Atuagagdliutit - 16.10.1969, Blaðsíða 4

Erhvervslivet har vanskelige
vilkår i dagens Grønland
For at etablere sig i Grønland kræves en stor investering, som kun de fær-
reste er i stand til at yde, og det er svært at låne den forholdsvis store
driftkapital, som er nødvendig.
Erhvervsdrivende i Grønland har det ikke let i dag. Der er store udgifter, som
ikke eksisterer i Danmark. Disse udgifter svarer stort set til den skat, man ikke
har i Grønland. Men den egentlige vanskelighed ligger i financieringsspørgsmå-
let. Heroppe skal man starte fra bunden. Der kræves stor investering for at
etablere sig. Lånet bliver brugt til opbygning af erhvervsvirksomheden og til
opførelse af bolig. Men der er ikke penge til at købe varer for.
Om disse og andre problemer har
Grønlandsposten haft en rundbords-
samtale med tre medlemmer af For-
eningen af Næringsdrivende i Grøn-
lands bestyrelse. Deltagerne er hotel-
ejer Knud Rasmussen, direktør Jørgen
Jensen, Grønlandsbanken og radio-
forhandler Ole Winstedt, alle Godt-
håb.
Fra Grønlandsposten deltog redak-
tør Jørgen Fleischer, der startede di-
skussionen med at spørge, hvordan
vilkårene er for erhvervslivet i dagens
Grønland.
O. W.: De er ikke så gode, som de
har været. Som detailhandler er jeg
bundet af priser, som er dikteret fra
København. Detailhandlerne kan ikke
tillade sig at lægge ekstra avance på
priserne, fordi alle statsdrevne forret-
ninger i Grønland anvender københav-
nerpriser. Derfor kan vi private ikke
tage højere priser for varerne. Efter-
hånden får vi større og større diftsud-
gifter og derfor bliver investerings-
mulighederne mindre og mindre.
K. R.: Det må bemærkes, at vi har
fordele, men de opvejes af en række
ulemper som transportudgifter, større
udgifter til lys og varme. Endvidere
skal de erhvervsdrivende, som befin-
der sig udenfor åbenvandsbyerne ligge
inde med varer til et halvt års for-
brug. Disse og flere andre ulemper
er et problem i dag for de erhvervs-
drivende og disse vanskeligheder ved
at drive forretning kan i mange til-
fælde føres tilbage til financierings-
problemer.
O. W.: Og disse udgifter svarer stort
set til den skat, vi altså ikke har i
Grønland. Så fordele kan man altså
ikke hævde vi har.
INGEN DRIFTKAPITAL
J. F.: De nævnte vanskelighederne
ved financieringen?
K. R.: Ja, for jeg synes, dette pro-
blem er større end de øvrige. For at
være erhvervsdrivende i Grønland,
skal man etablere sig, og for at gøre
dette fra bunden skal man selvfølge-
lig først og fremmest have penge selv,
en startkapital. Derefter skal man låne
penge for at kunne bygge.
Og det er her vanskeligheden ligger.
Hvis man i dag kunne leje sig ind i
en butik, ville det være meget lettere.
I stedet skal man gå til en bank eller
sparekasse for at få et lån, men for-
udsætningen er, at man selv har en
startkapital. Lånet bliver brugt til op-
bygning af den påtænkte erhvervs-
virksomhed, og så bliver der meget få
penge tilbage til indkøb af varer til
virksomhed. Og dette er i aller højeste
grad et handicap — for folk, som kan
få besejling hver tredie uge — men
især for folk, som skal ligge inde med
forsyninger til fem vintermåneder. Og
hvem kan skaffe varer for en halv
million på så lang kredit.
J. F.: Hvad med erhvervsstøtten?
K. R.: Erhvervsstøtten udlåner for-
trinsvis til eksporterhverv.
O. W.: Vi kan overhovedet ikke låne
til varekøb i erhvervsstøtten.
J. J.: Det, som Knud Rasmussen er
inde på, er, at det er svært at låne den
forholdsvis store driftskredit, som er
nødvendig, men det er også en større
kredit end en virksomhed af tilsva-
rende størrelse i Danmark har brug
for.
