Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
nunarput suniarnerpåt?
Afgiftsforhøj eiser
på en række varer
Landsrådet vedtog et forslag om afgiftsforhøjelser på en række varer. —
Forhøjelserne træder i kraft, når Folketinget har vedtaget loven og kongen
har underskrevet den.
Landsrådet vedtog for nylig et forslag om forhøjelse af gældende indførsels-
afgifter, der forventes at indbringe landskassen ca. 5,3 miil. kr. om året. Af-
giftsforhøjelserne træder i kraft, når Folketinget har vedtaget lovforslaget og
kongen har underskrevet den ny lov. Forslaget om en værdiafgift på en række
varer blev udsat til forårssamlingen.
J. F. måna sapåtit akunere mardlui-
nångorput pisångatigineKartumik
fjernsynikut aperssuinerssuaKarnig-
ssånut. peKataussugssat arite sarKU-
miuneKarérput. aperssugagssatut pe-
Katåusåput inuit 21, tamarmik nunav-
tinik ingmikut påsisimassaKartut. a-
perssugagssat ilait mana nunavtine
politikimut ingerdlåneKartumut aki-
ssugssaussuviuput. aperssuissusåput a-
visiliortut tatdlimat, tamarmik uvdlu-
mikut nunavtine pissutsinik ilisima-
ssaKardluartut.
Kularnångitsumik fjernsynimut a-
jornakusortorujugssusimasassoK aper-
ssugagssat aperssuissugssatdlo kiku-
nerat aulajangerniåsavdlugo. manale
PeKataussugssat anæ tutsiuput. mi-
nitaussutut misigisimassut sule pe-
riarfigssaKarput agdlagkatigut aper-
KuteKarnigssamut, Atuagagdliutitdlo
kajumigsårutigiumavåt amerdlasor-
pagssuarnik agdlagkatigut aperKute-
KartoKarnigsså.
aperKutdle kingulerutOK tåssa tai-
matut oKatdlinigssame sumik nutau-
ssumik sarKumertOKåsanersoK. ardlag-
dlit Kularåt taimåitoKarnigsså, tamå-
name åma pingårnerungilaK. sagdliu-
titariaKartOK tåssa ajornartorsiuter-
pagssuit måne uvdluinarne nalåutu-
agkavut itisilerdlugit navsuiarneKåsa-
ssut, taimailivdlune politikerit folke-
tingime nunarput pivdlugo OKatdli-
nigssarssuarme peKataujumårtut sapi-
ngisamik igdluinarsiungitsumik uv-
dlumikut nunavtine pissutsinik påsi-
ssaKarsinaorKuvdlugit. tamåname isu-
måungutsiarpoK fjernsynikut aperssu-
iniarnerme.
J. F. Nu er der kun et par uger til
den store og med spænding imøde-
sete TV-høring. Deltagerlisten er nu
offentliggjort. Som vidner deltager 21
mennesker, alle specialister vedrø-
rende Grønland. Adskillige af vid-
nerne er direkte ansvarlige for den
officielle politik i Grønland. Som spør-
gere deltager fem journalister, der
alle har et indgående kendskab til for-
holdene i dagens Grønland.
Det har nok været uhyre svært for
TV at sammensætte såvel vidne- som
spørgepanelet. Men nu foreligger den
endelige liste over deltagerne, men
der kan stadig blive tale om æn-
dringer. De, der føler sig snydt har
, stadig mulighed for at indsende brev-
spørgsmål, og Grønlandsposten vil
herved slå et slag for mange brev-
spørgsmål.
Tilbage bliver det spørgsmål, om der
kommer noget nyt ud af TV-høringen.
Adskillige tvivler på det, men det er
heller ikke det vigtigste. Hovedsagen
er, at de mange problemer, man til
daglig tumler med i Grønland, bliver
uddybet og forklaret, således at poli-
tikerne, der deltager i den store grøn-
landsdebat i folketinget får et så ob-
jektivt billede af Grønland i dag som
muligt. Det må være meningen med
TV-høringen.
