
i skoleåret 69/70 med i alt 60 grøn-
landske elever.
KRAV OM OPRETTELSE
AF EN FISKERHØJSKOLE
Lars Chemnitz sagde, at han gen-
nem årene havde undret sig over, at
der ikke bliver foretaget en effektiv
undervisning for at opnå en forbed-
ring af landsdelens hovederhverv.
Han nævnte skipperskolen og sagde,
at der plejer at være alt for få fiskere,
der deltager i undervisningen. Ifølge
fotografierne af holdene i Grønlands-
posten kan man se, at mange af ele-
verne kommer fra institutioner. Nogle
af dem er sågar landsledere.
Da der fortrinsvis skal undervises
i servicefag i fagskolen, mente han,
det er påkrævet, at skolen arrangerer
kurser for fiskere. Da fiskerhøjskolen
ikke bliver oprettet foreløbigt, sagde
han tilslut, at landsrådet bør tilkende-
give, at denne skole bliver taget i
brug snarest muligt.
ØNSKER FLERE GRØNLÆNDERE
OM BORD PA TRAWLERNE
Alibak Josefsen sagde, at han som
udsendt af KNAPP for en halv snes
KartariaKåsassut, nangminerssordlutik
inutigssarsiortut iliniarumagaluartut
iliniarnerup nalåne aningaussarsiaki-
patdlårtarneK unissutigissarmåssuk.
naggatågut sujunersutigå kilisautit pi-
gineKalersugssat ilåt aulisartunut ill-
niarfigssatut atorneKarKuvdlugo.
angatdlatit nålagait 200
sivnenartut inersimalersut
sujuligtaissup OKautigå atuarfeicar-
nikut KutdlersaKarfingmiut sujuner-
sut pivdlugo oKauserissagssanik Klnu-
vigineKarsimassut, akissumilo ilångut-
dlugo taineKarsimassoK måna tikitdlu-
go angatdlatine nålagagssatut (kyst-
åma sætteskipperitut) Kalåtdlit-nu-
navtine soraerumérsimassut 200 siv-
neKalersut, taimatut atuartitsinerup
ukiut Kulit migssiliortut ingerdlåne-
irarnerane.
sujuligtaissup ilångutdlugo taivå au-
ssaK KNAPP-ip atautsimérssuarnera-
ne sujunersutigineKarsimassut ilagi-
gait méricat atuarfine klassine angner-
ne umiartornermut aulisarnermutdlo
tungassut atuartitsissutigineKartaler-
nigssait, umiartornermut tungassut
aftenskolime atuartitsissutinut ilauti-
neKalernigssait kisalo aulisartut høj-
skoliånik pilersitsiumårnigssaK. atu-
arfeKarnikut KutdlersaK nalunaersi-
mavoK aulisartut højskoliånik aut-
dlarninigssaK manåkorpiaK pilerssåru-
tigineKångitsoK, tamånalo pivdlugo 1-
år siden, hvor godt fiskerne blev un-
dervist både i Danmark og i Norge.
Den nye fagskole har ingen velegnet
afdeling til fiskernes uddannelse, sag-
de han og pegede på de alt for fa
grønlandske besætningsmedlemmer
om bord på trawleren. — Det er øn-
skeligt, at den næste trawler allerede
fra starten får flere grønlandske be-
sætningsmedlemmer end den første —
vel at mærke ikke elever — men re-
gulære besætningsmedlemmer, der og-
så udnytter deres tid til at lære no-
get, sagde han.
Formanden sagde, at allerede i hans
valgperiode fra 1955 til 1959 fremkom
der et forslag om oprettelse af en
skole for vordende fiskere. — Da vi
ernærer os fra havet, må vi bestræbe
os på, at skolen bliver taget i brug sna-
rest muligt, sagde han og fortsatte: —
Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har
lagt mere vægt på at oprette en sa-
dan skole. Vi må opdrage vore lands-
mænd ikke alene som fiskere, men
også som sømænd, sådan som man hal
gjort f. eks. både på Færøerne og i
Norge.