K. R.: Det er der tampen brænder.
Jeg har talt med flere forretningsdri-
vende langs kysten. Nogle har etable-
ret en dejlig forretning efter moderne
principper, hvadenten det er i Chri-
stianshåb, Egedesminde eller Godt-
håb. De har i virkeligheden gode for-
hold og gode muligheder for at drive
forretning. Men de har bare ikke no-
get at putte i den.
J. J.: For at kunne etablere en virk-
somhed, vil man i almindelighed
kræve en egenkapital på 50 pct. Den
er langtfra opfyldt her i Grønland.
Egenkapitalen og de penge, man even-
tuelt kan låne, er som regel brugt op,
når man har opført beboelseshus og
erhvervslokaler. Så står man i den
situation, at man ingen driftkapital
har. Pengeinstitutterne må være mere
tilbageholdende i Grønland, fordi der
Før De køber
FOTO
&
KINO
bør De orientere Dem om vore me-
get billige priser og forlange et
tilbud. Vi yder en udstrakt service,
og vi vejleder Dem gerne i alle
foto-kino spørgsmål.
POLAR-FOTO
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
ikke er noget ejendomsmarked i de
fleste grønlandske byer. Belånings-
grænsen må derfor være lav, og det
er nødvendigt i den kommende tid at
stille større krav til egenkapitalen,
end det hidtil har været tilfældet.
K. R.: Heroppe skal man begynde
helt fra bunden. Man må altid inve-
stere på meget langt sigt.
J. F.: Hvem ejer de mange erhvervs-
virksomheder, som drives i Danmark
i dag?
J. J.: Det gør privatpersoner, sel-
skaber og institutioner, men selv-
følgelig har pengeinstitutterne og le-
verandører en vis indflydelse.
KRAVENE BLIVER STØRRE
K. R.: Det er derfor, så få grønlæn-
dere har mulighed for at etablere sig
her. Der kræves en stor investering,
som kun de færreste er i stand til at
klare. Det kan ikke lade sig gøre på
anden måde. En mand med 100.000
kroner kan ikke starte en virksomhed
i Grønland i dag. Disse penge strækker
ikke langt.
O. W.: Hvis vi skal have en ny med-
arbejder op, kan vi ikke få en lejlig-
hed til 5-600 kr. om måneden. Vi bli-
ver nødt til at investere i et hus til
50.000, 60.000 eller måske 100.000 kro-
ner, alt efter om han er enlig eller har
familie. Med den udvikling, der i dag
er i Grønland, bliver vi nødt til at
følge med og kan ikke tilbyde vore
medarbejdere ringere kår end staten.
Følger vi ikke med, får vi ingen med-
arbejdere, og vi står i stampe, går i
stå. Derfor skal vi hele tiden kunne
investere, når samfundet udbygges så
hurtigt.
J. F.: Hvad er det, som gør bygge-
omkostningerne så høje i Grønland?
J. J.: Transportomkostningerne må
bære en del af skylden. Men der er
også større omkostninger ved selve
byggeriet. Og også de klimatiske for-
hold, når der om vinteren bygges un-
der ugunstige vejrlig.
O. W.: Hvis man anvender den ud-
sendte arbejdskraft bliver lønudgif-
terne væsentlig større end ved an-
vendelse af lokal arbejdskraft.
J. F.: Det bliver sværere at etablere
forretning?
K. R.: Det bliver sværere endnu
efterhånden, som kravene til boliger
og forretningslokaler bliver større.
Brandmyndighederne og sundheds-
myndighederne kræver nu bedre for-
hold, end hvad der hidtil har været
i Grønland.
J. J.: De mindre virksomheder får
en krank skæbne i de kommende år.
De må samles i større enheder for at
lette financieringen, men også fordi
de større selskaber kan hente bedre
rådgivende konsulenttjeneste til at ud-
føre en egentlig planlægning og egent-
lig budgetlægning.
Hvis den siden af sagen er i orden,
er der langt større chance for at opnå
støtte fra financieringsinstitutterne.
STATENS ERHVERVSDRIFT
J. F.: Der tales meget om privatise-
ring i Grønland. Men i adskillige til-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
DAN SEMI DIESEL
bådmotorer med glødehoved eller
koldstart
type AMI 6-8 hk
type AMU 9-11 hk
enkel og robust.
fælde får man en mistanke om, at sta-
ten ikke er så interesseret i en sådan.