Men netop derfor må man forlange,
at TV-høringen behandler et altover-
skyggende spørgsmål i den for Grøn-
land så usikre tid: Hvad er målsæt-
ningen for Grønland? Er målet i
Grønland at skabe et lille Danmark,
hvor danskerne har initiativet, eller
vil man bestræbe sig på at opbygge
landsdelen efter dens behov og forud-
sætninger og med grønlændernes ak-
tive medvirken? Hvad tænker man
sig med hensyn til den hastig vok-
sende befolkning, hvis de ændrede
klimatiske forhold skulle gøre eksi-
stensmulighederne endnu ringere?
Vil man bevare Grønland som en
landsdel med eget sprog og kultur og
med mulighed for at udvikle disse?
tamånale pivdlugo piumassarissari-
aKarpoK aperssuinigssame sangmine-
KåsassoK aperKUt avdlanik tamanik
KulangisimassordlusoK, måna nunav-
tine uvdlune nalorninartorsiornartu-
ne: sunauna nunavtine anguniagau-
ssok? anguniarneKarnerpa nunavtine
Danmarkérånguamik pilersitsissoKå-
sassoK, Kavdlunåginait suliniarfigisså-
nik, imalunit anguniarneKarnerpa nu-
narput piorsaivfigineKåsassoK pissa-
riaKartitsineK nunavdlo nangmineK
periarfigssaKartitsinera nåpertordlugo,
kalåtdlit angnerussumik sulissoralu-
git? inuit amerdliartupiloKissut KanoK
pinigssåt erKarsautigineKarpa, silåi-
naup avdlångornera pissutigalugo na-
paniarfiusinaussut sule angnikineruli-
sagaluarpata?
nunarput issigineKåsanerpa nunap
ingmikortuatut nangminerissaminik
oKauseKartutut kultureKartututdlo pe-
riarfigssaKartineKartututdlo tåuko i-
neriartortineKarnigssånut? imalunit
naligigsitauneK pilerigineKaKissoK a-
ngusinaujumavdlugo taimågdlåt av-
Kutigssatut inersussutigineKåsanerpa
kalåtdlit OKausisa tåmarnigssåt? Ka-
låtdlit-nunåt kalåtdlinuinaK tungati-
neKåsanerpa? imalunit nunarput ino-
Kåsanerpa kalåtdlinik Kavdlunånigdlo?
sunalo tungaviusava suleKatigingner-
mut tamatumunga?
aperKutit Kagfakåssut amerdlagalu-
aKaut, pingårnerussordle tåssa ersser-
Kigsumik paitsortariaKångitsumigdlo
akisavdlugo, suna sujunertarineKar-
nersoK nunarput inuilo pivdlugit. a-
kissutigssaK ilisimagåine periarfig-
ssaKalisaoK nunavtine ajornartorsiu-
tit Kalagtut ilaisa årKingneKarsinau-
lernigssånut.
Eller vil man som den eneste mulig-
hed for at opnå den eftertragtede
ligestilling anvise, at det grønlandske
sprog forsvinder? Skal Grønland være
for grønlænderne? Eller skal Grøn-
land bestå af et samfund danske og
grønlændere? Og hvad skal være
grundlaget for dette samarbejde?
Der er så mange spørgsmål, der
trænger sig på, men det vigtigste er
altså at få et klart og utvetydigt svar
på, hvad man vil med Grønland og
dets befolkning. Kender man svaret,
er der en chance for at løse nogle af
de mange problemer, som Grønland i
dag er behæftet med.
NYE BØGER NYE BØGER
JEG ARBEJDER MED LER
Redaktion: Tage Rystrand og
Claus Bering.
208 sider.
POLITIKENS FORLAG
I den stadigt voksende stribede
Hobbyserie fra Politikens Forlag fore-
ligger nu en yderst instruktiv lille
håndbog for amatør-keramikere og
folk, der har modellering som hobby.
Den er udarbejdet af keramiker og
faglærer, Tage Rystrand, og adskiller
sig fra de øvrige bøger i denne genre
ved at ledsage hver enkelt fase i ar-
bejdet med i alt 250 tegninger af
Claus Bering.