Da forslagsstilleren ikke proteste-
rede, blev forslaget udskudt til f°r"
årssamlingen.
maKa 1975-ip migssåne aulajangisso-
icarumårtOK. sujuligtaissup ilångutdlU'
go taivå kalåtdlit umiartortungorni-
artut, aulisartungorniartut angatdla-
titdlo igavfine sulissungorniartut u-
miartortungorniat Esbjergime atuar-
fiåne iliniartineKarnerat ukiume atu-
arfiussume 69/70-ime nanglneKésa-
ssok kalåtdlit katitdlugit 60-it atua-
KatautineKåsavdlutik.
aulisartut højskoliånik
autdlamérKussineKartoK
Lars Chemnitz ilåtigut OKarpoK er-
Kumigissarsimavdlugo nunavtine inu-
tigssarsiutit pingårnerssåt pitsauneru-
ssumik ingerdlåneKarnigsså anguniar-
dlugo iluamik illniartitsissoKånging'
mat. angatdlatine nålagagssatut atuar-
titaussartut soraerumérérsimalerånga-
ta åssinge Atuagagdliutine takuneKar-
sinaussartut taivai, isumaKarnerardlu-
ne aulisartut atuaKataussartut ikig'
patdlårtartut. avdlane sulivfigdlit
agdlåme nunavtine atorfeicarfingne
Kutdlersat — atuaKataussarnerat upa-
ruarpå, uggornarnerardlugo nangmi-
nerssortut aulisartutdlo atuaKatau-
ssartut ikingnerussarnerat.
fagskolime aulisarnermut umiartor-
nermutdlo tungassungitsut illniagau-
nerusangmata pissariaKartutlpå atu-
arfingme tåssane aulisartunik kursu-
seKartitsissarnigssaK, aulisartungorni-
artutdlo illniarfigssåta inernigsså ki-
nguseKingmat atuarfiup tåussuma pi"
årtumik atugaulernigsså landsrådip
kigsautigissariaKarå, naggatågut
KarpoK.
kalåtdlit amerdlanerussut
kilisautine inugtaussåsåpat?
Alibak Josefsenip OKautigå ukiut ku-
lit migssiliortut matuma sujornagut
KNAPP-imit autdlartitaorKåramik
Danmarkime Norgemilo aulisartut Ka-
noK pitsautigissumik illniartitaunerat
takusimagigtik. fagskole aulisartunut
nalerKutumik ingmlkortortaKånglne-
rarpå uparuardlugulo kilisåume inug-
taussut kalåtdlit ikigpatdlårnerat.
kilisaut tugdleK autdlarKåumutdle ka-
låtdlinik amerdlanerussunik inugta-
KåsassoK kigsautiginarpoK, illniartu-
ngitsunik — inugtaujutigalutik illm-
artugssanik, OKarpoK.
sujuligtaissoK OKarpoK 1955-imit
1959-imut Kinigauvfingme ilaussortau-
titdlunile aulisartungorniat atuarfig-
ssanik pilersitsinigssaK sujunersutigi"
neKaraluartoK. — imaK inutigssarsior-
figigavtigo atuarfiup piårtumik atu-
lernigsså anguniartariaKarparput, o-
KarpoK nangigdlunilo: — påsineK sa-
perpara suna plssutigalugo atuarfiup
erKartorneKartutut itup pilerslneKar-
nigsså angnerussumik pingårtlneKarsi-
månglnersoK. kalåleKativut aulisartui-
nåungitsutut åmåtaordle umiartortu-
tut inutigssarsiornermik savalingmior-
miutut norgemiututdlo illniartltaria-
Karpavut.
sujunersuteKartoK akerdliungingmat
OKaluserissaK upernåro atautsimlmg"
ssame OKatdlisigineKarKigtugssatut ki-
nguartlneKarpoK.
EVINRUDE
mlsillgtagkat nakussagtitsissarput
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuéinarput
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
måne
pissariaKarnerp&K téssa
aKuteralak
TUTSUVINARTOK’:
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE..!
aulisartut pitsaunerussumik
atuartmigssamk sujunersut
landsrådip inåssutigigå sapingisamik piårtumik aulisartut høj-
skoliånik pilersitsinigssaK — atuarfeKarnikut Kutdlersanarfik
aulisartut pitsaunerussumik atuartitaussalernigssåt pivdlugo
upernåro landsrådip atautsimmigssåne navsuiauteKarniartoK
aulisartut pitsaunerussumik iliniartitaunigssånik Isboseth Petersenip suju-
nersutå upernåro landsrådip atautsimmigssåne OKatdlisigineKarvAgtugssångor-
poK. sujuligtaissup OKautigå atuarfeKarnikut KutdlersaKarfingmiut sujunersu-
mut tungassumik OKauseKarmivdlugit Klnuvigineuar simas sut akissuteKartut tai-
mailiornigssamut pivfigssaK sivisunerussou atortariaKåsassoK. umiartortut auli-
sartutdlo iliniartitaunerånut tungassut ukiune aggersune pitsaunerussumik i-
ngerdlåneKalernigssåt pissarianartOK atuarfeKarnikut Kutdlersaussut arajutsisi-
18