K. R.: Hvis de, som har været an-
svarlige for de statslige virksomheder
med erhvervsmæssigt underskud, hai
noget imod, at man privatiserer, så er
det simpelthen fordi man er bange tor,
at privatdriften skal kunne vise be re
resultater og dermed dømme disse
hidtidige erhvervsvirksomheder, som
er drevet på statens regning.
Hvis man vil standse privatdriften
på grundlag af de tal og udregninger,
der har været, så må vi protestere. Del
er jo sket en enorm udbygning a
Grønland, hvorfor man fra ansvarlig
side kan hævde at statens erhvervs-
drift har været et eksperiment. Et så-
dant eksperiment koster penge. Man
har ikke forsøgt at skabe virksomhe-
der, som er driftsikre. Hvis man havde
sat sig det for øje at gøre virksomhe-
derne driftsikre, så havde man sikkeit
drevet dem på en anden måde.
Men gennem mange år har man i
Grønland ført en beskyttelsespolitik,
en sikkerhedspolitik, som i grunden
gik ud på at skabe arbejde og hjælp
til det grønlandske samfund. At skabe
arbejde har åbenbart betydet meie
end at skabe økonomisk baggrund for
dette samfund. Men nu vil man altsa
have, at beskyttelsespolitikken skal
være rentabel. Men det kan man ikke,
man kan ikke lave forretning på s0"
cialforsorg.
KGH KONTRA PRIVATE
J. F.: De sagde, De havde en for-
klaring på hvorfor KGHs virksomhed
har klaret sig så dårligt?
K. R.: Det er fordi, jeg mener dei
anvendes for mange penge til admini-
stration.
O. W.: Nu er der startet så mange
virksomheder og — bevares’ — undei
gode forhold. For langt de flestes ved-
kommende er der et produktionsover-
skud, mens KGHs virksomheder hai
vist underskud. Der er noget helt galt
i den måde, statsvirksomhederne dri-
ves på.
J. F.: Hvad er årsagen til, at en pri-
vat fiskefabrik i Jakobshavn kan have
overskud, når den store stedlige stats-
fabrik giver underskud?
J. J.: Det er fordi der er så stor
forskel på de to fabrikkers omkost-
ningsniveau.
J. F.: Store administrationsomkost-
ninger gælder ikke alene for fabrik-
ker?
K. R.: Nej — sidste år har der væ-
ret 30.000 rejsende på Grønland. Lad
os få undersøgt, hvad disse menne-
sker har bestilt her, og lad os se re-
sultaterne.
J. F.: Er det ikke den dobbelte ad-
ministration, som er skyld i de mange
rejser?
K. R.: Det er i orden med en dobbelt
administration, for der er visse for-
hold, som gør den berettiget, men det
ville være formålstjenligt om dette
kunne forenkles og billiggøres.
GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT
J. F.: Man taler om den ustabile
arbejdskraft. Det har sikkert også en
del at sige, når man taler om fabrik-
kernes underskud?
K. R.: Vi kan sige det på den måde.
Den grønlandske arbejdskraft er ikke
mere ustabil end arbejdskraft i andre
lande.
J. J.: Vi kan give en ret klar ud-
DAN SEMI DIESEL
angatdlatit motfiré niakQssagdlit ihia-
luntt nigdlertumik autdlartftagkat
type AMI 6-8 hk
type AMU 9-11 hk
pissaridngitsut Kajangnaitsut.
tangneruvoK
mamarneruvdlunilo
- akisunerungilaK
FABRIKSNYE ROMNEY HALLER
til lager og industri
Omgående levering direkte fra lager. Stan-
dardstr. 29,5X10,8 m (320 kvm) - men leve-
res også i sir. etter opgave. ROMNEY-haller
er hurtige at opstille - og lette at demon-
tere. ROMNEY-haller leveres som færdige
byggesæt. Hallerne kan fås isoleret eller
uisoleret.
Ring eller skriv
etter brochure med data
Pris fra kr. 26.800,-
H.J.HA]\rsE]\r
AKTIESELSKAB
5000 ODENSE
Vestergade 97-101 • Tlf. (09) 11 83 83
2000 KØBENHAVN F
Jyllandsvej 15 • Tli. Fasan 98 01
A/S Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadr.: DANMOTOR
4