Derved bliver hele arbejdet med
ler overordentlig let at følge. Man
behøver blot at blade i denne bog for
at se, hvordan arbejdet lettes ved
tegninger, som i mange tilfælde er-
statter en indviklet forklaring.
Rystrand gennemgår formgivningen
ad alle de praktiske og tekniske veje,
der står til rådighed, og når det drejer
sig om den egentlige keramik, får vi
også besked om glasur, glaseringspro-
cesserne og selv brændingen på lige
så forståelig og let tilegnelig vis.
Følgende afgiftsforhøjelser, der i
lighed med tidligere gennemførte af-
giftsforhøjelser skal holdes uden for
beregningen af de grønlandske sær-
pristal og reguleringspristal, er: 50
øre pr. kg sukker, 50 øre pr. kg choko-
lade- og sukkervarer m. v., 4 kr. pr.
kg malt, 30 øre pr. flaske øl, 10 kr. pr.
helflaske — 14 kr. pr. liter — spiritus
(snaps, whisky, cognac o. 1.), 20 kr.
pr. liter stærk spiritus (vinsprit m. v.),
5 øre pr. cigar, cerut eller cigarillos,
2 øre pr. cigaret og 5 kr. pr. kg humle.
LANDSKASSEN FATTES PENGE
I overensstemmelse med landsrådets
beslutning på forårssamlingen i år er
Ministeriet for Grønland blevet an-
modet om at udarbejde lovforslag om
forøgelse af gældende afgifter og om
indførelse af afgifter på nye varer.
Ministeriet har udarbejdet et udkast
til forslag til lov om ændring af lov
for Grønland om indførselsafgifter
med videre.
I bemærkningerne til lovforslaget
hedder det bl. a., at ladsrådet har haft
et underskud på 8,8 miil. kr. i 1968.
Landsrådets samlede udgifter dette år
var på 65,1 mili. kr. Underskuddet er
dækket ved realisation af en del af
landskassens formue. Der forventes,
at landskassen i perioden 1969-71 vil
få et samlet underskud på i alt ca.
6,3 mili. kr. Hertil kommer bevillinger,
overført fra 1968 p. gr. af forsinkelser
i udførelsen af planlagte anlægsar-
bejder, der anslås til 12-15 mili. kr.
De påregnes dækket ved relisation af
landskassens formue.
Til dækning af det anslåede under-
skud foreslog rådet i sin forårssam-
ling i år de nævnte og nu vedtagne
afgiftsforhøjelser, der anslås at ville
indbringe landskassen en samlet mer-
Deltagerne i
Grønlandshøringen
Der er netop kommet meddelelse
om den endelige deltagerliste til TVs
Det viser sig, at man i noget omfang
store Grønlandshøring om 14 dage.
har tilgodeset de grønlandske ønsker,
idet grønlandske deltagere såvel på
vidne- som spørgersiden har fået en
noget større repræsentation, end først
planlagt. Deltagerne er:
Vidner: Landsrådsformand Erling
Høegh, departementschef Erik Hessel-
bjerg, hr. Mads Lidegaard, grønlands-
minister A. C. Normann, fuldmægtig,
cand. jur. Knud Henling, MF, fhv.
minister Carl P. Jensen, socialdirektør
Alfred Dam, stud. scient pol. Jakob
Janussen, landshøvding N. O. Chri-
stensen, viceskoleinspektør Peter
H eilmann, kommunalbestyrelsesmed-
lem fru Marie Meyer, fiskeeksportør
Frede Sørensen, direktør Hans C.
Christiansen, direktør Gunnar P. Ro-
sendahl, direktør K. Ellitsgård-Ras-
mussen, translatør fru Guldborg
Chemnitz, handelschef Aage Chem-
nitz, Angmagssalik, Bent Jensen, Eski-
mologisk Institut, formand for Grøn-
lands arbejdersammenslutning Od åre
Olsen, universitetslektor Mogens Bo-
serup og formanden for Foreningen
af næringsdrivende i Grønland, di-
rektør Benny Reiding.
Som spørgere nævnes journalist
Erik Erngaard, programleder Chri-
stian Kryger, journalist Jørn Dam-
gaard, redaktør Jørgen Fleischer og
J. Vedel Pedersen.
indtægt i årene 1970 og 1971 på i alt
ca. 10,6 mili. kr.
VÆRDIAFGIFT PÅ LUKSUSVARER?
Landsrådet har p. gr. af manglende
økonomiske muligheder i betydeligt
omfang måttet udskyde planlagte an-
lægsarbejder efter 1968. For at kunne
gennemføre disse anlægsarbejder skal
der indføres direkte skatter, og andre
beskatningsformer er under over-
vejelse bl. a. en generel importafgifts-
ordning.
På forårssamlingen i år vedtog
landsrådet, at der indføres en værdi-
afgift på 20 procent ved import af
parfume og kosmetik, gulvtæpper,
grammofoner, båndoptagere, m. v.,
grammofonplader, bånd, m. v. og på-
hængsmotorer med over 15 hk motor-
kraft samt en værdiafgift på 10 pro-
cent ved import af kød og kødvarer.
Landsrådet fulgte henstilling om, at
rådet vedtager at udsætte indførelsen
af værdiafgifter, indtil rådet i for-
årssalingen har taget stilling til be-
tænkning fra arbejdsgruppen vedrø-
rende beskatning i Grønland.
I betænkningen vedrørende lovfor-
slaget om forhøjelser af indførselsaf-
gifter, der er udarbejdet af landsrådets
udvalg for økonomisk planlægning,
hedder det, at rådets ædruelighedsud-
valg fortsat er af den opfattelse —
efter at landsrådet i foråret vedtog, at
der ikke skulle indføres spiritusratio-
nering — at der må foretages forhøjel-
ser af spiritusafgifterne for ad denne
vej at bekæmpe spiritusmisbruget.
Marius Abeisen stillede et ændrings-
forslag gående ud på, at afgiftsfor-
kikut peKatausapat?
måna nalunaerutigineKarpoK uvdlut
14 Kångiugpata fjernsynikut nunarput
pivdlugo aperssuinigssarssuarme ki-
kut peKataunigssåt. påsinarsivoK ka-
låtdlit kigsautigissait ilåtigut akuer-
ssorneKarsimassut, tåssame kalåtdlit
aperssugagssat amerdlisineKarsimang-
mata aperssuissugssatdlo kalålersaKa-
lersimavdlutik. peKataussugssat aper-
ssorneKartugssat ukuput:
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh, departementschef Erik Hessel-
bjerg, højskolime iliniartitsissoK Mads
Lidegaard, nunavtinut ministere A. C.
Normann, folketingimut ilaussortaK
Knud Hertling, ministeriusimassoK
Carl P. Jensen, ikiuissarnerme direk-
tøre Alfred Dam, iliniarnertoK Jakob
Janussen, landshøvding N. O. Chri-
stensen, viceskoleinspektør Peter Heil-
mann, kommunalbestyrelsimut ilau-
ssortaK Maria Meyer, aulisagkanik
niorKutilik Frede Sørensen, direktør
Hans C. Christiansen, direktør Gun-
nar P. Rosendahl, direktør K. Ellits-
gård-Rasmussen, nugterissuneK Guld-
borg Chemnitz, niuvertOK Aage Chem-
nitz, ilisimatoK Bent Jensen, GAS-ip
sujuligtaissua OdåK Olsen, universi-
tetime iliniartitsissoK Mogens Boserup
åma nunavtine inutigssarsiortut peKa-
tigit sujuligtaissuat Benny Reiding.
aperssuissugssåuput avisiliortoK Erik
Erngaard, autdlakåtitagssiomerme pi-
ssortaK Christian Kryger, avisiliortoK
Jørn Damgaard, åncigssuissoK Jørgen
Fleischer åma J. Vedel Pedersen.
højeisen på spiritus bliver 5 kr. pr.
fflaske i stedet for 10 kr. Han pegede
på, at importen af stærk spiritus er
faldet med godt 30 procent — fra
212.000 liter til 150.000 liter — fra
1966 til 1968, efter afgiftsstigningen i
1966. Han pegede på, at alle prisfor-
højelser altid går ud over de mindre-
bemidlede. Ved afstemningen blev æn-
dringsforslaget forkastet med fem mod
11 stemmer.
Da importen af øl er steget med
knap 40 procent fra 1966 til 1968,
foreslog Lars Chemnitz, at afgiftsfor-
højelsen på øl bliver 40 øre pr. flaske
i stedet for 30 øre. Han ændringsfor-
slag fik kun én stemme ved afstem-
ningen.
arnanut klube Nungme
Nungme arnat penatigigfiat måna
ukiut sisamagssåt autdlartitsivoK anå-
nat klubiånik sujunertaralugo igdlu-
me ningiussut katerssutineKartarnig-
ssåt Kåumarsainikut sulivfigineKåsav-
dlutik. klube ingerdlaneKarpoK kur-
susitungajak atuartitsineKardlune
meruat pårineKarnigssånik, igdlume
suliagssanik, oKalugiartoKartardlunilo
aningaussat ingerdlånigssånik, naut-
sorssuserinermik kisalo ikiuiniarnikut
sulinermik. ningiut katisimassarput
Anånat igdluåne sisamångornikut uva-
likut mardlunit tatdlimanut.
klubimik autdlarnissoK ningiut pe-
Katigit kåtuvfiåne sujuligtaissoK Gud-
run Chemnitz osalugtuarpoK, klube
autdlarnerneKarsimassoK arnat inu-
sugtut kiserdliortutut misigisimassut
ikiorniardlugit.
— ningiussut etagehusine najuga-
Kartut kiserdliortungortarput, pingår-
tumigdlo nugtertut taimåiput, Gudrun
Chemnitz OKarpoK. etagehusimut nug-
terdlune avdlångorneK angissaKaoK,
atortorissat nutåliarpagssuit iluamik
atornigssåt påsisimaneKarpiarneK a-
jormat. klubip sulissutiginiarpå ni-
ngiussut tamåkununa ajornartorsiu-
tåinik ikiorniardlugit, åmåtaordle ni-
ngiussut pissutsinik åssigingitsunik
påsitiniarneKarput sordlo mérKanik
perorsainermik åma kalåtdlit nerissag-
ssautaisa avdlångorartitdlugit suliari-
neKartarnigssånik, nerissagssåme nu-
nalisitat kisisa atorniåsagåine akiso-
Kaut.
åmåtaordle OKalugiartoKartarpoK u-
viussutaoK peKatauvfigisinaussånik.
OKalugiautigineKartugssat ukioK måna
tungåput atuarfeKarnermut, nakorsa-
Karnermut kæmnereKarnermutdlo o-
KalugiautigineKåsåputaoK aningaussa-
nik atuivdluarnigssaK akilerårutinut-
dlo tungassut. klube ama frimærkinik
niorKuteKartarpoK ilevKårnigssamik
påsisitsiniainermut atatitdlugo.
peKataussut tamarmik 10 kr-mik
akilissarput tåukulo atorneKartarput
anånaussut atuartitdlugit méncat på-
rineKarnerånut arnat igdluåne. atuar-
titsissut aftenskolip akilertarpai. ukioK
måna peKataujumavdlutik nalunaertut
40-uput atuartitsinerdlo ingerdlåneKå-
saoK martsip tungånut. ukioK måna
atuartitsineK kalåtdlinuinaK, nautsor-
ssussauvoK nugterivdlune pivfigssaiar-
nartarnera pingitsortiniardlugo. klub-
imik åma taimåitumik ukioK måna
autdlarnissoKarpoK Ausiangne, kig-
sautiginaKaordlo igdloKarfingne av-
dlane åma taimailiortoKarnigsså.
Julut.
Hjertelig tak
for udvist deltagelse
i vor store sorg ved
vor kære Kirsten’s død
og begravelse.
Helene og Svend Junge Pedersen
Børnene.
KujanarssuaK
misigingneKataunermut
aliasungårnivtine
asassavta Kirstenip
toKunerane ilissauneranilo.
Helene åma
Svend Junge Pedersen
mérnatdlo.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Hvad er meningen med Grønland?
ii